|
Litt fra noen orbøker om definisjonen av klæde og
vadmel
Klæde, sv. kläde, oldn. klædi, n., der synes laant
fra et ags. "clæde = clap (eng. cloth). Hertil svarer
ofris. klath, mnt. klet (holl. kleed), mht. kleit (nht. Kleid).
Det germ. "klaipa- er en participial dannelse, der synes at
maatte here til den idg. rod 'gli i k l i n e; navnet sigter da
vistnok til valkningen - klæde er
et sterkt valket tøi -, der bestaar i at tøiet under
tilsætning of valkejord (en lerart)- stampes og gnides. Betydningen
klædning, klædesplag er senere. Den
figurlige brug of verbet klæde "passe", anstaa stammer
fra tysk.
- Klædebon, Be. d. klædeboneth, sv. klädebonad,
n. folk. klædebunad, olds klædebunadr "klædning".
Forkortelsen skydes opfatningen of endelsen som bestemt artikel,
hvilket ogsaa bar bevirket kjønnet forandring. Sidste led
er æ. d. boned for hang, teppe, oldn. bunadr ctilstelning,
udstyr, udrustning», en afledning of oldr bua «gjøre
istand" : se b o.
Vadmel er et hjemmevævet, ufarvet, uldent klæde der
normalt væves i en bredde på 2 alen, hvilket svarer
til den gængse vævs bredde. En alen er 49 cm, når
man snakker om et alen vadmel snakker man derfor om 2 kvadratalen
(49cm x98cm). Da der ikke ligefrem er en overflod af ædelmetaller
i landet regnes alle pris i alen vadmel. Når man handler med
store mængder benyttes ofte størrelsen "hundrede",
som svarer til 120 alen vadmel, hvilket er lig med 2½ mark
sølv.
|
Sakset
fra http://home.no.net/lorentzd/Krigen1718.html
Litt om uniformsfarger fra øyenvidnebeskrivelser fra den
store nordiske krig, skrevet av kaptein Johan Wilhelm Klüver,
ca. 1689 - 1755: Krigen nordenfjelds 1718 gjengitt i Ny Minerva,
København 1806. Hele stykket befinder seg på hjemmesiden
til Lorentz D.
Klüwer
Af en Deltager
Johan Wilhelm Klüver
Kaptein
Regimenternes anviiste Poster og Fordelinger
Udi Tronhiem i November 1718…(utklippt)
.
.
.
Paa Christianssteens Fæstning blev henlagt Hr. Oberste Myhlenfort,
Hr. Major Schonberg, Hr. Major Aussig, subalterne Officerer; og
1000 Mand, commanderede af alle Compagnier. Paa Munkholmens Fæstning
blev henlagt Hr. Major Frants Bruun med commandeerte 400 Mand, tillige
Garnisons-Compagniet under Hr. Major Gaarmans Commando, bestaaende
af 150 Mand, samt fornødne Artillerister. Paa Myhlenbergs
liden Fortresse Hr. Capt. P. Bruun med 100 Mand. De norske tropper
skulle omfatte 7636 mann i alt, men mange var syke og døde.
Hvad Styrke ellers Compagnierne var af samme Tid efter complet Stand
da var ved ethvert Compagnie af de 2de tronhiemske Infanteri-Regimenter
120 Mand munderede Soldater, 40 Mand ny Reserve, og 60 Mand Landdragoner,
saa hvert Compagni bestod af 220 Mand, og var da
det 1ste tronhiemske af 12 Compagnier; Soldaternes
Mundering røde Kioler med gule Opslag, Landdragonerne
udi Bønderklæder, efter complet Stand |
2640 M. |
Det 2det tronhiemske Regiment af samme Styrke , Soldaternes
Mundering var røde Kioler med blaa Opslag, og Landdragonerne
udi Bønderklæder |
2640 M. |
Den aggershusiske Bataillon af 6 Compagnier, à 120
Mand, med hvide Kioler og grønne Opslag |
720 M |
Den oplandske Bataillon, ligesom af Styrke, med hvide Kioler
og røde Opslag |
720 M. |
|
Lat. 6720 M |
De 4 Comp. Dragoner af General Kruses Regiment, med røde
Kioler og hvide Opslag, à 80 Mand |
320 M |
Det tronhiemske Dragon-Regiment, med røde Kioler og
grønne Opslag, à 80 mand |
400 M |
Tronhiems Garnisons-Compagnie, med hvide Kioler og røde
Opslag |
150 M |
Artillerie-Compagniet under Major Holks Commando, blaa Kioler
med røde Opslag |
46 M |
|
7636 M |
...
|
Fra Kjøbenhavns Diplomatarium
, Rodenborgh den 3 janvarij 1626.
Bind: V
Side: 89-90
Nummer: 171
Til Christopher Vrne.
Christianus qvartus. Vor gunst tilforn. Vid, efftersom hoes klede
compagniet vdj vor kiøbsted Kiøbenhaffn thill dette
thogh och des fornødenhed en anseenlige summa klede ehr bleffuen
vdtagitt, som effter deris regenskabs formelding skall beløbe
sigh thill elluffue thusinde siuff hundrede rixdaler, efftersom
du des leilighed aff hoesfølgende deris offuergiffne memorial
haffuer att ehrfare, da ehre vij naadigste thilfredtz, ad dennom
derimod maa kortis thi thusinde daler courrent med deris effterstaaendis
rente, som skall vere forfalden thill Alle helgens dagh anno 1625,
dogh att varene, efftersom billigtt och rett ehragtis, huos dennom
betingis. Sammeledis ehre vij naadigst thilfredtz, at huos dennom
maa vdtagis klede thill alle de danske soldater thill klede och
liveree, som nu skulle vdskickis aff rigitt, som maa vere aff alle
slags farffuer huad strax kand bekommis, dogh att huert
compagnie bekommer itt slags liveree och aff en farffue, som med
deris fodfahner skall accordere, huor med dett snariste
mueligtt ehr skall fortfaris, att samme liveree bliffuer enthen
wdj kiøbstederne thill oldermendene for skredderlaugene vddeltt,
saa och i Børnehusitt, saauitt skie kand, forferdigitt, at
de saa snart mueligtt bliffuer ferdig giorte. Sammeledis efftersom
kledecompagniet videre vnderdanigst begierer en parti klede att
leuere, som wdi voris armee thill soldaterne kunde vddelis thill
klede, saa ere vij naadigst thilfredtz, att de en parthi klede der
thill mue leffuere thill Bremen, som dennom siden effterhanden imod
huis de oss vnderdanigst skylligh ehre kand bliffue kortett, dogh
att dett oss iche høyere anslais eller thilregnis, end dett
thill Hamborg for beste kiøb wdj disse tider kand bekommis,
och ehr her itt soldat liveree betalt effter indlagde fortegnelse,
huilkit digh thill effterretning thilsendis, ehr ochsaa att agte,
att wdj kledecammeritt skall findis naagle gamble livereer, som,
saauitt de thilstrecher, skulle brugis thill samme danske compagnier,
och huis iche er noch aff huertt slags thill itt compagnie, skall
der-
--------------------------------------------------------------------------------
thill saa mange forferdigis, att de, saauitt skie kand, brugis.
Der med etc. Skreffuitt Rodenborgh den 3 janvarij 1626.
|
Om Oprettelse af en Klæde- og Ulden-Halle, Hafniæ
31 martii 1705
Bind: VII
Side: 747-752
Nummer: 1149
Om Oprettelse af en Klæde- og Ulden-Halle. Ordonnance. F.
4. giøre alle vitterligt, at saa som til manufacturers opkomst
og gode og dygtige vares forarbeidelse og deris debits befordring,
i særdeleshed med det behøvende til voris militie,
erfordres en halle, hvor klæde og ulden gods kunde proberes
og efftersees, saa have vi allernaadigst for got befunden, ved samme
halles oprettelse her udj voris etc. Kiøbenhavn der om følgende
ordonance til videre at lade udgaa. Personerne ved hallen skal være.
1. En hall-mester og tvende kiør-mestere, som skal være
vandtmagere, hvilke skal drage klædet over stangen paa hallen
og det besigtige, førend det kommer paa valkemøllen
at valkes. 2. En stael-mester, som er farver, samt en overskiærer,
som tillige med bemældte trende personer om de ulden vares
dygtighed skulle dømme. 3. Foruden dennem en skriver og opvarter,
som skal holde bog og rigtighed over alt, hvis ved hallen forefalder,
og varene paa hallen ind- og udlevere og ellers forrette, hvad som
maatte forefalde. Forskrevne personers forretning skal bestaa udi
efterfølgende. 1. At have opsigt med væverne og alt,
hvad deraf dependerer, nemlig valken, og hvad det vedkommer, samt
overskiæren og farven. De, som skulle være hall- og
kiørmestere, staeler og skriver, skulle for commerce collegio
giøre deris æd, at de uden villie eller venskab, nytte
eller gavn vil kiende rettelig paa de dennem forevisende vare og
holde sig hallens articler j alle maader efterretlig, og skulle
de særdelis paa agte: 2. At jngen mester effter foregaaende
tvende maaneders advarsel nogen reet eller kamme haver, som jo ere
mærkede af hallen, og skal paa hvert være brændt,
hvor mange hundrede det holder. Findes der nogen anderledis, skal
bemældte hallens tilforordnede have magt dennem at afskaffe.
Og skal hallen nyde for hver at mærke sex skilling danske,
og mesteren, som befindes andre end af hallen mærkede reeter
at bruge, give til straf for hver fire rixdaler første VII
s.747
gang, anden gang dobbelt, og betrædes nogen tredie gang, da
hannem hans vandmager næring at forbydes at bruge et halv
aar. 3. Skur rammen skal og af hallen brændes og mærkes
for samme løn, som om reet og kamme sat er. 4. Og skal alle
reet-kamme, giennnem hvilke ordinaire commis klæde væves,
være 13 1/2 qvarter breed og til 46 gange med 15 spoler eller
30 traade hver heel gang, som giør 1380 traade foruden listen,
og de, som bay igiennem væves, 11 qvarteer breed og til 40
gange og 15 spoler eller 30 traader i hver heel gang, som giør
1200 traade med listen. 5. Skulle de flittig paa agte, at ingen
mester sin renning enten for smal eller for kort og stakket giør.
Hvo herimod betreffes at handle, skal til straf give til hallen
for hver gang fire rixdaler. 6. At klædet af god uld bereedes,
som tilforn af hallen er kiøret, og hvis det skulle befindes,
nogen der til anden slet uld at forbruge, da der for efter sagens
beskaffenhed af hallens tilforordnede vedbørlig at settis
i straf. 7. Til at smøre ulden med maa de bruge ordinaire
raf- og roe- eller sælhunds olie og tran. 8. De skulle og
flittig tilsee, at klædet paa vævene vorder vel slagen
og forarbeidet, jtem at væverne icke lader nogen stæds
i kammene være ledig 2 eller 3 traader eller dermed begaar
nogen anden faut, at klædet faar nogen skade der af og siden
i valkningen u-jævnt, og kommer huller udj klædet. Lige
den samme beskaffenhed haver det med bayet, fornemmelig om deri
skulle befindes nogen ledige traader. 9. For hver underslag, som
paa klædet findes, bødes tu skilling danske, for hver
padder klov sex skilling og for hver tassze effter bemældte
hallens tilforordnedes godbefindende. 10. Hallens tilforordnede
skulle, naar klæde- og bay stykker ere færdig vævede
og bragte paa hallen, hvor det altsammen skal trekkes over stangen
og, om det er got og dygtigt, paakiendes, og naar det da dygtigt
befindes, saa slaaes der paa det lidet blye lod. Og betaler eieren
til hallen for hver stykke klæde fire skilling danske og for
hver stykke bay tu skilling danske for samme første lod.
11. Ald ordinaire klæde skal være paa væven af
den breede, som forhen om reet kammene mældt er, og, naar
det kommer fra væven, holde 48 til 50 dansk alen og saadant
et stycke veye i det mindste fra 46 til 48 skaal pund, og alle stykker
bay schal holde, naar det kommer fra væven, 55 til 56 dansk
alen. 8
12. Hallens tilforordnede skulle tid efter anden, saa ofte fornødenhed
det udkræver, værkerne paa vævene besee, om de
og dygtig væver og forarbeider, i særdeleshed, om de
retteligen haver beskaaret og kamrettet. 13. Og paa det desto bedre
alle væverne og arbeiderne kand haves, da skal alle drenge
og svenne i en bog paa hallen indskrives og paa dend maade, som
deris ambts-articler formælder. Men kommer her nogen fremmet,
som dygtig haver lært, hand skal icke være forpligtet
de aar at udtienne, men dermed omgaaes efter hans dygtighed, hvorpaa,
om tvistighed indfalder, hallens tilforordnede skal derom indgive
deres betenckende til commerce collegium, som der paa da strax skal
resolvere. Valken angaaende. 14. Ingen valker maa noget klæde
eller bay til valken antage, førend det af hallen er paakiendt,
under fire rixdalers straf til hallen for hvert stykke. Og skal
hallens tilforordnede i sær paaagte: 15. Om det er ret valket
og reengiordt, og dersom det anderledes befindes, da settes valkeren
i straf effter forseelsens beskaffenhed, og er valkeren derforuden
pligtig paa sin egen bekostning godset igien til møllen at
udføre og forsvarligen forarbeide og det saa igien til hallen
indføre. 16. Om paa valke møllen klædet eller
bayet enten for lang eller for breed er vorden valket.17. Og skal
klædet, som haver været paa væven, som forbemældt,
være 13 1/2 qvarteer breed og 48 til 50 dansk alen lang, siden
af valkeren valkes paa tu dansk alen imellem listerne og 30 til
31 alen lang, saa at naar det siden spændes i rammen, det
da romt bliver af samme breede, naar det igien kommer fra rammen,
og 32 til 33 alen lang. Befindes valkeren sig at have forseet, skal
hand betale for hver alen, det er forlangt, en halv rixdaler, og
er breeden ei ret, da straffis effter hallens kiendelse, og valkeren
det da paa sin egen bekostning at omvalke, som for er mældt.
Skulle det og befindis at være forkort, da bøde til
straf til eyermanden for hver alen lige saa en halv rixdaler. 18.
Alt bay, som fra væven har holdt 55 til 56 alen, skal siden
af valkeren valkes paa 9 1/2 qvarteer imellem listerne og 50 til
52 alen lang, saa at naar det siden spændes i rammen og derfra
igien kommer, kand blive fuldkommen 10 qvarteer breed og i det mindste
saa lang, som det er kommen af væven. Skulle det anderledes
eller og smallere befindes, da derfor at straffes effter hallens
kiendelse.
19. Om huller der i er slagen, som ei haver været i vævningen,
settes valkeren i straff effter befindende. 20. Og effterdj en hver
mester, som klæde og bay væver, skal af hallen gives
sine mærker, som hand væver i klæde og bay stykkerne,
saa skal de altid, naar de fra væven kommer, tilbindes og
ei opløses, førend de kommer paa hallen og der paakiendt
vorder, paa det ingen partiiskhed skal foregaa. 21. Valkeren skal
bruge god valk jord, som af hallens tilforordnede er approberet,
og hvis hand fordrister sig der til at bruge anden, slettere jord,
da skal hand betale til hallen udj straf tie rixdaler, hver gang
hand dermed betrædes. Angaaende overskiæren haver de
særdeles at paa agte:22. At værkstæderne med gode
uldkarder ere forsynede og klædet faar sine tilbørlig
slag og drægter udi rette tid og af kardet, hver gang klædet
tages af vandet, og maa ingen jern korder bruges til klædet,
under tyve og fem rixdalers straf til hallen, hver gang de dermed
betrædes. 23. Om saxsene ere vel slebne.24. Om klædet
dygtig er overskaaren.25. Om rammerne ret og vel ere beclaverede
og hullerne ret boerede. Og skal alle rammer være lige store
effter proportion af det gods, de arbeider, og saa af hall-mesteren
tegnede og merkede. 26. Om klædet utilbørlig er vorden
rekket.27. Om præse-papiret er reent, got og præsen
vel indrettet.28. Om farven sig i præsszen forandret. Farveriet
vedkommende, der ved skal de og have opsyn.29. At farverne haver
den rette farve, som dennem er opgivet.30. At der ingen vind flekker
i klædet findes, eller at det i farven enten er vorden kalket
eller jernplettet. 31. Om godset bliver i farven forbrændt.32.
At klædet er reent og spøllet.33. Skal en hver, som
vil farve blaat, sort og carmosin, være examineret, at hand
der til er dygtig og derfor haver attestatum, og ingen anden være
tilladt. Giøre nogen herimod, da give til straf til hallen
første gang tie rigsdaler, anden gang dobbelt, tredie gang
ei at arbeide et halv aar og da først at examineres. 34.
En hver farver skal slaae sit eget stæmpel eller tegn paa
alt det, hand haver farvet. 35. Ald ulden gods skal vel og forsvarlig
spølles i got vand.
36. Hverken klæde eller bay maa med træ-farve ophøjes,
som kaldes geskovet eller opsat, med mindre det forhen er vorden
effterseet, hvor meget det med krap er farved og ophøyet.Hallen
vedkommende, for saavit ved hver post særdelis forhen ikke
er specificeret.37. Halle dagene skal være tvende hver uge,
nemlig mandag og torsdag formiddag, om sommeren fra klokken otte
og om vinteren klokken er nie. 38. Sammestæds skal kiendes
om varernes dygtighed og for alle de feil, som enten vævere,
valkere og overskiærer eller farvere ved godsets færdiggiørelse
og forarbeidelse kunde begaa, og skal hallens tilforordnede, naar
nogen tvist indkommer imellem hallen og mesterne, sig strax hos
commerce collegium angive, som uden ophold der i deciderer. Og paa
det desto rigtigere kand tilgaa, skal altid paa halle dagene en
af commerce collegio, som collegium selv der til deputerer, stundum
en, stundum en anden, paa hallen være tilstæde og til
see, at med alting rigtig til gaar, og skal da holdes protocol,
som er igiennem dragen og med commerce collegii segl for, hvorudi
strax indføres de ved hallen hvergang forefaldende forretninger.
39. Paa et dygtig stykke klæde eller bay, som for kiøbmands
gods kand agtes, slaaes paa hallen et tegn, tre taarne, er der nogen
feil hos, da en halv maane, er det gandske at forkaste, da skiærer
de det i 3 à 4 stykker og maa ei slaae mærke der paa,
men eieren tager saadanne sine stykker til sig igien. 40. Af stael
mesteren skal og slaaes et tegn paa al farved ulden gods, nemlig,
naar det dygtigt er farvet, g. g. Er det icke ret fuldkommen og
dog kand passere, da g. Dog maa hand om intet gods dømme
eller kiende, førend det er fuldkommen tørt. 41. Til
hallen skal gives først alle specificerede straf bøder,
dernæst for hver stykke ordinaire klæde ved det sidste
lod, som paaslaaes, fire skilling og et stykke bay tu skilling.
42. Hvad finere klæde samt sarger, rasker og meere ulden gods
angaar, derom skal effter nærmere overveielse fornøden
anordning skee. 43. Dersom nogen arbeider saa som skroubler, kradser,
spoler, spinder eller deslige, som ulden af deris mester under hænder
betroes, skulle fordriste sig til, deraf noget at forkomme og dermed
nogen undersleb at begaa, da skal af hallens tilforordnede paa den
ertappende, saa vel hælere som stiælere, til afstraffelse
lovlig kiendes og samme kiendelse strax remitteres til commerce-collegii
videre
approbation, uagtet af hvad iurisdiction slige personer end og
kunde være. 44. Dend, som angiver nogen, som har staalen uld
fra sin mester, og derom beviislig underretning giør, samme
skal strax af hallen foræres derfor en rixdaler og derforuden
af eiermanden effter tyveriets værd tilbørlig belønnes.
45. Alle de penge og bøder, som effter hall-ordonnancen og
vantmagernes articler indkommer, skulle kastes udj en tillugt bøsze,
paa hallen staaendes, ligesom de betales, og skal differente laase
og nøgler dertil af commerce-collegio anordnes. Hvilcken
bøse hver fierding aar skal aabnes og af dets jndkomster
til hallens bekostning anvendes. Hvor effter alle etc. Og byde vi
hermed og befale præsidenter, borgemestere og raad, fogder
og alle andre, som denne vores ordonnance under voris etc., at de
den paa behørige stæder etc.
Hafniæ d. 31 martii 1705.
|
Forordning om Silkehandlerne og forbud mot innføring av
klæde til landet.
Bind: II
Side: 631-633
Nummer: 721
Christianus quartus giørre alle witterligt, efftersom wii
menige klede och sillcke handler vdi wor kiøbsted Kiøbenhaffn
effter dieriss vnderdanigste ahnfordringh naadigst haffuer beuilget
huiss sillcke wahre, som paa wort forlagh vdi forskrefne Kiøbenhaffn
forarbeidiss, vere sigh indslaget met guld eller søllff,
borderet met guld, søllff eller sillcke, allehaande slaugs
cassa, blommet armassin, floss fløylle, snorer, border och
bondt, saa och huiss anden wahre som giøris aff bomwuld,
vldss(!), cameellss haar eller saadant, were sigh trip, baratt,
bommesiie eller sardugh, aff atschillige artt och covleur, saauiit
de der aff kunde sellge och affhende, och derforuden ingen vdi wort
land Sielland same wahre huoss handtzwerckerne at mue bekomme, vden
kremere och kiøbmend och de dermet handler och dieriss kiøbmandtz
gewerb driffuer, da schulle forbemellte klede och sillckehandlere,
och alle som met de wahre førre ehr rørt handler vdi
forskrefne wor kiøbsted Kiøbenhaffn, herimod were
forplicht som effterfølger.
1. Først schulle de forskrefne wahre aff ingen anden vden
eller jndenlandtz mue kiøbe, vden allenne aff worre handtwerckiss
schriffuere, saa frembt wahrene hoss hannom till notturfft ehre
at bekomme, och schulle wahrene dennom paa de steder aff oss naadigst
der till forordnede ehre leffueriss effter den priiss och fordeell
pro cento at regne, som udi Niderland scheer och allerede aff handtwerckis
forstanderen Carll Tiissen vnder hanss eed er forklarret, och schall
ehn huer for sigh indstaa for sin betallingh saa mange maaneder
effter at leffuieringen ehr scheed, som derom forehniss, huortill
wii och alle andre wore kiøbsteder vdi Sielland och andenstet
herudi riiget wille tillhollde, same wahre liige wed dennom hoss
forskrefne worre handtwerchs schriffuere och icke andenstedtz at
kiøbe, dersom och vdi fremtiiden glatt eller slett fløyell,
attlass, tafft och saadant kand giørriss herudii riiget met
nogen fordeell och affhandliss, schulle de ocsaa underdanigste saadant,
saa wiit de kunde affhandle, at annamme forplichtet werre.
II s.631
--------------------------------------------------------------------------------
2. For det andet schall de icke heller (effterat berederiiet, farffuerijet,
walckmølle, rammer, lachenhelld, met alt mehre same handell
vdkreffuer, der aldelliss ehr forferdiget och vdi god ordnung bracht),
noget farffuet klede, kiersey eller andet saadant vdi landet jndførre,
medenss dett allenne huitt till forskrefne Kiøbenhaffn førrer
huilchet de siidenn, nest gudtz hiellp, der schal lade farffue och
berede, doch indsprenget couleur och carmesiin farffue hermet vndertaget,
saa lenge det oc saa kand komme vdi brugh, och det met den willkor
och condition, saa frembt saa meget aff saadanne wahre kand farffuiss
som landet behøffuer, och schulle de for den aarsagh schylldt
nu strax om forskrefne huit klede contrahere met de engellsche,
efftersom de allerede saadant giort haffuer.
3. For det tredie haffuer wii naadigst effter dieriss vnderdanigste
begieringh beuillget dennom wortt wandtmaggerij vdi forskrefne Kiøbenhaffnn,
huor forre de vnderdanigst same wandtmagerij, berederij och farffuerij
icke alenne schulle wed liige hollde och met guode mestere forsee,
meden och dett same tiid effter anden aff yderste formue met flere
och bedre mestere forbedre, och i synderlighet beflitte sigh fra
allehaande steder vld at bekomme, alle slaugh vilden wahre, klede,
foderdugh, bay, baand och hatte, saa och andett saadant at lade
giørre, saauell aff fremmede som jndlendische vild, och saadanne
wahre for ehn billigh priiss sellge och affhende och met ald fliid
sigh lade were ahnligende, at gott follchis børn, landtzens
indfødde, met saadanne handtwerch det meste mueligt opdragiss.
4. Och efftersom wii for dett fierde, handellen til forfremmelisse,
naadigst haffuer beuillget paa wor egen bekostning walckmølle,
farffuerij, berederij, lackenheldt, rammer och huiss meere till
bereden och farffuen hører at opbygge och forschaffe, saa
och wort eget wandtmagerij, som wii met stor bekostning paa fode
bracht haffuer, til forskrefne kiøbmendt och kremmere, som
udi wor kiøbsted Kiøbenhaffn ehre eller her effter
kommendiss worder, da schulle de deremod tillforplicht were aff
vdlendische wahre till oss at vdgiffue som effterføllger,
aff huertt heltt stycke gement klede, paa otte och fyrre tiffue
siellandsche allen beregnet, at vdgiffue och ehrlegge ehn rix dlr.
in specie eller dess werdtt, aff det finere ehr thou rix dlr. in
specie eller dieriss werdt, aff huert stycke kiersey eller saadanne
wahre, stycket till attan allen, ehn halff ortt, aff bay, stycket
threysindtztiffue allen, ehn ortt, aff jndlendische wahre schulle
de giffue som effterfølger, aff dett klede, som giørriss
aff pommersch eller fiin dansche vld, styckett otte och fyrretiffue
alle beregnett, trey rix ortt, aff det
II s.632
--------------------------------------------------------------------------------
klede eller groffue klede, som giøriss aff gemin dansche
vlld, och hollder otte och fyrretiffue alln, j ort, aff kiersey,
styckett attann allenn, ehn fierdingh ortt, och ehre wii naadigst
icke tillsindtz nogen schraa eller monopolium at tilstede, medenss
det schall were ehn huer friitt for her effter att handle och kiøbe
herudi forskrefne wor kiøbsted Kiøbenhaffn nu som
tillforne, och dersom de end icke j forskrefne klede compagnie wille
indtrede, schall doch wahrene vndiss dennom lige som dett andre
vden byess kiøbmend vndiss och sellgiss, huilcket schall
were for itt billigt kiøb, som compagniet ville antsuare
och were bekiendt.
5. Herforuden wille wii och naadigst hermet icke allenne effter
forskrefne silckehandlere dieriss offuergiffuene vnderdanigste suplicationn
dierriss compagnie priuilegered haffue, medenss och forbudett haffue,
at jngen vdi forskrefne Sielland maa jndføre eller handle
met andet klede end det, som vdi landet giort, indført, farffuet
och bered bliffuer, vnder jndlendische stempell, staall och lodt,
intill wii anderlediss derom tillsigendiss worder, medenss och till
handelenss fortsettningh wille wii naadigst compagniet met ehn summa
pendinge forstrecke, for huilcke pendinge enhuer for siin ahnpart
och der forudenn det gandtske compagnie och handelenss wahre schulle
indstaa. Och schulle saadanne penge dennom vndiss, leffueriss och
regniss effter courrant mynt och dereffter igen annammiss och betallis.
Och wille wii for dett siste om kiøbsuennene, wandtmaggere
och dieriss follck effter fornødenhet naadigst wiidere compagniet
till beste ahnordne, stiffte och paabiude. Thi forbiude wii osv.
Haffniæ 27 septembris anno 1620.
|
|
|