Første Capitel.
§ 1.
Om Rekrutens første Dannelse.
Naar en Rekrut er bleven antagen ved Corpset, maae den Compagniechef,
som erholder karlen, ansette ham i et Jægerskab under een
af de dueligste Oberjægere eller Jægere, samt derhos
drage Omsorg for, at han indqvarteres hos de ordentligste kammerater.
Den Oberjæger eller Jæger, hvis Omsorg karlen anfortroes,
er ikke allene forbunden til, paa det omhyggeligste at lære
ham Paaklædningen, og hvad dertil behører, (hvorfor
Oberjægeren bliver ansvarlig), men han maae tillige betyde
ham, med hvor stor Forsigtighed han bør behandle den Rifle,
som anbetroes ham, hvilket til alle Tider maae findes i fuldkommen
brugbar Stand. Til den Ende maae Rekruten, saasnart muelig, lære
at kiende alle Delene, hvoraf Riflen bestaaer, og derhos nøie
undervises, hvorledes disse kan tages fra hverandre, og igien tilsammensættes,
uden derved at beskadiges.
Nota. Til ovenberørte Underviisning bestemmes ingen vis Tid,
men den foretages daglig før, mellem, og efter Exerceer=
timerne.
Naar Rekruten har faaet den fornødne kundskab derom, melder
Oberjægeren eller Jægeren det for Compagniechefen, som
enten selv examinerer karlen derudi, eller overdrager det til een
af de ved Compagniet staaende Officerer.
Compagnieofficererne, saavelsom Oberjægerne og Jægerne,
maae giøre sig Umage for at lære at kiende Rekrutens
moralske karakter.
§ 2.
Naar heele Corpset ligger samlet paa et Sted eller i en
Garnison, da blive alle Officerer, Oberjægere og Jægere,
som enten maatte være syge eller fraværende, saavel
som alle Rekruter, undervitste og øvede i en dertil bestemt
Exerceerskole, forinden de begynde at giøre Tieneste.
Til denne Skole (som ikkun i den almindelige Exerceermaaned, naar
alle Friefolk ere indkomne, ophæves) bliver, foruden Forstanderen,
hver Gang saa mange Officerer, Oberjægere og Jægere
commanderte, som Antallet af de Exercerende udfordrer.
Alle Underjægere, som ved en eller anden Leilighed have begaaet
Feil i Exercicen, og til Straf skal exercere efter, sendes til overnævnte
Skole, hvorved en Navneliste afleveres til Forstanderen.
Ingen maae derefter forlade Skolen, uden enten at Forstanderen,
eller af den Officer, under hvis Opsyn han maatte have exerceret,
at være bleven forsynet med et skriftelig Vidnesbyrd, om at
være ganske færdig. Skulde derimot en eller anden findes
at være saa lidet oplagt til Exercicen, at han ikke i kort
Tid vil kunde dannes, da kan en saadan, naar Chefen eller Commandøren
for Corpset det maatte for godt befinde, desuagtet forrette Tieneste;
men bliver hver Gang, naar han er kommet af Vagt, igien sendt til
Skolen.
Da Jægerne ikke altid kan være under deres Foresattes
Opsyn, men ved saa mange leiligheder, i alvorlige Tilfælde,
ganske maae overlades til sig selv; saa maae og destomere Flid anvendes
paa deres Dannelse.
Forstanderen for Skolen paaligger det at vaage over, at alle Rekruter
dannes efter de i Reglementet fastsatte Regler og Grundsætninger,
og at ingen bliver mishandlet; men al Underviisning meddeles med
mueligste Lemfældighed.
Skolen indeeles i forskiellige Classer, og Commandøren for
Corpset bestemmer, efter Overlæg med Forstanderen, nærmere,
hvilke Øvelser i hver Classe bliver at foretage.
For at opmuntre Folkene til at anvende al Flid ved Skive= skydningen,
udsættes smaae Belønninger, af 16, 24 og 48 D. for
dem, som skyde best, hvoraf Beløbet dog aarlig ikke maae
overstige 50 Rdlr.
Ved Premiers Uddelelse maae enkelte Skud ikke komme under Betraktning;
men kun de, som ved mange paa hinanden følgende gode Skud
aflægge Prøver af deres Duelighed, ere dertil berettigede.
Den, som allerede har erholdet den ringeste Premie, kan desuagtet
faae de større, naar han igiennem Øvelse har erhvervet
sig meer Færdighed; men ingen maae paa en og samme Distance
meer end een Gang tildeles alle Premier; derimod kan Chefen for
Enkelte, som i Særdeleshed maatte udmærke sig, fordobble
Belønningen, og i Stedet for 48 D. til saadanne lade udbetale
en Rigsdaler.
Den korteste Distance, hvorpaa Præmier betales, er 100 Skridt.
Chefen bestemmer, efterat have erholdet skriftlig Rapport over Skiveskydningen,
hvem der skal have Premie, og hvor meget til enhver maae udbetales.
Den dertil fornødne Rapport bestaar af en i Qvadrater inddeelt
Skive med et Centrum, hvorpaa med Punkter og hosføiede Nummere
antages, hvorledes Skuddene ere faldne, da af det neden under ved
No. og Navn anføres Mandskab kan sees, af hvem ethvert Skud
er giort. Vid.Fig. A
Den til Premie ansatte Sum er ikke blot bestemt for Rekruter, men
meget mere for det tienstgiørende Mandskab; til hvilken Ende
overbenævnte skriftelige Rapport og fra alle Compagnier maae
indleveres til Chefen, hver Gang der er blevet skudt til Skiven.
§ 3.
Om Posituren.
Denne er det første, en Rekrut maae lære, og naar samme
langsomt og grundig er bibragt ham, vil alle andre Bevægelser
og Greb siden blive ham desto lettere, og han vil derhos kunde giøre
dem med en vis Anstand. Til en god Positur udfordres; at Rekruten
staaer lige paa Fødderne, og hviler paa heele Fladheden deraf,
med hælene i lige Linie tæt ved hinanden; Fodspidserne
til begge Sider saa meget udad dreiede, at begge Fødder danne
en ret Vinkel; knæerne saa meget spændte eller strammede,
at de staae lige, og Laarene vel sluttede; Overlivet strækkes
ud af Hofterne, hvorved Underlivet tillige indtrækkes; Skuldrene
synkes ned, og trækkes tillige lidt tilbage, paa det Brystet
kan komme frem; begge Arme hænge utvungne lige ned, tæt
ved Livet, Hænderne flade ved Laarene, og saa meget tilbage,
at Pegefingeren er langs med Buxesømmen; Hovedet holdes lige
i Veiret, uden enten at helde for eller bag over, og kun saa meget
dreiet, at det venstre Øie staaer i lige Linie med Vesteknapperne.
Naar paa Commando skal sees til Høire eller Venstre, da dreies
Hovedet, uden at helde til nogen af Siderne, kun saa meget, at Karlen
ligesom skieler hen til Sidemanden; sees til Venstre, da kommer
det høire Øie at staae i Linie med Vesteknapperne.
Omendskiøndt Posituren nøie maae paasees, saa maae
den dog ikke saaledes overdrives, at den udarter til en stiv og
pedantisk Stilling, som allermindst passer sig for en Jæger.
Derhos bør forekommes, at en Rekrut ikke antager en saadan
Stilling, som, naar den længe vedvarede, kunde hindre Blodets
frie Omløb, og derigiennem blive skadelig for Helbreden.
§ 4.
En uafbrudt Opmærksomhed under Exercicen anbefales
Rekruten paa det strængeste. Han tilholdes derhos, ikke at
dreie noget Øie eller bevæge noget Ledemod, uden efter
Befaling, og naar Nødvendigheden kræver det, men ellers
at staae ubevægelig stille mellem alle Vendinger, Greb og
Marscher.
§ 5.
Om Retningen.
Et Geled er rettet, naar alle de Folk, hvoraf det bestaar, staae
i en lige Linie. For at kunde bibringe Rekruterne Reglerne for Retningen,
maae man derfor trække nogle sammen. Igiennem Øvelsen
maae de da lære, ved Retningen strax at kunde bringe begge
Skuldre i den givne Retningslinie. Hovedet maae ved denne Leilighed
hverken stikkes frem eller helde bag over; enhver maae ikkun see
sin Sidemands Bryst, og i det høieste et Skimt af den 2den
Mands, Armene hænge lige ned ved Livet, og saaledes, at den
eller i det mindste den øverste halve Deel deraf til Albuen,
er lodret med Skuldrene. Alle ere sluttede Arm til Arm, og enhver
føler den Sidemands Albue, efter hvilken han retter sig.
Hælene maae staae i lige Linie, da en for meget frem eller
for langt tilbagestaaende hæl, ofte foaarsager, at een af
Skuldrene ligger tilbage.
For at vænne Folkene til en hurtig Retning, maae man ofte
tage en eller flere, enten ud af Midten eller fra en af Fløiene,
og stille dem i en nye Linie. Efter disse rette sig da de øvrige,
saa hastig som mueligt, i det enhver, ved enten at rykke frem eller
at træde tilbage, strax søger at bringe sine Skuldre
i lige Linie med Sidemandens. Den Commanderende vælger sig
altid en Punkt, hvorpaa han retter, og lader, i det han i Linien
gaaer langs ned ad Fronten, Folkene rykke frem til Spidsen af hans
Sabel.
§ 6.
Om Vendingerne.
Alle Vendinger skee paa Ordet; paa venstre Hæl med stivt Knæe,
og med mueligste hurtighed.
Høi - re - om!
Man dreier sig med stivt Knæe paa venstre Hæl (som ikke
maae rokkes af stedet) en fierdedeel Vending om Høire, og
sætter den høire Fod, som, medens Vendingen giøres,
noget maae løftes, rask, men uden at stampe, ved Siden af
Venstre, saaledes at begge Hæle staae i lige Linie.
Ven - stre - om!
Man giør Vendingen paa foreskrevne Maade til Venstre.
Om - kring!
Paa første Stavelse Om, omfatter den venstre Haand Patrontasken
saaledes, at Tommelfingeren kommer at ligge under Tasken, og de
øvrige fire Fingre tilklemme Laaget deraf, hvorved den trykkes
fast til Livet; paa kring, giøres med stivt Knæe paa
venstre Hæl en halv Vending om til Høire, hvorefter
den høire fod, som under Vændingen var løftet
noget, uden noget haardt Trin igien sættes ved Siden af den
Venstre, og den venstre Haand falder strax til Siden.
Ved Commanderingen er at iagttage; at paa den første Stavelse
trækkes noget; men at den sidste, paa hvilken Vendingen skal
skee, meget kort og haardt udtales.
§ 7.
Om Marschen.
Til en god Marsch udfordres i Særdeleshed, at Kroppen bestandig
holdes i Ligevægt, og dernæst en bestemt Cadence.
En Rekrut maae først øves i vexelviis at staae paa
een Fod, og under den foreskrevene Positurs Vedligeholdelse at bevæge
den anden frem og tilbage, for at vænne kroppen til Ligevægten.
Naar han herudi tilstrækkelig er øvet, begynder man
at lære ham Marschen paa følgende Maade:
Paa Ordet Marsch, bliver den venstre Fod, dog uden derved at dreie
nogen Skulder, løftet, og med stivt knæe rask saaledes
frembragt, at kroppen, som stivt maae skyde frem over end ligge
tilbage, kan følge Fodens Bevægelse. Spidsen af Foden
nedstrækkes mod Jorden, dog uden at bestryge den eller støde
an derimod, i det Foden hæves. Altid trædes paa den
flade Fod saaledes, at Tæerne og Hælene nedsættes
paa eengang, hvorved kroppen saa meget bringes frem, at dens hele
Vægt hviler paa den nedsatte Fod. Den venstre Fod bliver paa
denne Maade, efter Skridtets Maal, som er 28 Tommer, tæt over
Jorden frembragt og nedsat, hvorefter den høire Fod strax
hæves, og paa foreskrevne Maade igien nedsættes. Hælen
af den Fod, som bringes frem, maae stedse være i lige Linie
med Ballen af den paa Jorden staaende, og Laarene maae øverst
i Skrævet være saa vel sluttede, at de i Marschen stryge
tæt forbi hinanden. Naar der marscheres lige ud, da holder
enhver sig kun til den Sidemand, som han seer til og retter sig
efter, uden i mindste Maade at bekymre sig om den, der gaaer paa
hans anden Side.
I Begyndelsen maae man lade Rekruterne staae længe paa een
Fod, saavel paa det de kan lære selv at bære sin krop,
uden at hælde sig til Sidemanden, som for at den Undervisende
desto nøiere kan bemærke, om de hæve og nedsætte
Foden efter Forskriften; men saasnart Folkene ere bragte saa vidt,
at de kan sammentrækkes i Trups, maae det Stive og Tvungne
ganske bortfalde; Foden maae da, efterat den er hævet og frembragt,
ikke meer holdes stille, men den løftes og nedsættes
i den vedtagne Cadence; hele Marschen bliver altsaa en ganske jevn
Bevægelse.
Den rette Cadence, saavel for den første som anden Marsch,
erholder man ved hielp af en Pendel.
I første eller Parademarsch giøres 75 Skridt i et
Minut. Bliver i Marschen commanderet Holdt! da bliver den frembragte
Fod (som ved denne Leilighed aldeles ikke maae trækkes tilbage,
men heller maae skydes lidt længere frem) nedsat paa Jorden,
hvorefter den anden strax sættes rask ved Siden deraf.
Karlen staaer derefter ubevægelig stille, indtil der commanderes:
Ret - Eder!
Dette gielder kun for dem, som enten maatte være for langt
frem eller staae for langt tilbage, hvilke da og, saa hastig som
mueligt, rette sig over den Sidemands Bryst, hvorefter Retningen
skeer. De, som maatte have en falsk Positur, strække sig ved
denne Leilighed noget, og søge derved igien at komme i den
foreskrevne Stilling. I øvrigt maae nøie overholdes,
at Folkene ved Retningen enten gaae frem eller træde tilbage;
men aldeles ikke rykke ud til nogen af Siderne; til den Ende maae
Rekruter vænnes til, hverken paa Stedet eller i Marschen at
trænge paa hinanden, men strax, naar der trædes an,
at tage og siden beholde den Plads, som til de forefaldende Bevægelser
nødvendig behøves.
Naar der rettes, maae enhver bie indtil Turen kommer til ham, eller
indtil Sidemandeen er rettet, da den utidige Rykning frem og tilbage
blot sinker Retningen.
Skulde en heel Trup staae meget langt tilbage, da maae den paa Commando=Ordet:
Ret - Eder, vel rykke frem, men ingen træder ind i Retningslinien,
forinden Sidemanden allerede er deri, og har rettet sig.
Naar Rekruten har den fornødne Øvelse i første
Marsch, begynder man at lære ham den anden.
Skal fra Stedet af i samme antrædes, da commanderes:
Marsch! Marsch!
Er man derimod allerede i Parademarsch, da commanderes kun engang:
Marsch!
I begge Tilfælder falder Mandskabet i en hastigere Marsch,
da i et Minut giøres 120 Skridt, som dog alle maae have den
bestemte længde.
Vel maae Posituren ikke tabes, men Armene kan i denne Marsch dog
hænge løse ned; bliver endnu engang commanderet Marsch,
eller givet Signal dertil, da forøges hastigheden af Marschen
til et kort Trav.
§ 8.
Om Marschen med Høire eller Venstre om.
Naar, efterat Vendingen er giort, paa Ordet Marsch antrædes,
maae Bagmanden ved første Skridt sætte sin Fod derhen,
hvor Formanden borttager sin; men siden sættes den ved hvert
Skridt ved Siden af Formandens. Mandskabet kan i denne Marsch ikke
holde Laarene ganske sluttede, da de derigiennem vilde træde
hinanden paa Hælene; men de maae nøie iagtage, at de
beholde den rette Aabning mellem hverandre, paa det de, naar der
commanderes Holdt! og derefter Vendingen giøres, kan staae
sluttede Arm til Arm.
Naar der marscheres med Roder (med Høire eller Venstre om)
seer det 2det Geled altid til Formanden i 1ste, og retter sig efter
ham.
Med Rekruter maae alle Marscher, baade lige ud og med Roder, saavelsom
Trækningen til Høire og Venstre, først øves
med aabne Geleder, og med smaae Mellemrum mellem Folkene, indtil
de have lært at bære sin Krop, uden at hælde sig
til Sidemanden; men derefter tilsammentrækkes de, for at øves
i Svingningerne; hvornæst paa følgende Maade bliver
marscheret med Roder.
Naar Mandskabet staaer med aabne Geleder, og det commanderes:
Høi - re - om!
da træde alle lige Roder (den 2den, 4de, 6te v.) af begge
Geleder et Skridt ud til Høire; og ved
Ven - stre - om!
et Skridt ud til venstre Side. I begge Tilfælde rette sig
de udtrædte Roder efter 1ste Geled, og beholde under Marschen
stedse lige Afstand fra samme. Truppen marscherer altsaa med en
front af 4 Mand i bredden. De som gaae i 1ste Geled see Formanden
lige i nakken, og beholde de samme Mellemrum, som de havde, da de
lige Roder traadde ud. Paa Ordet
Marsch!
træde alle an paa engang. Fløimanden vælger sig
2de Punkter eller i Linien liggende Gienstande, hvorpaa han saaledes
marscherer, at den længst bortliggende ganske skiules af den
nærmeste. Paa
Holdt!
rykke de udtraadte Roder igien ind i Lungerne, og dersom Mellemrummene
ei udi Marschen ere blevne forandrede, da maae alle, naar der igien
giøres Front, staae sluttede Arm til Arm, ligesom før
Afmarschen.
§ 9.
Om Trækningen til Høire eller Venstre.
Ved denne Leilighed maae Brystet holdes ganske lige, og ingen Skulder
dreies.
Skal fra Stedet af trækkes til Høire, da commanderes
langsomt:
Træk til Høire - Marsch!
Hvorpaa den høire Fod sættes omtrent 2 Spand ud til
høire Side, og tillige saa meget frem, at Hælen er
i Linie med Spidsen af venstre Fod; derefter frembringes den venstre
Fod, som med en Fods Afstand sættes ligefor Spidsen af den
høire.
Skal derimod trækkes til Venstre, da commanderes:
Træk til - Venstre - Marsch!
Da omvendt det samme iagttages, som er sagt om Trækningen
til Høire; med den Forskiel, at paa Ordet Venstre! (som meget
kort maae udtales) sees til Venstre.
Skal i Marschen trækkes, da bortfalder Commando=Ordet Marsch,
og Trækningen begynder strax paa:
Træk til Høire! (Venstre).
Men dette Høire eller Venstre bliver da udtalt, i det samme
den Fod hæves, hvormed Trækningen skal skee.
Marscherer man med Høire eller Venstre om, og skal trække
til en af Siderne, da ansees den foran marscherende Rode som 1ste
Geled. De øvrige Roder søge altsaa under Trækningen
at blive i Linie med den, og derhos at beholde den rette Afstand.
Naar Rekruterne veed at marschere godt fremad og til Siderne, maae
de og lære at marschere baglænds.
- Paa Commando:
Baglænds - Marsch!
Trækkes den venstre Fod strax tilbage, og Spidsen nedstrækkes
mod Jorden, men Skridtet giøres ei for stort, paa det Kroppen,
uden at hælde bag over, kan følges med det laar, som
trækkes tilbage.
Ere Gelederne sluttede, da maae det første Geled giøre
sit første Skridt meget kort, saa at det andet kan komme
tilbake, uden at trædes paa Fødderne. Naar igien commanderes
Holdt! da maae den Fod, som i det samme trækkes tilbage, baglænds
sættes til Jorden, (altsaa giøre det sædvanlige
Skridt tilbage) den anden trækkes strax efter, og sættes
ved Siden deraf, hvorpaa Gelederne igien slutte sig.
§ 10.
Om Svingningerne.
For deri at øve Rekruter, maae man trække nogle sammen,
og lade dem slutte sig Arm til Arm.
Skal fra Stedet svinges, da commanderes:
Med Trups! - Høire - Sving!
Paa Ordet Sving, som meget kort udtales, dreyer Mandskabet hovederne
til Venstre, den venstre Fløimand undtagen, som seer ind
i Geledet, (hvilket bliver en almindelig Regel for de Fløimænd,
som skal svinge ud).
Marsch! Marsch!
Folkene beholde Hovederne (uden at stikke dem frem) til Venstre,
træde an med den svingende Fløimand tillige, holde
Fodslag med ham, samt rette sig over venstre Sidemands Bryst og
med hans Skuldre, uden enten at komme for langt frem eller at blive
for langt tilbage. De blive sluttede, uden at trænge paa hinanden,
holde Armene tæt ved Livet, og føle bestandig høire
Sidemand; Hænderne blive som foreskrevet liggende, og Posituren
maae aldeles ikke tabes. Paa Ordet Marsch! Marsch! giøre
høire Fløimænd høire om, og blive staaende.
Skal der svinges til Venstre, da maae Commando=Ordet Venstre Sving!
noget trækkes, og udtales i en jevn Tone. Hovederne blive
til Høire, høire Fløimand seer til Venstre,
og den paa venstre Fløi giør Vendingen.
Ved Svingningerne er det en Hovedregel: at Mandskabet holder sig
til den staaende Fløi; men derimod seer til den udsvingende,
og retter sig efter den. Paa Holdt! Sees til Høire, hvorpaa
følger:
Ret Eder!
Retningen skeer, naar man har marscheret med enkelte Trups altid
til Høire.
Naar Rekruterne kan marschere og svinge godt udi eet Geled, stiller
man dem i to, som staae 2de gode Skridt fra hinanden. Man lærer
dem da først at aabne og slutte Gelederne, begge Dele baade
fremad og baglænds, hvorefter Svingningerne igien foretages
med 2de Geleder, da det andet tilholdes at slutte sig tæt
paa det første.
Marscherer en saadan Trup lige ud, da holder sig det andet Geled,
ved at giøre korte Skridt i det der antrædes, saa meget
tilbage, at der bliver 2 Skridts Mellemrum mellem det og første;
men naar Holdt! commanderes, slutter det sig til igien.
Skal med Truppen i Marschen svinges til Høire, da commanderes:
Slut - Høire!
hvorpaa andet Geled slutter sig tæt paa første.
Sving!
Folkene see til Venstre, som den Fløi, der skal svinge ud,
men blive i forrige marsch, indtil
Marsch!
commanderes, da Svingningen begynder i 2den Marsch, efter de forhen
bestemte Regler. Den høire Fløimand bliver staaende
paa Stedet, men bevæger sine Fødder i samme Takt, hvori
Svingningen skeer, og dreier sig efterhaanden i Linie med den udsvingende
Fløi. Naar Svingningen er tilendebragt, commanderes:
Holdt! Ret - Eder!
Hele Truppen giør, uden at styrte frem, pludselig Holdt,
retter sig som foreskrevet, og staaer derefter ubevægelig
stille.
Vil man lade svinge til Venstre, da commanderes efter foregaaende
Slut Venstre!
Sving!
Marsch!
Hvorved Fløimændene omvendt forholde sig som ovenmeldt,
og Mandskabet beholder Øinene til Høire. Naar ikkun
commanderes Ret Eder! skeer det altid til Høire; skal derimod
rettes til Venstre, commanderes:
Til Venstre! - Ret Eder!
Paa hvilket Ord (som meget kort maae udtales) Hovederne gaae om
til Venstre; efter fuldendt Retning dreies Hovederne paa Commando:
See - til - Høire!
igien til Høire.
Marscheres (med aabne eller sluttede Geleder) med Høire eller
Venstre om, og man vil lade svinge, da commanderes:
Første Rode - Høire (Venstre) om Sving!
Paa Ordet Sving dreier sig den første Rode en Fierdedeel
Vending til Høire eller Venstre, og gaaer siden uden videre
Commando lige ud. De øvrige følge alle den første,
og enhver af dem svinger paa samme Sted, hvor den første
har svinget. Skal fra Stedet af paa oven anførte Maade svinges,
da bliver, efterat Vendingen er giort, og derpaa givne Varsel: Høire
eller Venstre om Sving, enten commanderet:
Marsch!
eller
Marsch! Marsch!
alt eftersom man vil lade antræde i Parade eller anden Marsch.
§ 11.
Om Rodeformeringen.
Naar en Trup i Marschen støder paa en snever Post (Defilé),
hvor den ikke med heel Front kan komme igiennem, da commanderes:
Til Høire - formeer Roderne!
Den høire Fløimand i første Geled bliver ved
at gaae lige ud i forrige Marsch; Fløimanden i 2det Geled
trækker sig ud til høire Side, og rykker saa langt
frem, at han kommer ved Siden af den i første, slutter sig
til dennes høire Arm, og retter sig efter ham. Det hele første
Geled trækker sig, uden at giøre nogen Vending, til
Høire, falder Mand for Mand af, og sætte sig bag sin
Fløimand. Det 2det Geled forholder sig ligesom dets Fløimand,
og sætter sig Mand for Mand bag denne. De forrige Sidemænd
blive altsaa nu Formænd, og Formændene igien Sidemænd.
Naar man er kommen ud af Defileen, og igien vil lade opmarschere,
commanderes:
Til Venstre! formeer Trups!
Fløimanden af første Geled bliver atter ved at gaae
ligefrem; den anden Mand springer op paa hans venstre Side, slutter
sig til ham, og retter sig. Paa samme Maade rykker de øvrige
af første Geled op, indtil de alle igien ere i Linie, og
rettede med høire Fløi.
Det 2det Geled træder igien bag Formanden i første,
og alle fortsætte derefter Marchen, indtil der commanderes
Holdt!
Til Venstre! formeer Roderne!
Paa hvilket sidste Ord Hovederne kastes til Venstre. Den venstre
Fløimand i første Geled gaaer lige ud; den i 2det
Geled trækker sig ud til Venstre, og slutter sig til den af
første. Det øvrige Mandskab sætter sig paa samme
Maade bag venstre Sidemand, som forhen er sagt om Høire.
Skal igien opmarscheres, da rykke Folkene paa Commando:
Til Høire! - formeer Trups!
paa samme Maade op til Høire, som det forhen er foreskrevet
at skulde skee til Venstre; hvorved mærkes: at de, i det de
løbe op, først see og rette sig til Venstre, men saasnart
enhver er rettet, kaster han uden videre Commando, Øinene
igien til Høire.
§ 12.
Om Contra=Marschen.
Naar man vil have Fronten didhen, hvor man har Ryggen henvendt,
da contramarscheres.
Efterat Vendingen er giort til Høire eller Venstre, commanderes:
Contra - Marsch! Marsch!
Fløimanden svinger i første Tilfælde en halv
Vending om til Høire, og i andet til Venstre, altid om 2det
Geled; alle øvrige Roder følger efter, og enhver af
dem giør Vendingen just paa samme Sted, hvor den første
har svinget.
Naar den høire Fløi er kommen der, hvor den Venstre
har staaet, eller omvendt, commanderes Holdt! da Mandskabet, uden
at rykke enten frem eller tilbage, maae blive staaende stille, indtil
der commanderes Høire eller Venstre om! efter hvilken Vending
alle maae staae sluttede Arm til Arm, som ikke heller forsømt
ganske nøie at beholde det samme Mellemrum, som var mellem
hver Rode, da den første Vending blev giort; giøres
efter Contramarschen Høire om, da rettes til Venstre, og
i modsat Tilfælde rettes til Høire.
§ 13.
Om at slutte an til Høire eller Venstre.
Vil man paa den havende eller antagne Linie lade rykke ud til en
af Siderne, da commanderes:
Til Høire (Venstre) slut! - Marsch! Marsch!
Den høire Fod sættes i lige Linie hen ved Sidemandens
Venstre, og den venstre Fod trækkes hurtig efter. Ved at slutte
an til Venstre, finder det modsatte Sted. I begge Tilfælder
giør Fløimanden korte, omtrent en Fod brede Skridt.
Paa
Holdt!
staae Fløi=Roden strax stille, og de øvrige Roder,
saasnart enhver af dem har sluttet sig til Sidemanden.
Naar der skal Sluttes an til Venstre, da kaster Mandskabet, paa
Ordet Slut, Øinene til Venstre.
Slutningen skeer altid med stive knæe, hvorved Posituren ei
maae tabes.
Naar efter Slutningen bliver rettet, da skeer det fra den Fløi
af, hvorved er bleven ansluttet.
§ 14.
Om Afbrydningen.
Støder en med Høire eller Venstre om marscherende
Trup paa en saa snæver Post, at ikkun en enkelt Mand i Breden
kan komme derigiennem, da commanderes:
Bryd - af!
Det 2det Geled træder derpaa ind i første, saaledes
at enhver kommer til at gaae bag sin Formand, hvad enten der maatte
være afmarscheret til Høire eller Venstre. Naar man
er kommen igiennem commanderes:
Træd - ud!
Det 2det Geled træder ud igien, retter sig efter Sidemanden
i første, og marscherer i forrige Orden, hvorved iagttages:
at Teten i Begyndelsen maae giøre meget korte Skridt, da
de øvrige ellers umuelig vilde kunne slutte sig paa den.
§ 15.
Hvorledes Folkene trækkes ud hinanden med Armløs.
Skal fra Midten aabnes, da commanderes blot:
Armløs!
Den mellemste Rode af Truppen bliver staaende. De øvrige
springer ud til høire og venstre Side, indtil der er 2 til
3 Skridts Mellemrum mellem hver Rode. De udrykkende see og rette
sig, i det de springe ud til Siderne, efter den Rode, som bliver
staaende, men see igien til Høire, saasnart de have aabnet
sig. Det 2det Geled træder 2 a 3 Skridt tilbage, og stiller
sig derhos saa meget til Høire bag formanden i første,
at enhver forbi Formandens høire Side kan oversee Egnen,
han har for sig. Vid. Fig. 1 Commanderes:
Høire - Armløs!
da bliver den venstre Fløimand staaende, og paa
Venstre Armløs!
staaer høire Fløimand stille.
Naar Folkene paa foreskrevne Maade, og med de bestemte Mellemrum,
ere aabnede, blive de staaende, indtil der enten commanderes Marsch,
eller gives Signal til Avancering eller Retirering.
Vil man indtage et heelt Terrain, da maae Officeren eller Trupføreren
bedømme, fra hvilken Rode Aabningen bør skee, og underrette
samme derom; iligemaade maae det tilkiendegives Folkene, om et større
Rum mellem hver Rode, end det bestemte, skulde agtes fornødent.
Naar Folkene gaae fra hinanden med Armløs maae nøie
overholdes, at de 2de Kammerater, som udgiøre en Rode, stedse
blive tilsammen, da de skal understøtte hinanden ved Skydningen.
For ikke lettelig at blive adsplittede, bør disse 2de Rode=Kammerater
kiende hverandre; til hvilke Ende det og i alvorlige Tilfælde
tillades Folkene, at enhver selv vælger sin Rodekammerat.
Paa en nøiagtig Retning sees ikke; men Linie maae dog nogenledes
holdes, naar ikke enten Egnens Beskaffenhed maatte giøres
det umuligt, eller det anderledes maatte blive befalet.
I Marschen holde Folkene sig, naar det ikke udtrykkelig anderledes
befales, til den Rode, som stod stille, da Aabningen skede, og forlade
ikke deres nærmeste Rode paa denne Side, uden dog bestandig
at see hen til den. Fodslag behøves ei at holdes; enhver
bærer derhos Riflen saaledes som det falder ham lettest.
Skal der trækkes til Høire eller Venstre, da bliver
dertil givet Signal. Ingen Vending maae derved giøres; men
Brystet og Skuldrene holdes lige, som om Trækningen skede
med et sluttet Geled.
Svingninger skee paa følgende Signaler: til den Fløi,
som skal staae stille, blæses Holdt, og til den som enten
skal svinge ud eller trække sig tilbage, blæses efter
Omstændighederne: avanceer eller retireer; og jo oftere et
saadant Signal igientages, desto hurtigere maae Folkene enten rykke
frem eller trække sig tilbage, hvorved er at iagttage: at
alle Roder stedse blive i lige Afstand fra hverandre, og at Mandskabet
holder sig til den staaende, men retter sig efter den udsvingende
eller tilbagegaaende Fløi; hvoraf tyder, at det afvexlende
maae see snart til den ene, og snart til den anden af Sideroderne.
Midten holder sig ved denne Leilighed noget tilbage.
Marscheres med Armløs, og der gives Signal til Holdt, da
ere Folkene ikke forbundne til strax at blive staaende paa Stedet;
de tilvænnes tvertimod at søge den første den
beste i Nærheden værende Gienstand (f.Ex. et Træe,
et Gierde, en stor Steen, en Muur, en tør Grav a) bag hvilken
de kan skiule sig; det kommer da ikke saa nøie an paa, om
de for at opnaae denne Hensigt, enten rykke længer frem eller
gaae nogle Skridt tilbage.
Naar i Retraiten giøres Holdt, da skiule Folkene sig paa
foreskrevne Maade med Front mod Fienden.
§ 16.
Hvorledes Underjægeren bør hilse.
Er han uden Gevær, men vagtmæssig paaklædt, da
gaaer han uden at staae stille, eller at lægge Haanden paa
Hatten, med god Anstand enhver Officeer forbi, og seer ham derved
stivt i Øinene; er han derimod paaklædt som til Kirkeparade,
da lægger han, i det han nærmer sig Officeren paa 3
Skridt paa den modsadte Side, de udstrakte Fingre af den flade Haand
paa Hattepullen, hvor de, i det han gaaer forbi, bliver liggende
uden at Hovedet bøies. Den Side, som vender til Officeren,
bliver altsaa ganske frie, paa det Karlen ubehindret kan see den
i Øinene, som han honorerer. Naar denne er forbi falder Haanden
igien ned til Siden.
Nota. Naar Rekruten er vel øvet i alle Marscher og Svingninger,
da begyndes med Riflen. _________________________________________
Andet Capitel.
§ 17.
Hvorledes Riflen skal bæres.
D
en høire Haand omfatter det tynde af Kolven saaledes: at
Tommelfingeren ligger øverst paa Bøilen, Pegefingeren
neden til indslutter den, og de øvrige 3 Fingrene ligge under
Hanen, uden dog at berøre den. Riflen Bæres lige op
og ned, med næsten udstrakt Arm, og trykkes fast til Buxesømmen.
Den venstre Arm trykkes fast til Livet, og Haanden lægges
fladt til Laaret, saa at Pegefingeren er langes med Buxesømmen.
Naar Rekruten veed at bære Riflen rigtig, da lader man ham
giøre Vendingerne, hvorved han lærer at trykke den
fast til sig. Derefter bliver marscheret, da nøie maae paasees:
at baade Positur og Retning vedbeholdes, at ingen af Skuldrene synke
ned, at Kroppen hverken falder fra eller helder overtil Riflen,
og at begge Albuer trækkes ind til Livet.
§ 18.
Om Grebene ved Riflen.
I Begyndelsen maae alle Greb giøres langsom, og efter Tælling
paa 1- 2. Riflen maae derhos undertiden lægges til rette for
Rekruten, saaledes som den bør ligge, hvorved maae betydes
ham: hvorledes han selv kan føle, om den ligger rigtig; men
naar han er kommen videre, da maae ikke mere røres ved ham,
og naar han maate feile, tilkiendegives det ham blot ved Ord, paa
det han kan lære at corrigere sig selv. Naar han har lært
at giøre Grebene ordentlig, men den fornødne Færdighed
endnu mangler ham, da lader man ham exercere efter Fløimand.
Denne giør vel de samme Greb, men dog med nogle Omsvøb;
derhos maae mellem hvert Greb holdes saa længe stille, at
han tydelig kan tælle fra 1 til 6 hos sig selv.
No. 1. Til Gevær!
I det Rekruten træder an, omfatter hans venstre Haand Riflen
ganske, hvorved den venstre Arm utvungen udstrækkes. Riflen
staaer lige op og ned mellem begge Fødder, saaledes at den
yderste Kant af Kolve er i lige Linie med Fodspidserne, og Løbet
midt for Livet.
Da Riflen ved at blive visiteret med Jern=Ladestokken let kunde
beskadiges, saa maae til dens Vedligeholdelse, en Pumpestok af Træ
befindes i Løbet. Denne maae være saa tyk, at den,
naar dens nederste Ende omvikles med lidt Strye, netop kan gaae
ned i løbet, og saa lang, at den, efterat være nedstødt
til Bunden, staaer en god Haandbred oven for Riflen; denne øverste
Ende af Pumpestokken maae derhos være saa tyk, at den, ved
et Indsnit, som slutter tæt til Løbet, næsten
skiuler det, og derved afholder Regn og anden Fugtighed fra at løbe
ned deri.
Naar Riflen skal eftersees, løftes den med venstre Haand
(som derved ikke maae rokkes fra sit Sted) saa Høit op, og
drejes derhos saa meget, at Laasen vender ud efter, og kommer til
at staae midt for Gehænget, hvorved den venstre Arm trykkes
fast til Livet; med høire Haand opstødes Fengpannen,
(som er vendt til høire Side), hvorefter Haanden igien falder
til Siden. Riflen overleveres med udstrakt Arm til den Visiterende,
og saasnart den er modtaget, falder Haanden igien til Laaret. Naar
Riflen er efterseet, fattes den igien paa samme Maade som den blev
leveret, Fængpannen lukkes med høire Haand, og Riflen
sættes mellem begge Fødder, ligesom den forhen.
No. 2. I - Armen!
Læres Rekruten med 2 tempo:
1. Riflen bringes med den venstre Haand (som urokket bliver liggende)
hen til høire Hofte, saaledes, at den malle Messing=Plade,
hvorigiennem Laaseskruerne gaae, ligger mod Hoftebenet, Løbet
mod Skulderen, og den venstre Arm tvers over Livet; den høire
Haand omfatter Riflen, som §. 17 er foreskrevet.
2. Den venstre Haand falder tæt forbi Kroppen igien ned til
venstre Side.
No. 3. Presenteer Geværet! 3 Tempo:
1. Riflen løftes lidt med den høire Haand, og stødes
3 Fingers Bred ud fra Skuldren; den venstre Haand omfatter med et
raskt Slag det sidste Myttergen, hvorved den venstre Arm i lige
Linie ligger tversover Livet. Den venstre Skulder maae ikke komme
frem, og Riflen staae perpendiculair.
2. Ved et Stød af den høire Haand, bliver Riflen,
tæt over Livet, hurtig bragt op til Ansigtet, hvorved den
venstre Haand glider saa meget ned, at lille Fingeren kommer til
at ligge paa Panne=Fiæren. Laasen dreies ud ad, og den venstre
Haand staaer lige for Munden, en Haandbred derfra, Tommel = fingeren
ligger langs med Skiæftet, og Albuen trykkes til Kanten af
Kolven. Den høire Haand omfatter det tynde af Kolven ved
Bøilen,Tommelfingeren op ad paa den nederste Laaseskrue,
og den høire albue trykket til Livet. Riflen maae hverken
helde for eller bag over.
3. Riflen dreies saaledes, at Remmen vender ud ad, og trækkes
tæt over Livet, saa meget ned til venstre Side, at Kanten
af Kolven staaer for venstre Laar, og Laasen lige for Gehænget;
den venstre Haand omfatter saaledes Skiæftet, at lille Fingeren
hviler paa Pannen. - Fiæren og Tommelfingeren er langs med
Skiæftet; den høire Haand knyttes, og holder Kolvehalsen
mellem Tommel= og Pegefingeren, hvorved høire Arm udstrækkes,
og begge Albuer trykkes til Livet; den høire Fod sættes
en Haandbred bag venstre, Hæl lige bag Hæl, hvorved
den høire Fodspidse dreies lidt ud til Siden. Riflen maae
ligge lodret, Kroppen hvile ganske paa venstre Fod, og Karlen have
en god Positur.
No. 4. Geværet i Armen! 2 Tempo:
1. Riflen bringes tæt over Livet igien til høire Side,
at den ligger som ved 1ste Tempo, No. 3., er foreskrevet.
2. Den lægges mod Skulderen, og synker saa meget ned, at den
ligger som ved 1ste Tempo, No. 2., Haanden falder ned til Siden,
og høire Fod sættes igien rask frem med venstre.
No. 5. Ved Foden! 1 Tempo:
Maae vises Rekruten med 2 Tempo.
1. Omfatter den venstre Haand Riflen lige for Skuldren, hvorved
den forbliver i forrige Stilling, uden enten at hæves eller
synkes ned.
2. Rives den hurtig ned, men sættes sagte mellem Fødderne,
paa det Kolven ei ved haardt Sted skal beskadiges.
No. 6. Paa Commando=Ordet skee følgende
Tempo:
1. I - Hvile!
Riflen bringes med den høire Haand frem for Livet, saaledes,
at Laasen, som vender ud ad, kommer til at ligge midt for Gehænget,
og Løbet som hviler i Armledet, ligger uden for Armen. Den
venstre Haand omfatter Riflen tæt oven for den høire.
2. I - Armen!
Riflen antrækkes skarpt med den høire Haand, og den
venstre falder tæt over Livet igien til Siden.
§ 19.
Hvorledes Underjægerne bør honorer forbi=
gaaende Officerer med Riflen.
Naar en enkelt Mand gaaer med sin Rifle, da bæres den stedse
med Remmen overhængt paa venstre Skulder, møder ham
nogen, som bør honoreres, da trækker han Riflen, naar
han nærmer sig Officeren paa 4 a 5 Skridt, skarpt an, og bærer
den, i det han gaaer ham forbi, paa foreskreven Maade i høire
Arm; hvorved den, som honoreres, sees stivt i Øinene; naar
denne er forbi, overhænges Riflen igien.
§ 20.
Om Chargerings=Grebene.
Naar der skal chargeres, gives først det Avertissement:
Der skal chargeres!
herpaa følger:
Giv Agt!
Paa dette Commando træde alle lige Roder af begge Geleder
et Skridt frem, paa det enhver desto beqvemmere kan forrette Ladningen.
Lad!
Alle tage Riflen fra Siden, legge den for Brystet, eftersee Fengpannen,
lægge noget Stryn derpaa, og slutte den igien til; derefter
sættes Riflen paa Jorden mellem begge Knæe, (hvormed
den under Ladningen holdes fast), Løbet vendt mod Kroppen,
Mundingen noget frem over, og Kolven lidt tilbage, da Riflen altsaa
kommer til at staae paa skraae. Krudmaalet fyldes til Randen af
det ved Siden hængend Krudhorn. Kruddet rystes forsigtig,
saa at intet spildes ned i Løbet. Kugleplasteret og Kuglen
paalægges, hvorefter Kuglen med Ladestokken forsigtig nedtrykkes,
indtil den naaer Kruddet; derefter lægges Riflen igien for
Brystet, hvor Strynen borttages, og Fengkrud i dens Sted kommer
paa Pannen, som igien tilsluttes.
Naar enhver saaledes er færdig med Ladningen, træder
han igien tilbage ind i Geledet, og tager Riflen i Armen.
Lades med Patroner, da heldes Fengkrudet desuagtet først,
efterat Riflen er ladt, af Krudhornet paa Pannen; men Patronen afbides
saaledes, at man naaer Krudtet, som vel udrystes i Løbet,
forinden man slipper Patronen, for at drive den ned.
For at vænne Rekruterne til et got Anslag, commanderer man
til enhver i Særdeleshed:
Geværet høit!
Riflen bringes saaledes op til Ansigtet, at Løbet vender
mod det, og Hanen staaer for Brystet, uden at berøre det.
Den høire Haand omfatter det tynde af Kolven, og den venstre
saaledes Skiæftet, at lille Fingeren ligger paa Pannefiæren,
og Haanden staaer lige for Munden. Begge Albuer trykkes til Livet.
I denne Stilling commanderes:
Marsch! Fyr!
Riflen bliver staaende som sagt, og Karlen rykker 3 Skridt frem,
ved det 3die Skridt bliver Hanen spendt (hvorved den høire
Albue løftes, og igien falder ned) Riflen anslaaet, Sigte
taget, og uden videre Commando fyret. Man maae nøie paasee,
at Karlen staaer fast paa Fødderne, og sætter den venstre
vel frem; at Riflen trykkes fast til høire Skulder, Kinden
lægges til Kolven, og Kroppen holdes vel for over, hvorved
Karlen, saa meget muelig, søger at giøre sig liden;
det maae ikke tillades ham at trække løs, forinden
han har got Sigte, hvorfore Pegefingeren ikke alt for tidlig maae
berøre Aftrykkeren. Dette maae ofte igientages, hvorved man
iblant lader Karlen sætte af. Efterat Skudet er ude, maae
han blive liggende, indtil han hos sig selv tydelig har talt til
3.
Nota. Denne Maade at fyre paa, finder kun Sted ved Rekruternes Øvelse,
men falder siden ganske bort. Da Jægerne kun Sielden vil komme
til at agere sluttet, og neppe saaledes vil komme til at skyde,
saa lader man dem, efterat have faaet den fornødne Færdighed
i Chargeringsgrebene, trække sig fra hinanden efter §
15., og lærer dem da.
§ 21.
Chargeringen paa Stedet.
Naar der commanderes: Chargeer! eller gives Signal dertil, da maae
ikke alle Roder skyde paa eengang, men langsom efter hinanden, paa
det Ilden kan vedligeholdes, og Folkene derigiennem understøtte
hverandre, hviket fornemmelig ved den første Salve iagttages;
siden retter enhver sig efter sin Kammerat i 2det Geled, og fyrer
ikke forinden denne har ladt. Den, som skal fyre, sætter,
i det han lægger an, den venstre Fod frem; efterat Skudet
er giort (og han, som forhen meldt, har ligget stille, indtil han
har talt til 3) tager han Riflen høit, giør Høire
omkring, og bytter Plads med sin Kammerat i 2det Geled, hvorved
de gaae hinanden forbi paa venstre Side. Den, som rykker frem af
2det Geled, tager i det samme ligeledes Riflen høit; men
naar han er kommet i første, staaer han an til Høire
og til Venstre, sætter af igien, seer sig om efter Kammeraten,
og skyder først, naar denne er færdig med Ladningen.
Saaledes afvexle begge Kammerater med hinanden, saalænge der
bliver chargeret.
§ 22.
Om Chargeringen i Avanceringen.
Paa foregaaende Signal til at avancere, gives Signal til Chargering.
Nogle Mand af første Geled svinge strax nogle Skridt frem,
slaae an og fyre; bliver derefter staaende paa Stedet for at lade;
saa snart de fremrykkede have fyret, svinge deres Rodekammerater
af 2det Geled strax nogle Skridt frem for dem, som nu staae og lade,
avancere i forrige Marsch videre frem, og skyde ikke forinden Bagmanden
har ladt; saasnart den foranværende har Skudt, iler Bagmanden
for igien at komme frem, og saaledes afvexle begge Rodekammerater
med hinanden, saalænge Chargeringen vedvarer. Naar de af første
Geled først fremrykkede have skudt, springe andre af samme
Geled strax frem, og fyre paa foreskrevene Maade.
§ 23.
Om Chargeringen i Retireringen.
Naar Folkene ere i Retraite, og der gives Signal til Chargering.
Da blive nogle af første Geled strax staaende, giøre
Front mod Fienden, og fyre; springe derefter saa hastig som mueligt,
tilbage, og stille sig omtrent 20 Skridt bag deres Rodekammerater
for at lade, beholdende Fronten mod Fienden; disse blive ved langsomt
at retirere, slaae af og til an, sætte af igien, og fyre først,
naar den bag dem staaende Kammerat har ladt; saasnart de have Skudt,
løbe de, som forhen meldt, tilbage for at lade, medens hine,
som nu dække disses Ladning, blive ved at retirere, hvormed
afvexles indtil der gives Signal til Holdt.
I Retraiten maae Folkene meget ofte see om, paa det at de ei uventet
skal kunde blive overfaldne.
Nota. Naar under Chargeringen i Avanceringen eller Retireringen
blæses Holdt, da betyder det blot, at Fyringen skal ophøre,
men Marschen fortsættes, indtil anden Gang blæses Holdt.
§ 24.
Om de forskiællige Maader at avancere paa, og hvorledes Fyringen
dermed forbindes.
1. Over Sletter eller igiennem Skove, holde begge Fløiene
sig noget tilbage, og støder man paa noget Fiendtligt, som
trækker sig tilbage, da chargeres efter § 22. Vid. Fig.
2.
2. Skulde en Trup i Avanceringen støde an paa en Høide,
et Huus, eller anden saadan Gienstand, da maae, forinden dem nær
paa et Rifleskud, et Par Roder af forudsendes, for nøie at
undersøge, om Fienden der skulde have lagt Folk i Skiul.
Medens man endnu er uvis herom, avanceres kun meget langsomt, men
saasnart Underretning haves, at der intet er forefundet, forsættes
Marschen igien i den sædvanlige Orden. Opdages derimod noget
Fiendtligt, da rykker man, efter Omstændighederne, enten hurtig
frem for at besætte Høiden eller Huset, eller giør
Holdt, og tager den fordeelagtigste Post, Egnens Beskaffenhed tilbyder.
Skal i første af de 2de sidstnævnte Tilfælde
chargeres, da skeer det efter § 22., og i sidste efter §
21.
Nota. Hvorledes de udsendte Roder bør forholde sig, og hvorledes
de kan give Signal til at avancere, eller til at giøre Holdt,
vil forekomme i 27de §.
3. Naar en Trup i Avanceringen kommer til en Broe eller snever Pas,
da gaae de Roder, som støde derpaa (enten det saa er Midten
eller en af Fløiene) saa hurtig som mueligt over eller igiennem;
de øvrige bryde af, sætte sig bag Sidemanden, følge
de overgaaende uopholdelig, og rykke, efter at være kommen
over, med lige Hurtighed Rodeviis frem, og rette sig igien ind i
Linie med de forhen hafte Mellemrum. Vid. Fig. 3.
§ 25.
Om de forskiellige Maader at retirere paa, og hvorledes
Chargeringen dermed forbindes.
1. Over Sletter.
Naar det Hele retirerer, da trække begge Fløiene sig
noget meer tilbage end Midten, saa at Linien bliver ganske krum,
som ved Avanceringen.
Skal chargeres, da skeer det efter § 23.
2. Igiennem Skove, Krat, og i cuperte Egne, retireres som sædvanlig.
Skal derved chargeres, da fyrer det hele første Geled, springer
derpaa efter Egnens Beskaffenhed 10 a 12 til 20 Skridt tilbage bag
2det Geled for at lade. Det 2det Geled bliver derimod staaende for
at dække de tilbagesprungnes Ladning, og skyder ikke, førend
disse ere færdige, da de igien paa samme Maade løbe
lige saa langt bag det igien stillestaaende første Geled,
hvormed afvexles, indtil Holdt blæses.
3. Over en Bro eller giennem en Defilé. Kommer man i Retraiten
til en Broe eller Defilé, da lader man i en paa Corpsets
Styrke passende Frastand (hvilken Commandøren maae bedømme)
afbryde fra begge Fløie. De afbrydende Roder søge
saa hastig som mueligt at komme over eller igiennem, og brede sig
paa den anden Side ud igien, indtil de indtage et ligesaa stort
Terrain, som de havde forinden Afbrydningen skede, hvorved Mellemrummene
mellem Roderne altsaa blive de samme som før. For at forebygge,
at heraf ingen Uorden skal reise sig, fastsættes, at den Rode,
som er nærmest til at bryde af, maae blive i den ordentlige
Retraite, indtil den allerede afbrudte er den ganske forbi. Vid.
Fig. 4.
Dersom en saadan Retraite maae skee under Fiendens Øiesyn,
da lader man i en Frastand af 3 til 400 skridt alle lige Roder med
mueligste Hastighed løbe tilbage, og stille sig for Broen
eller Defiléen, hvorefter de fra begge Fløi rodeviis
afbryde, da de, som forhen sagt, paa den anden Side igien udbrede
sig med saa store Mellemrum, at de forventende ulige Roder, naar
de komme efter, vil forefinde den fornødne Plads.
De ulige Roder blive imidlertid i den sædvanlige Retraite,
og afbryde paa dertil given Signal, naar de komme Broen saa nær
paa foreskrevne Maade, og træde, naar de ere komne paa den
anden Side, ind i de Luuger, som ere levnede for dem, da altsaa
enhver kommer paa sin forrige Plads, og Terrainet, som indtages
(naar Omstændighederne tillader det) bliver lige saa store,
som det var før Afbrydningen. De lige Roder dække i
denne Retraite de uliges Overgang, og begge fyre, efter at være
kommen over, saasnart de see Leilighed til, med god Virkning at
kunde anbringe deres Skud. Under Afbrydningen fyrer kun een Mand
af hver afbrydende Rode; den anden giemmer sit Skud til de ere komne
over, og Kammeraten igien har ladt. Vid. Fig. 5.
Nota. Det forudsættes, at Flankerne paa alle Marscher ere
vel dækkede; men naar enten det hele Corps eller adskillige
Trups deraf marschere med Armløs; da udtages altid en Trup
af Midten og en fra hver Fløi en Reserve, som marschere sluttet
med høire eller venstre om, saaledes at de giøre Hager
paa Linien.
§ 26.
Anmærkninger ved Chargeringen og Afbrydningen.
Ved Fyringen ere ikke Folkene forbundne til at staae stille paa
Stedet eller rykke lige frem, naar de enten for eller bag sig finde
en Gienstand, bag hvilken de med større Sikkerhed see at
kunde anbringe deres Skud.
De maae tilvænnes at kunde skyde paa forskiellige Maadre,
som f.Ex. ved at ligge flade ned paa Jorden, ved at falde paa Knæ,
og støtte Riflen paa Sabelen a.
Som en Hovedregel fastsættes: at ikkun de fyre, som kan giøre
det med Hensigt, og kan love sig god Virkning deraf; og da det,
naar hele Corpset maatte agere samlet, vel aldrig, eller i det mindste
kun meget sielden, vil hænde, at alle Trups paa eengang vil
kunde komme til at fyre; saa flyder deraf: at Signalet Chargeer!
i alvorlige Tilfælde, kun gielder for dem, som have noget
for sig i den Frastand, at Skudet kan giøres god Virkning.
Uagtet til det Mellemrum, som skal være mellem Roderne, naar
Folkene marschere med Armløs, er bestemt 2 a 3 Skridt; saa
lider denne Regel dog mange Undtagelser. Er det Terrain, som med
en vis Styrke skal besættes, saa stort, at det ved de foreskrevne
Mellemrum ikke kan udfyldes eller dækkes, da maae Mandskabet
efter Omstændighederne videre udbrede sig; er Terrainet derimod
for lidet for den agerende Styrke, da maae Folkene trække
sig nærmere sammen, og de, som i dette Tilfælde ei kan
faae Plads, bryde af og sætte sig bag, hvorved de altsaa giøre
en Hage paa Linien.
Huulveie, begroede Bierge, giennemskaarne Dale, og andre saadanne
Passager, hvor enkelte Folk paa forskiellige Steder kan komme igiennem,
ansees ikke som Defiléer; thi hvor en enkelt Mand kan komme
frem, der kan og en heel Trup passere. Afbrydningen skeer derfor
kun, naar for en heel Linie ikkun findes en eneste smal Vei eller
Aabning, og vil derfor vel kun sielden finde Sted, undtagen naar
man enten skal avancere eller retirere over en Broe, hvorved man
da forholder sig efter § 24. og 25. Ved alle andre Leiligheder
gaaer enhver igiennem den Aabning, som er ham nærmest, om
han endog derved paa kort Tid skulde blive skilt fra sin Trup, med
hvilken han dog saasnart muelig igien maae søge at forene
sig.
§ 27.
Om Flankeringen.
Da denne, næst efter et sikkert Skud, er den væsentligste
Deel af en Jægers Tieneste=Forretninger, saa er det og saa
meget nødvendigere, at han grundig og nøiagtig undervises
i alt hvad derved er at iagttage.
Jægeren forudsendes for at undersøge, om noget Fiendligt
enten maatte staae i Nærheden eller ligge skiult der; de skal
tillige erhverve sig Kundskab om Fiendens Stilling, Tilstand og
Styrke. For at kunde svare til deres Bestemmelse, maae de derfore
vænne sig til at gaae frem i al Stilhed, og derhos saa meget
mueligt at skiule sig, samt krybende at kunde snige sig frem, naar
Omstændighederne kræve det, dog saaledes, at de kan
oversee Egnen for dem. De maae, for ikke at røbes, ei tale
med hverandre, men tilkiendegive ved Tegn, hvad de have at sige
hinanden. De maae ikke gaae nogen dem forekommende Grøft
eller Huulhed, noget Krat eller Huus a., hvor Folk kunde ligge i
Skiul, forbi, uden først nøie at have giennemsøgt
det. Støde de paa noget, som forekommer dem mistænkeligt,
da maae de give det Detaschement, hvorfra de ere udsendte, Signal
til Holdt, (som kan giøres ved først at opløfte
Hatten, og derefter igien at nedsynke den mod Jorden), forefindes
ved nærmere Undersøgning intet, da give de igien Tegn
til Marschens Fortsættelse (som kan skee ved at vinke med
Hatten), undertiden maae de lægge sig plat ned paa Marken,
og lægge Øret til Jorden for at give Agt paa, om de
mærke nogen rystende Bevægelse, som kunde foraarsages
af fiendlige Trupper, der maatte være i Anmarsch. Have de
en Høide for sig, da maae den ene med Hurtighed klyve eller
løbe op paa den; han tager, naar han nærmer sig Spidsen
deraf eller det høieste Sted, Hatten af, og kryber ganske
langsomt, indtil han, uden selv at blive bemærket, kan oversee
Egnen paa den anden Side. Bliver han noget vaer, da iler han tilbage
for at melde, hvad han har seet, men lader imidlertid Kammeraten
indtage den Plads, som han selv forlader. Denne maae saa længe
som mueligt blive liggende, for nøie at bemærke hvad
Fienden foretager sig. Forefinder den, som først kom op paa
Høiden, derimod intet, da giver han den længer nede
staaende Kammerat Tegn til at følge efter, og gaaer derpaa
videre; men altid saaledes, at den ene holder sig noget tilbage,
paa det at den bagefter kan forrette Meldningen, om den forreste
skulde blive optagen. Med lige saa megen Forsigtighed maae Blænkere
gaae til Værks, naar de forefinde Huse. Ingen vover at gaae
ind, forinden de nøie har undersøgt det Udvendige
deraf; naar de dermed ere færdige, seer den ene med Varsomhed
ind igiennem Vinduerne, og dersom han ingen bevæbnet fornemmer,
vinker han til Kammeraten, og lader denne blive staaende udenfor
ved Døren, medens han selv vover sig ind.
I alvorlige Tilfælde vælger man de sikkerste og dueligste
Folk til dette Slags Forretninger; men desuagtet maae dog alle øves
deri.
§ 28.
Om Patrulleringen.
Naar en marscherende Colonne enten formoder, at Fienden opholder
sig i Nærheden, eller paa en af sine Flanker bemærker
noget, som synes mistænkeligt, og som er for langt borte fra
Sidepatrullerne, men for Colonnens Sikkerheds Skyld dog nøiere
maae undersøges, og til den Ende afsender et lidet Detaschement,
da paalægges dette at patrullere.
Naar en Commando enten allerede er posteret, eller er bleven beordret
at besætte en anvist Post, da bliver iligemaade, efter Egnens
Beskaffenhed, og i Forhold til Commandoens Styrke, en Officer, Oberjæger
eller Jæger med nogle Mand afsendt, ikke allene for at hindre
fiendtlige Detaschements fra, enten uformodentligat overfalde Posten,
eller at snige sig igiennem en af forskiellige Poster bestaaende
Kiæde; men tillige for at holde de udsatte Skildvagter og
Feldtposter aarvaagne, samt tilholde dem at efterkomme deres Pligter.
Saadanne Patruller maae paa deres Marscher bruge den samme Forsigtighed,
som er Blænkerne anbefalet. De skal ikke allene iagttage det
samme, som er hine paalagt; men maae ved deres Tilbagekomst tillige
kunde afgive Beretning, saavel om Egnens Beskaffenhed, hvorigiennem
de ere komne, som om alle der i Nærheden værende Floder,
Skove, Veie, Broer, Moradser og Dale, som de enten selv have seet,
eller igiennem andre, de har mødt paa Veien, eller ere boende
i de patrullerende Egne, maatte have indhentet Efterretning om.
Nota. I de 2de sidste Afdelinger angaaende Blænkere og Patruller
er kun det bemærket, hvori Folkene ved Exercicen maae øves,
og som de nødvendig maae vide, forinden de inddeles i Corpset;
men foruden de anførte Forretninger kan adskillige andre
forefalde. Det paalægges f.Ex. en Patrul ofte, at opsnappe
enten en fiendtlig Coureer eller Folk, som man formoder kan være
underrettede om Fiendens Styrke eller Stilling; smaae Detaschements
udsendes for at forurolige eller angribe Fiendens Poster eller Qvarterer,
og derved giøre nogle til Fanger. Til saadanne Foretagender,
som udfordrer Klogskab, List og et uforfærdet Mod, om det
skal lykkes, maae derfor vælges de dueligste, virksomste og
meest behiertede Officerer, Oberjægere og Jæger, hvorved
altsaa hverken Tour eller Anciennitet kan komme under Betragtning.
§ 29.
Om at bedømme Distancer.
Denne Øvelse er for en Jæger høist fornøden;
i det mindste maae han tragte efter at erhverve sig Færdighed
i at kunde bestemme alle Distancer paa et Rifleskuds Længde;
men det vil derhos medføre sand Nytte, om han og i længre
Frastand veed at opgive Distancen mellem forskiellige Gienstande,
saavel i lige Linie som paa tvers; hvilket ved Recognoscering og
Patrullering er af stor Vigtighed.
For at øve Folkene herudi, udsætter man Skiver, Stænger,
eller udstiller Mennesker, paa det Øiet kan vænne sig
til at bestemme en saadan Gienstands Frastand. Derved maae følgende
mærkes:
1. Over Ager og England, Vand, Snee og jevne Fladheder, holder man
Distancen for at være kortere end den virkelig er; indtil
man igiennem Øvelsen har lært at bedømme den
rigtig. Biergtoppe synes nærmere end de ere, i Særdeleshed
naar de have flade Skrenter; om Morgenen tidlig og om Aftenen forekomme
de derhos høiere end ved Middagstider.
Naar man enten seer ned fra en stor Høide eller op efter
fra et dybt Sted, synes alting mindre og ubetydeligere end ellers.
2 Alt, som er mørkere eller ligger i Skygge, troer man da
at være længre borte, end naar det er klart Veir eller
Solen skinner derpaa. Lettest kan man tage feil, naar Egnen er afvexlende,
snart høi og snart lav, og hvorved de imellem liggende dybe
Steder ikke saa nøie bemærkes.
Man erhverver sig lettest Færdighed i at bedømme Distancer,
naar man nøie giver Agt paa, i hvad Frastand man tydelig
kan kiende et Menneskes Ansigts=Træk, saavelsom Farverne af
hans Klæder, og hvorledes samme paa længere Distancer
efterhaanden bliver meer og meer utydelige, og omsider ganske ukiendelige.
Dette forsøger man i Soelskin (i det man stiller sig snart
mod Solen, og snart saaledes, at man enten har den paa Ryggen, eller
at dens Skin falder paa en af Siderne), i taaget Veir, og i Egne
af forskiellig Beskaffenhed.
Der, hvor der skydes til Skive, lader man ved Skridt nøie
afmaales, hvor langt de Ting, som meest falde i Øinene, ligge
fra hinanden, og søger, hvergang Folkene komme der, at hæfte
deres Opmærksomhed paa Distancen mellem disse forskiellige
Øienstande. - Man udstiller Folk paa forskiellige Distancer,
og lader de stillestaaende sige deres Mening, hvor langt de holde
enhver af det udsatte Mandskab for at være borte fra dem,
antegner det Antal af Skridt, som enhver opgiver, og tilkiendgiver
derefter for enhver, om han har dømt rigtig eller taget feil,
og hvor stor Forskiellen maatte være.
§ 30.
Om Skive=Skydningen.
Først, efterat Rekruter (efter § 1.) har lært
at kiende Riflens Dele, og veed ret at omgaaes med den, begynder
man at lade dem skyde til Skiven, og underviser deri paa følgende
Maade:
Naar Fænghullet er bleven efterseet og reengiort, da bliver,
forinden man begynder at lade, noget Stryn lagt paa Fængpannen,
dog saaledes, at den desuagtet kan slutte vel; derefter bliver Riflen
sat ned paa Jorden, hvor den holdes fast mellem begge Knæer
(efter § 20.), Krudmaalet fyldes til Randen af Krudhornet,
og Krudet hældes ned i Løbet, hvorved iagttages: at
Krudet kun løseligen hældes i Krudmaalet, og at dette,
efterat det omvendt er stukket ned i Mundingen,saa sagte rystes,
at det netop løseligen berører Løbet paa begge
Sider, paa det intet skal blive spildt, da nogle Korn meer eller
mindre har megen Indflydelse paa Skudet. Det tilskaarne, og med
Talg besmurte Kugleplaster lægges over Løbet, og paa
Plasteret igien Kuglen, saaledes, at Halsen (det Sted, hvor den
er afskaaren) enten vender op efter eller staaer lige ned i Løbet;
Kuglen trykkes derpaa ned i Mundingen med den tversover lagte Jern=Ladestok,
men drives siden med Pumpestokken forsigtig ned, indtil den naaer
Krudet; men naar den er kommen saavidt, maae der ikke sættes
an med formegen Voldsomhed, hvoraf skyder et Tilbage=Stød
af Riflen, naar den gaaer løs, som ikkun giør Skudet
usikkert. Naar Riflen er ladt, lægges den igien for Brystet,
hvor Strynen aftages og Fængkrud i dets Sted kommes paa Pannen,
dog ikke saa meget, at de øverste Korn, naar den igien tilsluttes,
bliver knuste, hvilket kunde hindre Krudets hastige Antændelse;
desforuden vilde Krudet, naar Fængpannen ikke slutter godt,
let kunde spildes.
Med Rekruter begynder man at skyde paa 100 Skridt, og forlænger
ikke dette Maal, forinden de sætte Kugle ved Kugle.
Paa det man kan see hvorledes Skudene træffe, maae Skiven,
hvorpaa skydes, være en Qvadrat, hvis Sider ere 5 Fod lange,
være sort anstrøgen, og have en hvid Middelpunkt.
I Begyndelsen lade man Karlen, efter egen Beqvemmelighed, lægge
sig flade ned paa Jorden, ved en i Form af et Brystværn opkastet
Forhøining, saaledes at begge Albuer hviler paa Jorden. Riflen
anlægges derefter paa følgende Maade:
Skiæftet hviler paa Forhøiningen; Kolven trykkes med
venstre Haand fast til høire Skulder, og den høire
Kind lægges tæt indtil den flade Side af Kolven, saa
nær som muelig ved Laasen; det venstre Øie tillukkes,
og med det høire tages Sigte, saaledes, at Visiret eller
Sigtet og Kornet foran paa Løbet, er i lige Linie med den
underste Kant af Skivens Middelpunkt. Dette igientages ofte, paa
det Karlen kan blive øvet i at tage Sigte. Derefter spændes
Hanen med den høire Tommelfinger og med Pegefingeren (som
ikke maae røre ved Stillepinden, forinden godt Sigte haves,
og hvilket altid tages neden fra op efter) bliver tilsidst aftrukken.
Ved Aftrykningen maae ikkun Pegefingeren af høire Haand bevæge
sig; Øiet, hvormed sigtes, bliver aabnet; og Karlen maae
ligge ganske stille, indtil Skudet er ganske ude af Riflen. Naar
Skudet er giort, reengiøres Fænghullet, Pannen og Flintestenen
aftørres, og den forommeldte Strye paalægges, hvorefter
igien paa foreskrevne Maade lades.
Naar Folkene kan skyde godt paa 100 Skridt, da forlænges Maalet
efterhaanden, indtil man faaer den længste Distance, paa hvilken
sikkre Skud kan giøres; derefter lader man dem skyde fra
en Dal op til et høit Sted, fra en Høide ned i Dalen,
efter en bevegelig Skive, og tilsidst paa frie Haand.
Nota. Naar der skal skydes til Skiven, maae Compagniechefen forsyne
enhver af Mandskabet med saa mange løse Kugler, og med Talg
besmurte Kugleplastere af Olmerdug, som efter given Befalning skal
giøres Skud; desforuden maae enhver ved Bøilen have
en liden Fiær hængende, hvormed Fænghullet renses,
ligesom hver Karl i sin Rifle maae have en Pumprstok af Træe,
hvis nederste Ende er omviklet med Strye, og hvormed Riflen mellem
hvert Skud viskes reen.
Ingen Rekrut maae inddeles i Compagniet, forinden han har lært
alt hvad i begge foregaaende Capitler er foreskrevet, og tilstrækkelig
er øvet deri.
|
Tredie Capitel
§. 31.
Hvorledes et Compagnie rangeres og formeres.
Omendskiønt det militairiske Øie er vant til, i alle
Parader at see Mandskabet rangeret efter Størrelsen, saa
kan dette ved Jægerne dog ikke saa nøie iagttages;
kun det første Geled rangeres, saavidt Omstændighederne
tillade det, og for det øvrige overholdes, at den største
af tvende til en Rode henhørende Kammerater altid kommer
til at staae i første Geled.
§. 32.
Naar Folkene gaae til Compagniets Samlingsplads, bære
de Riflen med Remmen overhængt paa venstre Skulder.
§. 33.
Mandskabet maae ikke bestilles tidligere, end til det
Klokkeslet, paa hvilket Compagniet skal træde an. Officerer,
Oberjægere og Jægere maae da og allerede være
nærværende.
§. 34.
Capitainen stiller sig der, hvor han vil have den høire Fløi,
og commanderer:
Til Gevær !
Mandskabet træder hurtig frem med Front mod Capitainen, sætter
Riflen mellem begge Fødder, og stiller sig saaledes, som
de ere rangerede, Arm til Arm, i 2de Geleder, som ere aabnede paa
2 Skridt. Oberjægerne og Jægerne stille sig, efter deres
Alder i Tienesten, 8 Skridt for Fronten, ligeledes med Riflen ved
Foden, Valdhornistene 8 Skridt for dem, med Front mod Compagniet.
Commandeer=Sergeanten træder for Midten af Compagniet, mellem
Oberjægerne og Valdhornisterne, med Riflen i venstre Arm,
opraaber Folkene efter Rullen, giver Capitainen Rapport, og træder
derefter ind blant de øvrige Oberjægere og Jægere.
Officerene eftersee imidlertid Geværene, og Folkenes Paaklædning.
Capitainen visiterer det førse Geled, hvorved Second=Lieutenanten
er behielpelig, og Premier=Lieutenanten det 2det, hvilken Fændriken
gaaer til Haande; og naar de ere færdige dermed, melde de
det for Capitainen. Skal Krud uddeles, da skeer det ved Foureren
og en anden Oberjæger.
Nota. Skal uden Gevær antrædes, da commanderes blot:
Træd an !
Saasnart Compagnie=Officerene have afgivet deres Rapport, stille
de sig i en Linie, 4 Skridt for Oberjægerne. Capitainen commandere
derpaa, i det han trækker sin Sabel, (hvilket de øvrige
Officerer til samme Tid giøre)
I Armen !
Capitainen giør Roderne fulde, hvorved Commandeer=Sergeanten
er ham behielpelig, inddeler Compagniet i 4 Trups, og afdeler Oberjægerne
og Jægerne, som følger:
Den 1ste kommer paa høire Fløi.
2den kommer paa høire Fløi af den 2den Trup
3die kommer paa høire Fløi af den 3die.
4de kommer paa høire Fløi af den 4de.
5te paa venstre Fløi af Compagniet,
hvilken i Marschen slutter bag 4de Trup. Commandeer=Sergeanten slutter
bag 1ste Trup, den 6te Oberjæger eller Jæger slutter
bag 2den, den 7de bag 3die, og den 8de bag 4de Trup. De øvrige
Jægere inddeles i Compagniet, hvor de bære Riflen, og
exercere ligesom Underjægerne, og de sluttende stille sig
2 Skridt bag det 2det Geled.
Da et Jægercompagnie, naar det udbreder sig med Armløs,
indtager et ligesaa stort Terrain, som en sluttet Infanterie=Bataillon;
det altsaa, naar Corpset er formeret, bliverumueligt for Stabs=Officeren,
i et saa biergfuldt og skovigt Land som Norge, ved alle Evolutioner
at kunde oversee den hele Linie; saa maae enhver Compagniechef have
Tilsyn med sit Compagnie, og drage Omsorg for, at ingen Uorden indsniger
sig ved Manoeuvreringen, hvorfore han maae være ansvarlig.
Deraf flyder, at ingen Compagniechef eller Compagnie=Commandeur,
kan føre nogen Trup; og paa det kan være i stand til,
strax at kunde afhielpe enhver Feil, som maatte begaaes, maae Commandeer=Sergeanten,
naar Evolutioner øves, altid forføie sig hen til Compagnie=Commandeuren,
for at være ved Haanden, til at kunde afsendes, om, medens
Capitainen selv er beskieftiget paa eet Sted, til samme Tid noget
maatte findes fornødent at foranstalte paa et andet. Herved
er at iagttage: at Folkene altid maae corrigeres eller hielpes uden
Støi og lydelig Tale; saa ay intet uden de ordentlige Commando=Ord
maae høres.
Siden Compagnie=Commandeuren da ikkun til Parade kan føre
den første Trup, saa inddeles Officererne saaledes: at Premier=Lieutenanten
eller den paa Compagnie= Commandeuren følgende Officeer faaer
første Trup, den 3die Officeer kommer paa venstre Føli,
og den 4de fører 3die Trup, og dersom flere Officerer befindes
ved Compagniet. Da faaer den 5te 2den Trup, og den 6te føre
4de.
Skulde derimod dette Antal Officerer ikke haves, saa vælges
for de manglende de dueligste Oberjægere til Trupførere,
hvorved hverken sees paa Alder eller Anciennitet.
Nota. Befindes en blind Rode, da maae den altid være paa venstre
Fløi. Den sidste Mand i andet Geled træder i dette
Tilfælde et Skridt ud til venstre Side, saa at han staaer
lige bag venstre Fløimand, men slutter i Marschen igien til
sin Sidemand. Mangler en heel Rode, da mangler den i 3die Trup;
mangler tvende, da bliver 2den og 3die Trup en Rode svagere end
de øvrige.
§. 35.
Capitainen træder for midten af Compagniet, og commanderer:
Officerer, Oberjægere og Jægere, hver til sin Post !
Paa det sidste Ord giøre de alle Omkring, og enhver forføier
sig til sin Post.
Capitainen stiller sig for den 2den Rode fra høire Fløi,
8 Skridt for Fronten; Premier=Lieutenanten midt for 1ste Trup, Second=Lieutenanten
for 2den Rode fra venstre Fløi, Fændriken for den 2den
Rode af 3die Trup, og naar flere ere tilstæde, stiller den
5te Officeer sig for den 2den Rode af 2den Trup, og den 6te for
2den Rode af 4de Trup, alle i lige Linie med Capitainen, altsaa
8te Skridt fra 1ste Geled. De Oberjægerer, som ere afdelte
til at føre og commandere Trups, træde ind paa høire
Fløi af Truppene; men gaae i Marschen, naar med Trups er
udsvinget for dem.
Fører en Oberjæger 2den Trup, da stiller Premier=Lieutenanten
sig lige for venstre Fløi af 1ste Trup; men gaaer i Marschen
til Parades 3 Skridt bag Capitainen.
Valdhornisterne stille sig paa høire Fløi af Compagniet.
§. 36.
Om et Compagnies Af= og Opmarsch.
Naar Compagniet skal afmarschere, træder Capitainen et skridt
frem, giør Omkring, og commanderer:
Giv Agt !
Fløimanden af 1ste Geled træder 6, og den af 2det Geled
2 Skridt frem.
Presenteer Geværet !
Geværet i Armen !
Hvilke Greb giøres paa Fløimandens Vink.
Skal med Trups afmarscheres, da commanderes:
Fremad slut Gelederne !
Marsch !
Det 2det Geled rykker i 2den Marsch 2 Skridt frem, og slutter sig
tæt paa første. Fløimændene træde
igien tilbage, og Officerene bliver staaende.
§. 37.
Et Jægercompagnie afmarscherer i Almindelighed med
høire eller venstre om, hvilket, naar Veienes Brede tillader
det, skeer med aabne Geleder, uden Musik.
Naar det staaer færdigt til Afmarsch, commanderer Capitainen:
Marsch !
Eller
Marsch ! Marsch !
Hele Compagniet træder paa eengang an, og Capitainen gaaer
ved Siden, hvor han selv vil.
Nota: Ved alle Leiligheder, naar med høire eller venstre
om marscheres, gaae Officerene ved Siden af Fløiroden ved
høire Fløi, naar Compagniet har giort høire
om, og i modsatte Tilfælde ved venstre Fløi af Truppen;
naar derimod med Trups udsvinges eller marscheres, gaaer Trupføreren
altid for Truppen.
§. 38.
Naar Compagniet nærmer sig Samlingspladsen, da giver
Capitainen (saafremt Linien, hvorpaa skal marscheres eller indsvinges,
ikke allerede paa Chefens Ordre maatte være betegnet eller
udstukken) den foranmarscherende Oberjæger 2 Punkter, hvorpaa
han skal marschere; hvorved Folkene tilholdes at rette sig vel paa
hinanden. Naar den 1ste Rode er kommen til det bestemte Sted, commanderer
Capitainen Holdt, lader giøre høire eller venstre
om, og retter Compagniet, lader derpaa, naar det med sluttede Geleder
er ankommen, Gelederne aabne, og retter 2det Geled; er derimod med
aabne Geleder bleven opmarscheret, da træde de lige Rodet
paa Holdt igjen ind i Luugerne, og naar Vendingen derefter er giort,
retter Capitainen det 1ste, og Premier=Lieutenanten det 2det Geled.
Naar Retningen er fuldendt, lader Capitainen presentere Geværet,
og igien tage det i Armen.
_______________________
Fierde Capitel.
§. 39.
Hvorledes Corpset formeres.
Da det ikke henhører til et Jægercorpses Bestemmelse
at giøre Parade, men det tvertimod blot er bestemt til, ved
sikkre Skud og Recognosering at dække en Armee, og sætte
den i sikkerhed for uformodentlige Overfald, saavel i Leire og Qvarteer,
som paa Marscher; saa maae detsInddeling være saadan, at derudi
ingen Forandring vil fornødiges, naar den commanderende General
enten ved Manoeuvreringen eller i alvorlige Tilfælde maatte
finde for godt at detachere eet eller Compagnier. Naar ved et Corps,
som bestaaer af 4 Compagnier, derfore det 1ste, 3die, 4de og 2det
ere opmarscherte ved Siden af hinanden paa Linie, med 2 Skridts
Intervaller mellem hvert Compagnie, da maae Corpset tillige staae
formeret til Parade. Vid. Fig. 6.
Paa Ordet:
I Armen!
Stille Officerene sig 8te Skridt for Fronten, ligesom de ellers
staae ved Compagnierne, og rette sig efter høire Fløi.
Paa Commando:
Formeer Corpset!
Forføie Premier=Valdhornisten saavelsom de øvrige
Valdhornister sig hen til høire, hvor de rangere sig i 2
Geleder.
Majoren holder, naar Corpset staaer formeret til Parade, paa høire
Fløi i Linie med Officerene.
Adjutanten, som ligeledes maae være til Hest, holder sig op
bag Corpset.
§. 40.
Om Corpset Afmarsch.
Naar det staaer til Parade med aabne Geleder.
Naar Corpset skal afmarschere, stiller Chefen sig for Midten deraf,
4 Skridt for Officerlinien, og commanderer:
Giv Agt !
Hvorpaa Fløimanden i 1ste Geled rykker hurtig 12 til 16 Skridt
frem, og den af 2det eet Skridt.
Presenter Geværet !
Geværet i Armen !
Fremad! Slut Gelederne! Marsch!
Fløimændene træde igien tilbage.
§. 41.
Skal til høire afmarscheres, da commanderer Chefen:
Med Trups, Høire Sving!
Alle træde paa eengang an i 2den Marsch, og alt, eftersom
enhver Trup har fuldendt Svingningen, commanderer dens Fører,
i det han, uden at vende sig om, seer hen til den svingende Fløi,
til sin Trup:
Holdt ! Ret Eder !
Og dreier med Mandskabet tillige Hovedet til Høire. Trupføreren
maae heller commandere Holdt for tidlig end for sent, da det er
lettere for Folkene at rette sig fremad end tilbage.
Skal den 1ste Trup marschere lige ud, da maae den i Forveien derom
averteres. Officeren commanderer da, naar hans 1ste Geled er i Linie
med venstre Fløirode af den udsvingende 2den Trup:
Holdt ! Ret Eder !
Hvorefter hans venstre Fløi maae staae tæt ved venstre
Fløi af 2den Trup; og paa det Commandøren af 1ste
Trup kan vide, naar han skal commandere Holdt, koan som en Regel
antages: atnhan ved Fremrykningen giør 2 Skridt mindre, end
hans Trup har Roder.
Paa ordet Sving! Stille Valdhornisterne sig i 2de Geleder foran
1ste Trup, PremierValdhornisten 2 Skridt for de øvrige.
Naar alle Trups har udsvinget, commanderer Chefen:
Marsch !
Gelederne aabner sig paa 2 Skridt, og naar det lader sig giøre,
vexle Valdhornisterne saaledes af med hverandre, at altid 4re blæse
af Gangen.
§. 42.
Corpset marscherer i følgende Orden:
a) Profossen 12 Skridt bag ham
b) Majoren 3 - -
c) Premier=Valdhornisten 3 - -
d) Valdhornisterne i 2 Geleder 3 - -
e) Chefen 3 - -
f) Stabs=Capitainen 3 - -
g) Second=Lieutenanten 3 - -
h) 1ste Trup 3 - -
i) den Jæger som slutter 3 - -
k) den, som fører den 2den Trup 3 - -
l) 2den Trup 3 - -
m) den sluttende Jæger 3 - -
n) den, som fører 3die Trup 3 - -
o) den 3die Trup 3 - -
p) den sluttende Jæger 3 - -
q) den, som fører 4de Trup 3 - -
r) den 4de Trup 3 - -
s) den sluttende Jæger 3 - -
t) Fændriken 3 - -
u) Capitainen af 3de Compagnie u.
I same Orden følge de øvrige Compagnier efter hverandre,
ligesom de forhen stode paa Linien. Vid. Fig 7.
§. 43.
Naar igien skal opmarscheres i Linie, og Point de Vuerne dertil
ere givne, saa træde Trupførerne paa Commando:
Der skal marscheres op!
Paa venstre Fløi af deres Turps, og commandere, i det de
med Hastifhed forføie sig derhen:
See til Venstre!
Førerne af de 2de forreste rps marschere lige paa de givne
Point de Vuer, og de øvrige Trup=Commandeurer rette sig lige
paa de 2de første, hvorved de nøie maae beholde den
rette Distance mellem deres og den foranmarscherende Trups 1ste
Geled. Folkene holde sig alle til Venstre, og den venstre Fløimand
af hver Trup, slutter sig tæt til Trupførerens Arm.
Paa ordet, der skal marscheres op! Giør det 2det Geled et
Par store Skridt for at slutte sig tæt paa første.
Naar Teten kommer point d’appui paa en Trups Distance nær,
commanderer Chefen:
Hele Corpset! Holdt!
Folkene blive ved at see til venstre. Majoren rider hurtig hen til
Point d’appui, for at eftersee, om alle Trups staae i Allignementet,
og retter derhos de ind, som ei maatte staae rigtig.
Med Trups ! vestre Sving !
Paa Ordet Trups forføier sig den Officeer, som staaer paa
venstre Fløi af 1ste Trup, hurtig derhen, hvor den høire
Fløi efter Indsvingningen vil komme til at staae, giør
Front mod Corpset, og retter sig paa de venstre Fløimænd.
De øvrige Trupførere træde for Midten af deres
Trups, og Mandskabet kaster Hovederne til Høire.
Marsch ! Marsch !
Den venstre Fløimand af hver Trup giør venstre om
og staaer (endog ved den paafølgende Retning) ganske stille.
Hver Trupfører commanderer Holdt! Ret Eder ! til sin Trup,
naar den udsvingende Fløimand ikkun er et Skridt fra den
stillestaaende venstre Fløimand af Truppen paa høire
Side; træder derefter frem med høire Side af benævnte
Trups venstre Fløimand, og retter fra denne paa sin egen
venstre Fløimand Truppen saa hastig som mueligt; dette giøre
alle Trupførere paa eengang; Compagnie = Commandeurene, som
ingen Trup føre, stille sig, saasnart der er indsvinget,
8 Skridt for Fronten, hvor de forinden Afmarschen stode; og de,
som ere beskiæftigede med Retningen, træde, naar den
er forbi, ligeledes frem i Officeerlinien, og rette sig. Majoren
rider ned efter Fronten, fot at afhielpe de Mangler, som endnu maatte
findes ved Retningen, hvorved de Fløimænd, som have
staaet stille, dog saa lidt som mueligt maae rokkes.
Naar Retningen er ganske færdig, commanderer Chefen:
Baglænds aabner Gelederne!
Marsch!
Det 2det Geled aabner si paa 2 Skridt.
Ret Eder!
Majoren retter det 2det Geled, og paaseer, at de første 6
Mand fra Fløien staae i lige Linie med 1ste Geled, hvorefter
Retningen siden vil falde desto lettere.
Nota: Hvor 2 Officerer Marschere for en Trup, gaaer den yngste paa
Commando: der skal marscheres op, paa Fløien af Truppen.
|