Arkeliet start

WWW Arkeliet
Arkeliet.net home

Endringer i Det norske Infanteri Exercerreglement Aar 1787

Transkribert av Per Erik Gjesvold DSFMC 14.01.200


Forandringer
i Det Aar 1787
for
Det kongelige Danske og norske Infanteri
udgivne
Exercerreglement

Kiel
trykt hos Christian Fredrik Mohr
1807

(1)

Da for nærværende Tid Soldatens Dannelse drives til større Fuldkommenhed end tilforn, saavel hvor det gjelder om at skjærpe hans Forstand, som hvor det gaaer ud paa at bibringe ham legemlige Færdigheder; da jeg desuden kræver, at han skal kjende sit Vaaben, have det rigtige Begreeb om den, baade i Guarnisonen og i Feldten, ham paaliggende Tjeneste, samt forstaae at udøve denne; og endeligen, da der altsaa nu medgaaer mere Tid med at undervise og øve ham heri, end der forhen medgik med at lære ham den ganske simple Exercise; saa har Jeg anseet det for hensigtspassende, at endeel af Infanteriets Greeb i Geværexercisen enten reent afskaffes, eller dog forkortes, og at dets Bevægelser ved Manoeuvreringen gjøres simplere og meer utvungne, thi deels vindes derved Tid, deels spares derved Soldaten for megen Umag.
Derfor have da de respective Inspecteurer, Regimentsschefer og Commandeurer at paase: at samtlige Officerer gjøre sig strax bekjendte med disse Forandringer, der vel indføres efterhaanden, men dog saaledes, at de tilhobe ere gjennemgaaede, øvede og kunne forevises ved dette Aars Specialrevuer.
 

De Forandringer, der skulle indføres i Infanteriets
Exercise og dets Liniebevægelser, vedrøre
følgende Poster.

§. 1.
Commandoen

 
Er Infanteriet samlet en Linie, da commanderer med lydelig Stemme den ældste, eller den høistecommanderende General hele Linien. Bataillonscommandeurerne gjentage Commandoordene i det Øieblik de høre samme, og uden at bie paa hinanden; men alle de øvrige Generaler gjentage dem ikke, da Udførelsen blot er det, disse have at passe.
Formeres Quareer, eller Colonner, da overtager vedkommende General selv Commandoen over sin Quaree, eller sin Colonne; og hvor flere støde sammen, commanderer med lydelig Stemme den Ældste.
Naar der saaledes staaes i Colonner, eller i Quareer, da udfører den det hele commanderende General Alt, og det ved igjennem sine Adjutanter at meddele Generalene, eller Commandeurerne for de forskjellige Colonner sine Befalinger.
 

§. 2.
Hvorledes Geværet skal bæres, samt Soldatens
Stilling i Geleddet.

 
Geværet bæres paa Skulderen, men uden Tvang og med en næsten lige udstrakt Arm. Heri maa Reglementet, som overhovedet i Alt, hvad ellers ei i samme er blevet forandret, nøie følges. Saare meget anbefales det, at der bliver holdt over, deels at den venstre Albue ikke staaer for langt ud, dels at Hovederne ikke dreies for meget. Det Fornødne gaaer blot ud derpaa, at Soldaten i den Grad dreier Hovedet, at han med sit ene Øie kan skimte sin tredie, fra ham af staaende, Sidemands Bandoleer.  
Hvorledes Bajonetten Sættes paa og tages af.
Naar der commanderes:”Bajonetten paa! Ladestokken i Løbet!” da skulle disse Befalinger ei udføres efter Vink af Fløimanden, men umiddelbart paa selve Commandoordet.
Mandskabet skal derved ei gjøre nogen Vending, men blive staaende i Geleddet med lige Front, bringe paa kommandoordet: ”Løbet!” Geværet raskt frem, stille det imellem Fødderne og lige for Brystet, med Laasen udad, sætte strax Bajonetten paa og Ladestokken i Løbet, samt uden videre Tempo hurtigt stille Geværet igjen ved Foden.
Commanderes der:”Ladestokken paa sit Sted!” da udføres ogsaa dette umiddelbart paa selve Commandoordet; og med lige Front bringer Mandskapet, som ovenanført er, Geværet frem for brystet, sætter Ladestokken paa dens sted og Geværet igjen strax ved Foden.
Ligeledes skal dette iagttages, naar efter Chargeringen der commanderes ”Ladestokken i Løbet!” eller naar det hedder:”Bajonetten bort! Proppen i ! Pandhætten paa!”

Geværets Præsentering.
I eet Greeb skal Geværet præsenteres og i eet Greeb skal det skuldres.
Dette bliver at udføre paa en af to Maader:

1) Enten udføres det paa Tælling, og ved altsaa at commandere:”Præsenteer Geværet! Eet!” Er det Tildfældet, da dreies Geværet paa den for det første Greeb til en Præsentering allerede foreskrevne Maade, men bringes i det Samme, uden mindste Ophold, med Flinkhed og Hurtighed fra Skulderen og lige frem for det venstre Knæ. Det staaer da nu i den allerede tilforn foreskrevne Præsenteerstilling; men det bringes, som sagt, i denne med eet eneste Greeb.
Paa Commandoen af ”Geværet paa Skulderen! Eet!” føres det igjen af Karlen med Flinkhed og hurtighed til Hoften; og i det Samme, at han griber det rap med sin venstre Haand, lader han den høyre ligesaa rap falde til Siden, saa at Alt er gjort med det ene Greeb.

2) Eller og Geværet, naar Commandoordet er udtalt, præsenteres og skuldres paa samme Maade, men efter Vink fra Fløimanden.

Hvorledes Geværet tages i Armen.
At tage Geværet i Armen efter Tælling, og at skuldre det efter Tælling avskaffes hermed.
Derimod læres Mandskabet: strax eet Greeb at tage Geværet i Armen, i eet Greeb at skuldre det, og dertil at bruge begge Hænder.
Det afskaffes ligeledes, at tage Geværet i venstre Arm i tvende Greeb paa Tælling, og igjen sætte det ved Foden i tvende Greeb paa Tælling. Derimod læres Mandskabet: strax i eet Greeb at tage Geværet i venstre Arm, og i eet Greb at tage det ved Foden.
Umiddelbart paa selve Commandoordet skee Grebene; og de udføres paa samme Maade som nu, naar der exerceres uden Commando.


Hvorledes Geværet fældes, med videre Didhørende.
Den Tælling, der forhen, naar Geværet fældedes, fandt Sted, vorder hermed afskaffet.
Mandskabet oplæres: til strax i eet Greeb at fælde Geværet, og til atter at kaste det paa Skulderen i eet Greeb, paa samme Maade som nu, naar uden Commando det fældes.
Ved Exerceringen skal Mandskabet ogsaa øves i at fælde Geværet umiddelbart efter Chargeringen, og uden først at lade. Følgeligen maa der, i det der er commanderet ”Fyr!” ogsaa strax commanderes ”Fæld Geværet! Marsch! Marsch!”, Men i det der nok engang commanderes ”Marsch!” slaae Tambourene. Derpaa commanderes ”Holdt! Lad!” og nu lader og skuldrer Mandskabet.
Ved Geværfældingen bør det samtilige Underofficierer, saavel dem i Fanepelotonerne, som dem paa Peletons= og Bataillonsfløiene, ogsaa at fælde Gevær. I det Øieblik, der commanderes ”Fæld Geværet!” have de altsaa, uden videre Tempo, strax at vende Ladestokken, Hvilken paa Underofficiersgeværene tjener som Bajonet.
Som Geværet fældes, træde paa een og samme Tid de Underofficierer der bære Fanerne, tilbage i det andet Geled, og et lige Antall Underofficerer af Fanepolontonets andet Geled frem i første Geled, hvor de ufortøvet fælde Gevær med og udfylde den Plads Fanerne optoge.

Hvorledes Geværet tages fladt, samt om dets ladning.
Der skal ei præsenteres, for at tage Geværet fladt; men med eet Greeb skal Geværet bringes fra Hoften til Brystet i den forhen foreskrevne Fladtstilling.
Altsaa Commanderes der ”Bataillonen skal chargere! giv Agt! Geværet fladt!” Og nu udføres Grebet, enten, hvis der skal lades, paa Tælling, ved at tælle ”eet!” eller, hvis der uden Commando skal lades paa givet Vink fra Fløimanden.
At lade paa Commando afskaffes, Mandskabet læres at lade paa Tælling og derefter at lade uden Commando.
Det tillades Folkene at støtte Geværet, mens der lades, imod Jorden.

 

§. 3.
Chargeringen, samt Maaden paa hvilken Mandskabet gives et riktigt Begreeb om at sigte ret og skyde sikkert.

 
Chargeres der paa Tælling og commanderes ” Hanen i Ro! skuldrer!”, da skal Mandskabet umiddelbart paa Ordet ”skuldrer!” strax, uden videre Commando eller Tempo, i eet Greeb sætte Hanen i Ro samt skuldre; og altsaa falder den nu derved brugelige Tælling bort.
Som det nu og afskaffes at chargere med Pelotoner en Linie, skal der i dets Sted herefter chargeres en Linie med Sectioner.
Hvor et Peloton er inddeelt i to Sectioner, commanderer ved Chargeringen Pelotonscommandeuren den første, og Pelonets ældste Underofficier den anden Section.
Men, hvor det er deelt i tre, eller fire Sectioner, udtages der at hvert Pelotons sluttende Underofficierer Subjecter ti at commandere de øvrige Sectioner. Og, haves der ei ved Pelotonet sluttende Under officierer, da commanderer Pelotonscommandeuren de to første, og Underofficieren de følgende Sectioner.
Skal Chargeringen nu skee paa denne Maade, da commanderer Bataillonscommandeuren ”med Sectioner! Chargeer!”, og umiddelbart paa Commandoordet træde Sectionscommandeurene bag Sectionerne. Commanderes nu derpaa af Bataillonscommandeuren nok engang ”Chargeer!”, da commanderes af enhver Sectionscommandeur i ethvert Pelotons første Section strax ”første Section! færdig! an! fyr!
I det de første Sectioner slaae an, commanderes ”anden Section” færdig! an! fyr!” o.s.v. Derpaa fortsættes Chargeringen paa den Maade: at, som sidste Mand i hver Section skuldrer, commanderes strax til samme Section ” N.N. Section” færdig! an! fyr!” og saaledes vedblives da med Chargeringen, lige til der slaaes Hvirvel.
Er Infanteriet opstillet i tre Geledder, og der nu skal chargeres med Roder, da falder første Geled ikke ned i Chargeringen, og tredie Geled chargerer ikke med Rodechargeringen.
Naar Quareer ere formede, skal Mandskabet af og til øves i: at man lader enkelte Dele af Quareen, enten hele Flanker eller Dele deraf chargere, Alt eftersom man antager, at Quareen angribes paa een Side, eller paa flere Sider; og derved skal det tillige gjøres Mandskabet begribeligt, at der ei bør skydes, uden paa de Steder af Quareen, hvor Fjenden nærmer sig paa Skud og altsaa kan træffes.
Første Geled af en Quaree skal, naar det er faldet ned med fældet Gevær, vænnes deels til umiddelbart paa Commandoordet ”an!” at slaae strax og uden videre Tempo an, og spænde Hanen; deels til, naar der saa ovenpaa commanderes ”fyr!” og fyres, eller commanderes ”Hanen i ro! skuldrer!” at staae hastig op og lade, eller skuldre med de Øvrige.
At sigte ret og skyde sikkert ere Ting, Jeg maa anbefale, at der med Iver arbeides paa at bibringe Soldaten et rigtigt Begreep om, samt at han stedse øves deri, endog naar han chargerer blindt. Ved Exercisen maa det altid vises ham, hvorledes han skal sigte; Geværet maa rettes, naar det ei ligger i den rigtige Linie; og ofte maa der gives ham et eller andet Object, han da lægger an paa; men nøie maa der da og eftersees, om han har det rigtige Sigte.
Ligeledes maa man snart sætte Folkene nedenfor Bakker og lade dem skyde op ad samme; snart sætte dem paa Bakker selv og lade dem tage Sigte nedad; hvorved da Mandskabet, efter Omstændighederne og Stillingen, lærer at rette Geværerne i Anslaget, høit eller lavt.
En anden Maade at bibringe Folkene dette saa uundværlige Øiemaal paa er denne. Man lader to Corpser stille sig imod hinanden og paa denne Maade tage Sigte. Dette anseer Jeg endnu som den bedste Maade, siden den er meest indlysende for Soldaten, især naar det skeer snart fra en høide nedad, snart nedenfra opad.
Den Distance, Soldaten skal øves i at skyde paa og ogsaa øves i at bedømme, maa afvexle med 50 til 300 Skridts Afstand.
 

§. 4.
Marscherne

 
Parademarschen bestemmes til at indbefatte 90 Skridt i eet Minut; men flere maa den aldrig holde.
Anden Marsch forbliver, efter nuværende Bestemmelse, ved 120 Skridt i Minuttet.
Men, foruden disse to Marscher, indføres ogsaa ved Liniebevæelserne, under Navn af tredie Marsch, eller Løb, nu den ved den spreedte Fægtning indførte Hurtigmarsch. Og, naar der, foruden ved efterstaande og heri opgivne Leiligheder, ellers skal Marscheres i denne Marsch, da er Commandoordet ”løb!”.
I et muntert Løb udføres samme Marsch, men ei med hastigere eller større Skridt, end at mandskabet kan beholde Ande, forblive Sluttet og være nogenlunde rettet.
Under enhver Bevægelse, som foretages i denne Hurtigmarsch, ved hvilken Mandskabet forbliver sluttet, bæres altid Geværet i Hvile, Det Tilfælde undtaget, hvor Grøfter paseres; thi, mens det foregaaer, tages Geværet i høire Haand.
Er Mandskabet paa Marscher, hvor intet Fjendligt haves at vente, da være det Enhver tilladt at Marschere efter egen Beqvemmelighed, uden Iagttagelse af Tact og Skridt, og at bære Geværet paa den ham nemmeste Maade, naar samme ei medfører Fare for Nogen af hans Kammerater. Og da er det Enhver forundt at tale og at synge. Men god millitair Diciplin maa ogsaa derved holdes, Geledderne maae ikke blande sig sammen, og det er aldeles ikke Mandskabet tilladt at løbe ud af hinanden.
Til et Tegn for Mandskabet paa, naar denne Frihed forundes under Marschen, spilles eller slaaes vedfølgende Musik; men saaledes er det og igjen et Tegn paa, at bemældte Frihed atter ophører, naar Parademarsch eller anden Marsch slaaes. I det Øieblikket, da det skeer, har hver Mand strax at iagttage ordentlig Marsch, Stilhed, Retning og, kortsagt, enhver Pligt, der er Soldaten i Geleddet foreskreven.
 

§. 5.
Svingningen en front med Pelotoner eller Divisioner i løb.

 
Naar der enten udsvinges med Pelotoner, eller med Divisioner en front; eller der marscheres en Colonne og svinges med Pelotoner, eller Divisioner; da skal herefter Svingningen ikke længere gaae for sig i anden Marsch, men i ovenomtalede tredie Marsch, eller Løb, ved hvilken dog Retning og Slutning, Skjøndt uden Tvang, bør at holdes.

Den nu brugelige Maade, at Tambourene slaae Marsch, i det der udsvinges, afskaffes; thi Trommen røres ei.

I det Svingningen begynder, tager Enhver, paa Commandoordene ”Marsch! Marsch!”, af sig selv Geværet i Hvile. I det Svingningen er fuldendt, og paa Commandoordet ”holdt!” skuldrer Enhver ligeledes af sig selv; med mindre der er commanderet ”marscher op!” thi i dette Tilfælde beholdes i Følge 4 § Geværet saa længe i Hvile, til Opmarschen er fuldendt, og der commanderes ”holdt!” eller ”Parademarsch!” da Mandskabet umiddelbart paa dette Commandooord enten gjør Holdt og skuldrer, eller falder i ParadeMarsch og skuldrer.

Skal der udsvinges med Pelotoner, eller med Divisioner en front, da bør, for at der ei i Svingningen skal løbes ud over Linien, Mandskabet umiddelbart paa Commandoordet ”sving!” at see hen til det staaende Fløi, og fløimanden der umiddelbart paa Commandoordene ”Marsch! Marsch!” at gjøre hurtigt høire eller venstre om, alt efter om der skal svinges til Høire, eller til Venstre.

Ordet ”holdt!” commanderes altid, inden man nærmer sig den Linie, paa hvilken det skal udføres.

Svinges der til Venstre, da seer Mandskabet efter endt Svingning, paa Commandoordet ”holdt!”, til Høire.

At svinge baglængs gaar ganske ind. Skal igjen en Bevægelse tilbage ad foretages, da maa der enten contramarscheres, eller svinges helt om, eller og gjøres omkring og svinges.

 

§. 6 .
Opmarscheringen i Løb.

 

I Løb skulle alle de Opmarscher skee, der, for at formere Linie en Bataillon, en Regiment, en Brigade, foretages med Batailloner, halve Batailloner, Divisioner, eller Pelotoner.
Under dette Løb bærer Mandskabet Geværet i Hvile. Commandoordene til Udsvingning og Opmarsch blive dem, Regelementet foreskriver.
Udsvinges og opmarscheres der med Pelotoner – hvilket, saasom oven er anført, skeer tilhobe i Løb – da skal umiddelbart paa Commandoordet ”marscheer op!” Pelotonscommandeuren strax commandere sitt Peloton ”træk til Venstre!” eller ”træk til Høire!” Derpaa, naar han har Plads til at rykke ind i Linien med Pelotonet, commanderer han ”lige ud!” og, i det han nærmer sig til sin Formands staaende tredie, eller bagerste Geled, ”holdt! ret Eder!
Naar en Bataillon er med Pelotoner afmarscheret til Høire og venter, at blive angrebet i Queuen, commanderes der ”med Pelotons! Venstre! heelt om, sving! Marsch! Marsch!” Da svinger alle Pelotonerne heelt om; og, i det de i løbet ere halft omsvingede, commanderes af Bataillonscommandeuren ”marscheer op!” men lige derpaa af alle de opmarscherende Pelotoners Commandeurer ”træk til Høire!”, siden ”lige ud!”, og ved Formandens bagerste Geled ”holdt! til Venstre! ret Eder!
Istedetfor den hidtilbrugte Maade at formere Batailloner, eller halve Batailloner paa, følges for herefter denne.
Er der afmarscheret til Venstre, commanderes der ”til Høire! formeer Bataillonen! Marsch!” Da har Tetepelotonet enten at giøre holdt, eller at forblive i Marsch lige ud. Alle de øvrige Pelotonerderimod falde strax i tredie Marsch. Pelotonscommandeurerne for disse opløbende Pelotoner commandere – umiddelbart paa Commandoordet ”Marsch!” – ”træk til Høire!” og, naar der er Plads aaben til Indrykning, ”lige ud!” samt, hvis Fløiet staaer, i det man nærmer sig sin Formands bagerste Geled, ”holdt! til Venstre! ret Eder!” Er fløiet derimod i Marsch, commanderes ”Parademarsch!
Skulde der være afmarscheret til Høire, formeres Bataillonen til Venstre.
Naar dette skal udføres regimentsviis, eller brigadeviis, commanderes der naturligvis ”Regiment” eller ”Brigade” istedetfor ”Bataillon!”; men med større Troppesamling , end en Brigade bliver det aldrig at udføre.
Naar en en Linie formeret Bataillon gjør høire eller venstre om, og der saa derefter, paa Stedet, eller i Marschen, skal formeres Bataillon, Divisioner, eller Sectioner, da skulle Commandoordene ”til Høire (eller Venstre) formeer Bataillon! eller Divisioner” ie. afskaffes; og i sammes Sted skal der commanderes: ”med Bataillon! eller med Divisioner! eller med Pelotoner! eller med Sectioner! til Høire (eller Venstre) marscheer op!”
Følgeligen commanderes der ogsaa – naar et Bataillon marscherer med Pelotoner til høire, eller venstre om, enten nu for at trække sig igjennem en anden Træfning, eller af andre Aarsager, eller og naar der med en Division, eller med et Peloton er brudt af, eller formeret Flanke – ”til Høire (eller Venstre) marscheer op!

 

§. 7.
Hvor de commanderende Officierer skulle søge den dem tilkommende Plads, naar Infanteriet Staaer formeret en Linie, og mens der saaledes manovreres.

 

Naar Infanteriet slutter en Linie til Chargering, eller naar det med ladede Geværer formerer sig en Linie, da have samtlige commanderende Officierer at forføie sig paa deres Poster bag Linien, og det saaledes som følger.
Commandeurene for Bataillonenes Divisioner %(her blir teksen borte)% tage Plads, Enhver to Skridt bag det Høire Fløi af den Division, %(teksten blir borte igjen)% han commanderer.
Selve Bataillonernes Commandeurer tage Plads, Enhver bag Midten af sin Bataillon og med otte Skrids Afstand fra dens bagerste Geled.
Bataillonsmajoren holder i fire Skridts Afstand bag Bataillonens høire Fløi.
Bataillonsadjutanten holder sig til Høire bag Bataillonscommandeuren, samt denne saa nær, at han bestemt kan høre de Ordrer, der af ham maatte gives.
Samtlige Generaler, som og de Regimentschefer, der commandere deres Regimenter en Brigade, tage Plads, Enhver fire Skridt bag Regimentets første eller anden Bataillons Commandeur og med sin Adjutant ved Siden.
Brigadegeneralen tager, med sin Adjutant , Plads i en Pasende Afstand bag Midten af sin Brigade, men følgeligen saa nær, at det Regiments eller den Bataillons Commandeur, han holder sig op ved, kan grandt høre hans Befalinger.
Træfningens General tager, med sine Adjutantere, Plads bag Retningsbataillonen, men i en saadan Afstand, at Vedkommende kunne høre hans Ordrer.
%Til Retningsbataillonen i Linien vælger han, efter eget Skønnende, Hvilkensomhelst han vil, paa det at han og frit kan udkaare sig de Stede, fra hvilke af han bedst overseer % og ordner Alt til det Heles Tarv. Dog bør det ham derved at agte paa og holde over, at samtlige Commaneurer stedse vorde underrettede om, hvad det vel er for en Bataillon, der er bestemt til Retningsbataillon; saa at Enhver kan vide, hvor alle Mældelser sendes hen, og alle Befalinger modtages fra.
Skal der angribes med fældet Gevær, sætte Bataillonscommandeurene sig for Fronten af Bataillonene; og tilfods foran Fanerne, føre de deres Batailloner med fældet Gevær imod Fjenden.
De nu her Officiererne anviste Pladser ere og blive dem ufravigelige Rettesnore; men ligefuldt vedbliver det at være hver enkelte Commanderendes Pligt, at møde, saavidt han Commando maatte strække sig, paa ethvert Sted, hvor hans nærværelse gjøres fornøden til almindelig Ordens Helligste Overholdelse.
Hvor Batailloner ei manøvrere i een formeret Linie, men enten svinge ud, eller bryde Linien, for at evolere, begiver enhver Officier sig ufortøvet hen paa den ham i Reglementet foreskrevne Post. Men i det Øieblik, at Bataillonen igien svinger ind og formerer Linie, at Peletoncommandeurerne have rettet deres Pelotoner, og at Enhver har udført Reglementets Forskrifter i saadan Henseende, da træde samtlige Officierer, hver paa sin %(teksten blir borte)% bestemte Plads.

1 %-tegnet angir tekst som er overstrøket i vårt originaleksemplar. Kan noen skaffe teksten er vi takknemlige.
2 Her er tilføyd for hånd: Bataillonstambourerne tage Plads, Enhver 6 skridt bag Faneraderne af det 4de Peloton.
3 Også her er teksten mellom %-tegnene overstrøket.

 

§. 8.
Skildvagternes Afløsning, samt hvorledes Gefreiderne have at bære deres Geværer m.v.

 
Naar Gefreidere forrette Gefreidertjeneste, skulle de bære deres Gevær, paa den for Underofficierer foreskrevne Maade, i høire Arm, med Bajonet paa Geværet; og dette ved alle Leiligheder, saavel naar de staae ved Fægtningernes Bomme, eller Barrierer, som naar de ere indrangerede paa Vagter, og naar de føre Poster op.
Herefter præsenteres ei, naar Poster afløse hinanden; men den Gefreider, der fører Afløsningen, commanderer, i det han nærmer seg Afløsningsstedet, først ”skuldrer!”, og derpaa ”holdt! afløsningen frem! Marsch!” Mandskabet, der skal løse af, marscherer da frem og modtager, Hver for sig sin Post samt vedkommende besked af den Afgaaende. Naar dette er gjort; og den, eller de Afløste have indrangeret sig i Afløsningen, commanderer Gefreideren de Afløste ”omkring!” og, efter Omstændighederne, hele Afløsningen ”Høire (eller Venstre) om! Marsch!” hvorpaa Marschen fortsættes videre.
 

§. 9.

 
Endeligen skulle det , Aar 1793 udkomne Udkast til et Ceremoniel for den danske Armee, tredie Capitels 21 og 22 §. i Henseende til Honoreren af Skildvagter, forandres didhen:
at alle Poster, der fra Slotsvagter eller Livvagter udsættes, samt alle Poster, der staae for Boliger, som beboes af kongelige Personer, hvad enten nu de staae ved gemakker, eller paa andre Steder, skulle bære deres Gevær paa Skuldren, eller og i Armen, og have at honorere med præsenteret Gevær de Personer, for hvilke ovennævnte Vagter selv træde i Gevær:
at de derimot kan med skarpskuldret Gevær honorere de Personer, der honoreres ved andre Vagter, samt alle de Officierer, der bære Armeens Feldttegn;
og, til Slutning, at alle andre Skildvagter, der fra andre Vagter udsættes, have, hvad enten de nu føre Navn af Æresposter, eller af Skildvagter, at præsentere for Enhver, hvem Vagten bør at træde ud for, samt for alle de Officierer, der bære Armeens Feldttegn; og det saa ofte, som saadanne Personer maatte komme deres Post forbi.
 

Hovedqvarteret Kiel, den 12te Marts 1807.

Frederik CP.