Arkeliet start

WWW Arkeliet

EXERCEER = REGLEMENTET

FOR DE
TREPUNDIGE REGIMENTS OG BRIGADE
KANONER

av Svend Rino Andreassen Fornorsket automatisk av et program


KJØBENHAVN 1787, TRYKT HOS F. W. THIELE.
Digitalisert av Svend Rino Andreassen

§.1.  

Et hvert Regiment bekommer 4re, følgelig hver Bataillon 2de Canoner.

§.2.

  Om Mandskabet og sammes Fordeelning.

Til en Regiments Canon gives 12 Mand, ved hver Karre eller Vogn 2 Mand, ved hver Forstilling 1 Mand, ved hver Canon 1 UnderOfficeer, og pr. Bataillon 1 UnderOfficeer ved AmmunitionsKarren.

Af hvert Regiment, eller dersom det er mueligt, af hver Bataillon 1 Officeer.

§.3.

De til et RegimentsStykke commandeerte 12 Mand, blive opstilte bag Canonen i 3 Geleeder,og numereret som følger:

1die Geleed Nº 4. 12. 1. 5.
2die Geleed Nº 8. 10. 11. 9.
3die Geleed Nº 6. 2. 3. 7.

Nota . Skulle Artilleristerne beholde deres Geværer ved Canonen, saa forstaaer det sig selv, at de, efter at være bleven opstilte bag Canonen, bringe samme over Skulderen.

Enhver bliver tydelig sagt, hvor han bekommer sin Post ved Canonen, nemlig:

Nº 1. retter Canonen, og stiller sig et Skridt bag det venstre Hjul.
Nº 2. ved Sætteren til at lade, med den venstre Fod for det høire Hjul.
Nº 3. ved CardusTasken, med den høire Fod for det venstre Hjul.
Nº 4. ved Lunten, et Skridt bag det høire Hjul.
Nº 5. ved reserve CardusTasken i Linie med, og 3 Skridt fra, Nº 12 .
Nº 6. for
Nº 8. i Midten } ved høire AvanceerLinie.
Nº 10. bag
Nº 7. for
Nº 9. i Midten } ved venstre AvanceerLinie.
Nº 11. bag (sætter Rør paa, naar der fyres).
Nº 12. ved Haandspigen, holdende samme i ProtsRingen af Lavetten.

Nota . Til Nº 12 tages den meest øvede i at styre en Canon i Marchen, og stærkeste som findes, iblant det ved Canonen afdeelte Mandskab.

§. 4.

  Om at protse af og gjøre Stykket færdig til Chargering.

Naar Stykket er paaprotset, bliver, efter at Mandskabet er inndeelt, commanderet:

Prots af!

Mandskabet forføier sig strax til Canonen, de lige Numere paa høire og de ulige paa venstre Side af samme.

Nº12 løser Protskiæden og trækker den nu af ProtsRingen paa Lavetten, hvorved Stangen løftes op af Nº 5.

Nº6 og 10 paa høire, og 7, 11 paa venstre Side, løfte Svandsen af Lavetten over Protsbolten, og bliver Lavetten sagte nedsat paa Jorden; de Nº som herved ikke ere nævnte, blive imedens der protses af, staaendes stille ved Canonen, i Fald deres Hjelp kunde behøves.

Forstillingen bliver bragt tilbage paa 25 til 30 Skridt, i hvilken Frastand den altid, ligesom enhver Canons Ammunitions Karre paa 50 til 60 Skridt, følger sin Canon.

Ved Exercitien, hvor ingen Heste haves, bliver Forstillingen bragt bort af Nº 5, som strax forføier sig til Canonen igjen.

Saasnart Kanonen er afprotset, bliver commanderet:

Gjør eder færdig til Ladning!

Nº 1 tager Præsenningen af, hænger den paa Hægten, som findes paa venstre Side af Lavetten, retter Canonen vaterpas, sætter Rømnaalen i Fænghullet, naar der visiteres, og Tommelfingeren paa samme, naar der viskes; han retter canonen, commanderer: Fyr! og ved hvert 3die, 4de eller 5te Skud: Visk! Af Nº 7 bekommer han en AvanceerLinie, denne hægter han om sig over venstre Skulder til høire Side; naar der avanceres eller retireres, kaster han den nederste ring af Linien over Borbornet* i Svandsen af Lavetten, baade for at hjelpe i Trækningen og for at løfte Svandsen over ujevne Steder. Nº 2 gjør venstre om, tager Proppen af Canonen, spænder Ladetøiet løs, omfatter den lige Ansætter, som er forsynet med en Viskerkolv, med den venstre Haand oven fra, i Midten af Stangen og trækker den ud, omfatter den derpaa med den høire Haand neden fra, bringer Sætteren i Mundingen og fører den til Bunds, hvor Nº 1 med Rømnaalen kan fornemme om Sætteren rækker Canonens Stødbund. For desmere at blive forvisset om at Canonen er reen i Sjælen, maaler Nº 2 dens Længde med Tommelfingeren paa Sætteren, trækker den ud og lægger den langs efter Canonen paa høire Side af Delphinerne, og Nº 1 seer efter om den naaer Fænghullet; denne sidste trækker derpaa Rømnaalen ud, og Nº 2 omfatter Sætteren i Midten med venstre Haand fra unden, og bringer den frem for Mundingen, lader den høire Haand løs og kaster Sætteren med venstre Haand saaledes om, at Viskerkolven kommer for Mundingen, om omfatter Stangen med høire Haand nedenfra, slaaer Viskeren af under Hovedet af Canonen, bringer den dreiendes til Bunds, hvor den endnu 3 til 4 ganger omdreies, derefter udtrækkes paa sammes Viis og afslaaea paa ovenanførte Maade; derpaa slipper han den høire Haand, kaster Stangen igjen om med venstre Haand, omfatter samme med høire Haand oven for Viskerkolven og lægger den bort til det øvrige Ladetøi, hvilket altsammen, undtagen en Krumsætter spændes fast; denne sidste beholder han til Ladningen: han omfatter den med den venstre Haand fra unden, tet ved Viskerkolven, bringer den, i det han selv gjør Front, over Hovedet for sig omfatter den korte Stang med høire Haand fra oven, og holder den til Parade saaledes for sig, at den venstre Arm hænger utvungen tet ved Livet, den høire Arm bliver udstrakt og kommer noget fra Livet.

Nº 3 henter en CardusTaske, hænger den over høire Skulder til venster Side, holder Klappen paa Tasken til med venstre Haand, og lader den høire utvungen ned, saa længe han staaer stille og til Parade.

Nota. Skydes der med skarpe Carduser, saa bliver hver Taske, i Fald ingen anden Ordre dersom maatte gives, fyldt med 3de saadanne Carduser; af ExerceerCarduser maae derimod i en Taske aldrig være meere end 3 Pd. Krut.

Nº 4 tager Luntestokkene, sørger for at Lunterne altid brænde, sætter een at dem i SvandsRigelen, og naar han er paa sin Post, holder han den anden i Midten med den høire Haand, Pegefingeren oven paa, Armen utvungen bøiet, og Branden af Lunten mod Jorden; han henter tillige et BrænderFouteral, som hæftes ved Gehænget paa høire Side, stiller sig et Skridt bag Hjulet i lige Linie med det yderste af Axarmen; af Nº 6 bekommer han en AvanceerLinie, hvilken han hægter over høire Skulder til venstre Side, og bruger den ligesom sagt ved Nº 1.

Bliver der antændt med Brænder, eller Vindlys, da holder han Luntestokken paa ovenmeldte Maade i venstre og Brænderen i den høire Haand; naar nu sidste skal bruges, tager han Luntestokken under den høire Arm, vendende Branden bag ud, aabner BrændeFouteralet med den høire Haand, trækker Brænderen ud med venstre, og lukker Laaget til igjen med høire Haand; derefter aabner han Brænderen og tager den i den høire Haand, fatter Luntestokken med den venstre Haand fra oven, tænder Brænderen og holder den imellem Tommelfingeren og de 2de forreste Fingre saaledes imellem Lavetten og Hjulet med udstrakt Arm, og som før er meldt, Front mod Canonen, at Ilden spiller paa Jorden.

Nº 5. Henter reserve CardusTasken og hænger den over Skulderen ligesom Nº 3; han medbringer tillige 1 Rør og MeelkrutDaase, som han giver til Nº 11.

Nº 6 bekommer af Nº 7 de 3de Trækremmer og 2de AvanceerLinier, som høre til den høire Side, han giver Nº 8 og 10 hver en Rem og beholder selv een; den anden AvanceerLinie uden Ringe giver han til Nº 4, den længste hager han i den Krampe som findes i Axarmen, og Hagen paa hans Rem i den yderste Ring af denne Linie; til Parade, og naar der skydes, staaer han i lige Linie med Axen.

Nº 7 spænder Trækremmerne med AvanceerLinierne samt Haandspigen løs, og efter at have givet det forommeldte til Nº 6, giver han Nº 9 og 11 hver en Rem og beholder selv een. Nº 12 bekommer Haandspigen, Nº 1 den anden AvanceerLinie uden Ringe, og den længste hager han ligesom Nº 6 i Krampen, samt sin Rem i den yderste Ring af Linien; til Parade staaer han i Linie med Nº 6.

Nº 8 og 9 hage sig, hver paa sin Side af Canonen, med deres Remmer fast i den anden Ring af AvanceerLinien, og stille sig bag Nº 6 og 7.

Nº 10 hjelper Nº 2 med at spænde Ladetøiet løs bag til; stiller sig bag Nº 8 og hager sig fast med Remmen i den 3die Ring af AvanceerLinien.

Nº 11 stiller sig bag Nº 9, og hager sig fast med Remmen i den 3die Ring af AvanceerLinien. Rørdaasen befæster han i Gehænget.

Nº 12 sætter Haandspigen i Protsringen, og giver med denne Canonen sin behørige DiRection.

Til Parade, naar der avanceres eller retireres, samt ved alle Vendinger til Venstre, staaer han paa venstre Side af Haandspigen, og omfatter samme med den høre Haand øverst neden fra, og med den venstre imod Midten oven fra. Ved alle Vendinger til Høire er dette det modsatte.

Nota . Nº 6, 8, 10 paa høire Side bære Trækremmerne over den høire Skulder til venstre Side, og Nº 7, 9, 11 paa venstre Side bære dem over venstre Skulder til høire Side. Samtlige Nº see derhen, at Remmen tilknappes foran paa Brystet.

§. 5.

Om Ladningen.

Lad Canonen!

Nº 3 bringer den høire haand op for Brystet, tager en Cardus med den venstre Haand og lægger den i den høire, tager den venstre Haand tilbage og holder med samme Klappen paa Tasken tillukket; derefter

seer han hen til Nº og gjør i det samme høire om paa den høire Hæl, holdende Cardusen imellem Tommel og Mellemfingeren, Pegefingeren over Kuglen; bringer Cardusen over Hovedet af Canonen ind i Mundingen, med overbøiet Liv, og trykker den ind i Sjelen af Canonen med Pegefingeren; derefter tager han den høire Haand ligeledes over Hovedet af Canonen tilbage, lader den falde ned til Siden og gjør Front som forhen; efter at Skudet er gaaet, tager han en Cardus paa samme Maade af Tasken igjen; naar den sidste Cardus er indsat af Nº 3, raaber han: Cardus! hvorpaa Nº 5, som han underretter om Canonen er ladt, træder i hans Sted, og har det samme at iagttage, som er sagt om Nº 3. Sidste gaaer hen og fylder sin CardusTaske, og træder i Nº 5 Sted.

Nº 2 gjør, i det at Nº 3 seer til ham og gjør Vendingen, venstre om paa venstre Hæl, og sætter den høire Fod i lige Linie med, men næsten et Skridt fra venstre Fod, bringer kolven af Krumsætteren, i det han kaster samme fladt op for sig, ved Siden af Mundingen. Naar Nº 3 har sat Cardusen ind og bragt Haanden bort, sætter han Kolven i Mundingen, slipper venstre Haand, fører Cardusen med Sætteren, hvis korte Stang han fra oven har omfattet, gesvindt til Bunds, trækker Sætteren paa det gesvindteste ud igjen saaledes, at Kolven, i det den høire Arm udstrækkes, kommer gandske frem; derefter trækker han Sætteren til sig, i det han gjør Front, og fatter den igjen som før med venstre Haand tet oven for Kolven. Naar der viskes med Krumsætteren (viskeren), hvilket kan skee ved hvert 3die Skud, (men saasnart der skydes med Kardetsker, viskes ikke mere,) gjør han Vendingen ligesom tilforn; i det han bringer Kolven i Mundingen, træder han for mod samme med den høire Fod, fører Sætteren til Bunds i Sjelen, holder sig fast med den venstre Haand i det høire Hjul, dreier Sætteren (det skal stå viskeren eller krumviskeren) først til høire oven over Stykket, derefter til venstre Side over Stykket tilbage igjen; trækker Sætteren (viskeren) ud, og dersom der strax skal lades igjen, bliver han staaendes med den for Mundingen indtil Cardusen er indsat, hvis ikke, gjør han Front som forhen er sagt.

Naar canonen skulde blive for varm, viskes den med den lige Ansætter, (En rett stang med ansetter iden ene enden og visker i den andre enden) hvis Viskerkolv dyppes i det Vandspand, som til den Ende hænger paa Nødhagen.

Nº 12 retter Canonen strax med Haandspigen i Linien.

Nº 4 gjør paa dette CommandoOrd Vendingen til Canonen, og beholder denne Front saa længe der fyres.

Nº 1 er HovedNumeret ved Canonen; han bedømmer Distancen, eller Maalets Frastand fra Canonen; indretter hans Opsats, hvormed han maa være forsynet, derefter; træder nær til Lavetten, og holder Opsatsen med den venstre Haand paa den høieste Frise af Canonen; med den høire Haand dreier han Omsvangen, viserer over Opsatsen og Metallet, og retter Canonen saaledes paa Maalet.

Nota Naar der skal rettes i kortere Distancer som ViseerSkudet bærer, saa giver Nº 1 Opsatsen til Nº 3, som da (naar Tiden vil tillade det, i Henseende til Gesvindskyden og KardetskeFyr,) holder samme for paa Canonen, og imedens der rettes, seer til Nº 1 for at tage Opsatsen tilbage, naar dette Nº er færdigt med Retningen, og vinker* af.

Saasnart Canonen er rettet, træder Nº 1 tilbage, og

Nº 11 sætter Røret (hvilket han strax paa Commandoordet: Lad Canonen! tager frem med den venstre Haand, aabner det med den høire, og da holder det imellem Tommen og mellemste Finger af den høire Haand, Pegefingeren paa høire Side af Hovedet) i Fænghullet, og trækker sig tilbage igjen. Saasnart Skudet er gaaet, eller der lades igjen, tager han atter et Rør, aabner og holder det som det forrige til næstfølgende Skud i Beredskab.

Fyr!

Nº 4 løfter Luntestokken op, slaaer Asken af paa Hjulet, og med overbøiet Liv fører han den saaledes til Røret, at Branden af Lunten berører samme; naar han har givet Fyr, trækker han Luntestokken til sig uden Omsvøb.

Bliver der antændt med Brænderen, saa fører han den ligeledes uden Omsvøb til Fænghullet, saaledes at Flammen spiller fra Siden af paa Røret, men ikke lige over samme, paa det at Brænderen eller Vindlyset ikke skal afslaaes, og altsaa Ilden udslukkes.

Efter hvert Skud fatter Nº 6 og 7 i Egene paa Hjulene, og bringer Canonen saa langt frem igjen som den kan være løbet tilbage; Nº 12 hjelper hertil, i det han skyder efter med Haandspigen.

Nota . Dersom alle Krumsætterne vare sønderbrudte, eller bortskudte, lader Nº 2 med den lige Ansætter paa følgende Maade:

Han omfatter Stangen med den venstre Haand fra oven, Kolven mod Mundingen, og træder 1 Skrit fra det høire Hjul i lige Linie med det inderste af de forstaaende Fælger, holder Stangen parallel med Horizonten, Tommelfingeren af Venstre Haand langs ad samme, og armen utvungen udstrakt.

Naar der commanderes: Lad Canonen! træder han til Stykket, omfatter Stangen med den høire Haand fra unden, og bringer Sætteren med overbøiet Liv og udstrakte Arme for Mundingen.

Naar Nº 3 har indsat Cardusen, fører han samme til Bunds, trækker Sætteren paa det gesvindste ud igjen, fatter Stangen fra oven med den høire Haand og Kaster den om, at Viskeren kommer mod Mundingen; fatter Stangen med den venstre Haand fra oven, træder tilbage og gjør Front som forhen er meldt. Dersom alle Sætterene vare bortskudte, bliver Canonen ladt paa følgende Maade:

Nº 3 forholder sig med Cardusens Indsætning som forhen.

Nº 1 fatter det lille Tvertræe, som er fæstet til de 2de lange Remmer, med den venstre Haand, og Aftrækkeren med den høire Haand; trækker denne sidste saa langt tilbage, at Canonen kan falde gandske ind bagen til; da Cardusen af sig selv falder til Bunds; derpaa fatter han den ommeldte Stok med begge Hænder; og, for at have desmere Magt, sætter han den venstre Fod mod Jernstangen, og trækker Culassen op igjen, dog ikke med for megen Force, paa det Mundingen ikke skal synke ned, og Cardusen derved falde ud igjen, eller give sig ud fra Bunden.

§. 6.

Om Marschen med Canonerne.

Naar der skal marscheres fremad, bliver commanderet:

Avanceer!

Paa dette CommandoOrd gaae Nº 6, 8, 10 og 7, 9, 11 saa langt frem lige ud, at AvanceerLinierne blive stramme.

Nº 2 bringer strax Krumsætteren til Bunds i Canonen, og fatter i AvanceerLinien imellem Nº 8 og 10 med venstre Haand fra oven, og høire Haand fra neden, vendende sig mod Nº 6, 8 og 10.

Nº 3 vender sig mod Nº 7, 9 og 11, og fatter i AvanceerLinien imellem Nº 9 og 11 med begge Hænder paa Modsatte Maade som Nº 2. Denne sidste giver vel Agt paa sin Sætter, naar der marscheres ned ad en Bakke, at den ikke tabes eller bliver kjørt i Stykker.

Nº 1 og 4 kaste Ringen af deres om sig havende AvanceerLinie om Boxhornet ved Svandsen af Lavetten; og alle staae stille til paafølgende CommandoOrd:

March!

Canonen trækkes frem, dog ikke stærkere end i den ordentlige ParadeMarsch; og maae altid nøie paasees, at de 2de forreste AvanceerLinier blive parallel med hinaden, og perpendiculair paa Axen.

Nº 12 bringer Svandsen af Lavetten saaledes, at Canonen, saa meget mueligt, kommer lige paa den anbefalede Gjenstand.

Naar man allerede er i Marsch, og der skal rykkes stærkere frem, Commanderes atter Marsch! men vilde man fra staaende Fod rykke stærkt frem, bliver commanderet:

Marsch! Marsch!

I begge Fald gaaer Mandskabet omtrent saa gesvindt som i 2den Marsch; stærkere bliver aldrig anrykker med Canonerne, uden høieste Nødvendighed.

Saasnart der commanderes:

Holdt!

Gaae N º 2 og 3, forladende AvanceerLinierne, til deres Post; første trækker strax Sætteren ud, og stiller sig til Parade; ethvert Nº stiller sig ligeledes paa det Sted som han stod, førend der blev commanderet: Avanceer!

Naar der skal marscheres tilbage, bliver commanderet:

Retireer!

Nº 8, 10 og 9, 11 hage sig løs fra AvanceerLinierne, træde et Par Skridt høire og venstre til Siden, og efter at Nº 6 og 7 have gjort Vending omkring fra Canonen, og ere løbet lige tilbage med deres AvanceerLinier, hage disse sig ind, som de staae, uden at gjøre nogen Vending, og uden at træde om, nemlig Nº 8 og 9 i 3die, og Nº 10 og 11 i den mellemste Ring af AvanceerLinierne; naar de have haget sig fast, gjøre de ligeledes Vendingen fra Canonen. Nº 1 og 4 gaae baglængs og kaste deres Ring ligesom forhen over Boxhornet; derefter gjør Nº 4 høire og Nº 1 venstre omkring, og gaae tilbage; Nº 2 sætter Krumsætteren, ligesom forhen, i Canonen, og denne tillige med Nº 3 skyder efter med Hænderne, hver paa sin Side af Canonen.

Derpaa bliver commanderet:

Marsch!

Eller efter Omstændighederne

Marsch! Marsch!

Og iagttages det samme, i Henseende til Directionen af AvanceerLinierne og Canonen, samt Gesvindigheden, som forhen er sagt.

Nota. Nº 6, 8, 10, 7, 9, 11 trækker i Almindelighed kuns med Skulderen og Brystet, dog kunne de, naar de finde nogen Lettelse deri, hjelpe til med Hænderne.

Naar der bliver commanderet:

Holdt! Ret eder!

Gjør Nº 8 og 10 venstre, og Nº 9 og 11 høire omkring; efter Vendingen hage de sig først løs og træde til Side. Derpaa gjør Nº 6 ligeledes venstre, og Nº 7 høire omkring, og gaaer frem i lige Linie med Axarmen; de andre 4 Nº hage sig igjen fast, hver i sin Ring. Nº 1, 2, 3, 4 forføie sig hver igjen til sin Post, og Nº 2 trækker strax Sætteren ud.

§. 7.

Om Vendingerne.

Alle Vendinger skee paa det venstre Hjul.

Høire om!

Paa det Ord: Høire! Maae Nº 12 strax springe om paa den høire Side af Haandspigen, og Nº 7 med begge Hænder fatte oven i Egerne og sætte den høire Fod frem paa det underste Fælg. Saasnart Ordet: Om! er udtalt, maae Nº 12 kaste Svandsen en Fierdendeels Vending til venstre, og derefter stille sig, som før, paa venstre Side af

Haandspigen. De øvrige Nº følge allene Canonens Bevægelse, og have intet videre derved at iagttage.

Front!

Nº 7 fatter ligesom tilforn med begge Hænder oventil i Egene, og sætter venstre Fod forpaa det underste Fælg for at holde Hjulet.

Venstre om!

Herved observeres det som er sagt ved CommandoOrdet: Front!

 

Høire omkring!

Ligesom ved CommandoOrdet: Høire om! undtagen at her gjøres halv Vending.

 

Høire hidstil!

Som forhen anført.

 

Nota. Naar Canonerne ere allerede i Marsch, sætter Nº 7 ikke Foden paa Hjulet, naar der commanderes: Høire eller Venster om! men Nº 12 forretter Vendingen gandske allene. De Nº som trække i AvanceerLinierne, blive ogsaa fremme, strax færdige at trække.

§. 8.

Hvad der er at iagttaga ved Svingningen, naar flere Canoner ere sammentrukne.

Til høire svinger eder!

Ved alle Canoner, undtagen den paa høire Fløi af hver Division, dersom Svingningen skeer med Divisioner, iagttages det som er sagt ved CommandoOrdet: Avanceer! Dog blive Nº 1 og 4 paa deres Poster, og hage ikke deres AvanceerLinie over Boxhornene, undtagen naar der avanceres eller retireres lige ud; thi ved Svingning, Opmarsch, Marsch i Colonner a. kunde de ellers let komme til Skade; dersom det behøves, kan de hjelpe til med, ved at skyde efter med Hænderne. Mandskabet ved høire Fløi af den Linie, som skal forrette Svingningen, bliver staaende, undtagen Nº 12, der træder om paa høire Side af Haandspigen.

Marsch!

Den høire Fløi Canon gjør langsom høire om; alle øvrige Canoner svinge sig fremad, og maae sees derhen, at enhver Canon beholder sin rette Distancer fra den staaende, som her er den høire Fløi Canon; til hvilken Ende den venstre eller svingende Fløi, i Begyndelsen maae marschere lige ud. Mandskabet ved alle Canonerne maae see til den venstre eller svingende Fløi, for at holde bestandig lige Linie; saaledes, at naar der bliver commanderet:

Holdt! Ret eder!

Alle Canonerne kunne staae i Linie, og rettet til høire.

NOTA. Ved alle Svingninger er at iagttage, at der ved CommandoOrdet: Holdt! Ret eder! altid bliver rettet til høire; følgelig maae UnderOfficeren ved hver Canon strax fra venstre Side rette sin Canon efter Svandsen, eller bedre, efter Axen; og da maae de 6 Mand i AvanceerLinierne træde 1 Skridt længere tilbage end de staae til Parade. Naar en Linie af Canoner skal rettes, saa maae og den Canon, efter hvilken Retningen skeer, være nøie rettet paa en vis Gjenstand, da Fronten ellers let kan blive falsk.

Til venstre svinger eder!

Mandskabet ved venstre Fløi Canon bliver staaende; ved de andre Canoner forholder det sig ligesom forhen er sagt.

Marsch!

Den venstre Fløi Canon gjør langsom venstre om; de andre svinge og iagttage det som er sagt ved Svingningen til høire.

Holdt!

Som forhen er sagt.

§. 9.

Om Paaprotsningen og at berede Canonen til Afmarsch.

Der bliver commandert:

Giv Agt! Ladetøi og Attelage paa sit Sted!

Nº 6, 7, 8, 9, 10, 11 hage sig løs fra AvanceerLinien, Nº 6 binder de lige Numeres, ligesom Nº 7 de ulige Numeres, Trækremmer tilsammen med de hver Side tilhørende AvanceerLinier; den sidste spænder disse, tillige med Haandspigen som han leveres af Nº 12, fast igjen paa sidt Sted; Nº 3 og 5 bringe KardusTaskerne, og den sidste Rør og MeelkrutDaaserne tillige til AmmunitionsVognen eller Karren; Forstillingen bringes strax frem (hvor ingen Heste haves) af Nº 5; Nº 2 visker Canonen, spænder Ladetøiet fast og sætter Proppen i Mundingen; Nº 4 bringer BrænderFonteralet bort, fæster sine Luntestokke blant Ladetøiet, efter at han tilforn har afskaaret de brændende Ender: i alvorlige Tilfælde slukker han dog ikke Lunten førend det er bleven ham sagt; Nº 1 binder Præsenningen paa, og sætter Canonen under Vand. Saasnart enhver har forrettet hvad han skal, bliver commanderet:

Prots paa!

Nº 6, 7, 10, 11 løfte Svandsen af Lavetten op, og Nº 5 bringer Forstillingen under, og holder Stangen saalænge i Veiret indtil Nº 12 har befæstet Protskieden; saasnart Svandsen af Lavetten hviler paa Forstillingen, træde Nº 6, 7, 10 og 11 til Side.

nota. Naar der blev paaprotset kuns for i Hast at bringe Canonen til et andet Sted, hvor der strax skulde afprotses; saa beholde vedkommende Nº Trækremmerne om, Nº 2 Sætteren i Haanden, Nº 6 og 7 bære AvanceerLinierne, Nº 3 og 5 beholde CardusTaskerne, Nº 12 Haandspigen; ellers skeer Paaprotsningen af de forhen ommeldte Nº.

§. 10.

Naar RegimentsCanonerne ere fordeelte ved deres Batailloner, eller følge Tropperne i formerde* Batterier, skal Mandskabet marschere paa deres anviiste Poster ved Siden af Canonen: blot med den Forskjel, at de skuldrer sit Gevær, naar der marscheres til Revúe eller Parade; men derimod bærer det over Skuldren, ved Manoeuvres eller virkelige KrigsTilfælde.

§. 11.

Naar RegimentsArtilleriet formerer en Train, og marscherer for sig selv i en Colonne, uden anden Bedækning, saa blive, ved hver Canon eller Karre, afdeelt 2 Mand, der marschere ved Siden med skuldrede Gevær. Af de øvrige, marscherer den ene halve Deel for, og den anden bag ved Trainen, begge med skuldrede Gevær, og afdeelt i saa mange Pelotons, som Styrken medfører.

§. 12.

Da Stykkerne, saavel for Alvor som ved Manoeuvres, i Almindelighed blive afprotsede kort før deres Betiening, for at skaane Mandskabets Kræfter, saa vilde det være for silde og skadeligt, først at gjøre sig færdig til Ladning, naar Afprotsningen var skeet.

Officeren, der commanderer Brigaderne af RegimentsArtilleriet, eller et vist Antal Stykker, maae derfor i Tide avertere om at gjøre sig færdig til Ladning, fra Bataillon til Bataillon. Dette skeer ved

Manoeuvres omtrent 1000 Skridt fra det Sted hvor der skal marscheres op, men i alvorlige Tilfælde, saasnart man faaer Kundskab, at Fienden nærmer sig, eller saasnart man har noget fiendtligt at befrygte. Naar Colonnen ikke gjorde en liden Holdt, hvilket dog i Almindelighed skeer ved den indløbende Raport, maae dette Avertissement udføres medens den er i March. Ved Exercicien maae man derfor ikke altid binde sig til CommandoOrdenes Orden i Reglementet, men flittigen øve Mandskabet, i at gjøre sig færdig til Ladning, snart før, snart efter Afprotsningen; i at protse paa strax naar Ladetøiet og Attelage er lagt til Side, eller imedens det endnu er forsynet dermed; i at viske og visitere Canonen, endskjønt der hverken er afprotset eller gjordt færdig til Ladning; da disse Forretninger stedse maae iagttages, førend man afmarscherer fra Tøihuset, quartererne eller Parken.

§. 13.

Naar Mandskabet skal forføie sig til Canonen, uden at der strax bliver afprotset, saa opstilles det bag samme efter §. 3. I Steden for Prots af! bliver da commandeert: Hver til sin Post! hvorpaa Mandskabet ligesom før, gaaer frem til Afprotsningen, kun med den Forskjel, at det gjør front med Canonen, eller efter Omstændighederne med Vognstangen, og saaledes staar rede til Marsch, Færdiggjørelse til Ladning, ja endog til Afprotsning. Bliver der paaprotset førend Ladetøiet er bragt til sit Sted, saa forholder man sig efter Nota ved §. 9. af Reglementet, og Mandskabet gjør igjen Front saaledes som nys er sagt; dette skeer ligeledes naar Exercicen er til Ende, eller naar baade Ladetøiet er bragt til sit Sted, og Stykket er paaprotset.

§. 14.

De faa Forandringer der foraarsages ved denne Omsætning af CommandoOrdene, vil enhver let kunde indsee af sig selv, som f. Ex. at Protskieden maae løses og CanonProppen samt

Presenningen blive siddende, naar man gjør sig færdig til Ladning, for da omsider at kunde gesvindt protse af, o. s. f. Hver enkelt Artillerist, der er vel underretet om, hvad Forretninger der henhører til hans Nummer, vil overalt gribe til af sig selv, naar han kun bliver tilholdt alvorligen, saaledes at fordel sin Opmærksomhed, at han blot seer paa Stykket, og ikke hører efter andet end sin Commandeur, i hvad Orden end CommandoOrdene følge paa hinanden.

§. 15.

Naar en ArtillerieBrigade, eller et Antal Stykker, marscherer en Colonne, har Fienden paa een af Flankerne, og vil gjøre Front mod ham; saa sluttes Colonnen saaledes, at den faaer den tilbørlige Distance, nemlig 10 Skridt imellem hver Canon, regnet fra Munding til Munding. Dette kan skee, naar Hestene kjøre noget skraa bag ud, hvorpaa gjøres Holdt, og afprotses som man marscherer, hvorved Lavetsvandsen, i det den løftes over Protsbolten, bliver nedsat enten høire eller venstre om, Front mod Fienden.

Men naar man er opkjørt saaledes, at Hestene staae vendte mod Fienden, saa at Canonen før den bruges, og ved Afprotsningen maae omvendes; saa skeer dette ved høire omkring. Lavetsvandsen bliver nemlig dreiet venstre omkring, og Forstillingen, eller Forspændshestene (naar man som i den følgende 17§. betjener sig af dem) igjen ført tilbage. Saavel Forstillingen som Forspændshestene, maae stedse føres frem paa høire, og tilbage paa venstre Side; paa det Kudsken, der sidder paa den venstre Hest, alletider kan blive nærmest Stykket, om hvilket han skal kjøre behendigt omkring, og vende kort.

Hvad sig angaaer AmmunitionsKarrerne, da maae de i første Tilfælde, saasnart der averteres, at man skal gjøre Front mod Fienden, strax kjøre bag ud af Colonnen, og rangere sig, hver bag sin Canon, paa den behørige Distance. I det andet Tilfælde maae AmmunitionsKarrerne, saasnart der averteres til Opmarsch, strax gjøre Holdt, og først efterat Canonerne have formeert Linie, ligeledes kjøre op, hver bag sin Canon.

Nota . Dersom man vil forandre sit Sted at staae paa, ved at rykke frem med en paaprotset Canon; saa averteres hertil formedelst CommandoOrdet: til Avancering prots paa! Hvorpaa Lavetsvandsen dreies venstre omkring, og Forstillingen føres frem, som sædvanlig om høire Side.

Ved CommandoOrdet: til Retirering prots paa ! Forholder man sig derimod, saaledes som det er foreskrevet i Nota ved §. 9.

§. 16.

Vel er Canonen saaledes besat og bespændt med Mandskab, at den kunde trækkes; men skal Angrebet skee raskt, og formedelst de fremrykkende Stykker; eller skulle Canonerne kun afvexlende marschere og fatte Posto, for at beskyde Fienden; saa maae Trækket skee fyrigere, end man kan tilveiebringe det, endog med det hurtigste Mandskab, især naar Grunden er bjergagtig, pløiet, eller gjennemblødt af Regn . — Derfor trækker man den afprotsede Canon blot i Nødsfald med Mandskab, naar der findes Vanskelighed i at have Hestene forspændte, især naar Linien begynder sin Ild med smaa Geværerne.

§. 17.

Den beste Maade at avancere med en afprotset Canon, skeer ved Hjelp af Forspændshestene, og skal stedse bruges, naar Stykkerne ere bespændte med eet eller flere Par Heste. Naar man f. Ex. kun er forsynet med eet Par, eller Stanghestene, hvilket her finder Sted ved et 3 pundigt 16 Caliber langt RegimentsStykke; saa bliver naar der skal avanceres, commandeert:

Til Avancering spænd for!

Nº 5 besørger at Hestene med Forstillingen føres frem om høire Side, og gaaer ved Hestene under Marschen.

Nº1 og 4 tager strax deres AvanceerLinie af Skuldren, hage dem, hver paa sin Side, med den ene Ende paa de ved Brystet af Lavetten siddende Bukkehorn; med den anden Ende hage de dem i de tæt ved Hammelen siddende Leed af Styrstangen; og under Marschen gaae de uden for disse Linier.

Nº2 og 3 gaae under Marschen uden for, ved Hjulene; den første bær sin Ansætter i den Haand, der er nærmest Hjulet.

Numerne i Trækremmene forblive indhagede, og holde sig, om det gjøres nødigt, rede til Medhjelp. Naar man ikke behøver deres Hjelp, tage Nº 10 og 11 Krogen nu af Krampen ved Axelarmen, og bære den i Haanden.

Nº 12 bliver ved at styre med sin Haandspige.

Paa CommandoOrdet: Marsch! bliver der kjørt til. Saasnart der commanderes: Holdt! og spænd fra! Tage Nº 1 og 4 deres AvanceerLinie igjen af, Nº 10 og 11 hage igjen i Krampen paa Axelarmene, og Hestene med Forstillingen ledes igjen paa venstre side bag om Canonen, hvor de blive holdende omtrent 10 Skridt tilbage paa høire Side af Svandsen, indtil der atter forspændes. Skal der retireres, saa bliver commanderet:

Til Retirering spænd for!

Nº 5 besørger atter Hestene med Forstillingen henførde. Nº 1 og 4 hage deres AvanceerLinie med den ene Ende over Bukkehornet* ved Lavetsvandsen, og med den anden Ende, ligesom ved Avanceringen, i Ledet af Styrstangen.

Nº 12 trækker sin Haandspige ud af Ringen, men bruger den dog under Lavetvæggene, for i Marschen at løfte Svandsen over de ujevne Steder.

Alle de øvrige Nummere forholde sig, saaledes som det er sagt ved CommandoOrdet Retireer, med Mandskab. Nº 8 og 9 tage efter Omstændighederne Krogen nu af Krampen paa Axelarmene, og bære den i Haanden.

Skal der fyres i Retirering, saa bliver commandeert:

Lad Canonen!

  Hvorpaa Hestene strax gjøre Holdt, og efter Omstændighederne kunne blive staaende forspændte. Nº 1, 2, 3, 4, 5, og 11 tr*ne frem, for at betiene Stykket. Nº 12 hjelper ved Retningen, dog uden at indsætte Haandspigen. Alle de øvrige Nummere blive staaende. Naar Commanderes: Holdt! og spænd fra! saa først hage Nº 8 og 9 Krogen af AvanceerLinien i Krampen paa Axelarmen. Nº 1 og 4 hage Hestene løs, og Nº 12 sætter Haandspigen ind. Alt det øvrige skeer paa samme Maade, som er sagt ved CommandoOrdet Holdt! ved Retirering med Mandskab. Nota. Naar man ved Exercicen vil øve CommandoOrdet: spænd for ! uden at have Heste; saa henter Nº 5 Forstillingen, og styrer Vognstangen under Marschen. Nº 1 og 4 hage ind, ligesom tilforn, og trække i Svinglerne. Nº 2 og 3 tr*ine til Bunden af Canonen, og hjelpe til med at skyde efter, hvorved Nº 2 lægger sin Ansætter langs ad Canonen. De øvrige Nummer, i Trækremmene, hage ikke løs, men de Trække som ellers ved Avancering og Retirering.

 

§. 18.

Er man ved Exercicen, eller ved Hestenes Afgang i et slag, formedelst Mangel paa al Bespænding, nødsaget til, at lade kjøre et paaprotset Stykke blot med Mandskab; saa skeer saadant lettest, gesvindest og ordentligst paa følgende Maade. Naar der er commandeert:

Gjør eder færdig til Marsch!

løse Nº 6 og 7 Bundtet med Avanceerstrikkerne, deele Trækremmerne ud, og hage begge AvanceerLinierne med Ringene, hver paa sin Ende af Hammelen, i SvingelRingene. Nº 8, 9, 10 og 11 hage sig langs ad Vognstangen, hver i den ham tilkommende Ring. Nº 12 styrer Vognstagen, og Nº 2 og 3 skyde efter ved Mundingen. Nº 5, 1 og 4 kjøre Karren, hvorved Nº 5 gaaer imellem, men Nº 1 og 4 hage sig i Bommene.

 

§. 19.

  Sluttelig maae endnu til Oplysning forklares mundtligen:

 

  1. •  Hvorledes Nº 6 og 7 skulle forholde sig ved Uddeelingen af Trækremmene, paa det saadant kan skee ordentligt og hurtigt.
  2. •  Hvorledes Nº 1 og 4 bør bære deres AvanceerLinier sammenlagde.
  3. •  At der stedse maae paasees, at Nº 4 ved at hugge paa, fatter Luntestokken saa kort som mueligt:

Samt hvad ellers eragtes fornødent.

§. 20.  

Om de vacant blivende Nummeres Complettering.

  I Steden for de første Nummere som blive vacant, tages Reserve Mandskabet, hvis man dermed er forsynet; bliver kuns ved Canonen 10 eller 11 Mand tilbage, saa kunne Nº 10 og 11 feile, som da træde i de vacant blevne Nummeres Sted; Nº 1 og 4 maae da tillige med det, de selv have at bestille, ogsaa forrette det som paaligger Nº 10 og 11. Blev der kuns 8 Mand tilbage, maae Nº 6 og 7 seile, og Nº 2 og 3 maae da ogsaa gjøre Tjeneste for disse 2de Nummere.

Naar der mod Formodning endnu maatte finde en større Afgang Sted, lader man Nº 8 og 9 feile, da i saa Fald Canonens nøiagtige Betiening ophører. Dog maae Canonen ind til sidste Mand af Artilleristerne betjenes, og ikke forlades, men denne maae endnu bestræde sig at fyre med Canonen. Et Princip, som maae indprentes den gemeene Mand.


§. 21.
OM LADEREDSKAB OG ATTELAGE.

Ved et hvert regiments = stykke maae i det mindste være:

3 krumsættere,
1 lige dito, hvis viskerkolv er overtrukken med lammeskind,
1 falkenterts,
1 ladeskuffe, og
2de luntestokke;
alt dette spændes fast paa høire side af lavetten.
6 trækremmer, og 4 avanceer = linier,
saaledes som de ved corpset allerede ere anordnede og indførde, blive i 2de bundter sammenbundne og tilligened haandspigen fastspændte paa venstre side, haandspigen under og det øvrige oven paa samme. End videre skal ved hver canon være:

1, brænderfouteral,
1, rørdaase,
1, meelkrutdaase,
2, carduustasker,
1, vandspand, og 1, lunteforberger, i hvilken lunten conserveres i brand, naar det regner.

 

En 15/16 gods 16 caliber lang 3pundig regimentscanon, boret af fuld maal efter nye vægt, ladt med 1/3 kuglesvær eller 1 pund krudt i haardugskarduse, med speil og paasnøret Kugle bliver
Til skudviderne paa Elevert med en opsats Over hvilken og metallet der rettes. Rettet over viseerlinien og metallet Kuglen Bliver Liggende Paa skridt
  Opsatsens Støerelse Under et høyt liggende maal Paa jevn Mark, fra Stykket Af i jorden
100 Heelt forliig foran, Eller 11 linier 3F. 11T.9L. 80skr 1900
150 5 , 11 , 7
200 ¾ forliig foran eller 8 ¼ linie 5 , 11 , 8 107 1900
300 8 , 11 , 6
350 10, 5 , 6
400 ½ forliig foran eller 5 ½ linie 15, 11 , 0 160 2000
440 17, 6 , 1
500 ¼ forliig foran eller 2 ¾ linie 19, 10 , 9 320 2000
600 23, 10 , 6
700 viseer = skud Lige paa mandsbryst, Eller paa maalet 2000
800 7 linier bag Med denne opsats Bag rettes lige paa Maalet, eller ved Tropper paa mandsBryst. 1900
900 11''' Fra 1700 til 1800
1000 1T. 2L
1100 1,5
1200 1,9
1300 2
1400 2,3
1500 2,7
1600 3
1700 4
2100 5 2100
2400 6 2400

I henseende til kardetske skuddet med en 3pundig regimentscanon,
Er følgende at bemærke:

Den beste ladning til sort kardetsker der af artilleriet leveres, er eet pund.Man retter over viseerlinien.

 

Til viderne Af skridt I en høide Med horiZonten af Hvilket udgjør
Paa mands Høide Paa rytter høide
300 + 6 Tom. Over fodberne Over hesteHoven
200 — 6 `` `` Eller 24 skridt for Maalet i jorden
100 +1F.5 T. Under Knæet Paa hæste knæet

Om Brugen af Opsatserne, til 3 pundige 16 Caliber lange Regiments Canoner.

 

§. 1.

F ør man begynder at skyde, er det først nødvendigt at vide Maalet, eller Fiendens Frastand fra Stykket.

For des nøiere at bestemme dette, og for at komme øiemaalet til Hjelp, er der paa den ene Side af Opsats Instrumentet, nemlig der hvor der staaer indpræget Distance Maal, afsadt forskjellige Maal, formedelst hvilke man kan finde Fiendens Frastand, ved Hjelp af en Fodgjængers eller Rytters Høide, eller ogsaa ved Hjelp af Infanterie eller Cavallerie Rodernes Brede.

Man sætter næmlig Instrumentet vertical, paa Canonens høieste Hovedfriese. Stiller sig selv lige bag Stykket i en saadan Frastand, at øiet er netop 8te Fod fra Instrumentet, og dette Maal kan marqueres, engang for alle, paa Svandsen af Lavetten, i det samme man kommer til Canonen. Nu viserer man og fatter det øverste af Findens Hoved tæt under den øverste Kant af Udskaaret i Instrumentet. Derpaa skyder den, som holder Instrumentet, den lille Messing Linial saa længe, til dens øverste Kant dekker Fiendens Fødder for den Viserendes øie. Naar Messing Linialen bliver saaledes staaende, viser dens øverste Kant paa Instrumentet, hvor mange hundrede Skridt Fienden er fra Stykket.

Vil man af Breden eller Rodernes Tal erfare, hvor langt man er fra Fienden, saa stiller man Messing Linialen paa den Streg eller det Mærke, der viser Infanterie eller Cavallerie Roderues Tal. Sætter Instrumentet paa tvers foran paa Canonens høieste Hoved Friese, og holder samme parallel med Fiendens Linier, der skulle beskydes. Den Viserende stiller sig der paa i samme Frastand bag Canonen som før, og viserer igjennem den Aabning, Messing Linialen gjør med den øverste Kant af Instrumentet. Saa mange Roder man nu kan see og tælle igjennem denne Aabning, saa mange hundrede Skridt er man fra Fienden.

For at bestemme Distancer, er det just ikke nødvendigt at sætte Instrumentet for paa Canonens Hoved Friese, da ethvert andet, noget over Jorden ophøiet Sted, er ligesaa, ja i mange Tilfælde bedre, skikket dertil. Vil man derfor betiene sig af Instrumentet, og finder ikke for godt eller beleiligt, at sætte samme paa Canonens Hoved Friese, saa har man kuns at paaagte, at den Viserendes øie kommer netop i en Frastand af 8 Fod bag Instrumentet, hvor den Viserende iagttager det forhen sagde.

§. 2.

Har man fundet, paa een eller anden af disse anførte Maader, at Finden f. Ex. var 1200 Skridt borte; saa søger man Tallet 1200, paa den Side af Instrumentet, hvor der oven for staaer indpræget Opsats bag. Stiller Messing Linialen paa Stregen ved 1200. Sætter Instrumentet, med Siderne vertical, paa Canonens høieste Friese bag, og retter saa over den øverste Kant af Messing Linialen paa Maalet. Paa samme Maade forholder man sig ved alle Distancer der ere større end den, Viseer Skud det giver.

§. 3.

Saaledes viser da denne Side Størrelsen af alle Opsatser bag med Tilhørende Distancer, fra 2400 lige indtil Viseerskuddet, der ved disse Canoner er 700 Skridt.

I de kortere Distancer, der paa den anden Side ere anførte under Forligninger, bruger man for 600 Skridt ¼ Forliig til Opsats foran, for 440 Skridt ½ Forliig, for 350 Skridt ¾ Forliig, og for 150 og derunder hele Forliget. Til disse Distancer bliver Messing Linialen stillet paa den Strng, hvis hosstaaende Tal viser Distancens Størrelse. Instrumentet sættes, eller holdes, vertical paa Canonens Hoved Friese, og Canonen rettes over Metallet af høieste Friese bag, og Messing Linialens øverste Kant foran, lige paa Maalet.

 

§. 4.

Paa samme Side ere endnu Distancerne fortegnede, hvori Kardetskerne gjøre god Virkning. De ere med tilhørende Elevationer og Opsatser indbefattend i en Tabelle. Vil man efter denne Tabelle skyde med Kardetsker, f. Ex. paa en Distance af 500 Skridt, saa viser den, at dertil behøves 2 Grad Elevation. For at finde en Opsats for disse 2 Grader, vender man Instru mentet om, og stiller Messing Linialens øverste Kant paa Stregen, hvor 2 Grad staaer indpræget. Sætter saa Instrumentet bag paa Canonens høieste Bag Friese, og retter, som før, paa Maalet. Vil man skyde paa 400 Skridt, saa viser Tabellen, at dertil behøves at Canonen rettes i Viseerskud lige paa Maalet. Til 300 Skridt rettes over en Opsats foran, saa stor som Fjerdelen af hele Forliget. Paa 200 Skridt og derunder, viser Tabellen Retningen over halvt Forliig foran.

Forestaaende af Hans Majestæt Kongen allernaadigst approberede Exerceer = Reglement, med hosføiede smaa Tilsætninger og forandringer, bliver herefter ved Exercicen Ord til andet strikte efterfulgt.

 

Kjøbenhavn den 25 November 1785.

 

 

Huth.

TILLæG
TIL
EXERCEER - REGLEMENTET<
FOR DE<
TREPUNDIGE REGIMENTS OG BRIGADE
KANONER.

KJøBENHAVN 1787, TRYKT HOS F. W. THIELE.

1.

At forandre Kanonernes Marsch

Ved Kanonerne maae man ei blot ved hver af de forskjellige Bevægelser der skeer i Strikkene ved avanceer, retireer, spændfor eller protspaa, uden Ophold kunne blive færdig til at fyre, og derfra igjen at sætte sig i Marsch; men man maa ogsaa, saavel i Avancering som i Retirering, kunne forandre den ene Slags Bevægelse til den anden, uden Tidsspilde eller at standse i Marschen.

2.

At befordre Afmarschen.

Ved protspaa og spændfor maae Folkene strax tage fat i Lavetten og i Hjulene for at nærme Kanonen til Forstillingen, saasnart denne er kommen frem, paa det uden Ophold kan afmarscheres. No. 12 styrer herved Hjullet i Svandsen af Lavetten over Protsbolten.

3.

Forhold med ForspændsHeste

Ere fleere end 2 Heste for Kanonen, saa maae Forskjeret tages af Vognstangen hver Gang der gjøres Holdt for at protse af, og gives det da til Kudsken, naar der ikke er en Artillerist der kan bære det og blive ved samme.

ForspændsHestene blive da i Nærheden bag Kanonerne, og holdes stedse færdige at kunne spændes for, naar Forstillingerne kjøre 30 Skridt fra Kanonen. Bliver afprotset i Avancering, saa maa man, om mueligt, først lade Forstillingen komme bort, hvilken man, i det Lavetten er løftet af, lader holde lidt ad Høire, og vende saaledes omkring, at den kan kjøre ordentlig igjennem Intervallen, hvorpaa ForspændsHestene følge ufortøvet. Protses af i Retirering, saa følger Forstillingen efter ForspændsHestene, den første kjører da længere ud, men de sidste vende sig blot for at gjøre Front med Kanonen.

Naar der skal paaprotses i Avancering, saa komme ForspændsHestene først igjennem Intervallen saa langt frem, at Forskjeret kan heftes paa Vognstangen af Forstillingen, saasnart denne er kommet frem.

Skal der paaprotses til Retirering, saa forandre ForspændsHestene Fronten, medens Forstillingen kommer frem; og ligesom der paaprotses, Fæstes forskjeret paa Vognstangen.

4.

Forhold ved Bakker og Grøfter.

Naar man med afprotsede Kanoner skal øver Bakker eller Grøfter, saa maae Folkene gribe til i Tide, især i Hjulene, deels for at stoppe og deels for at bringe Kanonen over, efterdi man paa smaa Grøfter kaster Svandsen saa meget til Siden, at ikke begge Hjulene paa een Gang komme ned i det Dybe. Med paaprotsede Kanoner maae her kjøres varligt, at ikke Protsbolten gaaer over. De smaa Grøfter passeres lettest, naar Hestene ere forspendt til Avancering.

5.

Hvor Fronten antages.

Ved hver Exercice maae angives, til hvilken Side man enten een Gang for alle, eller fra Tid til anden antager Fienden; at Folkene uden videre Underretning kunne vænnes til, ved Afprotsning eller andre Bevægelser, at vende Mundingen af Kanonen til den rette Side. Fronten af Linien antages stedse der, hvor i Avancering og Retirering Folkene og Hestene ere henvendte. Men naar med afprotsede Kanoner skal gjøres høire eller venstre om; saa antages Fronten af hver Kanon efter Mundingen.

6.

At rykke frem til Attaquen med 2 og 2 Kanoner.

Saalænge kun to og to Kanoner blive samlede i Attaquen, for med Forspændet at rykke frem fra Distants til Distants: saalænge kan man, naar der er gjort Holdt, og haget af, blot lade Hestene ved hver Kanon vende ud ad til Siden, og forblive de da, naar de ere roelige, enten lige ved Siden af Kanonen, eller meer eller mindre i Nærheden bag samme, saa at der uden Tidsspilde kan spændes for, og rykkes videre frem.

7.

Videre Iagttagelse.

Saalænge der endnu skal rykkes videre frem med Heste, kan AvanceerStrikkene, der bruges ved Forspændet, forblive hver paa sin Side af Lavetten, hvor de hægtes op af No. 2 og 3.

Disse Nummere hjelpe ogsaa stedse til, at fæste Strikkene til Forskjæret eller Forstillingen.

8.

Hvorledes Ilden tages af.

To og to Kanoner fyre stedse med lige Ophold imellem Skuddene, saavel i de større Distantser, hvor der skydes langsomt, som naar Fienden er i Nærheden, da Skuddene følge hastigere paa hinanden.

Ved flere Kanoner begyndes Ilden altid af den der først er opkjørt og færdig til Skud; og ved den første Salve aftages Ilden fra Kanon til Kanon. Dette skeer ogsaa fremdeles, saalænge man fyrer i de større Distantser, at Commandøren efter Godtbesindende stedse kan bestyre saavel Skuddenes Hastighed, som deres Virkning. Men i Distantserne for KartæskSkuddene kan blot paaagtes, at de lige og ulige Kanoner i et Batterie stedse afvexle med deres Ild, og dette saa meget mueligt, i største Hurtighed, med lige Ophold imellem Skuddene.

9.

Iagttagelser ved Retraiten.

I Retirade, hvor Forstillingerne og Karrerne gjøre venstre omkring, naar ved Kanonerne commanderes: retireer, gjøre Forstillingerne Holdt, indtil Kanonerne have nærmet sig, for da uden Ophold at kunne anlegge Strikkene eller protse paa, naar det gjøres nødigt. Naar Omstændighederne ere saaledes, at man forudseer der skal retireres, saa kan man i Tide lade Forstillingerne komme nærmere hen til Kanonerne, hvor de vende, og saaledes blive holdende bag Svandsen af Lavetten.

10.

Paa ujevnt Terrain

Naar man retirerer paa et meget ujevnt Terrain, saa kastes Svandsen af Lavetten paa Forstillingen, paa CommandoOrdet: protspaa! efter Omstændighederne kan ogsaa ForspændsHestene ride med for Forstillingen; Men saalænge der fyres, gjør man vel i, ikke at betiene sig af flere Heste end netop behøves. Naar der skal fyres, løftes Lavetten af igjen, paa CommandoOrdet: Lad Kanonen, hvorved Forstillingerne ikke gjøre nogen Vending, men forblive uforandret med deres Forspænd bag Kanonen, til videre Retraite, omtrent i samme Frastand som ved Spændfor i Retirering.

11.

At gjøre Vendinger omkring med paa protsede Kanoner.

Skal Kanoner, der staae paaprotsede til Avancering for Fronten, følge med i Retirering, eller skal Kanoner med omvendt Front marschere bag ud, saa protses af paa Stædet, paa Commando Ordet: til retirering prots om! Kanonen vendes omkring, i det samme at Svandsen løftes af. Forstillingen og dernæst ForspændsHestene kjøre igjennem Intervallen, og i det samme protset igjen paa, hvorved man uden noget Omsveb strax kan sætte sig i Marsch. Paa samme Maade protses Kanonerne af og paa igjen, for atter at kunde avancere eller attaquere, hvilket da skeer paa CommandoOrdet: til Avancering prots om.

12.

At slutte an til høire eller venstre.

Naar Kanonerne ere paaprotsede i Line og skulle rykke over eller slutte an til høire eller venstre, saa løftes paa CommandoOrdet: høire eller venstre slut ! Svandsen af Forstillingen, og vendes til den Side, hvor Kanonen skal hen. Lavetten fløttes til samme Side, enten i det samme den løftes af og inden den nedsættes, eller ogsaa paa længere Distance efter den er nedsat, med retireer . Forstillingerne og ForspændsHestene, der løses fra Vognstangen, gjøre Vendingen ligeledes til samme Side, og følge ved Siden af Kanonerne, indtil disse gjøre Front, da der atter protses paa, paa CommandoOrdet: hold !

13.

Almindelige Iagttagelser ved alle bevæglser .

To eller flere paaprotsede Kanoner maae. ved al Marsch, forblive ved Siden af hinanden, med den tilbørlige Intervall imellem sig; dog undtages de Tilfælde, hvor Omstændighederne udfordre, at den ene Kanon maae kjøre bag den anden. Underofficeren eller i Mangel af ham No. 1. Maae ved alle Bevægelser i Manovret gaae for ved Hestene, hvilket ligeledes skeer af den der har Commando ved Karren, eller følger med Forstillingen.

De der føre Kanonerne maae stedse see sig om, for at paasee at den føres vedbørligt.

Saavel i Marschen en Front, som naar Kanonerne ved Svingning eller Opmarsch rettes for at allignere sig, maae hver Kanon for sig gjøre Front, lige paa det givne Alignement, eller Maal som skal beskydes. Den der commanderer ved den staaendes eller averterede Fløi maae strax give Tegn til de nærmeste Kanoner, om de skulle meere frem eller tilbage.

Commandøren af hver Kanon træder paa den Side af sin Kanon, hvorfra han over samme kan see hen til den Fløi eller Kanon, hvorefter der alligneres.

Mandskabet af Kanonen, især de der enten ved Strikkerne, Hjulene eller Hestene bevæge samme, maae stedse ved al Marsch og Retning tilholdes, at see til den angivne Fløi, der da maae ansees som point d 'appui.

  14.

Ved Marschen lige ud og i Front.

Naar der marscheres lige ud og i Front, saa averteres stedse: til høire! eller venstre Ret eder ! Saafremt der ikke rettes til Midten, hvilket altid skeer naar intet averteres: I øvrigt holdes stedse Intervall fra det Sted hvortil der rettes, hvad enten det saa er Midten eller een af Fløiene.

15.

Naar der trækkes Høire eller venstre.

Paa Commando: træk til høire , eller venstre , tages saavel Intervall som Allignement stedse fra den nævnte Fløi.

16.

Naar Fronten skal orandres med Svingning eller Opmarsch.

Naar Fronten skal forandres med paaprotsede Kanoner, saa ansees den Kanon der skal gjøre den korteste Svingning, som den staaende Fløi, fra hvilken alle de øvrige maae holde Intervall.

Skal dette skee i Marschen til en anviist Plads, saa maae i Tide kjøres saa langt om eller ud til Siden, at den Kanon der skal svinge kortest, med tilstrækkelig Svingning kan komme hen paa det rette Sted.

Hvor der ere flere end 2 Kanoner i een Linie, skeer Svingning ikke med aligneret Front.

Ere Kanonerne afprotset, som skal svinge ud i Front, saa gjør den Kanon, hvor den staaende Fløi skal være, strax Front imod det fastsatte Allianement, eller imod det Sted der skal beskydes. Dette skeer med Vending til høire eller venstre, paa Commando: høire eller venstre sving !

Skal fra Stedet svinges ud med paaprotsede Kanoner, saa feiler sjelden Leilighed at jo den Kanon der ansees som staaende Fløi, paa Ordet: Marsch! Marsch! tillige kan rykke noget frem, for at gjøre den Vending der behøves.

Skal point d 'appui forblive uforandret paa samme Sted, saa maa ved denne Kanon, der skal blive staaendes, strax protses af og Lavetten fløttes med Hænderne, medens med Hestene og Forstillingen gjøres den Vending der behøves.

Alle øvrige Kanoner marschere den korteste Vei i Allignement, saaledes at de faae tilstrækkelig Intervall fra den staaende Fløi, og hver af dem i en ret Vinkel med Allignement, eller rettet lige paa Maalet. Ved hver Opmarsch, eller naar Kanonerne skulle allignres, maae man heller holde sig noget tilbage end formeget frem, især naar kanonerne ere paaprotsede, da de ikke vel kunne fløttes baglænds. Skulde imidlertid en af de opmarscherede Kanoner rykke mærkelig tilbage eller til Siden, saa løftes Svandsen af, og Lavetten rykkes med Folkene tilbage, hvorved Forstillingen følger efter.

Dersom en Deel af Kanonerne ere komne for langt frem, saa gjør man best i at lade de øvrige følge med, saafremt Omstændighederne nogenlunde ville tillade det.

17.

Iagttagelser ved en Linies Opmarsch medens der protses af.

I det samme Kanonerne protses af, eller i det samme man gjør Holdt med afprotsede Kanoner, rettes tillige ufortøvet saavel det der kunde være feilet i Intervallen, som i Allignement, fra den dertil bestemte Kanon eller nævnede Fløi.

I første Tilfælde skeer det, om mueligt, endnu inden den fra Forstillingen afløftede Lavetsvands er sat paa Jorden, hvorved alle de Nummere, som i denne Tid intet andet have at forrette, tage fat i Hjulene og Lavetten.

Saaledes tager hver Kanon sin rette Plads, hvorfra den uden Ophold kan komme til at beskyde den anviiste Gjenstand.

18.

Med Kanoner som ere afprotsede.

Naar en Linie af kanoner bevæges som ere afprotsede, og en eller anden Kanon i det der gjøres Holdt, ikke haver sin tilbørlige Intervall, saa oppebier man ikke CommandoOrdet: høire eller venstre om, for at rette denne Feil, men Svandsen af Lavetten, paa hver af de Kanoner der skal forandre Plads, kastes som under No. 17. med meer eller mindre Vending, hen ad den Side til, mod hvilken Bevægelsen skal skee; herved rykkes Kanonerne i Hjulene tilbage, indtil de fra den staaendes Fløi af, efter hinanden faae deres behørige Intervall.

Hver Kanon for sig gjør herefter ufortøvet Front og allignerer sig.

19.

Iagttagelser ved at skyde paa foranderli Gjenstande og til en Side.

Naar de i en Linie opkjørte Kanoner skulle beskyde en Gjenstand, der enten ligger eller bevæger sig, hen ad Siden til, og Svandsen af Lavetten herved betydelig skal kastes om, saa maa man vogte sig for, at ikke Ilden af en eller anden Kanon kommer til at strøife bag fra, for nær SideKanonen. Dette kan best forebygges, naar man efter Omstændighederne tager Intervallen saaledes fra de mellemste i en Linie staaende Kanoner, at den Fløi der er nærmest Fienden, ufortøvet rykkes saa meget tilbage; og den anden længst fra maalet staaende fløi saa meget frem, indtil hele Batteriet staaer nogenledes lige for eller parallel med den Gjenstand der skal beskydes.

20.

Naar Kanoner uden at forandre Liniens Front rettes til Siden.

Staae Kanonerne enten paa en indskrænset plads, hvor de hverken kunne rykke frem eller tilbage, eller nødes de til at holde Fløien tilbage, for ikke at ensileres, saa rykke de blot i større Intervaller fra hinanden.

21.

Paa en ufordeelagtig Plads.

Udfordrer Terrainet, hvorpaa man kjører op, at een eller anden Kanon maae rykke ud til Siden, med meere end almindelig Intervall, saa maae de hosstaaende Kanoner give tilbørlig Plads, ligesom og Intervallen maa gjøres noget større, naar den hosstaaende Kanon er nødt til at holde sig noget frem eller tilbage for Linien.

22.

Naar Ilden maae fordeeles.

Maae de i en Linie samlede Kanoner fordeele deres Ild, saa maae de 2de Kanoner, hvis Stilling gjør en skjev Vinkel med hinanden ved forskjellige Gjenstande, nogenledes igjen indbyrdes see at beholde den lige Front, naar Svandsen af Lavetten kastes lige ud.

Skal Skuddene krydse for Fronten, saa rykkes der noget tilbage med de 2de hos hinandeu staaende Kanoner, hvis Mundinger ved Vendingen vende imod hinanden, hvilket gjøres ved at kaste Svandsen af deres Lavetter fra hinanden, for at vinde meere Intervall.

Fra disse tage de øvrige Kanoner Intervall, med det samme, Fløiene rykke frem.

Naar Svandsen af Lavetterne, i det modsatte Tilfælde ved de 2de hos hinanden staaende Kanoner skal nærme sig for at skyde hver til sin Side, saa maae disse 2de Kanoner rykke frem, og saa meget fra hinanden, at der bliver tilstrækkelig Plads til Tilbageløbet imellem dem. De øvrige Kanoner tage Intervall fra disse, med det samme Fløiene rykke tilbage.

23.

Naar der holdes inde med Ladningen.

Hver Gang der indeholdes med Ladningen, maa Svandsen af Lavetten ved alle de Kanoner der have taget en skraae Stilling igjen kastes lige ud, saa at den fulde Intervall imellem Kanonerne igjen er til Nytte, og at den ene Kanon ikke er den anden i Veien, naar der skal paaprotses eller kjøres igjennem til spændfor .

Skal der, efter at der saaledes er skudt, ikke strax marscheres frem med Kanonerne, saa maa ved hver Kanon tages fat i Hjulene, for med behøring Intervall at allignere sig.

24.

Forhold naar Colonnen formeeres.

Skal der af de, i et Batterie samlede Kanoner, formeeres Colonne, saa svinge Kanonerne ud med to og to. Karrerne kjøre ind imellem og bag deres Kanoner.

Naar der marscheres op.

Naar herfra igjen skal marscheres op, saa forholde Kanonerne sig paa samme Maade som de, en Bataillon udgjørende Pelotoner og Divisjoner; og saasnart der averteres til Opmarsch rykke Karrene udaf Kolonnen, for at kjøre op bag Fronten.

„ Ovenstaaende tilføies det kongel..

„ Artilleries ExerceerReglement. ”

Huth.

 

Det har vært en stor jobb å transskribere (omskrive, overføre) fra faktur,/gotisk, , som ble brukt i originalboken fra 1787 til normale trykkbokstaver. Boken var ferdig transkribert i 2004/2005. Jeg håper at, etterkommere i flere generasjoner vil sette pris på dette arbeid som er lagt ned i denne bok. Håper at denne bok kan være til hjelp for historikere i fremtiden i deres arbeid.

Alle tegn, bokstaver og lignende som står i boka er tatt direkte ut og plassert der det stod i original boka. Som for eks. store bokstaver mitt i en setninger eller et ord.

  HILSEN
SVEND RINO ANDREASSEN