§ 21, Om Chargerings-Grebene
Fra Præsenteer Geværet af vorder commanderet:
Geværet fladt! (1 Tempo)
Med den fulde høire Haand, som omfatter Geværet, vorder samme med et kort Ryk trykket op ad
og hen til høire Side af Brystet i Linie med Hiertekulen; den venstre Haand, fattende
det med et friskt Slag ved det nederste Myttergen, den venstre Albue trykket fast til
Kroppen, hvorefter Geværet kommer til at ligge flad ud, fortil noget høiere, saa
at Bajonet-Spidsen kan skimtes at være i lige Linie med Mandens venstre Øie, og
Hanen dreies lidet ind ad imod Brystet, paa det at Krudtet kan falde til Fænghullet.
Vendeingen giøres derved høire om paa den venstre Hæl, og den høire bringes frem for
den venstre Støvlet-Stroppe.
Remmen af Pandhætten vorder, uden at see derefter,
uformærkt løsnet og taget imellem den 3die og 4de Finger; Tommelfingeren sættes for
Panden oven for Stenen, og de fire Fingre lægges bag Pandhætten, hvorved Geværet ikke
maa bevæge sig.
Pandhætten af og ladt!
Paa ordet: Ladt! vorder Panden strax opstødt, Pandhætten tillige aftaget, og tvende
Gange viklet om Gehænget, paa den høire Side af Spændet.
Førend Commando: Pandhætten af og ladt! averteres den Commanderende, om ladningen
skal giøres: Efter Tælling, Paa Commando, eller uden Commando.
Efter Ordre af 26de April 1790.
Paa Commando-Ordet: Geværet fladt! omfatte
Soldaten strax med den fulde høire Haand Geværet i det
tynde af Kolben.
Ved de nye Gehængers Anskaffelse vil vel følgende For-
andringer ved Pandhættens Aftagelse blive nødvendige.
Paa Commando: Pandhætten af og Lad!
stødes Panden op som sædvanlig, men Pandhætten stikkes
udi den ved Patrontasken behæftede liden Taske, hvor Flin-
te-Stenene, Kradser ol. giemmes; haanden bliver samme-
steds, indtil der paa Tælling commanderes:
Patron!
Og paa Commando indtil Fløimanden vinker.
§ 22, Om Tællingen ved Chargerings Grebene.
Tællingen bruges ikkun ved Rekrutter og uøvede. En tælles ikke i Chargeringen, men
der maa strax paa Ordet gribes til.
Patron!
Man griber hurtig i Tasken efter Patronen.
To!
Den bringes frem for, og en haandbred fra Munden, hvorved den høire Albue holdes til
Kroppen.
Aabner!
Patronen bringes med ombøiet Haand til Munden, saaledes, at den med Sidetænderne kan afbides, hvorved
Albuen gaaer i Veiret i Linie med Skulderen.
To!
Den afbides og bringes fra Munden i forrige Afstand, hvorved Albuen falder ned.
Krudt!
Haanden bøies ned efter imod Panden, og Krudtet rystes paa samme, hvorved Soldaten
maa see didhen.
To!
De tvende sidste Fingre lægges bag Panden, saa at det runde af Haanden kommer udad;
Patronen vorder med Tommelfingeren og de tvende andre Fingre holdet lige i Veiret, ligesom
og Albuen, skiønt ganske utvungen, derved holdes i Veiret.
Slut!
Panden tilsluttes og Albuen falder paa den flade Side af Kolben, hvorved igien Øinene
kastes til høire.
To!
Haanden bringes med et kort Slag bag Hanen i det Tynde neden for Kolbehalsen, saaledes
at de tvende sidste Fingre omslutte samme, og med Tommelfingeren, samt de tvende
andre, vorder Patronen holdt lige i Veiret.
Ladning!
Soldaten, som staaer gandske høire om, dreier sig paa begge hæle saa meget om til venstre, at han giør
lige Front, støder i det samme Geværkolben, uden videre Omsvøb tæt ved kroppen, kort og flink om til den
venstre Side, hvorved den høire Haand, som er bag Hanen, ei maa slippe løs derfra, førend Kolben
er henimod det venstre Knæ, da Haanden saa strax tages i Veiret, for med ombøiet Haand at udryste
Patronen. den venstre Haand, som uforandret bliver paa det Sted den har været, trækker Geværet til samme Tid
ned efter, saa langt som Armen er, og trykker det fast til Laaret, at det ei kan vakle. Geværet
glider ved denne Leilighed saameget igiennem den venstre Haand, at denne omfatter det ved det tredie
Myttergen, tæt under Læder-Knappen paa Gevær-Remmen, og Mundingen af Geværet holdes tæt ved Kroppen.
Mandskabet maa alvorlig tilholdes, med ombøiet Haand at bringe Patronen i Løbet, og maa dem gives
tid at udryste samme. Soldaten ser herved i Mundingen af Løbet.
To!
Ladestokken omfattes ovenfor Skiæftet. Blekket med et kort Slag imellem Tommel- og Pegefingeren,
og de øvrige holdes tilsluttede.
Ladestok!
Ladestokken udkastes med et hurtig Træk, saa langt, som Armen utvungen Strækker, og gribes strax i Midten,
hvorved den fuldkommen udstrækkes og bringes en Tommes Længde i Løbet, hvilket flittig maa øves
med Folkene, Mand for Mand.
Løb!
Ladestokken stødes ned paa Patronen, udkastes igien, omfattes som før, omfattes som før, og sættes
saa strax en Tommes Længde i det øverste Myttergen.
Stæd! Skulder!
Ladestokken vorder gesvindt nedstødt, og Geværet i det samme opkastet til Skulderen, uden minste
Hielp af den høire Haand, hvilken strax falder til Siden. Mandskabet kaster tillige Øinene til høire.
Færdig!
Strax paa Ordet seer Soldaten lige ud, ligesom han og under Ladningen og Fyringen stedse maa lade
Øinene følge med sit Gevær.
Grebet vises i tvende Tempo:
a) Man dreier Geværet ligesom ved første Tempo af Præsenteringen, og bringer det tillige med et
kort Greb op for Ansigtet, som ved det andet Tempo af Præsenteringen, dog med den Forskiel, at Geværet
saaledes dreies, at Løbet vender til Ansigtet een Handbred derfra, og den venstre Haand i lige Linie
med Øinene, man bringer tillige Tommelfingeren af den høire Haand over Hanen; Pegefingeren udvendig
imod Midten af Bøilen, den høire Albue i Veiret ligemed Skulderen, og den venstre saameget mueligt er
nedhængende og sluttet til Geværet.
b) Man spænder Hanen med et rask Træk, i det man trækker den høire Albue frisk ned, og Pegefingeren
af den høire Haand, glider derved noget op imoddet tynde af Bøilen.
Hernæst betydes Soldaten, hvorledes han haver at forholde sig i de trende forskiellige Geleder.
I første Geled sætter han ved første Tempo den høire Fod een Fodsbred bag den venstre, dreiende
sig tillige noget til høire, paa det de tvende bagerste Geleder kan vinde Plads til Anslaget.
I andet Geled sættes ligeledes ved første Tempo den høire Fodspidse ud til Siden bag Sidemandens
venstre Hæl; den venstre Fod bliver staaende.
I det tredie Geled sættes ved første Tempo den høire Fod tæt frem for Sidemandens venstre Fodspidse,
og ved andet Tempo trækkes den venstre hurtig efter, hvorved da Manden kommer til at staae lige
for det Mellemrum, hvor han skal slaae an.
An!
Paa det hurtigste, og ved at trække Geværkolben rask til sig med den høire Haand, lader man Mundingen af
løbet synke saa dybt ned, som fornødent er, for at kunde sigte paa en given Gienstand; den venstre
Haand, som maa holdes løs ved Geværet, glider derved frem til det tredie Myttergen; den høire Tommelfinger
falder fra Hanen ned til Kolbehalsen, Pegefingeren kommer for Aftrækket, dog noget derfra, og saaledes,
at med andet Led kan trækkes af; Kolben trykkes fast til Skulderen, Kinden lægges til Kolben, og
Soldaten maa tilvænnes at see langs med Løbet efter Sigt-Kornet, for at sigte ordentlig.
Kroppens Vending maa være vel til høire, og den høire Albue falde tæt til Kroppen. Det andet Geled
dreier sig paa begge Hæle høire om, uden at flytte nogen Fod; og det tredie Geled sætter den høire
Fod en Fods Brede tilbage, saaledes som ved Færdiggiøring er foreskrevet det første Geled.
Mandskabet maa aldeles ikke ligge bag over; men det andet og tredie Geled maa ligge Kroppen vel
for over, dog især det tredie, paa det at Gevær-Mundingen kan komme vel frem fordi Skulderen af
Manden i det første Geled.
Anmærkning!
Soldaten vænnes til at sigte med Nøiagtighed og Hurtighed, ved at give ham adskillige Puncter eller
Ting, der ere snart høiere snart lavere, nu til den- nu til den anden Side, for derefter at sigte;
da i Særdeleshed i Begynnelsen maa eftersees, om han har sigtet ret eller ikke; er det urigtig,
saa siges ham, hvori Feilen bestaaer.
Fyr!
Der trækkes rask løs; og saasnart der er aftrukket, maa Geværet endnu blive liggende i Anslaget, saa
længe som hurtig kan tælles 1,2,3, hvorpaa det tages fladt; i Nedtrækning omfatter man Hanen med
Tommel- og Pegefingerne; og sætter den ufortøvet i Roe, Albuen faldende tillige til Kolben. Vendingen
blive gandske til høire, og den høire Fod bringes frem for den venstre, saa at Hælen kommer tet for
Støvlet-Stroppen.
For tillige at øve Mandskabet i Geværets Afsætning, commanderer man, naar samme er i Anslag:
Sæt af!
Ordet: Sæt! udtales langt trukket, og af! gandske kort. Geværet bringes saa strax i samme Stilling,
som da der var giort færdig.
Hanen i Roe! Skulder! - - 1 Tempo.
Dette viser i trende greb:
a) Den opspændte Hane, som endnu mere optrækkes, glider ved Hielp af Pegefingeren, som holdes for
Aftrækket, fren imod Panden, og trækkes dernæst atter lidet tilbage, og sættes i sin første Hvile.
Geværet maa herved holdes gandske lige og vel antrykket til den venstre Arm, saa at Mundingen ikke
hænger for over.
b) Geværet nedbringes for Skulderen, og omfattes med den venstre Haand under Kolben, hvorved det
første Geled sætter den høire Fod frem ved, og det andet Geled trækker samme hen til den venstre.
c) Geværet kastes til Skulderen, og det tredie Geled, som har været rykket over til høire, træder
nu igjen til venstre. Den venstre Fod sættes først bag den venstre Sidemanns høire Hæl, og den høire
trækkes kort efter.
§ 23, Om Ladningen paa Commando
Naar Ladningen skal giøres paa Commando, saa averterer Commandeuren, efter Geværet fladt:
Paa Commando!Pandhætten af og ladt!
Efter at Pandhætten er giordt fast om Gehænget, sees til Fløimanden, og naar han vinker, fatter Soldaten
Patronen, afbider den, ryster Krudt paa Panden, slutter samme, givende et frisk Slag paa Kolben, og
bliver staaende.
Ladning!
Man dreier sig til Ladning, bringer Patronen i Løbet, og anfatter Ladestokken.
Ladestok!
Den udkastes, bringes i Løbet, nedstødes, udkastes og bringes een Tomme i det øverste Myttergen.
Stæd! Skulder!
Ladestokken bringes paa sit Sted, og Geværet kastes til Skulderen.
§ 24, Om Ladningen uden Commando
Naar der er exerceeret paa Commando, og Ladningen nu skal giøres efter hinanden, saa vorder paa samme
Maade som tilforn averteert:
Uden Commando!Pandhætten af og ladt!
Strax efter at Panden er opstødt, og uden at oppebie noget Vink, fatter Soldaten Patronen, fortsætter
Ladningen, kaster Geværet pÔ Skulderen, og staaer saa stille.
§ 25
Omendskiønt det første Geled i Almindelighed ikke skal falde ned, saa er det dog nødvendigt, at det
skeer, naar der skal slaaes an til høire eller venstre. Der bliver i dette Fald averteert:
Det første Geled skal falde ned!Færdig!
Paa Ordet færdig! kaster det første Geled den høire Fod saa langt tilbage, at Knæet i Nedfaldingen
ikkun kommer et Spænd langt bag den venstre Hæl, hvorved da det venstre bøiet Knæ hænger noget for
over, for desto lettere igien at kunne reise sig. Geværet glider noget igiennem den venstre Haand, hvilken
i nedfaldingen omfatter det sidste Myttergen. Isamme Øieblik, at Geværkolben kommer til Jorden, spændes
Hanen med den høire Tommelfinger, som efter Spændingen bliver der.
Der skal slaaes an til høire! (eller venstre!)
Paa Commando til høire! dreie sig alle tre Geleder lidet til høire, det andet Geled beholdende Formandens
Fod immellem sine Been.
An!
Alle slaae strax an; det andet Geled paa den høire Side af Formanden; men det 3die Geled paa den
høire Side af sin Formands Sidemand.
Skal der slaaes an til venstre! giøres paa Ordet; Dreiningen til venstre Side, og paa an! slaae de
tvende bagerste Geleder an paa venstre Side af Formanden.
Efter Fyr! reiser det første Geled sig hurtig op, og bringer i opreisningen Hanen i Roe.
Nota. Naar med Soldaten øves i Chargeringen, maa samme ingenlunde med ham giøres, uden at han
stedse griber en Træepatron, hvorfor maa commanderes, saasnart han ingen flere haver i Patrontasken,
ved Foden! Patroner ud! da han paa commando: Patroner ud! dreier sig paa venstre Hæl høire om,
sættende den høire Fod en Haandbred fra den venstre, og naar han staaer i første Geled, lader han Patronerne
falde i den venstre Haand, ved med den høire at løfte Geværet fra Jorden saaledes, at Kolben kommer i Veiret,
og Mundingen ned frem ad; men det andet og tredie Geled lade Patronerne falde i den høire Haand, ved
med den venstre som omfatter Geværet neden under, den høire Haand, at løfte det fra Jorden, Kolben i Veiret,
og Mundingen ned ad bag ud.
Ere formeerte tre Geleder, og Geværet skal tages ved foden, commanderes: Aabner Gelederne!
hvorpaa det andet Geled giør et Skrit, og det tredie Geled to Skridt tilbage, begynnende med den
venstre Fod, dernæst commanderes ved Foden! o. s. v.; og naar der igien commanderes Skulder!
slutte Gelederne an, i det Geværet kastes paa Skulderen. |
