Arkeliet start

WWW Arkeliet

DANSKE INFANTERIUNIFORMER

1699-1712 (del 2)

af Torsten Snorrason


Farveplanche af Søren Henriksen

Infanterifarver 1699-1712

"Farve" angiver regimentsfarve, hvilket dækker ærmeopslag og underfor, samt eventuel krave og knaphuller. Ofte var også benklæder i regimentsfarve. I slutningen af 1600tallet var benklæderne af læder, men disse udskiftes omkring 1700 generelt over hele Europa til klædesbenklæder.
Strømper kunne være i forskellige farver, herunder regimentsfarvede.
Ved en trykt Kongelig Ordonnance af 1701 §4 beordres, at underofficerer, korporaler, tambourer og menige "aus den Mantels aber sollen ihnen so fort Leibrocken gemacht werden umb ihre neue Montierung damit desto besser zu schonen", idet der henvises til Verpflegungs-Ordonnance af 1688.
Terminerne 1701 var 3årige for alt, og der angives til en Rock (kjole): 4 ellen x 2 ellen Lacken (kjolestof) breit, 3 1/4 ellen (fod) Boy (til for) og 3 dusin knapper.
Til en Casaque 5 ellen Lacken og 3 3/4 ellen Boy, samt 1 dusin knapper. Hertil kom 2 hatte, 1 (sabel)gehæng samt patrontaske med remme.
Undermunderingen skulle bestå af et par benklæder lavet af 1 1/4 ellen Lacken med 2 ellen Leinen til underforing. Hertil kom et par strømper, 1 skjorte, 1 halsbind (Halstuch) og et par sko. Alt sidstnævnte havde en termin på 1'/z år. Generelt går der til underofficerers mundering noget mere stof, uden at det dog kan forklares hvorfor. 1707 skulle en komplet uniformsændring frode sted i hele hæren, idet kasak og rock ændres til det mere moderne surtout og kamisol (vest). Surtout ville man normalt opfatte som en enkeltradet kjole, men her skal det nok snarere opfattes som indførelsen af den dobbeltradede kjole. Der er i hvertfald aldrig set noget billedmæssigt bevis for danske enkeltradede infanterikjoler.
Grundfarven forbliver hvidgrå, medens underklæder oftest er i regimentsfarve.
Karrisolen, som ofte blev fremstillet af den gamle, aflagte kjole, ses undertiden i regimentsfarve, hvilken fremkom, når man til fremstillingen anvendte den gamle kjole med foret udad.
Efter indfaldet i Pommern og blokaderne af Stralsund og Wismar 1711 - 1712 var udrustning og uniformer så slidte, at man måtte genudruste hele hæren. Kongen besluttede ved samme lejlighed at ændre hærens grundfarve til rød.
Det blev bestemt, at garderegimenterne, dragonerne, de nationale rytterregimenter (bortset fra 2.Fynske) samt de "ungarske" fodregimenter først skulle have nye overmunderinger, medens de øvrige indtil videre måtte nøjes med nye hatte og undermunderinger.
Af Rostgaards Samlinger, Det Kgl. Bibl., fremgår af uniformsfarvelister fra 1711, at der muligvis allerede da skulle være indført farvede kraver og striber på ærmeopslagene for visse regimenter.
Listerne kan dog også opfattes som oplæg til 1712, hvorfor de springes over her og bringes ved gennemgangen af de røde uniformer, som først gennemførtes fra 1713. En total nyuniformering af hæren tog 3 - 4 år eller mere, hvilket også ses ved de senere uniformsreglementer 1716, 1720 og 1724-28. Bogen var så populær, at den også udkom i en engelsk udgave "Travels Through Denmark and some Parts of Germany", London 1707.
Erindringerne giver et billede af samtidens Danmark og hist og her finder man oplysninger om militære forhold og uniformer. Specielt kan nævnes mønstringsrejsen 1702 i kongens følge og en gennemgang af vor landmilits 1702 p. 353-356.

Farveskema for dansk infanteri 1699 - 1712
Tessin Vaupel Enhed Farve note
1571 688 Drabantgarden karmoisin kjole med blåt 1)
1658/9 600 (S) Fodgarden paille kjole med rødt 2)
1701/14 605 Grenaderkorpset rød kjole med blåt 3)
1659/3 666 (Ø) Dronningens rød kjole med gult 4)
Alle de følgende infanteriregimenter har lysegrålhvide kjoler.
1657/24 609 (Ø) Prins Christian mørkerød 5)
1658/8 637 (Ø+S) Prins Georg orange 6)
1657/32 627 (Ø+S) Prins Carl gul 7)
1627/19 620 (Ø+S) Sjællandske mørkeblå 8)
1678/12 548 (Ø) Jyske rød 9)
1679/3 615 (S) Fynske grøn 10)
1683/4 626 Schacks feuille morte 11)
    Schw~l fra 1701    
    Hessen-Phillipstal fra 1704    
    Zeppelin fra 1710    
1682 632 (Ø) Marine grå 12)
1675/19 692 (S) Oldenborgske Bataljon muscus 13)
1701/3 637 (Ø) 1.Infanteriregiment lyseblå 14)
1701/4 702 (Ø) 2.Infantenregiment blå 14)
1701/6 703 (Ø) 3.Infanteriregiment gul 14)
1701/2 704 (Ø) 4.Infanteriregiment rød 14)
1702/2 704/590 (Ø) von Endens Bataljon ukendt 15)
1703 704/590 (Ø) von Malzahns Bataljon blå 16)
1702/3 702 (S) Wilrtemberg-Öels blå 17)
1710/2 704 Hansens rød 18)
1710/3 704 Baartig (I) rød 19)
1711 705 von Callenbergs Bataljon ukendt 20)
1712 705 von Kleppings Bataljon rød 21)
Regimenter mærket med (S) var helt eller delvist i sømagternes (England og Holland) tjeneste og mærket med (Ø) i østrigsk tjeneste. Det formodes, at regimenterne i udenlandsk tjeneste bibeholdt de danske regimentsfarver, men eventuelt ændrede uniformssnittet til et mere moderne i lokalt snit
Således lader regimenterne på vej til Østrig deres kasakker omsy til surtouts efter østrigsk model.
Officerer, der gjorde tjeneste i hollandsk sold, skulle bære orange skærf over skulderen.


Vrigny
I noterne til de enkelte regimenter henvises ofte til navnet "Vrigny".
Lacombe de Vrigny var sekretær hos den engelske gesandt i Danmark. Efter opholdet her beskrev han sine oplevelser og indtryk i nogle stadig læseværdige erindringer: "Relation en forme de journal, dun Voyage fait en Dannemart, å la suite de Monsieur 1'Envoye d'Angleterre", Rotterdam 1706.

Noter
1. Drabantgarden
Små figurer af drabanter kan findes på forskellige kroningsbilleder og et billede af Christian 5 i Højesteret. Indtrykket er store røde kasakker, og en rød kjole med blå ærmeopslag. På kasakken C5 i guld.
Uniformen under Frederik 4 må antages være lig drabanten hos W orgewitz 1728.
Korpset blev nærmest udslettet i slaget ved Helsingborg 1710, hvor drabanterne, som alle var veltjente officerer, gjorde en meget heltemodig indsats ved forskellige linieinfanteriregimenter.
Styrken var på 57 mand: 1 hauptmand (oberst), 2 førere, 2 underførere, 50 drabanter, 1 regimentskvartermester og 1 auditør.
Drabantgarden var udrustet med geværer, som benyttedes ved parader samt under marchen til og fra vagttjeneste. Partisanen blev kun anvendt under selve vagttjenestens udførelse.

2. Fodgarden
I reglementet 1699 står "Hertil røde kasakker med gult under, og C5 på venstre bryst." Kasak andres til surtout 2. august 1702. Kasak var indført i stedet for "pierock" ved befaling af 7.februar 1683.
Uniformen har utvivlsomt faet F4 som mærke i stedet for C5 på kasakkerne ved tronskiftet eller i det mindste til salvingen 1701.
I 1707 fik officerer igen (en) rød uniform, der i øvrigt menes (kun) at have været båret, når officererne mødte ved hoffet. Det tillades officererne toldfrit at indføre 280 alen ponceau klæde, 270 alen ponceau chabry, 110 alen paille klæde, 40 par ponceau strømper, 16 pund guldgaloner til chamering og indfatning, 12 pund guldtrekorder, 130 dusin sølvknapper til casaquen (?) og 130 dusin camisolknapper. (Kilde: Andrup, som har det fra Löwenskiold p. 165. Meddelelsen er fra 20.september 1707.)
Samtidig angives sølvgaloner for underofficerer, og hoboister samt spillemænd uniformeret "som hofliberiet". Hvilke farver hofliberiet havde på den tid, har det desværre ikke været muligt at få oplyst Men antageligvis var farverne rødhvid-blå.
P. Kannik har i "Livgardens Historie" afbilledet en officer i rød kjole med rige sølvbroderier i et tremmesystem og med hvidt skærf. Figuren har han antageligvis kopieret efter 'Valdemar Møllers store uniformsværk på Tøjhuset. Originalkilden er ubekendt, men Møller plejer at være troværdig. Lignende tremmeværk i guld eller sølv ses også for officerer fra Frankrig, England og Brandenburg.
Menige gardere vises i flere regimentsværker i gul kjole med rødt "tremmeværk" på brystet. Et sådant "tremmeværk" fandtes måske for visse samtidige franske garderegimenter og kan selvfølgelig være kopieret her til lands efter Christian 5s besøg hos Ludvig 14.
Men mere sandsynligt er, at det er en misopfattelse af, hvad der skulle være røde knaphulsforstærkninger. Men under alle omstændigheder er der for fa "tremmer" på de forskellige rekonstruktioner, idet der gerne skulle være 11, da kjolen for gardere og almindelige infaterister var ens.

3. Grenaderkorpset
Grundstammen i regimentets 12 kompagnier dannedes af grenaderkompagnierne fra de hvervede regimenter.
Korpsets første uniformsfarver er ikke kendt, men kan have været rød med gule opslag, især hvis man tænker på nedenstående beretning om de forgyldte grenaderhuer. Et Reskript af 20.april 1706 angiver, at korpsets knapper skulle forfærdiges af guldsmedene i København, selv om lødigheden var ulovlig lav efter laugsartiklerne.
Grenaderkorpset blev udrustet med sabler (Ordre af 29.maj 1702) efter ønske af oberst Eickstedt, efter 2 kompagnier havde været udlånt til Fodgarden, hvorfra de var returneret udrustet med sabler. Samtidig bestemtes det, at underofficerer, hoboister. regimentstambouren og gevaldigeren skulle bære "lue-forgyldte degener", infanterikårder.
Korpset normeredes 29.januar 1708 med højrøde surtouts ined lyseblåt for. Terminen var 2 år. Regimentet fik de nye uniformer i 1709, røde med sølvgaloner om knaphuller og langs alle sømmene.
En samtidig taler med begejstring om de pragtfulde uniformer, som disse grenaderer fik 1709 (?), "altså på en tid hvor krigen med Sverige stod for døren", som det forarget udtrykkes. Han siger, "at grenaderhuerne var ægte forgyldte og at prisen for hver af dem løb op til 12 rdl." (Sutem, ",WC Samlinger", bd.II, p.7. ifgl. E.Hohn: "Danmark-Norges Historie 1660 -1720", bd.11, p.257): "især var hans (Frederik 4s) grenaderer berømte. Det gjorde et imponerende indtryk, når de med dragen klinge stode vagt ved dørene på slottets gange i deres røde kjoler, med brede sølvgaloner om knaphullerne, med deres sølvbesatte bandolerer af gult fløjl og deres ægte forgyldte grenaderhuer, hvoraf hver enkelt havde en værdi af 2 tdr. rug; hele regimentets oprettelse, 1300 mand, kostede 40.000 rdl., og det var det samme år, som der var misvækst i landet. (F. Rist: "Fra Siovlettiden", p.227. efter Riegels, "Frederik 4s historie", bd.I1. p.47, Meyer: "Fredensborg", p.61 og "Sutems Nye Samlinger" bd.Il p.9.) Det har desværre endnu ikke været muligt at finde originalkilden.
Farveillustrationen i Vaupel er en rekonstruktion efter de sort-hvide stik i
"Traur-Rde welche Bey des Hochgebohrnen Herrn Christian Güldenleu - Leich-begängniss - gehalten worden", København 1709. (Kobberstikkene er stukket af Andreas Reinhardt 1704-1707 efter skitser af Gottfried Fuchs.)
Et af stikkene viser Gyldenløves (Christian 5s halvbroder) begravelsesoptog passere forbi Charlottenborg 1703, og man ser her blandt andet grenaderer gå omkring katafalken. Bemærkelsesværdige er de spidse ærmeopslag.
Koloreringen hos Vaupel har kunstneren F.C. Lund antageligvis gjort efter normeringen 1708, men har øjensynlig ikke kendt beskrivelsen af forgyldte grenaderhuer og gule sølvbesatte bandolerer.

4. Dronningens Livregiment
"Bærer også kasakker", står der i reglementet af 1699.
Hos Vrigny under datoen 1 l.juli 1702 nævnes, hvorledes regimentet passerede revy med 500 mand. "Uniformen rød med gult. Såvel ærmeopslag på kjolen samt kappekraver (kraven på kasakken) er af gult plyds. Også grenaderhuerne var af gult plyds, men med en sort fløjlsfront forsynet med sølvbroderier, og midt på (stod) i sølv: "La Reine" (Dronningen).
Regimentsnavnet "Dronningen" angives hos Vrignys naturligvis som "la Reine", idet hans tekst er fransk, men i virkeligheden må der have stået enten "Dronningen" eller "Königin". Den tyske version lyder mest naturlig, selv om der argumenteres modsat af Scheunchen, idet han mener, "at regimentet altid har haft en særlig fransk tilknytning" - hvilket må være en noget personlig opfattelse.
"Officererne var klædt i skarlagen og med hvide strømper. Hatte med hvide fjer, og hvidt silkeskærf (om livet)."
Grenaderhuer af mitretypen nævnes også i en anden samtidig beskrivelse fra juni 1705 for den bataljon, der var sendt til Østrig. Her beskrives huerne ved en troppeparade som "i rødt fløjl med gult skilt, og bagpå var navnet "Dronningen" broderet i sølv." Stavemåden muligvis dank, da det var den østrigske kejserinde selv, der spurgte en dansk udsending, hvad påskriften betød. Havde den været på tysk eller fransk, må man formode, at kejserinden selv havde kunnet forstå ordet.
Knapper af messing.
Regimentet beskrives ved Gadebusch 1712, som iført "både røde, blå (svenske) og grå uniformer, ja der fandtes kjoler med 40 brogede lapper". Munderingsforholdene var så ringe, at regimentet var nødsaget til at afklæde den ene bataljon og lade den blive i kvartererne, således at den anden bare nogenlunde påklædt kunne deltage i slaget.

5. Prins Christians Regiment
"Bærer også kasak" (1699).
Skiftede ved tronskiftet 1699 navn fra Prins Frederik til Regiment Kronprint Kaldes undertiden også Regiment Prins Christian.
Vrigny nævner den 13.juli 1702 regimentet Prins Christian, som tilhørende brigader Cragg (Kragh), og angiver: "De menige er iklædt jerngråt med rødt og har kapper ("rnanteaus" - overkapper. Skal vel

Gardeofficerer med Gyldenløves låste. De sorte flor og skærf er sørgeflor. forstås som kasakker) i samme farve. Også officererne har samme farver, udover for og skærf. Strømper røde. Grenadererne, som kun udgør dele af kompagnierne, havde huer helt af pelsværk, som "så godt ud".
I Østrig angives regimentet med grenaderklædeshuer med regimentsnavnet broderet bagpå

6. Prins Georgs Regiment
I flere trykte værker angives regimentet galt som med grønne kjoler. Dette kommer fra en fejllæsning gjort af Vaupels bogtrykker mod den gode, gamle obersts håndskrift.
Fejlen findes også i andre regimentssammenhænge i Vaupels uniformsfarvebeskrivelser, hvor der forveksles til stålgrøn i stedet for stålgrå.

7. Prins Carts Regiment
"Både kjole og kasak" (1699).
Her synes man ikke at have faet skiftet alle pierockene ud endnu.
Vrigny skriver under den 7.juli 1702 "Rendsborg. Udenfor byen så vi et regiment nye dragoner (Wtirtemberg-Öels) oprettet af oberst Bonart. Det skulle bestå af 1000 mand i 10 kompagnier, men kun halvdelen var blevet hvervet. Det var iklædt hvidt med gule opslag. Denne farveoplysning stemmer ikke med hvervepatentet for Wirrtemberg-Öels Dragoner i Rigsarkivet, idet der her angives blå kjole med røde opslag. Dette synes også rigtigere for dragoner, idet den hvide farve var infanteriets, medens de farvede kjoler var dragonernes kendetegn.
Det kan være en forveksling med Regimentet Prins Carl, der garnisonerede omkring Itzehoe.

8. Sjællandske Regiment
"Både kjole og kasak" (1699).
Ved ordre nr. 191/1707 angives messingknapper og blå uld til knaphuller, samt blå bukser og strømper.

9. Jyske Regiment
"Både kjole og kasak" (1699).
Regimentet nævnes af Vrigny, under 10.juli 1702, som klædt helt i hvidt med rødt og med samme overkjole. Røde strømper og sort halsbind. Sorte hatte med tresser af rød og hvid uld, og en kokarde i samme farver ("merre galon"). 10. Fynske Regiment Nævnes hos Vrigny, under 20.juli 1702, som anført af brigader Schonenfeldt Vrigny skriver. "Deres uniformer glædede mig især. Gråhvide med grønt for. "Des bas" grønt ("det nedre" eller underklæderne, skal vel her opfattes som vest og benklæder, og måske også strømper), rød krave. Hattene havde guldsnor og en grøn og hvid kokarde. Alle havde hvidgrå kapper (manteau) med grønt for, næsten som bønder, og de virkede, som skulle de lige på jagt. Officererne havde kjoler (justeaucorps) i gråhvidt, alle ens og med vest i samme farve og med guldgaloner. Deres ("des bas") underklæder var grønne."

11. Schacks Regiment
Den blå farve, som angives hos Vaupel, er vist en sammenblanden mellem bataljonerne i anledning af sammenlægningen med Sjællandske Regiment 1714. Reglementet 1699 angiver feville morte - "stærk gul".

12. Marineregimentet
I perioden 1691 til 1695 var regimentsfarven hvid, derefter lysgrå. Se iøvrigt "Postmesteren i Malmø 1710" nedenfor, som kunne tyde på en uniformsændring. 13. Oldenborgske
Scheunchen angiver blå, antageligvis fra Vaupel. Reglementet 1699 angiver muscus.

14. Ungarske Regimenter
(1., 2., 3., og 4. Infanteriregiment) Farverne under tjenesten i Østrig kendes ikke, men må der formodes at have været som gengivet i specifikationen juli nr. 134/1709 (som ikke stemmer overens med Generalstabens Bd.III, p.56, der iøvrigt også angiver regimentscheferne fordelt anderledes) med overskriften "Nyuniformeringen af de fra Ungarn kommende Tropper 1709". Alle i lysegrå kjoler med følgende underfor:

1. Regiment blåt og med krave.
2. - (Kragh) blåt (3?)
3. - (Rausch) gult (4?)
4. - (Wittenau) rød (2?)

Tallene i parantes angiver Generalstabens opfattelse, og man bliver ikke klogere ved at sammenholde med 1712.
Vaupel angiver lyseblå for 1.Regiment, som ikke måtte deltage ved Helsingborg 1710, da Frederik 4 mente "at det indkøbte regimentsklæde var i en forkert nuance", en detalje kongen måske har fortrudt kort derefter.

15. von Endens Bataljon
Bataljonen var hvervet i Oldenborg 1703 (1702?) som en del af kontingentet til Østrig. I Tyrol blev den forstærket med K.G.Malzahns Bataljon og enheden derefter benævnt 4.Infanteriregiment.

16. von Malzahns Bataljon
Bataljonen blev købt fra Mecklenburg ved aftale af 23. april 1703, og skulle bestå af 5 kompagnier, hver på 100 mand. De marcherede til Böhmen og blev indsat i området Passau-Schänding.
1704 blev de sendt til Wien, for at deltage i kampene mod de ungarske oprørere. Natten til 27.maj 1704 blev enheden overfaldet og fuldstændig revet op, hvorefter resterne blev stukket ind i 4. Regiment.
Chef var oberstløjtnant Karl Gustav von Malzahn, der endte sin danske karriere som generalmajor. Han fik sin afsked 27.september 1709, efter at have været kommandør for Fodgarden.
Bataljonens farver er beskrevet af G.Tessin: "Mecklenburgische Uniformen von 1718", Zeitschrift für Heereskunde nr. 289, p.80-85. Maj juni 1980.
1701: lysegrå (ufarvet uld) med blåt for og opslag, kappen ligeledes. Læderbukser og blå strømper.
1702 ombyttes læderbenklæderne for tropperne i hollandsk tjeneste til blå klædesbenklæder. Samtidig indføres blå kamisoler. Messingknapper på kjole og kamisol. Knapperne på "Mänteln" og kasakker overtrukket med stof.
Underofficerer havde som distinktion sølvknap på hatten og sølvtresser af forskellig bredde efter grad.
Tessin antager, at der ikke var grenaderer ved Malzahns bataljon.
Grenaderhuerne for den del af regimentet, der kom i hollandsk tjeneste (disse oplysninger vedrører altså ikke 'direkte tropperoe i dansk tjeneste), var efter hollandsk mønster. For de menige
med generalløjtnant v.Schwerins navn på skiltet og i midten hertugen af Mecklenburgs våben.
Grenaderhuerne for officerer og underofficerer havde kun det hertugelige våben (1702). Når denne oplysning er taget med, er det for at illustrere noget almindeligt på den tid, nemlig en forskel på hueudsmykningen mellem mandskab og befalingsmænd, ikke kun i kostbarhed men også i udseende.

17. WiIrtemberg-Öels
Regimentsfarven angives i Kapitulationen af 22.oktober 1701 som både livkjole og kasak af hvidgråt klæde forsynet med blåt underfor af boy. Hertil nævnes uden farveangivelse benklæder, hat, sko og strømper, skjorter, halsklude og et par læderhandsker.
Underofficerer var bevæbnet med
kortgevær og degen (infanterikårde), medens de menige og tømmermænd havde 14 lødige geværer, en kort bajonet og infanterikårde med jernfæste. Gehæng med 2 lommer til henholdsvis bajonet og kårde. Regimentet blev forsynet med 8 faner til 10 kompagnier, hvilket tyder på 2 grenaderkompagnier, uden dog at disse eller deres udrustning nævnes i kapitulationen.

18. Hansens Regiment
Generalstaben bd.III, p.38 angiver 22. april 1710 hvidgrå kamisol og surtout med rødt for, samt røde benklæder og strømper. Hat med ulden snor og kokarde. Scheunchen angiver 1710 røde opslag med blå stribe.
Om chefen Jakob Hansen og hans for officerskorpsets tidstypiske, men fuldt accepterede økonomiske svindlerier, se "Museum" 1896 II, p. 334-61.

19. Baartigs Regiment
Oprettet II. marts 1710 med 2 bataljoner, men nåede aldrig op på mere end en bataljon.
Scheunchen angiver 1710 røde opslag med blå stribe.
Ifgl. Krigskollegiet. Indk. sager. Capitulation af 7.september 1709 angives for menige og underofficerer: "surtout hvidgrå besat med bredskåret galon, camisol hvidgrå, røde benklæder og strømper, hatte med kokarde og uldsnor".

20. von Callenbergs Bataljon
Hvervet i Westphalen 1711 og 25.april 1713 indlemmet i 4.Infanteriregiment.

21. von Kleppings Bataljon
Bataljonen blev benyttet til forstærkning af andre bestående regimenter.
Den blev købt fuldt udrustet af hertugen af Sachsen-Meiningen 1712 og hvervet i Westfalen 1711. Resterne indlemmet 25.april 1713 i 4.Infanteriregiment.
Uniform: hvide kjoler og kamisoler med rødt for og besætning. Røde benklæder og strømper. (Skrivelse fra Klepping til Scholten 28.februar 1712.)

Landmilits 1701-1712
Tessin Vaupel Regiment Farve note
1701/15 698 Østsjællandske vinrød  
1701/16 699 Vestsjællandske orange  
1701/17 699 Fynske zinober 1)
1701/18 700 Ålborgske lysebrun  
1701/19 700 Arhusiske blå  
1701/20 701 Riberske lysegrøn  
1701/21 701 Viborgske gul  
1704/3 701 Oldenborgske rød(brun?) brun  

Nationalregimenter (Landmilits) oprettet 1701 - 1704
Egentlig var regimenterne med deres lidt bedrøvelige træning og udrustning blot tiltænkt rollen som fæstningstropper og soldateske (besætning på flåden under krig som marineinfanteri).
Alligevel kom de, som det også skete under Skånske Krig, til at gøre tjeneste på lige fod med de hvervede, og gjorde ofte lige så god fyldest.
Men tjenesten var ikke ligefrem populær, idet befolkningen ikke havde glemt, hvorledes Christian 5s løfter til nationalmilitsen var blevet brudt på det skammeligste, og at flere af regimenterne senere var sendt i udenlandsk tjeneste mod betaling.
Alle bar lysegrå kjoler med regimentsfarvede opslag.
Kamisoler blev først udleveret, hvis enhederne skulle i felten. Disse bondesoldater tog ved den almindelige træning efter kirkegang blot kjolen over deres ofte farverige bondekofter.
Det er antageligvis derfor, at figurerne i loftet på Rosenborg og tegningerne af Worgewitz 1728 viser Landmilitsen med tilknappede lukkede kjoler.
Efter det uheldige slag ved Helsingborg 1710 var mandskabsmangelen ved de hvervede regimenter så katastrofal, at man måtte forstærke disse med mandskab, som ellers var tiltænkt Nationalregimenterne. Folkene blev beordret til at møde med grå vadmelskjole, trøje, skindbukser, sko og strømper, så behøvede man blot at sætte et par farvede ærmeopslag på og uniformeringen var i orden.

 
Officer fra Gardes Frangaises 1695-1700. På denne tegning ses, hvor Ug danske uniformer var de fianske, når man sammenligner med W. Møllers og P. Kanniks officerer fra den danske Fodgarde i samme tidsrum. Kilden til de to sidstes tegninger er vist Gyldenløves bergravelse. Tegning fra "Sabretache" 1987/90 af E. Lelii evre.

Note 1. Fynske Nationalregiment
Vrigny angiver p.353 fra en mønstring den 19.juni 1702, "at regimentet var iklædt jerngråt med rødt for. Hattene var kantet med rødt og havde røde kokarder. Strømperne var rødstribede på siderne og bagpå (havde sviklers ?). Det så smukt ud. Der var kun en fane pr. bataillon".

 

Klikk for å se et større bilde
Dette er den eneste virkelig gode afbildning af dansk infanteri fra 1700-1712, og figurerne måler hver godt 2 m i højden! Samtidig er det en af europal meget få nøjagtige gengivelser af samtidens uniformer.
Denne del af loftsudsmykningen på Rosenborg er skabt for mindes oprettelsen af landmilitsen 1702-1704. Oprindelig skulle det have været et maleri med samme motiv udført af le Coffie, som blev betalt derfor i 1706, men dette ændredes i stedet til et stukloft. Størsteparten skabtes af Frans Biener fra efteråret 1706, medens de 5 bageste figurer er udført af en Leonhard Schwabe.
Desværre har det ikke været muligt at finde en ordentlig fotogengivelse, som yder de mange fine detaljer retfærdighed, lige som der tilsyneladende heller aldrig er lavet en nøjagtig tegning af hele tiisen, hvorfor interesserede selv må begive sig til slottet og studere udsmykningen nærmere.
Forrest står en officer (kaptajn) med pique, og man bemærker hans fjer om hattekransen, kokarden, knappernes fordeling (1:2:3) og måden skærfet er bundet om livet. I følge Rosenborg så man ved den seneste restaurering, at officeren under kjolen bar ringkrave med dobbeltmonogrammet F4.
Bag ham står en officer med fane (fændrik) og lige bag ham, ses hovedet af en underofficer bevæbnet med hellebard.
De menige synes opstillet på fire geledder. Alle med tilknappet kjole, som det var almindeligt for landmilitsen, når de ikke havde fået udleveret kamisoler og i stedet bar bondekofter. Geværerne har alle løsthængende rem, som det skulle være på den tid, og gehænget er uden bæltespænde. Alle har de store kokarder.
I tredje geled ser man som 3. figur en tambour. Placeringen der er nok mere gjort af praktiske kunstneriske årsager, idet han ellers skulle stå på fløjen af første geled. Hans eneste kjoleudsmykning synes at være en halskrave. Den sidste figur er en officer, tilsyneladende uden pique.

klikk på bildene for å se en større versjon.


Klikk for å se et større bilde

Klikk for å se et større bilde


Figurer til perioden
A. Kühn (Hellenstall 10a, 8218 Hinterwössen, Tyskland) har udgivet en samlet liste over periodens flade 30 mm.
Af de mere kendte serier kan nævnes Neckels "Das Heer des Blauen König" tegnet af A. Hoffmann og Mignotfigurerne tegnet af Rousselot.
Formene til de sidste tilhører i dag Kulmbach-Museet og afstøbes vist kun for venner, ikke kommercielt.
Bretegnier, Boverat, Ochel, Heinrichsen, Golberg, Maier og Wagner er andre navne, som automatisk dukker op i erindringen, når man tænker på perioden.
Rundmassive findes selvfølgelig også, både som 25 mm og 54 mm, men ikke i noget større antal, da der ikke er udgivet så meget uniformsmateriale om perioden 1700-1720, ja så maler og samler folk mere Napoleonstiden, skønt 1700tallet er mindst lige så farverigt.
I 30 mm er der den meget smukke Karoliner-serie udført af Holger Eriksson, specielt kendt for sine charmerende beredne typer. Figurerne forhandles i dag gennem Tradition, Scandinavia. De kan nemt bemales som danske.
Der er flere ganske udmærkede krigsspilsfigurer af danskere 1700-1720, f eks. hos Minifigs.

 
Foto Rosenborg.