Arkeliet start

WWW Arkeliet

Artilleriæ Nye Begunt og HeelGrundtlige Underviisning
Christiania 1698 del 1

Transkribert av Trond Johannessen


Filreferanse Teksten
christiania_1698_003

ARTILLERIÆ:-
Nye Begunt og Heel
Grundtlige Underviisning-

Hvad denne
Høy Nødvendige Og
Uforligelige Artiglerie Kunst
For Fundament Har Og Hvor
Til Samme fornøden giøris-

Og Er Mig Eftersckrefne
Artiglerie Kunst: Af hr
Major Felber Underwiist:-
CHRISTIANIA DEND 1 JANUARI: David Krüger
ANNO 1698:


004 Der Lücken war Üblid, da lärde ieg at Kiende
min GUD, min Wen, mig Self: Saa ogsaa wel min Fiende
Jeg Self war Schrøbelig, min wen mig og Forloed,
min Fiende war mig gram, GUD Self allene goed_
005

IEHOVAE OPTIMO MAXIMO
Første Schall Een Constabel Bescikke Sig paa GUDS Frygt:- Eftersom GUDS frÿgt Bestaar Udi alle begÿndelser
:

derfore har Een Constabel heller Feürwercher høÿ Aarsage sig derpaa at beflitte, Efterssom hand dagligen Omgaaes med sin fiende-
Og daa Lettelig Till U=Løcke og Schade Kand Komme; Derfore bør hand for alting, At frÿchte og Elske Gud; Haffue Gud for Øÿene, Og for alting at Schÿe all Sveren og banden, Sambt all anden Ond Lyst, Som Ofuerflødig drick, Af Øll, Wiin Og Brendewiin-
Som er en Laster till all U=Løcke Og af druckenschab kommer all U= Løcke, og schade som af mange Exempler har Verret Seet, og siden henfharer med Liff og Siæell til helffvede; Derfore maa mand Schyee druchenskab og beflitte sig paa at leffue Ædruelig-

Dernest Naar hand det flitteligen Efterleffuer da er hand døchtig Og Reet sicher til, at Thiennes Og effterfølge Kriegen, Effterssom dend gandske hellige schrift er fuld og Nochsom beVisselig, At een Retmessig, Krig er aff Gud self Inventeret; Og Indsætt i Wærden; defore maa een herre Rettschaffen Soldat, som Elsker Gud, med Een Goed Samvittigheed, Thiene, Leffue Og døe udi Krigen, Og sine fiender forfølge, med Brenden, Morden, Nedstøden, Og Nedhugen, Eer altsammen Reet; Eftterssom Gud den Grusahms Manner Mennischer at Ombringe selff haffuer Ordineret-

006

Den første Soldat sette Gud meed eet dobbelt ThueEgget Sverd paa den Post for Paradies, for den første Rebeller, Woriss første Fader, derfra at forbyde Og Afholde-

Abraham Genes: i det 14: Sloeg udi een Tressen Chorder La: homer, og blef derfore af Melchifedech velssignet, som naar en Prest af den Allerhøjeste Gud-

Den første Gennerallissimus Og Gud den hersckere, Gaff Ordre til mosen, at Slaae dje Medianiter, Effterssom de hafde forførdt Israels børn til Afguderj, Som og Kort derpaa følgede, at dee med haab og gods till grunde gienge

Løss Deutoronomium, daa lader Gud atter sine folch En couragere aff moses til Kriegen; Og gaff den sin Eegen Præst till at gaa i Avangevarden _

Den første Stratagema, og den første Entreprice, Var den Bye Hay som den tiid blef Indtagen , Inventoren Var Gud Selff Udi denne Jordische Krieg, maatte Sollen i thuende dage staa stille paa himmelen til at lyesse Paa det at Kriegen Og Victorien Kunde fuldbyrdiss hvor udi mange = 1000 blef Ihielslagen, Og Kongerne bleff ophengde._

Propheten Debora Nauglede den Krigss Oberst Sissara hans hofuet fast veed Jorden, Som Vaer een Gruelige døed, da er det bedre at døe af een Canon Kugle

007

Kong David hvar Een Mand efter GudS eeget hierte, Inventerede den Grusohme Morter, Ofuer dee ofuerVundene Børn Ammon till Rabath, hand loed dennem Igiennem Sauge med Sauger, og med Jern Vogne ofuerkiøre dennem, schar dennem i Synder med Knifue, Og for meerte, dem som Teiglesteene, Og saa giorde hand ved alle slechter Af dee Børn Ammon, Og det Var altsammen Gud behagelig -

Udaf disse anførte Exempler Kand mand Nochsom see, at een Rætmæssig Krig, blifuer af Gud tillad, hanss fiender at Ødelegge det maa schee paa huad maade, det og schee kan, Og er alle Slags Waaben heller Gevehr, som mand Kand Optenche heller Practicere Jche forbøden-

Og som det nu er giordt beVisslig Kand mand døe med een Goed og U=besmittet Samvittighed forfølge Kriegen, derfore bør alle Constabler, heller Feÿrvercher, som Profeshionen af Artigleriet giøre beflite sig paa Nat og dag at Practicere, paa hvad maade hand Kand best sinne fiender med List Ødelegge, Og Ruinere; Og er det Ligessom een Rættsindig Prædicant, Som Studerer Nat og Dag paa, at Conservere Og bringe mange= 1000 Siæler til himmelen, Ligesaa bør og alle Retskaffene Krigss betienter; legge sig vind paa at Ødelegge mange=1000, saa og at Conservere, mange 1000 Siæle for sin Konge-
.
Dette scheer Naar Een Krigssmand heller Artiglerie Betiente, Rett og fuldkommen har Lædt sin Prosession, Og beViisser det Naar hand udi felten heller udi een Batallie Scharcherer mod sin Fiende Kand hand da udi een fast med sin Støcher, Ødelegge mange 1000, Og derimod befrie for sin Konge mange 1000 Mand

008

Item gaar det for en beleiring, daa Kand mand ligesaa See, at Een Døchtig Constabel heller feÿrvercher, Erlanger Og Udretter, meere med 10 Tønder krud, Eend som een Uexerceret med= 30 Tønder, giør saa dend gandsche beleiringe Glad, Og dend Commanderede Generall, Kommer snart og Vell til hans forehaffuende og Intent, derimod een Uexercerede Constabel, bringer hans Oficerer udi stoer dispect, Og dend Commanderede General, Kommer Langsohm, Og Vel intet til hanss forehafuende-

Sær Sådanne Anførte og BeViisslighederS Poster bør alle Artiglerie Officerer; Lade Være sig høÿligen angeligen, hans Constabler, og Feurvercher, vell og braf at Exercere og Indformere Og ingen forssømmelse derudj tage, paa det at hand Kand frie, sin SambVittighed, som hellers Kand Komme hannem till præjudie, Og blifue en Nagle til hans LiigKiste, og Ydermeeere betenche den store OmKostning som Kongen derpaa Vender, item den stoere Sold, som mand aff Kongen Niuder-

009

Hvorledis Een Constabell
Schall Lade og Omgaaes med eet Støche, Naar

Hand det først blifuer AndViist-

1. Steller Constablen Sig paa den Rette Side af Støchet, og tager Set=Kolffuen i sin Rette hand, til at Visentere Støchet, Om det er Laed heller icke-
2. Befinder Constabelen støchet at Være Lad, Tager hand det ud Og iche brender det aff-
3. Befinder Constabelen støchet at Være U=Laed, tager hand en Visiterer Stang med 2de hager. Og visiterer Støchet vell inden till, Om det er Rent heller om det har galder heller Gruber
4. Befinder Constabelen støchet at være med Gruber, heller Andre U=døchtigheder at befrychte, at Ilden holder sig deri, derfor bør det Casseres, Og føres til Geethuuset, mends formedelst Mangel af Støchet, behøfues Een Goed tilsiun, Som UnderUnderWiisses-
5. Befinder Constabelen støchet at være Reent og glat, tager Constabelen sin Wischer, og wischer det reent aff. og banker wischeren fram under Støchet, at den U=reenlighed affalder, det giøres thoe heller Trej ganger-
6. Begiehrer Constabelen Krud Sechen, Og tager Schiøffel med sin Rette haand, Og holder sin rette Tommelfinger paa Kolffuen af Schøffelen, Sticher saa sin Ladeschøffel udi Krudsechen, Og tager den Kun half fuld med Krud og Kommer det udi Støchet, med en forladning for, og blaaser sit støche først aff.
7. Tager Constabelen, da sin wischer Og wischer det reent af NB: schal iche forglemmis, at handtlangern holder sin Tommelfinger paa fenghullet, at ingen luft udkommer, Saa lenge Constabelen det udvischer, thienner derfor Om Støchet, har galler, at det iche scall holde sig Ild udi: Og demper Ilden sig deraf-

010

Nu er Støchet, saa Viit ferdig og Reent, At det Kand Ladess, Mens her maa først Constabelen Observere, Støchernes Størche af metal, førend Støchet Kand Lades med Krud; Og Schøffelen dereffter At forferdiges

Arihtmetica At Finde Spill Rum"
"met . till alle Slags Kugler
Denne maade er Allerede hoss alle Konstner for Gott befunden
At naar et metal Støche, paa 10#: høyt er bohret, da er Spilrummet der Veed = 1#: og Veed eet Jern Støche 2#: Er derfore Weed Eet Metal Støche, som er 10# bohret, Kuglen ickun 9#: Og Veed eet Jern Støche= 8te#: Paa denne begynte Maade Spilrummet at finde till alle Støche, (. Skeer saaledis) jeg befinder eet metall Støche, som er bohret 40#_ da er Spørsmaal, hvor meget mand sshall af bryde for hendis SpillRom, daa sætt saaledis udj Regelen

10#: bohr; gifuer=mig 1# Spill; huad gifuer= mig eet Støche som er 40#
1/40 40/10 ( 4#
Denne Facit som er 4re# schall Subtraheris fra 40: blifuer saa Kulen 36#
Till bedre Opliusning-
Her schall Støbes eet Støche, som schall schyde 36# Kugle-

011

Huor meget Spillrom behøffuer samme Støche, Saa siger ieg saaledes,
9# Kule gifr; mig 10# bohr, huad gifuer mig eet støche paa 36#
10/360 360/99( 40 Facit 40#: schall Støchet Være bohret
Naar Kuglen schall Være 36#:

Og saaledis maa Prosoderes med alle Slags Støcher, Naar SpillRummet, schall findes. NB denne forschreffne Proportion, paa 10# bohring = 1#: Kand Endelig passere for = 10# till 100#: mens er ett Støche under 10#: Som 8te,6,4,3,2,1, maa Spillrummet noget afbrydes, fordje at dee Punde falder mercklig Vidt fra huer Andre, Og derfor Kand med Effterfølgende proportion Støchernes Spillrom findes
som er bohret under 10#: Saa siger ieg saaledis.
14#: bohring gifr:, mig 15#: K: huad gifuer mig = 6#: L
316
90 ) 6 3/7#: 6/90
14
Og saaledis Prosodere fra det første til det sidste-:

Geometricæ at finde SpillRommet
Til alle Slags Kugler
- 1te: Maner

012-015b Blir ikke transkribert, se originalen for tekst og bilde
016

Huorledis Een Ladschuffell sckall
proportioneres Efter Goedset udj Støchet.-

Tag først Mundingen af det begiehrte Støche, Og deel det Just og Reet Acorat, udi = 32 deeler, for det andet tag din hagenaal, og Stich den udi fenghullet, og tag Tychelssen af godtzet Ofuer fenghullet, for det Tredie Conferere dem begge tilsammen, som Caliberen og det tagene Metall, ofuer fenghullet, daa schal det befines, Enten at Wære mindre meere heller, og lige, Er det lige med huer andre, da har Støchet sitt fuld Godtz; Og blifuer Ladschuffelen giordt 4re: Kuler lang, som allerede er Lærdt og tager det 1/2 Kule Suehr Krud; Er det nu ofuer heller under, Saa maa Ladningen af Krudet schuffelen Afbrydess heller Ogsaa Tilleegess.-

Som till Exempel, Jeg har eet Støche at Visitere, Mundingen er A: B: Som Ridtzen Udviiser, Samme Munding deeler ieg først udi 32 Acorate deeler, Siden tager ieg Godzet ofuer fenghullet, med min Rømmenaal: Daa befinder sig godtzet, C: D: Ickun at Wære 27deler, Nu will ieg Endelig Wiide, Hvor meget Samme Støche, Heller Carthou behøfuer Krud Till ordinari Ladning, Som S**y**der = 48#,Jern beesee Figuren, Og setter ieg saalediss udi Reglen-

017

Første del blir ikke transkribert, se originalen for tekst om utregnings reglene.

Paa en Anden Maade, Tag din Ladschøffel Som er paa 1/2 Kugle Schver Krud, Og er 4re Kugler Lang For Kolffven, deel den udi 32 deeler, Og tag daa saa mange deeler deraf som Godtzet har ofuer fenghullet, Saa har da den Rette og fuldkammer Schøffel, efter den forrige bereigning Og disse deelinger Kand da bruge til alle Støcher, beesee Figuren, Og er det Noch af denne Materien

018

Een Lad=Schøffel i Generaliter Till alle
Støcher at forferdige Fig A

Generaliter Eet

   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
christiania_1698_048

.
.
Beschriffelse Offver Een halff Charthou=

Alle halffue Carthouer har Præet ? for die Andre Støcher. Saa Vel Inden en Festning, Saa udi en Ataqve, inden en Festning Blifuer die holdt for de beste og største, Aarsagen er denne at die ere goed for at Ruinere alle fientlige Aprosher og Gallerier, og det med faa Mandskab og amunition, Saa og iche saa megen fahre som Weed dee helle Charthouer som og Iligemaade bør observe***(zts?), Udi een Attaqve at mand Kand giøre 2 skud af een halff Charthou, mens mand Kand giøre eet af en heel og operererbedre og kraftigere som Prazi* Nochsom Lærer- Udi felten giør de helle Armeen glædelig, med deriss stoere Kuallen, Naar de Løs Brendiss, at en Erlig Soldat maa Glæde sig i sit hierte, naar dantzen Begyndiss, derimod giør Modstanderen bange, Og tvinger deris Well Sætte Armee, at de maa Komme til en Reterade, hendis proportion er 20: heller 19 Caliber Lang, hendiss bohring er 27: heller 26#, som Reigningen UdWiiser Kuglen Wejer 24#: Jern den er Lige saa delt Udj * deeler, Og udj 20dl: deller mand Ziraterne Metallens størche heller tychelse. om Brogen er 1 Caliber, for Tapperne 3/4 og udi mundingen en 1/2 Caliber tych Affalden er altid = 1/20 deel og de høyeste Zirater bag 7/20dl: og Koppen 8/20deel, bag og for Tapperne er Ziraterne = 4:* =5:deel høy Tapperne er alletider Een Caliber lang Og Høy.-

049

Forjungte Støcher Ere disse Som paa deris Længde Og Metall Størche blifuer afbrotte, som af Ridtzen er at See-

Alle forjungte Støcher hafuer deris Nytte Og saa deris mangel derfore maa saadamme med fornuft Og udi rette tide blifuer brugte-

Mangel udaf S***en forjunchte Støcher, ere disse at de for deris Lidet Godts schyld Iche saa meget Krud taaler, som dee huilche der Hafuer deris fulde GoedS, derfore Sckudet iche saa Widt sig Kand erstreche, Saa og Iche heller saa mange Sckud, efter hin Anden Kand taale, derfore at metallet sig Snart Er hiter, Og paa det sidste maa Sprecke i thou. fenghullerne brenner sig Ogsaa, for deris Lidet haffuende GoedS Sckyld; Snart ud, Og Kulerne Slaar Mundingen, Saa Snart paa den ene som paa den Anden Side op, Som paa det sidste WdWisse (udvisse) schud foraarsager-.

Jeg Siger endnu som Tilforn dersom ieg maatte Raade schulle ieg iche spare noget metall, til Støekernes gytning, Og Aldrig lade nogen tanche Komme i mit sind, Metal at spare, fordj at mand Kand Være forsichret at eet fuld godS Støche, kand udholde udj een Ataqve, Og huad er det meere, Om mand behøffuer eet par heste meer heller mindre, dem at fordtføre, det er Vell Vist at mand Kand Spare en stoer deel Metall, Mens huad Nytte heller Gafn gifuer det, Naae ieg schall haffue hester og folch, Og føhre det Marchen Omkring med meg- Og Staar det rett schall bruges er Altsammen forgiefues, Naar nu det rett eftertnchis, schall det Well forgaa At Angiffue Lætter Støcher at Bytte

Et Gandske Carthou skyeder 48#: Jern er Lang 18 Mundinger
En 3/4 Carthou skyeder 36#: Jern er Lang 19 Mundinger
En 1/2 Carthou skyeder 24#: Jern er Lang 20 Mundinger
En 3/8 Carthou skyeder 18#: Jern er Lang 21 Mundinger
En 1/4 Carthou skyeder 12#: Jern er Lang 22 Mundinger
Et 8# Støche skyeder 8#: Jern er Lang 23 Mundinger
Et 6# Støche skyeder 6#: Jern er Lang 24 Mundinger
Et 4# Støche skyeder 4#: Jern er Lang 25 Mundinger
Et 3# Støche skyeder 3#: Jern er Lang 26 Mundinger
Et 2# Støche skyeder 2#: Jern er Lang 27 Mundinger
Et 1# Støche skyeder 1#: Jern er Lang 27,1/2 Mundinger
Et 1/2# Støche skyeder 1/2#: Jern er Lang 28 Mundinger

 

050

Kort Beschriffuelse Offver Laveter:
Hiule Og Axeler-

Alle Laveter blifuer af Goede sterke Ege Plancher giordt deris Tychelse blifuer efter eet huert Støches Munding, tagen Mens naar som ingen Eege Plancher forhaanden er, maa mand sig med fuhr Plancher behielpe, deris Længde Blifuer efter hændis egen Støches Længde tagen fordje at mand et Støche Langt det Andet Kort lader giøre, foran blifuer Laveten 4 Kugler høy, og saa Well 3 1/2 Jmellem for Brogen heller Kuer 3 Kugler bred, og Well 2 1/2, Bag Veed Suantzen 2 Kugell heller 1 3/4 Tapperne blifuer 3/4 dyeb indtappet udi træet, fra tappen blifuer 2 kugler, for Vert Ladet træe (?), og Vell 1 1/2 efter Støchernes Størelse, Schvantzen paa Laveter blifuer baeg 4re Kugler Lang, og Vell 3 Kugler Ladet træe(?), Støedholdet for til blifuer Kugle tyck Og blifuer sæt mit under tapperne, for Støchets Schyld, fordie at Laveterne hafuer der sin største byrde, og Axlerne blifuer ogsaa lige under Støedholdtet iSckiøtt, og fast giordt, det mellumste Støedholdt blifuer 3 á = 4 Kugler heel giordt, Og blifuer sæt en tomme fra under neden Op, Naar som hun blifuer høyere Sætt Kand mand iche lade Støchet Sencke Nock Naar som mand af eet bierg schal sckyde, det Støedholdt baeg opaa Schvantzen blifuer saa lang Som den helle Længde er, Mens maa blifue sæet en Tomme fra unden OpVertz for Preess Nagelen schyld, at dissbedre Kand bære Laveten, blifuer Støedholtet sæt et høyere, bær ichue Prossnagelen Laveten Ofuen paa Spidtzen, Og maa saa Prossnaglen gaa i thue(?) dee Andre obsevationes er Veed Ridtzen Nochsom at See Lavetens berørige Beschlaug bestaaer sig udi een fuerseegen goede Conduite indj ordinarj Naar som Støedt, botzerne, Og Reiglene blifuer Vell Indsætte, den Ofuer Og under Pande maa Rett Winchell etter Tapperne blifue tilluchte, Og for alleting Vell effter seet at tapperne allevegne fyldig paa ligger huis iche Kand Tapperne, Naar som mand gifuer fyer Lætteligen afbrechis, Og er saa Støchet Om****st, Som Mange gange scheet er, Og er dette det fornembste at observere-

051

Till Widere EfterRetning.-

Laveter ere thuende Slags, Nemblig til Støcher, og Morterer Laveter til Støcher blifuer Afdeelt udj Trex Sorter 1de: Feldtlaveter 2: Batterie Laveter, 3: SchibsLaveter.

Hvad Støck= Laveterne Anbelanger Will ieg formedelst Korthed skyld gaa forbje, Og blifue Weed FeldtLaveterne Weed dee Samme Falder Nu disse trej Støcher, for dennem at proportionere, Nemblig 1: Sckincheler, hhuilchet af goede faste og tørre Eege Plancher blifuer giordt 2det: axeler 3: hiuliene Figur D er en Proportion at see paa en Lavet til en heel Charthou, Og har mand Wed huer deele hendiss, behørende Maade med taal hoss Sætt, for Witløftige beskriffelsse Skylde- Og dette er Generaliter Veed alle Støcher, som Hafuer deris behørige Længde at Observere-

Efter denne forestillede Modell, af en Lavet, Till een Heel Carthou, Kand alle Laveter af Støcher ogsaa Proportioneris-

052 Figur D (Vangenes konstruksjon)
053 (Tegning av akslingen)
Scala i Munding
Caliber
054

Kæde Kugle, 1#


Kæden schal Være Thou foed Land, Naar mand scall Lade eet Støcke, med en KædeKugle, maa ,mand bide Kuglen først Well til sammen, Og lægge Kæden Og saa Weltilsammen, Og Vinde så meget halm Om Kæden at kæden er ligesaa tyck, som Kuglen er, Og siden Lade hiender udi Støchet-

055

Skraae Sech till eet = 1#:dig Støche, gaar af=14 lødige blye Kugler =5 udi Runden, Og udi høyde, giør tilsammen Kugler-

Pinden til = en 1# dig
Sckraasech med Speilen

Speilen 1/2 Kugle høy-

Een 1/2#dig StangKugle

056 (Kardesker og skråskudd)
057 (Krutthorn, ??,
Kuletolk, krumpasser,
Vinkel og passer.)
058 (Rømmenåler)
059

Beschriffuelse Ofver Een Granat Af eet
Støche, hvordan den bliffuer forferdiget, Og
hvorledis den udj een beleiret festning
blifuer af eet Støche Skiøtt-

Mand tager først Mundingen af Støchet, huor udaf Granaten schall skydes, Og lader saa hos dreyeren dreiie en Klodtz som gaar Villig udk Støchet, dens bond maa Være en 1/2 Kule tych, som af hoesstaaende Figur D:er at see. Og er 1/2 Kule tych, maa udholdningen Være som Granaten Kommer til at ligg udi; derefter maa Granaten først som brugelig forferdiges, OG udj den Uddreyede holdning med en Goed Kiett Vell InKittis, Og fastgiøres,Og med Seildug gandske ofuerdrages, derefter giør mand om Granaten, Og dends Røhr, er goed og Rask Luder, Og bestrøer den Vell med Mell=Krud, Saa at Granaten med Klodtzen braf glatt udj Støchet indgaar, paa bare Krudet. (: dog udj en papiree Cardus :) uden forlag at staae, saa at Brandt Røhret Vender sig til Mundingen, Naar nu Støchet er Lad, Kand mand og till Meere forsickring, at granaten gaar iche blind, Strøe Noget lidet Mell. Krud med Schøffelen fra Granaten. langs udi Støchet, til mundingen, Saa Entfanger Granaten disbedre Ild, NB: Ladningen af eet Støche til een Granat er Underckedligemed 1/3 deel, heller den 1/1 ordinaire Støchets Ladning-. Naar Granaten blifuerudskiøtt, gaar den ligesaa Langt som Kulen, Røhrere udj Saadanne Granater maa iche giøris forlange, dog efter Distansen 2 1/2 tomme I det Lengste-

060 Figur D (Granater)
061 Handt= Granater blifuer Støbte gemeenlig, Saa stoere sAom en = 8te#dig Jern Kugle, den blifuer delt udj = 7 á 8te: deeler 1/7 deel, heller 1/8 deel gifuer Granaternis tyckelse udj Goedset, Mand Lader hos dreyeren dreye Røhrerne af goed S**g tør Asketræe 2 tommer Lang Aarsag at naar mand som schall drifue dennem, maa daa iche i det første, kand drifue dennem Saa sterch som mand bør, huis mand dref den som man burte Sprack dee i thu, Naar de ere drefne blifuer de Ichun 1 1/2 Tomme Lang Og blifuer Sikret Af skaaren-.-.-.
062

Om Mortererne Och
deris dehling-