Side |
Dansk Artillerie
Anden part
|
57 ref.bilde 059.. |
Handler om lade tøyets forferdigelse og Canonernes
rette proportioner Af alle Sorter fra 43 til 3 pundige, tillige
Lavetter med Hiul og forestillinger Sampt Skibs Canoner og
Raperter dennes proportion med widere pp: som af Etterfølgende
er at see.- |
58 ref.bilde 060 |
Følger Nu For Det 1te Eendeel Spørsmaal,
som og maa vides af een Artillerie betienter, efter som
samme er til meegen brug og nytte ved forefaldende Ocationer
og bestaar samme altsaa udj efterfølgende Puncter og ***ter-
Nemblig,
1= Hvad Tilkommer Een Artillerie Betienter-
Resp: Een Artillerie betienter maa vel kunde læsse,Regne
og Skrive, eftersom hand uden det er eJ Capable til at lære
noget Fermt udi Artilleriet-
Naar Mand Skal Skyde Proba og Dertil andviises Eet Batterie,
hvad har mand da derved at Obsevere
Resp: Først maae mand eftterseer Hvorleedis Batteriet
er beskaffen om samme enten er Høyt eller Laugt, om der er
Horizontal eller ej, som vel maa Observeres, Hvilkket kan Kiendes
med en Vatter Pas eller Skraatvaage; ved Hvilcket Horizonting vil
give forstaait, Langs efter Batteriet, eftersom alle Batterier,
har et lidet affald eller Hæng til brøstværcket,
for desto bedre at faa Canonerne igienn til volds naar dermed
skydes.- Mand maa og flittig efter see, Hvorledis Canonerne,
Conditionered, om samme Haver Gruber og galler I Kiernen,
eller og om bemlt: er reenbaahret om Kiernen er liige eller Krum;
om Canoner er af fuld Godz eller Triangel |
59 ref.bilde 061 |
Godz eller og om dend dertil haveede LadeSkiøffel er rigtig
og ret Proportionered efter godzets Størkke, Paa
det Canonerne icke skal lide nogen gevalt, Saavelsom om
viskerne og ansætteren ære behørige Indrættede,
og haver sit rætte Spill Rom, Item om Kuglerne Ære af
den Rætte Slags, og Haver deeris behørig Spill eller
Vind Rom, og endelig om Krudt er Itirsk, Musqvett eller Canon Kruud,
Hvis storcke og Bonits vel maa Observeres,-
Naar nu dette Altsammen er j agttaged, saa Kand ieg lade mit Støkke
at samme ej tilføjes nogen overlæst.
Hvad Har Ellers Een Constabel Paa Batteiet For Redskab Nødig
Resp: Først Een Kugle Scabelon og nogle baxe Bommer,
saavelsom endel Haandspiger og StillKizeler, for det 2det et par
eller fleere Lundte=Stokker med anteænte Lundter, adskillige
Røm naaler, Een qvadrant og Maastab, en Haand og Krum Zirckel
en dunKrafft endel Kruud Bariller, endeel Kruudhorn med Feng=Kruud,
et Fyrtøy og en Haandløgt, een Koefoed eller breckJern,
nogle 100 Spiger, een Hammer Tang, Saxve Nagel eller SpigerBoer,
een øxe, endeeel Spærmaal?, endeel SauSkind med uld
paa eendel bohrer og eet dertil, Hørende rendespill, eendeel
Haarducker til Kruudetz bedeekning, et KiølFad, endeel Kruud
maader, een Qvantile Patroner, saa og nogle 100 Forladninger
af Høe eller Halm,-
Hører der Ikke=meere Til Eet Støcke,
Resp: Foruden Ladetøyet, som ikke udj owenmelte
opsats er andført, saasom der, om nest foran er Mentionered,
og hører med nu til et Støkke, dee fornødne
Folck af Constabler og under Constabler,-
|
60 ref.bilde 062 |
Hvor Efter Afritzes Canonerne Nu
Om fler
Resp: Om hver Canon afritzes nu om stunder efter
egen Caliber eller Munding -
Hvor lang giøres da Canonerne Efter egen Caliber
eller Munding og Hvor meeget godtz giøres paa een
hver, paa det ordinaire wind eller spillrum
Een 48Pundig gandske Cartau gives gemeenlig til længde
18 à 19 mundinger og skyder een kugle paa 48 # jern bohringen
derpaa er 54# jern, hvad metal støker ere andgaamde, I hvorvel
disse Shvære Canoner ej meere nu omstunder ere brugelige
formedels deres Stoere Shverhed og uregierrligheds skyld; een 36#dig
eller 3/4 Cartau som er bohret 40 #d Jern, og skyder een
Kugle paa 36#d er gemenelig 20 Caliber eller Mundinger Lang,
og er altsaa wind eller spill rummet 4#d, disse Canoner Skyder
gemenelig udj Horizontahl Skud 5à 600 Schritt og udj
den 1 grads Elevation 900 à 1000 Schritt,
og udj den Høyeste Elevation som er 45 grader
6000 Schritt dertil gives og ordinari 4 Constabler
og 12 til 16 under Constabler- Een 24#d eller Halv Cartau som
er bohret 27#d Jern, og Skyder en Kugle paa 24#d, er gemenelig 22
Mund: lange hvad fuldgodtz Støkker ere, mens af brochen eller
Triangel godtz Støkker, ære icke meere end som 16 Mundinger
Lange, Wind eller Spill rommet derpaa er 3#d og Skyder gemenelig Samme
fuldgodtz Støkker udi Horizonthal=skud 4 à
500 Schritt, og i den første grads Elevation 8 à
900 Schritt og J dend Høyeste Elevation 5070 Schritt
Hertil behøves og 3 Constabler, og 10 à 12
under Constabler og 12 til 16 hæster til Fortbringelse,-
18#dige Canoner bohres 20#d og Skyder en Kugle paa 18#d Jern
er Ordinarie 24 Mund: Lange, samme slags Canoner
Støbes og af Jern |
61 ref.bilde 063 |
Og bliver J Mengde brugt udj Fæstningerne Saadanne
Jern Canoner er ordinaire 20 til 22 Mund: Lange, og Proportioneres
Wind eller SpilleRommet derpaa saaledis som af efterfølgene
bliver Lærdt-- 12#dig eller 1/4 Cartau som er bohret
13 1/2 #d til 14#d Jern, og skyder en Kugle paa 12#d Jern er gemenelig
24 og 26 Mund: Lang, Skyder udj Horizontahl Skud 370 Schritt,
I dend første grads Elevation 750 Schritt, og j den
45 grader 4400 schritt, dertil gives 2 Constabler 6 til 8
under Constabler og 8 à 10 Hæster til fortbringelse.-
8 #dige Canoner er 24 Mundinger Lange og bliver bohret 9#d
Jern af dette Slags støkke Støbes vange af Jern og bliver
brugt I mengde udi Fæstningerne-
6#dig Canoner som bohres 6 3/4#d Jern er 24 til 26 Caliber
Lang, Skyder j Horizontal Skud 320 Skritt- I den første
grad 650 skritt og I den første eller høyeste Elevation
3600 skritt, hertil gives en Constable og 3 under Constabler,
og 6 hæster til fortbringelse-
4 og 3#dige Canoner gives Spill-rum ordinaire 4#dig og 4
2/3#d 1: 3#dig 3 1/2#d, Jern, bohringer, lengden paa samme Støkker
er underskendlig, dog er den nu brugelig længde 24: 21: og 15,
Mundinger, og bruges dee til Regiment Støkker, og
geschvinde Skud, Hvoraf og eendeel ej ere meere end 16 Munding lang,
Skyder udj Horizontal Skud 300 schritt, og J dend første
grad Elevation 550 Schritt, og I dend 45 grader
3000 Skritt dertil erfordres 1 Constabel, 3 til 4 under Constable,
og 2 à 6 Hæster til fort bringehlse- NB: Paa
hvert Centner af Canoners wægt beregnes 1
Hæst til fortbringehlse, meens til kierrernes forspann, Regnes
4 Centners tynge paa hver Hæst til Marchen-
Hvorleedis Er Det forbemelte Proportion Paa Canonernes
Længde udfunden.-
Responce: Canonernes rætte Proportion udj Længde er formedelst
overflødig Prober endelig Saaledes udfunden, at Keisher Carollus
den 5te og Cour=Fursten af Saxsen, desligeste Printz Mauritz af N/M/V/?
ærchau, har Ladet Støbe Støkker med 3hoveder eller
Kopper, af hvilke den ene efter den andre |
62 ref.bilde 064 |
For hver Prøve er bleven afskaaren og da derved
befunden for hver Kop som er bleven afskaaren, Stærkere Skud
og endeelig ved densidste den rætteste Proportion og
Stærkeste Skud NB: Mann har og ellers formedelst adskillige
prøver befunden at 24#dig Canoner paa 500 à
600 Skritts Distancie Skyder sin Kugle j haard og Compact
Jord 9:11:12 à 13 foed-
Hvor af Kommer det sig af naar Et Støcke af=skydes
at da Samme. Springer 2 à 3skritt Tilbage.-
Resp: Aarsagen hertil er ingen anden end Dunzen
af Krudetz Kraft der liigesaa Stærkt Støder imod baanden
paa Støkket, som jmod Kuglen forend at samme kand bevæges
J Hændis Schneller løb eller Fahrt.-
Af Hvad for Slags Materie Bliver Canonerne
støbt-
Resp: Af Metal eller Jern og bestaaer Metaller
af Kaabber og tind sampt Messing, Saa som til en goed Composition
100#d Kaabber 10#d fiint Engelsk tind, og 10# messing-
Udi Hvad for slags Tilfælde Bringes Canonerne
Resp: Canonerne bliver paa følgende
maasde Emplojeret, først med de Halve Cartauer
eller 24#d Skydes J Disse tiid en Breche, saasom udj beleyringer,
Wolder og Muurer dermed at nedskyde, 2det med 1/4 Cartauer
eller 12#dige Canonerne ned skydes Retrenschemente og deslige
Saa det infanteriet Kand Have frij Passage derpaa
at løbe Storm, 3 mens at 6:4 og 3#dige Canoner Regiments
Støkker og deslige betiener Mand sig udj Charmysler
og Battalier Sampt at bemæstrer og Maintener
Passagen og samme dermed at Defendere, eftersom
mand alle tiider saadanne lette Støkker |
63 ref.bilde 065 |
Beqvem og uden Store bekostnin kand fortbringe med
faa Hæster
Hvortil Bruges Een Qvadrant-
Resp: Een Qvadrant er meget tienlig først
til at finge middelpunkten paa en Canon der med Saavelsom
en Canon efter wisse Grader, enten Elevere eller
Sænke J ligemaade, I lligemaade een Morteer paa wisse
grader at sætte og samme derefter at bringe udj ritz og paa
Papier desligeste kand mand og derefter aller snarest forlige sin
Canon og sætte samme udj Horizontahl Skud-
Hvad Er Den Høyeste drift eller Elevation
Paa Een Qvadrant
Resp: Dend 45t grad er dend høyeste
drift eller Elevation og hvad derover sættes eller
forhøyes har liden eller Sledt ingen Kraft og Holder man derfor
som og I sig Selv er saaledis at saa meeget mand rætter over
45grader, saa meeget gaar Kuglen igien til bage som I Exempel naar
ieg retter samme paa 45 grader og giver Fyhr, saa skal ieg befinde
at naar ieg igien Lader Støkket og rætter samme paa 49
grader og atter giver fyhr at kuglen ikke Skal wære wiidere
gaaen end som tilforne, ja ikke lengere, end naar samme ikkun Stoed
paa 41 grader-
Naar Et Støcke vorder af Ritzet Hvorleedis Finder mand
det stæd hvor Tapperne Skal Sidde
Resp: Dette Stæd Hvor Tapperne Skal sidde, at finde,
giver sig til Kiende baade paa Korte og Lange |
64 ref.bilde 066 |
Støkker Naar ieg deeler Støkket I 7 lige deele og
sætter 3/7deel fra Calusen til tappstøkket
saa er bemelt: 3/7deel Tappenes Centrum- Dette er en General=Maneer
til at finde Tappernes Centrum paa alle Canoner af fuld
godtz; der findes og vel Flere Methoder som for widtløftighedens
skyld er udelades, mens til under godtz=Støkker som enten
er 3/4 godtz, eller Triangel Cammer Støcker deeler
Canonernes gandske længde I 5 deele saa er 2/5 bagenfra,
eller og 3/5 forfra Tappernes Centrum, Tappernes tyckelse
er En Mund: ordinaire, og lige saa Lang dog giøres
det undertiiden noget længere formedelst ****(Zira)hteren
paa Canonen som paa siderne intager nogle deeler-
Paa Hvad Stæd sættes Delphinerne paa
Canonerne-
Resp: Delphinerne sættes med Hovedet
mit paa Tapperne paa det at Støkket icke Skal blive forwægtigt,
og bliver samme Delphiner 1 3/4 Mund: lang, Staaer og 1 Caliber
widt fra henanden,-
Hvor mange Mundinger Skal Eet Støcke Holde over Fenghulle
Over Tapperne Og over Halsen
Resp: Derpaa kan icke gives nogen vis Proportion
eftersom endel Canoner ære I fuldgodtz og endel Triangel
gods Støkker og vel meere og mindre, mens naar det er et
fuld godtz Stokke, saa Skal samme holde J diameter over fænghullet
3 mund: og J Circumferentzen 9 3/7 deele Mundinger, over
Tapperne j Diameter 2 1/2 Mund: og I Circumferentzen
6 &/7 Mund: Item over Halsen 2 Mund: I Diameter og
I Circumferentzen 6 2/7 Mund:
|
65 ref.bilde 067 |
Eller og saaledis, godtz over fænghullet, 1 Mund: over Tapperne
2/4 Mund: over halsen 1/2 Mund: NB: der findes og vel flere
proportioner som ere meere Propotionerlige, Hvilcket eehnhver
efter behag Kann inventere naar nogen Canon Ritz
udgives dog bliver icke fuld godtz Støkker under en Mund:
tyck over feng=hullet og vil ieg denne foranførte Proportion
allene forstaaet ved Metal Canoner, eftersom jern
Canoner gives meeget tykkere godtz baade over Fenghullet,
Tapperne og Halsen.-
NB: Det at Støkke som Holder over Fenghullet
3de Mundinger I Diameter, er udj Circumferentzen
9 3/7 deel Mundinger, beviiser at Archimedes Proportion 7 Diameter..
22 Ct.. 3M: 66/7 f 9 3/7M:
3/66 J Circumferent ogS: videre
Heraf sees at det er Falskt, som mange af uvidenhed meener naar
et Støkke over Fænghullet holder I Diameter 3 Mund:
da samme i Circumferentzen Skal ickun holde Mundingen som
af ovenandførte Exempel er bevist til oplysning af Circulens
proportion 7 til 22 eller 100 til 314 mens den herudkommende
brøch Kand icke formindskes derfore bliver man ved den 1te
Men Om Mand var udi Een Beseiret Festning Hvor Ingen Jern
Kugler meere var I Forraad, mens I Mangel Deraf Maa Skyde Med Blye
Kugler, Hvor meget Krudt Gives da Canonerne.-
Resp: Naar ieg til en Jern kugle , haver en Skiøffel
paa 4re Kugler lang saa haver ieg ikke meere nødig til blye
Kugler af samme Størrelse, end som end** Skiøffel
paa 3 kuglers længde, aarsagen er at jo Schvere Materie krudet
finder for seg jo Stærckere magt og gevalt bruger samme til
at drive eller Springe.--
|
66 ref.bilde 068 |
Naar Jeg Ikke Haver Fleere Kugler Til Eet Under
Havende Støcke Uden Nogle Som ære Forstoere, Paa hvad
maade faaer mand samme Da Mindre at de at de Kan passe Til Støcket-
Resp: Saa tager jeg bemte: Kuhle, og giør samme gloendes
og Kaster den i oil, ædick eller og Vand saa Skiælles
hver gang saadant Skeer, noget af samme Kugler dermed forthæheres
saa længe Indtil samme Passer til Støkket Hvilcket dog
er vidtløftig. og langsom arbeyde mann Holder ellers derfore
at paa 10# skal gaae 1# til afgang hver gang da saaledis Kaster gloendes
I ædick eller vand-
Hworleedis Skyder Mand Ellers Gloende Kugler
Resp: Først Lades Støkket, som ordinre og Sættes
forladningen for Kruudet, Naar det erSkeed Viskes Støkket reent
udj kiernen saa at icke ringeste Kruud Korn bliver derudj tilbage
liggendes, derpaa Sættes atter udenpaa forladningen en Praap
af Rodttræ forand ind blick beslaged eller og I Mangel dette
Kand mand liigesaa vel betiene sig af Torv som opstickes med en dertil
giordt torf eller *(Soder?) Sticker, som just er passet efter Canonernes
Mund: dernest sættes Støkket derhen som man agter at
Skyde, og Sættes paa Skud, langer saa Kuglen med en dertil giort
tang Af Ilden samme I Støkket Indløbe og Strax tænder
Canonen an, Mann Kann og fylde Kruudet udj en Cardus
af Papiir giordt Patron saa har mand ikke nødig hverkken
torf eller Prop icke heller har mand fornøden at Viske |
67 ref.bilde 069 |
Støkket Thi saadanne Carduser er Meeget Goede for
farligheds Skyld; NB: herved er At Obdservere, at Støkkett
maa Staae noget lidt Eleveret, paa det den gloende Kugle af seg
Selv kand Indløbe, naar mand ellers med gloende Kugler Skulde
Skyde underskud eller udj een dahl, saa maa mand have blye byster,
som just Passer efter Mundingen hvorudj dend gloende Kugle bliver
lagt og med andsetteren, som foran med Jern blick maa være
beslagen bliver Kuglen andsatt med udj Kiernen til forladningen.-
Hworleedis Lades Een Kiede, Stang Eller
Kugle af Knippel.-
At Lade en Kiede eller Lencke Kugle skeer Saaleedis forst legges
dee 2de halve Kugler Tilsammen Siden lægges og lencker tilsammen
om et Stocke af langt træ og bindes meget Sterck tilsammens,
med Lunte eller merling Paa det at Kiederne eller lenckerne formedelst
den Stærcke og Hastige omstød af Krudets dunst og Force,
Skal komme over hinanden og lætt Kand foraarsage Støkket
til at springe; mens een Stang eller Knippel Kugle omvindes gandske
fuld om stangen med halm, som igjenn ombindes hyssing eller lundter
paa det ingen vind Skal sætte sig derimellem, der og lett
Kand foraarsage Skade og Komme Støkket til at Springe, Ellers
er ikke disse Kugler saa farlige at Skyde med som en lenckeKugle,
mand holder og derfore som og I sig Selv er Sandt, at Stang Kuglerne
giør Større Efect, og Skade, baade til lands og Vands,
endsaa som den forbemelte Lencke Kugler thi de hindre hinande, meeget
udj deeris fart, som mand af erfahrenhed Nocksom haver Obsherveret
Naar Et Støcke Vorder Saa Varmt at samme Maa Af-Kiøles
forInden Dermed Kand Skydes, Hvorpaa Kiendes Det-
Dette Kiendes derpaa, naar Salpeteren sætter sig, som hvide
Korn indvændig I Kiernen, og Svovelen giver et guelt Slim
fra sig saa er det paa tiid at afkiøle Canonen-
|
68 ref.bilde 070 |
Hvormed Afkiøler Mand Da Eet Støkke-
Resp: Eendeel vil formene at Øll eller vin=ædike
Skal være den beste Kiøling, mens eftersom det er noget
Kostbahr, saa tager mand et pr.(par) Lade Skiøffeler med Kruud,
og Slaaer udj en balg, med reent vand, og Kommer samme udj Kiernen
paa Støcket efter at det før; noget er Eleveret
og Fenghullet med et Stocke guult vox er til Klævet, Samme SalpetterVand
Lader mand da staae udj Støcket ongefæhr en tiime eller
Halvanden, og derefter lader mand vandet igien udløbe, I den
forbemt: balg, og visker støkket een pr. ganger saa at det
bliver vel tørt og reent, saa er det igien færdig til
bruug
Hworleedis Findes Mitten af Eet Støcke-
Resp: Jeg tager en Quadrant og Sætter samme
forpaa Kappen paa Støkket, og Røkker bemelte Hid og
did, Jndtil sa lenge, at Quadrantens Pendicul, wiisser
meg mittel punckten hvorpaa ieg enten Sætter et Støkke
Wox eller bemerckes det med en fiil ligeledes fortfahrir mand og ved
den høyeste frisse bagen for fenghullet; Mens Skulde Mand icke
nogen Quadrant Have ved Haanden, saa tager ieg Spærmaalet
Accurat af mundingen, og deeler det I 2de deeler, tager saa
en blyekugle eller lod, som Hænger i en traad, og Holder samme
saaleedes paa Kappen af Støkket, jndtil dend viisser just udj
mitten af Spærmaalet, som sidder |
69 ref.bilde 071 |
for udj Mundingen, saa haver enddel punkter Paa Støkket
for paa Kappen bagentil retter mand sig alltiider etter Fæng=hullet
paa Støkket, om mand fornemmer det stemme just udj mitten
er bohret.
Hvorleedes Settes Een Canon Udi Horizontal
Skud
Resp: Dette Skeer best formedelst een dertil giort Canon
Qvadrant, som er den gechvindeste forligning naar Stangen
hvorpaa Qvadranten hænger Stikkes I Kiernen eller
Mundingen paa Canonen og Canonen breckes saa ater
op og neder indtil den paa Qvadranten hengende pp dicull
(pendelen) just Staar i mitten saa staar Støkket udj Horizontal
Skud-
Hvorleedis Under Søges Een Canon Af Hvad
Gods Samme Befindes
Resp: Dette at Erfahre saa tager ieg een Røm Naal
og Sticker den udj Feng=Hullet alt til baanden paa Støcket
dernest Tager ieg samme distanze, og Holder for Mundingen
paa Støkket finder ieg da 2 Mund: saa er det fuld godtz,
1 1/3 Mund: saa er det 3/4 eller Triangel gods, eller 1 1/2 Mund:
saa er samme udj Halv godtz Støbt, dog observeres
om Støcket har Cammer eller ikke-
Naar Et Støcke war Krumt Hvorleedies Erfahres Det
Resp: Jeg tager Diametene af Mund: og Lader mig et smalt
brett forfærdige af samme
|
70 ref.bilde 072 |
Bredde som er 2 à 3 foed lengere, endsom Støkket
og deeler saa Samme, brett efter længden iI 2 lige deeler,
Stikker det saa trangt ind I Kiernen, alt til Stødbaanden,
naar det er Skeed saa tager ieg 2de Røm Naaler, og Sætter
dem I mitten af brettet tager saa middelpuncktet bag paa Støkket,
som ieg bemercker med et Støcke Wox, Steller meg saa foran
Støkket, og Seer om disse 3de objecter Staar udj
lige linie med Hinanden befindes samme udj en liige linie, saa er
Kiernen Liige, Hvis icke er dend Skiev bohret-
Naar Et Støcke war Ladet og Kuglen blev Sidende udi
Mitten Derpaa Saalediis at mand Samme Hvercken Kunde Faae ind eller
Ud Hvad var derved at Giøre-
Resp: Saa Sænker ieg mit Støkke med Mund:
gandske under, og tager enten en Haand Spiig eller en Stoer Qlubbe,
og Slaar meget Stærck for Mund: dermed, Hielper det icke saa
Eleverer ieg igien mit Støkke, og Slaar vand der
udi, og lader det staae dermed Ongefær 1/2 tiimes tiid saa
andfugtes Strax Ladningen, derefter retter ieg Støkket ned
I Marcken og giver Ild derpaa saa gaar Kuglen foruden Skade ud af
Støkket.-
Naar Een Kugle war Kommen udi Eet U=Ladet Støcke
Paa Hvad Maade Bringes samme ud-
Resp: Mand Kommer igennem Fenghullet Kruud udi Støkket
som antende, og driver Kuglen ud mens Skulde Kuglen ligge saa tætt,
under fønghullet at icke noget Kruud derudj Kunde bekommes,
Saa tager mand en Lad Pistohl og sætter liige paa fenghullet,
|
71 ref.bilde 073 |
Og Affyrer samme saa holder mand derefter at Kuglen
noget lidt Hvergang flytter sig, mand kand og med en Lad=skiøffel,
bancke samme foran tynd Hvormed og Kuglen Kand udtages naar dend icke
sidder alt formeeged Fast udj Støkket-
Paa Hvad Maade Bringes Nagelen Igien udaf Et Fornagled Støcke
Resp: Jeg Lader først mit Støkke som ordinairs
og Sætter I Stæden for forladningen een Træ=Prop
som er en Lang Rende udj mitten under, derefter Strøer mand
Langs kiernen løst=kruud og Sticker Støkket an for udj
Mund: saa fremt icke naglen sidder alt for fast og haart derudj saa
springer samme ud, Hvis icke saa maa samme bohres ud med Staal Sætter
bohren-
Naar Fenghullet Udi Et Støcke Warsaa Stort og Vidt
usbrent At Støcket ey meere Kunde bruges Hvorleedes kand Da
Nøds=fald Hielpe det saavidt Igien Til Rætte-
Resp: Saa tager ieg og forferdiger een Prop af Lær
(leire), noget Større end som Kuglen og Støder samme
trangt indtil baanden I Støkket derefter tage ieg Smeltet tind
og Støber derudi; og bohrer et Fænghull paa nye nest
foran, og trækker saa igien Lærproppen ud af Støkket
med en Falckenters, og Skyder saa igien dermed saa længe
det holder. Skulde hertil |
72 ref.bilde 074 |
Ikke wære Tind, saa tager ieg een Stoer Jern Nagel som giøres
ligesaa lang som godtzet er tyckt over Fænghullet og Proportionerer
den efter hullet, og Slaaer samme derudj, og paa nyt som før
er sagt Bohrer et Fænghull nest foran og Skyder saa med Støcket
saa Længe mand Kannd-
Hvorleedis Kand mand uden wægt finde Hvormeget Eet
Metall Eller Jern Støcke Weier-
Resp: Dette at finde saa mand først observere Hvor
Tung Kuglen er til det fore Havende Støkke dernest regner
mand, Hvad fuld=godtz Støkker, paa Hvert # (pund) Kugle 10#d
metal mens paa af=brøchen godtz Støkker ickuns 9#d
for det andet maa mand Vide Hvor mange Mund: Støkket er langt
som her 22 Mund: Multipliceres saa Viisser dend udkommende
product mig Hvormange # Canonen er Tung-
24# Kugle
10#
240
22 caliber Støkket langt
5280# Eller 52 Centner 80# eller 16SK#: (Skippund) 10Li#
(lispund) for bemelte 24#d Can:
Paa samme maade Kand mand og noget nær finde Hvor mange #
en Jern Canon vejer naar mand Regner paa hvert #=af Kuglen
20#=Jern og naar Samme Fuldgodtz Canon hvar 20 Caliber
ellerMund: Lang saa bliver Kuglens Schværhed med 20 Caliber
Multipliceres saa bekommer Canonens Wægt-
24#d er Kuglen
20 Caliber lang Canon
480#d
20#d
9600#d Eller 96Centner Eller 30 Skippund er Canonen
Tung-
|
73 ref.bilde 075 |
Hvilcke Skud Driver Stærckere Enten det
som Skydes Opad Eller Nedad-
De Skud som Skydes opad driver Stærckere end de som Skydes nederad,
aarsagen ere 2de først giver Dunsten Kuglen meere Forshe,
saasom samme følger med Kuglen af Mund: et langt Støkke,
thi eftersom ilden af Natuur alletiider søger I højden,
for det andet saa finder og Kruudt meere Resictance af Kuglen, ettersom
den med sin gandske tyngde ligger derpaa, og allsaa maa bruge Stærkkere
Forsce endsom ellers til at bringe Kuglen ud af Støcket
med, Hvorfore samme bekommer Stærckere og Sehværere fahrt,
saasom den med gevalt og magt maa drives udaf Kiernen eller Støkkets
Mund: mens aarsagen Hvorfore et under Skud icke er saa Kraftig, er
ingen anden end dunsten som saa Strax den kommer udaf Mund: søger
I Højden og forlader I saa maade Kugelen som Skydet nedad,
for det andet saa finder icke heller Kruddet saa meegen Resistance
og modstaaelse, af Kuglen I under Skud, som udj over Skud, efterdj
samme Løber saa godt som af sig selv ud af Mund: Paa Støcket,
og icke formedelst Kruudet ej bruger sin tilbehørlige og Havende
magt; NB: Naar mand vil Skyde udj een Dahl eller under Horizontten
saa maa mand alle tiider rette til Støkke under Skiven eller
maalet, af dend Raison at Kruudet alletiider af Natuuren driver Kuglen
j Højden, saa snart samme af Støkketz Mund: udkommer-
Mens om Jeg med min Canon Staar udj een Dahl og Skal Skyde
Opad, neml: paa en backebierg, eller Huus, saa maa Jig Sætte
mit Støkke over maalet thi under det, maatte ieg Skyde under,
Aarsagen er denne, at dend Fugtighed, som staaer udj dahlen alletiider |
74 ref.bilde 076 |
Trøkker Kuglen til sig, og maa den som Haver
rættet Støkket og sadt det paa Skud, icke Selv af fyhre
det formedelsr hand ej dermed Kand observere Hvor Kuglen
træffer for dereftter nøje at Iagt tag, hvis observation
som derved Kand forfalde udj Skuddene, som Kand Skee paa under Skeedelige
Lange og Korte Distanzer, mens maa forrættes af en
under Constable-
Een deel Smaae Observationer som Falder udi Skydningen fore
eller Canoneringen at I=agt=tage
1= Haart Krud vel ansadt driver Haart og Stærckt,
2det Weigt Kruud Haart andsadt driver ikke godt
3de Haart Kruud ei for Haart andsadt, og med meehl Kruud forunget
driver meeget Haart og Størckt
4de Naar svagt Kruud bliver lindt omsadt (ant. lett ansatt) Driver
Passable
5te , 2de Slags Kruud udj een Ladning det stærckeste bag, drive
Haart;
6te Naar en tung eller Schvær Corpus Lades for Kruudet saa driver
det Stærckeste og bedre, end naar som een Lædt dito
derpaa var Ladet;
7de om Sommers Tiider udi Tørt veir, driver Kruudet Langt bedre,
end om Vinteren;
8de jo Hastigere med en Canon eller Morteer Skydes eller Wervftes,
jo bedre driver Kruudet;
9de udj reign veier driver Kruudet Kuglen ligesaa Langt som J tørt
veir-
10de udj Stærck vind, driver icke Krudet Kuglen saa langt som
udj Klart og Stille veir;
11te udj tøij veier driver ikke Kruudet Kuglen saa langt som
i TørtVeier
Naar Mand Om Dagen Tilforne Har Skudt Breche Paa Een Muur
Wold eller Taarn etc: og om natten dermed Skulde Continueres, paa
det at Fienden Ikke skulde forbygge |
75 ref.bilde 077 |
Eller Igien I Standsætte Hvis man om Natten Har Nedskudt
Hvorleedes Kand Dette Best Skee-
Resp: Dette Kand Skee formedelst en Rigtig Compas
og Qvadrant, og naar mand om dagen vel Har troffet, saa
maa mand tegne med kriid paa Batteriet Hvor hjulene og
Lavetten Swanzen Har Staaet, Samt for Hvert Hiul Indslaa
en nagle med et brett Hoved og bag ved swantsen af Lavetten,
tage en Winckel hage Hvorudj Skrues een dertil giordt Compas,
Hvorpaa tilforne Neml: om dagen vel maa oserveres, naar mand vel
Har trosset Paa Hvilcken Streg paa Compassen og Grader
paa Qvadranten Støkket har Staaet saa Skal mand
nock treffe, hertil maa Haves enten blind forborgene Landterne eller
og tente Lunter-
Hvor af Kommer det Sig at Det 3de=4de og wel Fleere Skud
gaaer Lengere Endsom det Første-
Resp: Aarsagen Hertil er vel Luften som formedelst dend
Stærcke Canonering, bliver tyndere og flygtigere,
og det formedelst, ej aldeeles saa Sterckt hindrer eller modstaaer
Kuglen som udj dend første begyndelse af Skydningen, mens
naar Canonen bliver Warm derimod, Saa brecker saa brecker
atter Skuddene af og icke gaar saa langt som før, Hvilcket
udj Canoneringen vel maa observeres-
Hvilcke Skud ere de Korteste-
Resp: Alle Skud som under Horizonten rættes
og Skydes, ere de Korteste-
Hvor Dybt Kand mand wel Sencke Een Canon-
Resp: Til 10 grader, Kand vel Een Canon
Sænckes Mens Ikke meere thi ellers Kand Canoenen
Ledt Springe
|
76 ref.bilde 078 |
af Lavetten-
Kand Ellers Een Canon Eleveres paa 45 Grad-
Resp: Da dette kand vel slaa meere Først maa obseveres
at Lavetten graves med Swantzen ned udj Jorden, Hvilket er
ellers et meeget fahrligt arbeide, og icke uden Særdelis ordre
at Probere, Eftersom Lavetten ordinaire wed Støckets
affyhring Springer udj Støkker og I saamaade giør Stoer
Skade paa dee Omkringstaaende Folck -
Naar Mand Kommer Til Eet Støcke som er Ladet Hvorleedis
Kand mand wide enten Samme erHalft Kugle eller Svehr eller 2/3 Kugleswer
Ladet-
Resp: Saa tager mand en Andsetter og Sticker samme udj Støcket,
og mercker hvor dybt samme er Indgaaen, dereftter tager Ieg, og legger
samme Distanze udenpaa Støcket og tag saa med en haand Zirckel
(passer), Mundingen, af Støkket, og Seer hvormange Mund: der
er fra enden af andsætter Kolven og til Fæng Hullet, finder
ieg nu bemelte Spatium 3 Mund: saa er Støcket ladet med half
Kugles Schver Ladning 4 1/4 Mund 2/3 Kugles Schwer, og 6 Mund, saa
er Støk Ladet med Gandske schwert Kruud-
Hvorledis Forholder mand sig Naar Mand Skal Skyde Efter Skiven-
Resp: Først maa mand afkaste Distanzen fra
Canonen og til Skive /: er Lærdt udj Geometrieen
Hvor langt det er , 2de saa maa mand nøje eftersee, om Skiven
Staaer Højere eller Støkket eller om Støkket
Staaer Højere end som Skiven, finder mand nu begge deele udj
udj liige linie og Højde, og at ikke maalet eftter Proportion
av Canonen er forlangt, saa Kand mand vel sætte liige
paa Skiven, dog underst I blincken, mens Staaer Skiven |
77 ref.bilde 079 |
Lavere end som Canonen, saa maa Støkket
Sættes fuldkommen. Skivens Højde under blincken, Item
Staaer Skiven højere end som Canonen, saa maa mand
rætte noged over Skiven sin Canonen og saaledies forholder
det sig alletiider, naar mand Have noged at beskyde mens Praxis
her I er det beste-
Hvorledis Undersøger Eet Cammer Støcke-
Resp: Jeg Tager eet Støkke woxLys Sticker det
an og fæster det paa en Stang, farer dermed ind udj Kiernen
og Seer nøje til Hvorleedes Cammeret er beskaffen,
derefter Lader Jeg meg et Støkke træ til Hugge, Ohngefær
som Cammeretz Figuur og Sætter samme paa een Stang
og fahrer dermed Jnd udj Cammeret, og driver det nogle ganger
derudj om saa seer ieg Strax Hvor samme Træ har formeeget eller
forlidet, og det giør mand saa ofte Indtil bemelte Træ
Just Passer udj Cammeret Hvoreftter da siden Lade Skiøffelen
Propotioneres-
Af Hvorledis Feldes Eller Nedskydes Een Muur=Wold Eller Taarn-
Resp: Dette Skeer paa underskeedlige maader. Saasom derved
falder mange observationer Hvoraf Jeg det fornemmeste Her Kortelig
vil andføre, . Er det een Muur som er bygt af KampeSteen, saa
Skydes Breche derpa, saa nedrig mand kand tilkomme af aarsagen
samme meeget Hastig efter trykker, som da ere fast, tilsammen falder
omkuld naae først Fundamentet, giøres brøstefældig,
disse ere og de beste Muure at fælde og nedskyde mens er det
een teigl=Steen=Muur, da er samme meeget beswærlige at giøre
ringeste breche derudj, af aarsage at Kuglene icke derved
finder saa stoer Resictance |
78 ref.bilde 080 |
Som, Ved Kampsteen Muure Hvorfore samme Muure Werck
med Stor Force og Magct maa andgribes af Stoere Batterie,
Støkker, som maa wære 24#dig Canoner, som nogle
udj Kryts wiis og nogle gerade derpaa maa affyhres, og beskyder man
samme Muur werck, liigesom de andre, saa nedrig og dybt Kand tilkommes
Paa det at Fundamenten Kand giøre brøstfældig
og den øverste last Kan trykkes etter og saa paa eengang omfaldes
Ensen (?), alleslags Muur=wærck paa den Snareste og
beste maade at Felde, saa er det Raadeligst at mand sætter 12
à 16 af den beste og Største Batterier Støkker,
Paa et stæd eller Poin Paa Muuren, og med eengang,
af skyder samme, saa vil det u=feilbahrlig følge det samme
giør at Port hull eller Breche udj Muuren,
I Særdeeleished hvor Gevelsser(?) eller Cassermatter
findes og naar eet rund Taarn eller Muur, Continuerlig med
Krydtz Skud udj Fundamenten andgives, saa maa det inden Kort tiid,
Ruineres og om falde meens er det wold af Jord, saa maa samme angribes
oventil og forfølges, med Continuerlig Skud, alt udj
grunden, som er meeget besværligt arbeide, hvofore samme bædre
Kand Ruineres med store Granater, som Skydes ud
af Haubitzerne, saavelsom Canoner, Saasom samme
ved det at den under wolden Jndskudes Crepere, og giør
Store Huul derudj ellers kand saadanne Wolder og Muurer meeget Ledt
og uden saa Store Møje og bekostning Nedkaste og I grund fældes,
formedelst Miiner og desslige som af den dertil foraardnede
Miiner og Saperer(?) Forrættes, Naar som Jngen
forhindringer af Vand Morrasser(?), berger *** (est): det
forhindrer |
79 ref.bilde 081 |
Hvorfore Leilighederne bæst Paa alle Kanter nøje
og vel maa Obsserveres, førind nogle Resolution
I disse Maade bestandig andtages til Fortbringelse og Execution--
Hvorleedes Fortifier Mand sine Stocker Til Felts-
Resp: Formedelst et Brystverck Eller og med Skantz Kurver
som med Jord bliver Opfyldte-
Hvor Stærkt Maae Da Brost Werck Til Eet Batterie
Være, Hvoraf Med Halve Cartauer Skydes Breche-
Respon: 20 Til 24: Foed tyckt og 8 à 9 foed Høyt
I Hvorvel ikke nogen bestandig Proportion derpaa Kan Sættes
Eftersom Slige Batterier maa blive Indrættet, Eftter
Situationen, og Attaqveenes Beskaffenhed og Ligesom
Wand Forefindes Stercke og Svage Contra Batterier
til Længden Paa Batteriet giøres og etter Canonernes
Tall, og Regner mand gemeenlig for Distanze Innemellem Hver24#
Canon 18 til 20 foed mens til mindre Støcker 12 à
16 Foed
Hvor Store Bliver Embrasurerne Eller Skyd Anglerne-
Resp: Disse Proportioneres eftter Canonernes Størrehlse,
til 1: 24#dig Canon bliver Skydanglen Invændig 2 à
2 1/2 foed og invændig 10 à 13 foed breed og saa Dyb
som Canonen det erfordrer eftter sin Højde fra Jorden,
til 12#dig Canoner gives Indvændig 2 foed og udvændig
8 à 10 Foed bred, Skyd Angleren til 8 à 6#dig Canoner
gives Indvændig 1 1/2 foed og udvændig 8 à 10 Foed
bred, Højde eller Dybheden Proportioneres som meldt |
80 ref.bilde 082 |
Efter Canonens og Lavettens Høyde og Hiulenes
Højde, dog Skal til ydermeere Oplysning Forend Jeg ender
denne Matterie, over Batterierne Hereftter Presenters
en General Maneer baade over Batteriet
j sig Selv saavelsom over desssens (disses) Profil Hvoreftter
man nogenlunde Kand Regulairs et hvert forekommende batteri,
saa samme ej findes af nogen Bestandig Proportion meens
som meldt alle tiide maa endres, og Indrættes eftter Situationens
beskaffenhed, som og eftter hvis Wærcker som Skal Attaqveres,
Hvilcket alt andkommer paa et godt Subject, som nøje
observeres alle Omstændighederne, som derved kand
forefalde-
-------------------------------------------------------------------------
Udi Efterfølgende Grund=Ritz Paa Et Fuldkommen Felt
Breche Batterie Til 24#dig Canoner, worder Grund=Ritz Saavelsom
Profiller Af følgende Proportion-
-------------------------------------------------------------------------
Batteriets Længde Retter sig alletiider efter Canonernes
Tall og Eftersom Nesthosstaaende Batterie er Indrætted til
4re Canoner Som bestaaer af 24#dig saa har ieg given for
hver af Canonernes= bættinger har beteignett med
*** udj
Breeden 20 foed og udj Længden for hver 20 foed
som er for de 4.80 (: eller ---------------------8 (0
Woldgangen B er bred-----------------------20 (1
Dito=Lang ----------------------------------80 (1
Brøstwercket L:I er Tyk i anlegningen--------30
(1
Dito Paa siddene ved D ---------------------14
(1
Woldens Foed eller Berme G: ----------------4 (1
Graven om Batteiet IL er Bred---------------18
(1
Dito underste breedde -----------------------12 (1
Batteriets Opgang eller Apperett I
er breed --16 (1
Ditto Lang -----------------------------------15 (1
Med een Liden Dossering
I Stæden for en broe eller Brygge over Graven bruges
den Ledige og uopgravne pladtz som er bred--16 (1
og Ditto Lang Conform med gravens breede--18 (1
Embrasurens C: ere brede invændig
----------2 (1
Dito udvændig bredde------------------------10 (1
dito Dybe som rætter sig eftter Hiulenes Højde
og vil
Jeg Her saa Ongefæhr andføre 3 (1 indvændig og
2 (1 høyde
|
81 ref.bilde 083 |
Udvændig fra Jorden at forstaa, Hvilcket udj
dend hosstaaende Profil medenn linie igjennem b** (ru?)stwærcket
med p:2: beteignet, andviistes- M:
Er en leedig Pladtz af Horizonten breed--50(1 Samme Ledige
Platz er og tillige med graven andgivet og bliver brugt til at Opkaste
Kruud Magasziner, derudj , som og til at legge Kugler saavelsom
andet til Artilleriet fornødent Materialer,
derpaa saadanne, Slags Kruud kielder giøres ordinaire
12(: breede og lange, og 4'a 6 foed Dybe, maa og meeget vel forsynes
med Et godt og Dourabelt Tag af tømmer eller Bielkker
som igjenn overtrækkes Jord, Haardekkener ect: og desslige
for at være desto Sickre, for ald undergiven Fahrlighed af Fientlige
Bomber og Ild detz formeedelst, haver og icke Stoer forraad
af Kruud i saadanne Kieldere, den findes altsaa udj eftterstaaende
Grund=Ridtz andført og betegnet med N.-
Profil Af Forestaaende Batterie Plaine
Graven er dyb ----------------------------------6 .(1
Dito Øverste breedde--------------------------18.(1
Underste breede-------------------------------12 (1
Gravens Ind og udvændige Doshering
er 3 (4 og for Begge---------------------------6 (4
Woldgangen med Batteriet er breed ----------40 (4
Dito bagerste Højde ---------------------------5 (4
Dito foran Høj---------------------------------4 (4
Brøstwærcket ind og udvændige Højde -------8
(3
Dito breed udj andleedning ved L ------------30(1
Og paa sidene ved D -------------------------14 (1
Brøstwærcket indvændige Dossering eller
af-
fald--------------------------------------------1 (1
Wolden og Brøstwærcket indvændige Dossering-5
Dend yderste grav er Ligesom den inderste 18 (1 I dend øvre
og 12 (1 I den inderste bredde og 8 (1 Dyb, Som ellers altsammen Tydelig
og Klart kan sees af Eftterfølgende Plain og 2de Profiller,
baade over Batteriets Breede, Saavelsom Lengde- |
82 ref.bilde 084 |
Det som står på tegningen er:
Øverst: Breche Batterie Plain Til 24#dig Canoner
Høyre side: Profil Af Breche Batteries Bredde Fra A
til B
Nederst til høyre: Maastab paa 100 fod
Nederst: Profil Af Breche Batteries Længde fra C
til D

|
83 ref.bilde 085 |
Det som står på tegningen er:
Øverst Kesel Til 4:100de #dig Morterer
Høyre side på høykant: Profil Til Kesslerne
Nederste: Maastab paa 100 fod
Høyre side:
 |
Proportion paa Kesselen
Kesselernes Lengde retter sig og alletider etter Morterernes
tal og er denne Kassel indrettet til 4:100#dig Morterer og altsaa
givet
Spatium imellem hver Morteer----------18 (1
Og imellem BrøstVerket og Mortererne
som staaer paa fløjene -----------------8-
brede fra bettingerne, og til brøst
Verket givet --------------------------6-
brøstVerket breed-------------------30-
Platz imellem bettingen og graven
som skal være Voldgang--------------16:_
graven breed uden for Kesselen--------12:-
Dito indenfor ---------------------------8:-
Mørse bettingerne staaer og er
er under Horizonten---------------------4
og brøstvercket halvparten under
nemlig 4 foed og den anden halveparten
over horizonten 4(1 giør tilsammen
brøstverket højt -----------------------8:-
graven dyb ----------------------------6 (1
Det øvvrige Kand sees af Ritzen og hosstaaende
Maastab samt af Profillet- |
|
84 ref.bilde 086 |
At Finde Spill Rommet Til Alle Jern og Metal Støcker.-
Kand Skee paa 2de Slags Maade Baade Arithmetice Saavelsom
Mecanice, eller Geometrice
1te Arithmetice at finde SpilleRommet til metal og Jern
Støkker, er Saaleedes dog maa 1te observeres det
naar en Metal Canon paa 10# Høyt er Bohret, gives
paa samme 10# bohring 1# SpillRom, og altsaa kun Kugle af 9# Jern
og til Jern Støcket Paa 12# Bohring 2# Spill=Rom, ogen Kugle
paa 10#Jern-
Jeg Forefinder derfore at Metal Støkkersom er bohret 40#
Jern og et Jern Støkke som er bohret 28 3/4# Jern, nu Spørges
Hvormeeget Kuglen Skall Weje Saavelsom Hvormeeget der Skal af brydes
SpillRommer for at worde Kuglenes Vægt og Størrelse
bekient til fornæfnte 2de Canoner-
1te Til Metal=Støcker- |
10# Bohring |
9# Kugle |
40 bohring |
|
40 |
|
|
360 |
|
360/ 110 = |
36# Skall altsaa Kuglen veije til bemte: Støcke |
|
2det Til Jern Støkket.- |
12# bohring |
10#Kugle |
28 4/5# |
5 * |
|
144 .10 |
60 |
|
1440 |
144/60 = |
24#: Skall altsaa Kuglen Veje til bemte: Jern Støcke |
|
Til ydermeere Oplysning Skal der endvidere Støbes Eendeel
Metal Støkker, som Skal Skyde Kugler af 36#d: 24#:
18#: og 12#: Jern, og Jern Støkker som skal Skyde Kugler
af 24#: 18#:12# og 8# Jern, nu Spørges eftter Bohringen og
Spillerommet til bemte: Metal og Jern Canoner-
9# Kugle |
10#Bohring |
36#: Kugle |
|
|
10 |
|
=
|
360 |
|
(/)
|
9 (=) |
|
|
40# Skal et Metal Støkke være Bohret,
som skal skyde 1:36#dig Jern Kugle |
|
85 ref.bilde 087 |
1te Til alle Metal Canoner At søge
Bohring-
9# Kugle______10# |
Bohring |
24Kugle
|
______18#Kugle |
______12#d Kugle |
66
|
|
|
10
|
10 |
|
10
|
240
|
|
|
240
|
180 |
|
120
|
99
|
|
180
|
|
120
|
|
|
(=) |
99
|
(=) |
99
|
(=) |
|
26 2/3# Bohring for 1 24#dig Metal
Støcke
|
|
20#Bohring for 1
18#dig Metal Stocke
|
|
13 1/2# bohring for 1. 12#dig
Metal Støck
|
2det Til Jern Canoner at søge
Bohring
10#: Kugle-----12# Bohring |
24# Kugle |
18# Kugle |
12# K: |
8# b: |
|
12 |
|
|
|
|
288 |
|
|
|
|
288 |
216 |
144 |
96 |
|
110 (=) 28 4/5# bohring for 1:24#dig
JernStøcke |
110 (=) 21 3/5# Bohring for 1: 18#dig
JernStøcke |
110 (=)14 2/5# Bohring for 1: 12#dig
JernStøcke |
10 (=) 9 3/5# Bohring for 1: 8#dig
|
Den Foregaaende Proportion til Metal Støkker
Paa 9# Kugle 10# bohring, er til 100 ****beelt mens til 6:4:3:2
og 1# dig Støkker, maa Spill=rommet noget afbrydes, eftersom
disse #d, faller noget widt fra hverandre, detz formededelst Kand
Samme ellers saaleedes Proportioneres
I 4# Kugle |
I 5#Bohring |
6# Kugle |
4# ect. |
|
|
|
|
|
|
|
|
36 |
|
|
24 |
|
|
90 |
6 3/7# bohring for I: 6#dig Metal Støcker |
|
60 |
4 2/7 bohring for I: 24 (feil skal være 4)#dig
Metal S(t)øcker |
|
14 |
|
|
14 |
|
|
|
86 ref.bilde 088 |
Mecanice Eller Geometrice
At Finde Canonernes Bohring Eller Spil=Rom og 1= Til Metal
Canoner.-
Til kugle at Søge Munding |
Til Munding at Søge Kugle |
Til Munding at søge Kugle 2den Maner |
Til Kugle at Søge Munding |
Til Munding at Søge Kugle |
 |
42# I 1/8 Ritz N:W: (nw= nye vekt) |
24# i 1/4 Ritz N:W: |
24# i 1/4 Ritz N:W: |
18# i 1/4 Ritz N:W: |
18# i 1/4 Ritz N:W: |
Til kugle at Søge Munding |
Til Munding at Søge Kugle |
Til kugle at Søge Munding |
Til Munding at Søge Kugle |
Til kugle at Søge Munding |
 |
24# I 1/4 Ritz N:W: |
24# I 1/4 Ritz N:W: |
18# I 1/4 Ritz |
18# I 1/4 Ritz N:W: |
12# I1/4 Ritz N:W: |
|
87 ref.bilde 089 |
Heraf Flyder altsaa denne Hosstaaende Maastab Paa
Canonernes Bohring Nye og gl: W:

(sim. av bilde av målestokk)
Nye Wegt |
Metal canoners Bohring |
1/4# |
1/2# |
3/4# |
1# |
2# |
4# |
6# |
8# |
12# |
18# |
24# |
36# |
|
Kugle N:W: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Jern Canon Bohring N:W: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Gammel Wegt |
Metal canoners Bohring |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kugle G:W: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Jern Canon Bohring G:W: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Af Hvad aarsage bliver Canonerne Højere og Større
Bohret end Størrelse, og Hvorfore gives det for***(bem)eldte
Wind eller Spill=Rom-
Resp: Denne aarsage er ingen anden, end at dersom Canonerne Ikke
efter Proportion af deris Størrelse blev bohret Højere
og Større, endsom Kuglen I Størrelse, Hvormed det
tilbørlige Wind eller Spill=Rom gives, altsaa Stød
Støkkett for fahre at Springe af dend Størke Dunst
som formedelst Kuglens Knapped ikke Kunde erholde den tilbehørlige
Luft._
Hvorfore Gives Jern Canoner Meere Spil Rom End
som Metal Canoner.-.
|
88 ref.bilde 090 |
Dette skeer detz formeedelst, eftersom Jern Canoner Ikke
saa Reene Lade sig bohre som metal Canoner, og
derfore ikke udj Kiernen findet saa Slette som de foruden detz,
saa er og Metal Godtz Sterkere og Dourablere End som Jern,
og ikke saa ledt Springer, mens derimod har Jern Canoner den fordeel
for Metal at ikke Salpeteren formedelst Stærk Canonering
er Capabel for at uduve fenghullet pg giør Støkket
I saamaade udøgtig til tieneste, som ellers ofte metal Støcker
Skeer, aarsagen dertil er vel den Største, At naar et MetalStøcke,
formedelst Sterck Canonering bliver varmt saa vorder og
Metalen, formedelst tinnet, som dermed findes ganske Sprø,
og eltsaa Salpeterens Force, meer undergives, ellers Holdes
og derfore, at dunstens Force, hos Metal Canoner
er Langt Sterkere, end som hos Jern Canoner.-
Om Lade Tøyets=Rette Proportion og Først Om
Lade Skiøflerne.-
Lade Skiøflerne til Eenhver Canon bliver ordinaire giordt
af Kaabberplader saa tynde som ungefær ***=Knivs Ryg tyck
og bliver Slagen paa Kolven med KaaberNagler formedelst ingen u=lempe
eller ulykke, der af Skal foraarsages.-
Hvor Efter Forferdiges Da Lade Skiøfflerne, Enten
efter Canonernes Eller efter Kuglens Caliber
resp: Efter Canonernes Caliber bliver
Ingen Ladeskiøffel forferdiget mens alletiider efter Kuglenes
formeedelst Spillrommet og dend øvrige Proportion
Skyld-
Bliver Lade Skiøfflerne Proportioneret Efter
Godzets Svaghed Og Størcke Eller Efter Kuglens Vægt.-
resp: Efter Kuglens Vægt bliver Ingen Ladeskiøffel
nogen tiid Proportioneret , efftersom Kugelen alletiider
bliver I dend vægt og Valeur enten det er fuldgodtz eller
af brochen godtz Støkker, derfore
|
89 ref.bilde 091 |
bliver Lad Skiflerne Alletiider Proportioneret
efter Canners gotz og Størcke, efttersom samme befindes, det
maa være af fuld eller under godtz.-
Hvorleedes Proportioneres Lade Skiøflerne
Da Efter Godset.-
resp: Saa tager jeg Først een forehavende
Canons Munding, og deeler dennes Diameter udi 32 deele, For
det andet tager ieg Godtzets Tyckelse over Fenghullet med een hage
maal og Sætter samme paa den ***** Mundings Diameter saa seer
mand Strax, om det er et Over godtz, fuldgodtz eller undergodtz Støkke,
befinder nu samme Canon at være et fuldgodtz Støkke
saa bliver Skiøffelen til ordinaire, og halv kugeles Schvær
Ladning 4 kugler Lang og 2 kugler breed pa bladet, og 1 kugle lang
og 3 kugler bred over kolven, meens er den forehavende Canon
eet Over eller undre=godtz Støck, saa maa Ladeskiøffelen
enten tillægges eller afbrydes saa mange 1/8 deel kugler som
Samme af 1/32 deel, enten er over eller undergodtz, Ex:gr:
Dend forehavende 48#dig Canon, befindes af 27/32 deel godtz
over fenghullet, spørges derfore hvor meeget gruud, samme skal
have til ordinaire Ladning, Facit 20 1/4# kruud og Staaer
I Regel-
Fuldgodtz Canon Af------------- Skal have til 48#dig halv
KugleSchver Ladning... Hvor meeget Kruud behø
--------------------------------------------=
32 deele |
|
24# Kruud____________________= ere da |
27deele |
|
648
|
20 1/4 # Kruud Facit-- |
24 |
|
32 |
|
648 |
Til at finde Ladskiøffeles Længde som just Skal fatte
formelte 20 1/4# Kruud skeer Saaleedes-
24# Krud halv Kugeles Schvær Ladning til en 48# fuldgods
Canon - |
giver mig en Ladeskiøffel af
4 kugler Lang |
Hvormange Kugle lang Skal da Ladeskiøffelen være
som just fater |
4 |
81 |
20 1/4 # Kruud |
96 |
324 |
81 |
|
90 ref.bilde 092 |
Ikke transkribert enda. Se lenger ned for mer tekst! |
91 ref.bilde 093 |
Ikke transkribert enda. Se lenger ned for mer tekst! |
92 ref.bilde 094 |
Ikke transkribert enda. Se lenger ned for mer tekst! |
93 ref.bilde 095 |
Ikke transkribert enda. Se lenger ned for mer tekst! |
94 ref.bilde 096 |
Ikke transkribert enda. Se lenger ned for mer tekst! |
95 ref.bilde 097 |
Forklaring over efterfølgende figurer.-
No=1 |
24#dig Ladeskiøffel som Pressenters
flad og tilsamme bøyet, til halv Kugle Schvær Ladning
og 12# Kruud udi 1/5 deel Ritz.- |
=2 |
24#dig Triangelgodtz Ladeskiøffel flad og
tilsamme bøyet, 3 Kugler lang og fatter 9# Kruud |
=3 |
24#dig halvgodtz Ladeskiøffel flad og tilsamme bøyet,
2 Kugler lang og fatter 6# Kruud udi 1/8 Ritz.- |
=4 |
24#dig Wiscker og Ansetter Kolven, med Stang, udi
1/8 Ritz.- |
=5 |
24#dig Sckraae seck.- |
=6 |
24#dig Cardous til fuldgods Canoner, halv
Kuuglesschver ladning eller 12# Kruud udi 1/8 Ritz |
=7 |
24#dig Triangel Cammer godtz Ladeskiøfffel
3 5/8 kugle lang Propotionered etter godtz tykehlse
ofer fenghullet 29/32 munding.- |
=8 |
24#dig Triangel Cammer godtz Ladeskiøfffel
3 kugler lang, som samme ellers bruges til sådanne
slags Cammerstocker.- |
=9 |
24#dig Triangel Cammer godtz Cardous 3 kuugle
lang.- |
=10 |
24#dig Wiscker Kolv Med Stang og ansætter,
Ditto tilsamme slags Canoner |
... Ikke transkribert enda. Se lenger ned for mer tekst!
|
96 ref.bilde 098 |
(Tegning av forskjellige ladeskuffer, det som står
på tegningen: ) Maastab Paa 4 Kugler til 24#dig Ladetøy
I 1/8 Ritz |
97 ref.bilde 099 |
(Tegning av: Ansetter og visker nr.4, Seilduk til skråsekk
nr.5, Skinn til en visker nr.6, Speile og pinne til skråskudd
A,B, som beskrevet nedenfor.)
(Det som står på tegningen:) Saaledes med Pinder til
24#dig SckraaSæcker, befindes af Proportion som oven
staaende 2de Figurer Til=A og B
udviister, den første Litr: A Presenterer
Speilen udj Durch Schnitt, og Profill, Og den anden Figur Litr:
B Presenterer Speilens Plains, med 5 dertilHørende
1#d Jern Skraa Kugler, alle udj 1/8 deel af denn rætte Størrehlse.-
|
98 ref.bilde 100 |
(Det som står på tegningen:) Triangel
Cammer Gods Schioffeler og Ditto Cardous.- N7, N8, N9. |
99 ref.bilde 101 |
(Det som står på tegningen:)
N=10.-
NB Lade Skiøflernes bredde over
bladet ved Kolfen er 2 Kugler minus foran ej meere endsom 1 1/3
Kugle eller og 2de Kugler af Cammerets Spill N=7
og 8.-
Visker Kolfen N=10 er 3 1/2 Kugle lang og 3/4 tyck, og foran 3/4
Kugle af Cammeretz Spil. Øvrigens bliver skraa Sækkerne
og andsetter Kolfvene, ligesom ved de Kierne rætte Canoner.-
|
100 ref.bilde 103 |
Opsats På hvad som tilgaar af Sortementer til eftterskrevet
#dig Skraa=Sæcker Nemlig:-
Til 20Stq: 24#dig Skraa Sækker
erfordres 1#dig eller 28Loddig Skraae Kugler Wægtig
1Ski# 10 l# 11# (skippund Lispund og skålpund) eller af
28 Loddige kugler |
562 stq |
Seil-Dug |
10 al |
Merling til * (Ste)ckningen (noe usikker trans.) |
2 1/2# |
Seilgarn til Syningen |
4 Lod |
Beeg foruden tiære som eftter følger til Skraa
Sæcker Wed dybning |
6 # |
1 Fur eller Aspe Stock til Speiler og Pinder Kommer da Ohngefær
Stocket paa eftter ordinaire Priis paa Wahrene 1 riks
35 Skilling- |
|
Til 18#dig SkraaSecker erfordres mestedeelen
det samme som til 24#dig Ditto, dog Kand noget af hver sort
afknibes- |
|
Til 20stq 12#dig Skraa Sækker
16 Loddige Skraae Kugler Beeg, 1Fuur eller Aspestokk_7 al: Seck dug, 2# Merling, 2 1/2 Lod Seilgarn, 3 1/2# |
480stq |
|
Til 20stq: 8# Skraa Sæcker, gaaer mest
det samme til som 12#dig undtagen mindre loddige kugler Naaer
til ogsaa noget afkortning paa hver sort._ |
|
Til 20stq 6#dig Skraae Sækker, behøves-
8 lødige skraa Kugler
|
480stq |
5al: Seil=dug 1 1/2#d Merling 2 Lod Seigarn 24#=beeg 1/2 Fuurestock,
til Speiler og pinder Mindre #dig Skraa Sækker giøres
icke g***ne til brug, mens derimod, |
|
Overslag hvad til 20stq 4#dig Cartesqver
Behøves- |
|
14 Lødige blye Kugler 5 Lip# eller |
1120stq |
2 Fuure eller Aspe stocker Cartesqver- |
|
3 al: messing Traae og 2# beg |
|
Kommer Ohngefær Stocket paa eftter ordinaire Priis 36
Skilling- |
|
Til 20stq 3#dig Cartesqver behøves
14 lødige blye Kugler 3 Lis# 12# og 3 allen messing traae- |
840stq |
Er Ohngefær for Stocket eftter ordinaire priis
30s- |
|
|
101 ref.bilde 104 |
Videre behøves endnu til foreskrevne til dybningen
1/8# gultWox 4 à 6 Seilnaaler 1/2 qt Tiere mens naar 1 qvantitet
Skal Projecteres, saa andslaaes udj et, baade til stoere og Smaa,
mens maa nøye observeres at Saadanne Skraae Kugler
bliver tagen som Netto udj Diameter, naar Skraa
Sekkerne er færdig icke bliver Større endsom Kuglen Neml:
24#dig Canon, Skraa Sæcker Skal weje 24#d: 18#dig Canon,
Skraae Sæcker 18#d Og saa viiidere, deraf Kommer eftter staaendeTabell.-
Tabell
Over hvis Lodige Iern Skraae, som til foranførte Skraae
Sæcker Bruges.-
|
Hvad 3dig Skraa Sæcker |
Hvad Lodig kugler (*) |
I Bunden |
I Høyden |
Summa stq et |
Wager I Wægt |
kulenes dia. i millimeter (**) |
kulenes vekt i gram (**) |
Totalvekten av kulene. I tillegg kommer speilen og pinnen |
48#dig
|
1#dig |
7 |
7 |
49 |
49# |
54 jern |
498 |
24,4 |
36#dig
|
1#dig |
6 |
6 |
36 |
36# |
54 jern |
498 |
17,9 |
24#dig
|
1#dig |
5 |
5 |
25 |
24# |
54 jern |
498 |
12,5 |
**ock24#dig
|
28 Lodige |
5 |
5 |
25 |
21#d 28 lod |
49 jern |
424 |
10,6 |
18#dig
|
22 Loddige |
5 |
5 |
25 |
17#d 6 lod |
46 jern |
333 |
8,3 |
12#dig
|
16 Lodige |
5 |
5 |
25 |
12#d 16 lod |
40 jern |
242 |
6,1 |
8#dig
|
10 Lodige |
5 |
5 |
25 |
7#d 26 lod |
34 jern |
151 |
3,8 |
6#dig
|
8 Lodige |
5 |
5 |
25 |
6#d 8 lod |
32 jern |
121 |
3 |
4#dig
|
5 Lodige |
5 |
5 |
25 |
3#d 29 lod |
27 jern og 23 i bly |
76 |
1,9 |
3#dig
|
4 Lodige |
5 |
5 |
25 |
3#d 4 lod |
25 jern og 21 i bly |
61 |
1,5 |
2#dig
|
3 Lodige |
4 |
4 |
16 |
1#d 16 lod |
23 jern og 19 i bly |
45 |
0,7 |
NB: Til 4:3 og 2#dige Canoner
giøres ordinaire Cartesquer af 14 lodige Blye
kugler.- |
*(Merk : med lodige menes antall "lod",
og ikke lødige. Et lod er 1/32 dels pund hvor et lod er 15,6
gram. "Lødige eller lødighet er hvor mange kuler
av denne størrelse som det går på et pund à
498 gram)
**(De tre siste kolonnene er lagt til for enklere å se dimmensjonene.)
|
102 ref.bilde 105 |
|
103 ref.bilde 106 |
|
104-132 |
|
133 ref.bilde 139 |
Førind nogen viden om Lavetternes afritzning
og desses Proportioner haandles bliver først andført
en Fortegnelse over hvis een Materialer, jern Kisl, og deslige,
som til en hver Felt og WoldLavett er fornødent, Neml:
Fortegnelse
Paa hvis Ege Tømmer, som til efterskreven
Felt og Wold Lavetter, erfordres Naar som samme af nye skal giøres
eller forferdiges, med Sampt Længden, Bredden, og Tykkelsen
af en hver Sort I Særdelished som bliver forstaaet ved Ruue
hugningen.-
Til Felt Lavetter
Til een 24#dig FeltLavett med Hjul og forestilling Behøves.-
2 Ege Planker til Skinkler, og 1/2 ditto til Stødholdter
Lang 7 alen bred 26 tommer, Tyk 7 1/2 Tomme
1 EgeAxel, lang 4 al: bred 17 Tommer, Tyk 8 Tommer-
2de Nav, lang 27 Tommer, og Tyk 20 Tommer-
12 Ege felg lang 26 tommer bred 9 tommer,tyck 2 1/2 tomme (2 1/2 t må være feil skriving)
24 stx: Ege Eger, Lang 24Tommer bred 5 to og Tyck 4 tommer(4 t må være feil skriving burde være 8-9t)
15 Sk# 10 Li# Stang Jern, til Lavetter og hjulenes beslag
12 1/4 tønde Steenkull.-
Til forstillingen med Hiulene.-
1 Ege axsel af forbenevnte længde
2de Nav ligesaa 12 felge 24 eger 2 Ski# 5Li# Stangjern
8 tønder Steenkul, 2de aske kløvningr Lang 10 fod-
3 Hammel eller Svengeltre.-
4 Potter Liin Olie til Lavettene og forstillingens anstrygning,
8#brunrødt og Malerens løn.-
Til 1: 18#dig FeltLavett.-
2 1/2 Ege Plancker, Lang 6al: bred 22t, tyk 6 1/2 tomme
2de Nav Lang 26 Tommer, tyk 19tommer.-
12 Felg, Lang 24 tom: Bred 7 tommer og tyk 6 tommer
1 Eger Lang 24t Bred 5 tommer, tyck 7 tommer
4 1/2 Ski# Stang Jern 15 3/4 tønde Steenkul
3 Potter lindOlie, 6# brunrødt og Mahleren Lønn.-
|
134ref.bilde 140 |
Til en Ditto forstilling
1 Ege Axel af berørte Længde-
2 Nav 12 Feg. 24 Ege, 24Ski# StangJern.-
7 tønder Steen Kull,
2de aske klovninger Lang 10 Foed
1 Aske styrestang 13 foed,-
3de Hammel eller Svingel Træe.-
3/4 Pott liin Olie og 1 1/2 brunt rødt-
Til 1 12#dig Felt Lavett,-
2 1/2 Ege Plancker lang 6al bred 20 tommer tyk 5 1/2 tomme
1 Eege Axel Lang 3 1/2 al: breed 24 tommer tyk 16 tommer
2 eege Nav Lang 24 tommer, tyck 16 Tommer
12 Ditto Felg, Lang 24 tommer breed 6 tom, tyck 5 tommer
24 ditto Eeger, Lang 24 tommer breed 4 1/2 tom:, tyck 24 tommer
(24 tommer tyk må være feil skriving 4 tommer + er nok det riktige)
4 Ski# Stang Jern 14 tønder Steen Kull, 2 1/2 pott liin Olie
5# brundt=rødt Mahlerens Arbeislønn
Til en 12 #dig Ditto Forstilling.-
1 axsel 2 Nav 12 felger 24 Eeger 2 Sk# Stang Jern
7 tønder Steen Kull, 2 aske Klovninger lang 9 foed,
1 Ditto Styre stang lang 13 foed-
3de G(H)amler eller Svingeltræer-
3/4 Pott liin Olie, 1 1/2# brundt Rødt-
Til 1: 8#dig FeltLavett.-
2 1/2 Ege Plancker, Lang 6al: bred 29t, tyk 5 tomme
1 Ditto axsel, lang 3 1/2 al: breed 13 tom: tyk 4 1/2 tommer
2de Nav Lang 22 Tommer, tyk 14 1/2 tommer.-
12 Felg, Lang 22 tommer bred 5 1/2 tommer og tyk 4 tommer
24 Eger Lang 24t Bred 4 tom:, tyck 3 3/4 tommer
3 Ski# =15lis#Stang Jern 13 tønder Steenkul
2 Potter lindOlie, 4# brunrødt og Mahleren løn.-
Til en Ditto Forstilling.-
1 Eege Axsel, 2 Nav, 12 felger 24 Eeger 1 Sk# 15lis# Stang
Jern
6 1/2 tød:(tønner) Steen Kull, 2de aske Klovninger
lang 8 foed,
1 aske Styre stang lang 13 foed-
3de Hamler trær-
1 Pott liin Olie, 2# brundt Rødt-
Til 1 6#dig Felt Lavett,-
2 1/2 Eege Plancker lang 5 1/2 al: bred 18 tom: tyk 4
tomme
1 Eege Axel Lang 3 1/4 al: breed 12 tommer tyk 4 tommer
2de Eege Nav, Lang 20 tommer, tyck 14 Tommer
12 Felg, Lang 20 tommer breed 4 1/2 t:, tyck 4 tommer-
24 Eeger, Lang 24 tommer breed 3 1/2 t:, tyck 3 tommer-
3 1/2 Ski# Stang Jern 12 1/4 td: Steen Kull, -
1 3/4 pott liin Olie 3 1/2# brundt=rødt og Mahler løn
Til en Ditto Forstilling.-
1 Axsel af berørte længde,breede og tykkelse.-
2 Nav, 12 felger 24 Ditto eeger 1 Sk# 13lis# Stang Jern-
4 1/2 td:(tønner) Steen Kull, 2de aske Klovninger lang 7
foed,
1 aske Styre stang lang 12 foed-
|
135ref.bilde 141 |
Hammel og Svingel Træe, 3/4 Pots LinOlie 1/2 # brunt=Rødt-
Til Een 4#dig eller 3#dig Felt Lawett
2 1/2 Eege Planker Lang 5 al: breed 15t tyk 3 1/2 Tomme
1 Eeg Axsel Lang 3 1/4 al: breed 10 tom: tyk 3 1/2 tomm
2de Nav Lang 18 t: tyk 13 tommer-
12 Felg Lang 24 tommer breed 3 tom: Tyk 2 1/2 tomm
2 Sk#- Stang Jern 7 tønder steen Kull-
1 1/2 Pots Lind=Olie 3# brunt=rødt, mahler Løn
Til Een Ditto Enckelt Forestilling-
.
.
Avsnittene ovenfor fremstilt som tabell med mål i Dansk-Norske tommer
OBS. dette er materialliste, og ikke ferdig lavett mål
. |
Antall |
24#dig |
18#dig |
12#dig |
8#dig |
6#dig |
4#dig |
3#dig |
Lavett lengde Skinkler |
2,5 |
168 |
144 |
144 |
144 |
132 |
120 |
120 |
Lavett bredde |
|
26 |
22 |
20 |
29 |
18 |
15 |
15 |
Planke tykkelse |
|
7,5 |
6,5 |
5,5 |
5 |
4 |
3,5 |
3,5 |
Aksel lengde |
1 |
96 |
0 |
72 |
84 |
78 |
78 |
78 |
Akselhøyde (planke bredde) |
17 |
0 |
24 |
13 |
12 |
10 |
10 |
Aksel tykkelse |
|
8 |
0 |
16 |
4,5 |
4 |
3,5 |
3,5 |
Lengde på navet |
2 |
27 |
26 |
24 |
22 |
20 |
18 |
18 |
Største diameter på navet |
20 |
19 |
16 |
14,5 |
14 |
13 |
13 |
Felgen lang |
12 |
26 |
24 |
24 |
22 |
20 |
24 |
24 |
Felgen bred |
|
9 |
7 |
6 |
5,5 |
4,5 |
3 |
3 |
Felgen tykk |
|
2,5 |
6 |
5 |
4 |
4 |
2,5 |
2,5 |
EikeLengde |
24 |
24 |
24 |
24 |
24 |
24 |
0 |
0 |
Eikebredde |
|
5 |
5 |
4,5 |
4 |
3,5 |
0 |
0 |
Eiketykkelse |
|
4 |
7 |
4 |
3,75 |
3 |
0 |
0 |
Tallene i rødt er enten feil eller mangler
Som tabellen ovenfor, men med mål i centimeter.
OBS. dette er materialliste, og ikke ferdig lavett mål
. |
Antall |
24#dig |
18#dig |
12#dig |
8#dig |
6#dig |
4#dig |
3#dig |
Lavett lengde Skinkler |
2,5 |
439,5 |
376,7 |
376,7 |
376,7 |
345,3 |
313,9 |
313,9 |
Lavett bredde |
|
68,0 |
57,6 |
52,3 |
75,9 |
47,1 |
39,2 |
39,2 |
Planke tykkelse |
|
19,6 |
17,0 |
14,4 |
13,1 |
10,5 |
9,2 |
9,2 |
Aksel lengde |
1 |
251,1 |
0,0 |
188,4 |
219,7 |
204,0 |
204,0 |
204,0 |
Akselhøyde (planke bredde) |
|
44,5 |
0,0 |
62,8 |
34,0 |
31,4 |
26,2 |
26,2 |
Aksel tykkelse |
|
20,9 |
0,0 |
41,9 |
11,8 |
10,5 |
9,2 |
9,2 |
Lengde på navet |
2 |
70,6 |
68,0 |
62,8 |
57,6 |
52,3 |
47,1 |
47,1 |
Største diameter på navet |
|
52,3 |
49,7 |
41,9 |
37,9 |
36,6 |
34,0 |
34,0 |
Felgen lang |
12 |
68,0 |
62,8 |
62,8 |
57,6 |
52,3 |
62,8 |
62,8 |
Felgen bred |
|
23,5 |
18,3 |
15,7 |
14,4 |
11,8 |
7,8 |
7,8 |
Felgen tykk |
|
6,5 |
15,7 |
13,1 |
10,5 |
10,5 |
6,5 |
6,5 |
EikeLengde |
24 |
62,8 |
62,8 |
62,8 |
62,8 |
62,8 |
0,0 |
0,0 |
Eikebredde |
|
13,1 |
13,1 |
11,8 |
10,5 |
9,2 |
0,0 |
0,0 |
Eiketykkelse |
|
10,5 |
18,3 |
10,5 |
9,8 |
7,8 |
0,0 |
0,0 |
Til Effterskrevne Wold Lawetter Bliver Eege
.
.Alle data på voldlavetter er ikke transkribert enda, men vil komme her.
.
Til Een 4#dig eller 3#dig Wold Lawett._
|
136ref.bilde 142 |
2 1/2 Eeges Plancker 1 axsel, 2 Nav, 12 Felg, 24 Eeger,
15 Lispund Jern. 3 tønder Steenkull, 1 1/2 Pott lin Olie 3#
brundt rødt, Mahler Løn Aparde-
Til Lawetternes Mahling erfordres endnu 4 1/2# Agergield, 1 1/2# Sølver
glitt, 2 1/2#d= bleghwidt 5 Sverte Børster, Forunden Pensler.-
NB: Paa 1 Ski# Stang Jern at opsmide i det
allermindste 3 1/2 tønder Steen Kull eller 3 1/2 Læst
trækull til afgang paa et Sk# Jern til groft arbeide beregnes
3 lispund Mens til fiint arbejde 4 lispund.-
Proportion
Paa efterskrevene Felt og Wold Lavetter
Hjuls Højder, som samme Her i Norge
Bruges
|
|
Felt Lavett |
Hiuls Højde |
Vold Lavett |
Hiuls Højde |
Felgens Tyck |
|
Til Lavetten |
Til Forstilling: |
|
|
|
|
Al: |
tom: |
Al: |
tom: |
Al: |
tom: |
Al: |
tom: |
Tommer |
24#dig |
2 |
7 |
1 |
16 |
2 |
|
2 |
6 |
5 ,66 |
18#dig |
2 |
6 |
1 |
16 |
1 |
18 |
2 |
6 |
5 ,5 |
12#dig |
2 |
3 |
1 |
15 |
1 |
18 |
2 |
2 |
4,5 |
8#dig |
2 |
|
1 |
12 |
1 |
12 |
1 |
22 |
4 |
6#dig |
2 |
|
1 |
12 |
1 |
12 |
1 |
20,5 |
3,5 |
4#dig |
1 |
18 |
1 |
8 |
1 |
9 |
1 |
19 |
3,125 |
3#dig |
1 |
18 |
1 |
8 |
1 |
9 |
1 |
18,5 |
2,83 |
2#dig |
|
|
|
|
|
1 |
18,5 |
2,5 |
Disse Ovenstaaende hjuls Høyder er at forstaae
uden Jern beslaget |
(På høykant i enden av tabellen)
Conform med Kugklens Caliber |
(Tallene i tabellen ovenfor er omgjort fra brøk til desimal)
Samme som tabellen ovenfor, men med målene i centimeter
|
24#dig |
18#dig |
12#dig |
8#dig |
6#dig |
4#dig |
3#dig |
2#dig |
Caliber i cm |
15,5 |
14 |
12 |
10,5 |
9,6 |
8,4 |
7,5 |
6,5 |
Hjul til Felt Lavett |
143,9 |
141,3 |
133,4 |
125,6 |
125,6 |
109,9 |
109,9 |
0,0 |
Hjul til Felt Lavettens forstilling |
104,6 |
104,6 |
102,0 |
94,2 |
94,2 |
83,7 |
83,7 |
0,0 |
Hjul til Vold Lavett |
125,6 |
109,9 |
109,9 |
94,2 |
94,2 |
86,3 |
86,3 |
2,6 |
Hiuls Høyde (forstilling) |
141,3 |
141,3 |
130,8 |
120,3 |
116,4 |
112,5 |
111,2 |
111,2 |
Felgens Tyck |
14,8 |
14,4 |
11,8 |
10,5 |
9,2 |
8,2 |
7,4 |
6,5 |
|
137 |
Mangler eller finnes ikke.
|
138 |
Mangler eller finnes ikke. |
139ref.bilde 143 |
Specification
Paa hvor mange Tommer og linier Een hver Jern og Metal
Canon Holder udj Bohring og Diameter saa vel efter
Nye som gammel vægt, og det fra 48# til 3# Inclusive Neml:-
|
Nye Wægts
|
Gammel Wægts
|
|
Metal Canoner |
Jern Canoner |
Metal Canoner |
Jern Canoner |
|
tommer |
linjer |
tommer |
linjer |
tommer |
linjer |
tommer |
linjer |
48#dig Munding |
7 |
4 7/12 |
7 |
5 3/4 |
7 |
5 |
7 |
5 |
36#dig --------- |
6 |
8 1/2 |
6 |
10 1/2 |
6 |
6 3/12 |
6 |
8 1/6 |
24#dig dito ---- |
5 |
10 1/2 |
6 |
|
5 |
9 |
5 |
10 |
18#dig --------- |
5 |
9 |
5 |
5 1/3 |
5 |
2 1/2 |
5 |
3 1/2 |
12#dig --------- |
4 |
7 5/6 |
4 |
9 |
4 |
6 2/3 |
4 |
7 1/4 |
8#dig --------- |
4 |
7/12 |
4 |
1 1/3 |
4 |
|
4 |
2/3 |
6#dig --------- |
3 |
8 1/2 |
3 |
8 5/6 |
3 |
7 1/2 |
3 |
8 1/2 |
4#dig --------- |
3 |
2 7/12 |
3 |
3 1/2 |
3 |
2 |
3 |
2 9/12 |
3#dig --------- |
2 |
11 1/4 |
3 |
|
2 |
10 6/12 |
2 |
11 |
Samme tabell som ovenfor men, i Centimeter mål
|
Nye Wægts |
Gammel Wægts |
Pund |
Metal Canoner |
Jern Canoner |
Metal Canoner |
Jern Canoner |
48 |
19,31 |
19,62 |
19,40 |
19,40 |
36 |
17,55 |
17,00 |
17,06 |
17,48 |
24 |
15,37 |
16,79 |
15,04 |
15,26 |
18 |
15,04 |
13,95 |
13,63 |
13,84 |
12 |
12,17 |
11,34 |
11,92 |
12,04 |
8 |
10,59 |
11,12 |
10,46 |
10,61 |
6 |
9,70 |
8,50 |
9,48 |
9,70 |
4 |
8,41 |
8,50 |
8,28 |
8,45 |
3 |
7,68 |
7,85 |
7,52 |
7,63 |
|
140
ref.bilde 144 |
Anwisning
|
|
|
|
|
|
|