DANSKE INFANTERIUNIFORMER
1699-1712 (del 2)
af Torsten Snorrason
Infanterifarver 1699-1712
"Farve" angiver regimentsfarve, hvilket dækker ærmeopslag
og underfor, samt eventuel krave og knaphuller. Ofte var også benklæder
i regimentsfarve. I slutningen af 1600tallet var benklæderne af
læder, men disse udskiftes omkring 1700 generelt over hele Europa
til klædesbenklæder.
Strømper kunne være i forskellige farver, herunder regimentsfarvede.
Ved en trykt Kongelig Ordonnance af 1701 §4 beordres, at underofficerer,
korporaler, tambourer og menige "aus den Mantels aber sollen ihnen
so fort Leibrocken gemacht werden umb ihre neue Montierung damit desto
besser zu schonen", idet der henvises til Verpflegungs-Ordonnance
af 1688.
Terminerne 1701 var 3årige for alt, og der angives til en Rock (kjole):
4 ellen x 2 ellen Lacken (kjolestof) breit, 3 1/4 ellen (fod) Boy (til
for) og 3 dusin knapper.
Til en Casaque 5 ellen Lacken og 3 3/4 ellen Boy, samt 1 dusin knapper.
Hertil kom 2 hatte, 1 (sabel)gehæng samt patrontaske med remme.
Undermunderingen skulle bestå af et par benklæder lavet af
1 1/4 ellen Lacken med 2 ellen Leinen til underforing. Hertil kom et par
strømper, 1 skjorte, 1 halsbind (Halstuch) og et par sko. Alt sidstnævnte
havde en termin på 1'/z år. Generelt går der til underofficerers
mundering noget mere stof, uden at det dog kan forklares hvorfor. 1707
skulle en komplet uniformsændring frode sted i hele hæren,
idet kasak og rock ændres til det mere moderne surtout og kamisol
(vest). Surtout ville man normalt opfatte som en enkeltradet kjole, men
her skal det nok snarere opfattes som indførelsen af den dobbeltradede
kjole. Der er i hvertfald aldrig set noget billedmæssigt bevis for
danske enkeltradede infanterikjoler.
Grundfarven forbliver hvidgrå, medens underklæder oftest er
i regimentsfarve.
Karrisolen, som ofte blev fremstillet af den gamle, aflagte kjole, ses
undertiden i regimentsfarve, hvilken fremkom, når man til fremstillingen
anvendte den gamle kjole med foret udad.
Efter indfaldet i Pommern og blokaderne af Stralsund og Wismar 1711 -
1712 var udrustning og uniformer så slidte, at man måtte genudruste
hele hæren. Kongen besluttede ved samme lejlighed at ændre
hærens grundfarve til rød.
Det blev bestemt, at garderegimenterne, dragonerne, de nationale rytterregimenter
(bortset fra 2.Fynske) samt de "ungarske" fodregimenter først
skulle have nye overmunderinger, medens de øvrige indtil videre
måtte nøjes med nye hatte og undermunderinger.
Af Rostgaards Samlinger, Det Kgl. Bibl., fremgår af uniformsfarvelister
fra 1711, at der muligvis allerede da skulle være indført
farvede kraver og striber på ærmeopslagene for visse regimenter.
Listerne kan dog også opfattes som oplæg til 1712, hvorfor
de springes over her og bringes ved gennemgangen af de røde uniformer,
som først gennemførtes fra 1713. En total nyuniformering
af hæren tog 3 - 4 år eller mere, hvilket også ses ved
de senere uniformsreglementer 1716, 1720 og 1724-28. Bogen var så
populær, at den også udkom i en engelsk udgave "Travels
Through Denmark and some Parts of Germany", London 1707.
Erindringerne giver et billede af samtidens Danmark og hist og her finder
man oplysninger om militære forhold og uniformer. Specielt kan nævnes
mønstringsrejsen 1702 i kongens følge og en gennemgang af
vor landmilits 1702 p. 353-356.
| Farveskema for dansk infanteri 1699 - 1712 | ||||
| Tessin | Vaupel | Enhed | Farve | note |
| 1571 | 688 | Drabantgarden | karmoisin kjole med blåt | 1) |
| 1658/9 | 600 | (S) Fodgarden | paille kjole med rødt | 2) |
| 1701/14 | 605 | Grenaderkorpset | rød kjole med blåt | 3) |
| 1659/3 | 666 | (Ø) Dronningens | rød kjole med gult | 4) |
| Alle de følgende infanteriregimenter har lysegrålhvide kjoler. | ||||
| 1657/24 | 609 | (Ø) Prins Christian | mørkerød | 5) |
| 1658/8 | 637 | (Ø+S) Prins Georg | orange | 6) |
| 1657/32 | 627 | (Ø+S) Prins Carl | gul | 7) |
| 1627/19 | 620 | (Ø+S) Sjællandske | mørkeblå | 8) |
| 1678/12 | 548 | (Ø) Jyske | rød | 9) |
| 1679/3 | 615 | (S) Fynske | grøn | 10) |
| 1683/4 | 626 | Schacks | feuille morte | 11) |
| Schw~l fra 1701 | ||||
| Hessen-Phillipstal fra 1704 | ||||
| Zeppelin fra 1710 | ||||
| 1682 | 632 | (Ø) Marine | grå | 12) |
| 1675/19 | 692 | (S) Oldenborgske Bataljon | muscus | 13) |
| 1701/3 | 637 | (Ø) 1.Infanteriregiment | lyseblå | 14) |
| 1701/4 | 702 | (Ø) 2.Infantenregiment | blå | 14) |
| 1701/6 | 703 | (Ø) 3.Infanteriregiment | gul | 14) |
| 1701/2 | 704 | (Ø) 4.Infanteriregiment | rød | 14) |
| 1702/2 | 704/590 | (Ø) von Endens Bataljon | ukendt | 15) |
| 1703 | 704/590 | (Ø) von Malzahns Bataljon | blå | 16) |
| 1702/3 | 702 | (S) Wilrtemberg-Öels | blå | 17) |
| 1710/2 | 704 | Hansens | rød | 18) |
| 1710/3 | 704 | Baartig (I) | rød | 19) |
| 1711 | 705 | von Callenbergs Bataljon | ukendt | 20) |
| 1712 | 705 | von Kleppings Bataljon | rød | 21) |
| Regimenter mærket med (S) var helt eller delvist
i sømagternes (England og Holland) tjeneste og mærket
med (Ø) i østrigsk tjeneste. Det formodes, at regimenterne
i udenlandsk tjeneste bibeholdt de danske regimentsfarver, men eventuelt
ændrede uniformssnittet til et mere moderne i lokalt snit Således lader regimenterne på vej til Østrig deres kasakker omsy til surtouts efter østrigsk model. Officerer, der gjorde tjeneste i hollandsk sold, skulle bære orange skærf over skulderen. |
||||
Vrigny
I noterne til de enkelte regimenter henvises ofte til navnet "Vrigny".
Lacombe de Vrigny var sekretær hos den engelske gesandt i Danmark.
Efter opholdet her beskrev han sine oplevelser og indtryk i nogle stadig
læseværdige erindringer: "Relation en forme de journal,
dun Voyage fait en Dannemart, å la suite de Monsieur 1'Envoye d'Angleterre",
Rotterdam 1706.
Noter
1. Drabantgarden
Små figurer af drabanter kan findes på forskellige kroningsbilleder
og et billede af Christian 5 i Højesteret. Indtrykket er store
røde kasakker, og en rød kjole med blå ærmeopslag.
På kasakken C5 i guld.
Uniformen under Frederik 4 må antages være lig drabanten hos
W orgewitz 1728.
Korpset blev nærmest udslettet i slaget ved Helsingborg 1710, hvor
drabanterne, som alle var veltjente officerer, gjorde en meget heltemodig
indsats ved forskellige linieinfanteriregimenter.
Styrken var på 57 mand: 1 hauptmand (oberst), 2 førere, 2
underførere, 50 drabanter, 1 regimentskvartermester og 1 auditør.
Drabantgarden var udrustet med geværer, som benyttedes ved parader
samt under marchen til og fra vagttjeneste. Partisanen blev kun anvendt
under selve vagttjenestens udførelse.
2. Fodgarden
I reglementet 1699 står "Hertil røde kasakker med gult
under, og C5 på venstre bryst." Kasak andres til surtout 2.
august 1702. Kasak var indført i stedet for "pierock"
ved befaling af 7.februar 1683.
Uniformen har utvivlsomt faet F4 som mærke i stedet for C5 på
kasakkerne ved tronskiftet eller i det mindste til salvingen 1701.
I 1707 fik officerer igen (en) rød uniform, der i øvrigt
menes (kun) at have været båret, når officererne mødte
ved hoffet. Det tillades officererne toldfrit at indføre 280 alen
ponceau klæde, 270 alen ponceau chabry, 110 alen paille klæde,
40 par ponceau strømper, 16 pund guldgaloner til chamering og indfatning,
12 pund guldtrekorder, 130 dusin sølvknapper til casaquen (?) og
130 dusin camisolknapper. (Kilde: Andrup, som har det fra Löwenskiold
p. 165. Meddelelsen er fra 20.september 1707.)
Samtidig angives sølvgaloner for underofficerer, og hoboister samt
spillemænd uniformeret "som hofliberiet". Hvilke farver
hofliberiet havde på den tid, har det desværre ikke været
muligt at få oplyst Men antageligvis var farverne rødhvid-blå.
P. Kannik har i "Livgardens Historie" afbilledet en officer
i rød kjole med rige sølvbroderier i et tremmesystem og
med hvidt skærf. Figuren har han antageligvis kopieret efter 'Valdemar
Møllers store uniformsværk på Tøjhuset. Originalkilden
er ubekendt, men Møller plejer at være troværdig. Lignende
tremmeværk i guld eller sølv ses også for officerer
fra Frankrig, England og Brandenburg.
Menige gardere vises i flere regimentsværker i gul kjole med rødt
"tremmeværk" på brystet. Et sådant "tremmeværk"
fandtes måske for visse samtidige franske garderegimenter og kan
selvfølgelig være kopieret her til lands efter Christian
5s besøg hos Ludvig 14.
Men mere sandsynligt er, at det er en misopfattelse af, hvad der skulle
være røde knaphulsforstærkninger. Men under alle omstændigheder
er der for fa "tremmer" på de forskellige rekonstruktioner,
idet der gerne skulle være 11, da kjolen for gardere og almindelige
infaterister var ens.
3. Grenaderkorpset
Grundstammen i regimentets 12 kompagnier dannedes af grenaderkompagnierne
fra de hvervede regimenter.
Korpsets første uniformsfarver er ikke kendt, men kan have været
rød med gule opslag, især hvis man tænker på
nedenstående beretning om de forgyldte grenaderhuer. Et Reskript
af 20.april 1706 angiver, at korpsets knapper skulle forfærdiges
af guldsmedene i København, selv om lødigheden var ulovlig
lav efter laugsartiklerne.
Grenaderkorpset blev udrustet med sabler (Ordre af 29.maj 1702) efter
ønske af oberst Eickstedt, efter 2 kompagnier havde været
udlånt til Fodgarden, hvorfra de var returneret udrustet med sabler.
Samtidig bestemtes det, at underofficerer, hoboister. regimentstambouren
og gevaldigeren skulle bære "lue-forgyldte degener", infanterikårder.
Korpset normeredes 29.januar 1708 med højrøde surtouts ined
lyseblåt for. Terminen var 2 år. Regimentet fik de nye uniformer
i 1709, røde med sølvgaloner om knaphuller og langs alle
sømmene.
En samtidig taler med begejstring om de pragtfulde uniformer, som disse
grenaderer fik 1709 (?), "altså på en tid hvor krigen
med Sverige stod for døren", som det forarget udtrykkes. Han
siger, "at grenaderhuerne var ægte forgyldte og at prisen for
hver af dem løb op til 12 rdl." (Sutem, ",WC Samlinger",
bd.II, p.7. ifgl. E.Hohn: "Danmark-Norges Historie 1660 -1720",
bd.11, p.257): "især var hans (Frederik 4s) grenaderer berømte.
Det gjorde et imponerende indtryk, når de med dragen klinge stode
vagt ved dørene på slottets gange i deres røde kjoler,
med brede sølvgaloner om knaphullerne, med deres sølvbesatte
bandolerer af gult fløjl og deres ægte forgyldte grenaderhuer,
hvoraf hver enkelt havde en værdi af 2 tdr. rug; hele regimentets
oprettelse, 1300 mand, kostede 40.000 rdl., og det var det samme år,
som der var misvækst i landet. (F. Rist: "Fra Siovlettiden",
p.227. efter Riegels, "Frederik 4s historie", bd.I1. p.47, Meyer:
"Fredensborg", p.61 og "Sutems Nye Samlinger" bd.Il
p.9.) Det har desværre endnu ikke været muligt at finde originalkilden.
Farveillustrationen i Vaupel er en rekonstruktion efter de sort-hvide
stik i
"Traur-Rde welche Bey des Hochgebohrnen Herrn Christian Güldenleu
- Leich-begängniss - gehalten worden", København 1709.
(Kobberstikkene er stukket af Andreas Reinhardt 1704-1707 efter skitser
af Gottfried Fuchs.)
Et af stikkene viser Gyldenløves (Christian 5s halvbroder) begravelsesoptog
passere forbi Charlottenborg 1703, og man ser her blandt andet grenaderer
gå omkring katafalken. Bemærkelsesværdige er de spidse
ærmeopslag.
Koloreringen hos Vaupel har kunstneren F.C. Lund antageligvis gjort efter
normeringen 1708, men har øjensynlig ikke kendt beskrivelsen af
forgyldte grenaderhuer og gule sølvbesatte bandolerer.
4. Dronningens Livregiment
"Bærer også kasakker", står der i reglementet
af 1699.
Hos Vrigny under datoen 1 l.juli 1702 nævnes, hvorledes regimentet
passerede revy med 500 mand. "Uniformen rød med gult. Såvel
ærmeopslag på kjolen samt kappekraver (kraven på kasakken)
er af gult plyds. Også grenaderhuerne var af gult plyds, men med
en sort fløjlsfront forsynet med sølvbroderier, og midt
på (stod) i sølv: "La Reine" (Dronningen).
Regimentsnavnet "Dronningen" angives hos Vrignys naturligvis
som "la Reine", idet hans tekst er fransk, men i virkeligheden
må der have stået enten "Dronningen" eller "Königin".
Den tyske version lyder mest naturlig, selv om der argumenteres modsat
af Scheunchen, idet han mener, "at regimentet altid har haft en særlig
fransk tilknytning" - hvilket må være en noget personlig
opfattelse.
"Officererne var klædt i skarlagen og med hvide strømper.
Hatte med hvide fjer, og hvidt silkeskærf (om livet)."
Grenaderhuer af mitretypen nævnes også i en anden samtidig
beskrivelse fra juni 1705 for den bataljon, der var sendt til Østrig.
Her beskrives huerne ved en troppeparade som "i rødt fløjl
med gult skilt, og bagpå var navnet "Dronningen" broderet
i sølv." Stavemåden muligvis dank, da det var den østrigske
kejserinde selv, der spurgte en dansk udsending, hvad påskriften
betød. Havde den været på tysk eller fransk, må
man formode, at kejserinden selv havde kunnet forstå ordet.
Knapper af messing.
Regimentet beskrives ved Gadebusch 1712, som iført "både
røde, blå (svenske) og grå uniformer, ja der fandtes
kjoler med 40 brogede lapper". Munderingsforholdene var så
ringe, at regimentet var nødsaget til at afklæde den ene
bataljon og lade den blive i kvartererne, således at den anden bare
nogenlunde påklædt kunne deltage i slaget.
5. Prins Christians Regiment
"Bærer også kasak" (1699).
Skiftede ved tronskiftet 1699 navn fra Prins Frederik til Regiment Kronprint
Kaldes undertiden også Regiment Prins Christian.
Vrigny nævner den 13.juli 1702 regimentet Prins Christian, som tilhørende
brigader Cragg (Kragh), og angiver: "De menige er iklædt jerngråt
med rødt og har kapper ("rnanteaus" - overkapper. Skal
vel
Gardeofficerer med Gyldenløves låste. De sorte flor og skærf
er sørgeflor. forstås som kasakker) i samme farve. Også
officererne har samme farver, udover for og skærf. Strømper
røde. Grenadererne, som kun udgør dele af kompagnierne,
havde huer helt af pelsværk, som "så godt ud".
I Østrig angives regimentet med grenaderklædeshuer med regimentsnavnet
broderet bagpå
6. Prins Georgs Regiment
I flere trykte værker angives regimentet galt som med grønne
kjoler. Dette kommer fra en fejllæsning gjort af Vaupels bogtrykker
mod den gode, gamle obersts håndskrift.
Fejlen findes også i andre regimentssammenhænge i Vaupels
uniformsfarvebeskrivelser, hvor der forveksles til stålgrøn
i stedet for stålgrå.
7. Prins Carts Regiment
"Både kjole og kasak" (1699).
Her synes man ikke at have faet skiftet alle pierockene ud endnu.
Vrigny skriver under den 7.juli 1702 "Rendsborg. Udenfor byen så
vi et regiment nye dragoner (Wtirtemberg-Öels) oprettet af oberst
Bonart. Det skulle bestå af 1000 mand i 10 kompagnier, men kun halvdelen
var blevet hvervet. Det var iklædt hvidt med gule opslag. Denne
farveoplysning stemmer ikke med hvervepatentet for Wirrtemberg-Öels
Dragoner i Rigsarkivet, idet der her angives blå kjole med røde
opslag. Dette synes også rigtigere for dragoner, idet den hvide
farve var infanteriets, medens de farvede kjoler var dragonernes kendetegn.
Det kan være en forveksling med Regimentet Prins Carl, der garnisonerede
omkring Itzehoe.
8. Sjællandske Regiment
"Både kjole og kasak" (1699).
Ved ordre nr. 191/1707 angives messingknapper og blå uld til knaphuller,
samt blå bukser og strømper.
9. Jyske Regiment
"Både kjole og kasak" (1699).
Regimentet nævnes af Vrigny, under 10.juli 1702, som klædt
helt i hvidt med rødt og med samme overkjole. Røde strømper
og sort halsbind. Sorte hatte med tresser af rød og hvid uld, og
en kokarde i samme farver ("merre galon"). 10. Fynske Regiment
Nævnes hos Vrigny, under 20.juli 1702, som anført af brigader
Schonenfeldt Vrigny skriver. "Deres uniformer glædede mig især.
Gråhvide med grønt for. "Des bas" grønt
("det nedre" eller underklæderne, skal vel her opfattes
som vest og benklæder, og måske også strømper),
rød krave. Hattene havde guldsnor og en grøn og hvid kokarde.
Alle havde hvidgrå kapper (manteau) med grønt for, næsten
som bønder, og de virkede, som skulle de lige på jagt. Officererne
havde kjoler (justeaucorps) i gråhvidt, alle ens og med vest i samme
farve og med guldgaloner. Deres ("des bas") underklæder
var grønne."
11. Schacks Regiment
Den blå farve, som angives hos Vaupel, er vist en sammenblanden
mellem bataljonerne i anledning af sammenlægningen med Sjællandske
Regiment 1714. Reglementet 1699 angiver feville morte - "stærk
gul".
12. Marineregimentet
I perioden 1691 til 1695 var regimentsfarven hvid, derefter lysgrå.
Se iøvrigt "Postmesteren i Malmø 1710" nedenfor,
som kunne tyde på en uniformsændring. 13. Oldenborgske
Scheunchen angiver blå, antageligvis fra Vaupel. Reglementet 1699
angiver muscus.
14. Ungarske Regimenter
(1., 2., 3., og 4. Infanteriregiment) Farverne under tjenesten i Østrig
kendes ikke, men må der formodes at have været som gengivet
i specifikationen juli nr. 134/1709 (som ikke stemmer overens med Generalstabens
Bd.III, p.56, der iøvrigt også angiver regimentscheferne
fordelt anderledes) med overskriften "Nyuniformeringen af de fra
Ungarn kommende Tropper 1709". Alle i lysegrå kjoler med følgende
underfor:
| 1. Regiment | blåt og med krave. |
| 2. - (Kragh) | blåt (3?) |
| 3. - (Rausch) | gult (4?) |
| 4. - (Wittenau) | rød (2?) |
Tallene i parantes angiver Generalstabens opfattelse, og man bliver ikke
klogere ved at sammenholde med 1712.
Vaupel angiver lyseblå for 1.Regiment, som ikke måtte deltage
ved Helsingborg 1710, da Frederik 4 mente "at det indkøbte
regimentsklæde var i en forkert nuance", en detalje kongen
måske har fortrudt kort derefter.
15. von Endens Bataljon
Bataljonen var hvervet i Oldenborg 1703 (1702?) som en del af kontingentet
til Østrig. I Tyrol blev den forstærket med K.G.Malzahns
Bataljon og enheden derefter benævnt 4.Infanteriregiment.
16. von Malzahns Bataljon
Bataljonen blev købt fra Mecklenburg ved aftale af 23. april 1703,
og skulle bestå af 5 kompagnier, hver på 100 mand. De marcherede
til Böhmen og blev indsat i området Passau-Schänding.
1704 blev de sendt til Wien, for at deltage i kampene mod de ungarske
oprørere. Natten til 27.maj 1704 blev enheden overfaldet og fuldstændig
revet op, hvorefter resterne blev stukket ind i 4. Regiment.
Chef var oberstløjtnant Karl Gustav von Malzahn, der endte sin
danske karriere som generalmajor. Han fik sin afsked 27.september 1709,
efter at have været kommandør for Fodgarden.
Bataljonens farver er beskrevet af G.Tessin: "Mecklenburgische Uniformen
von 1718", Zeitschrift für Heereskunde nr. 289, p.80-85. Maj
juni 1980.
1701: lysegrå (ufarvet uld) med blåt for og opslag, kappen
ligeledes. Læderbukser og blå strømper.
1702 ombyttes læderbenklæderne for tropperne i hollandsk tjeneste
til blå klædesbenklæder. Samtidig indføres blå
kamisoler. Messingknapper på kjole og kamisol. Knapperne på
"Mänteln" og kasakker overtrukket med stof.
Underofficerer havde som distinktion sølvknap på hatten og
sølvtresser af forskellig bredde efter grad.
Tessin antager, at der ikke var grenaderer ved Malzahns bataljon.
Grenaderhuerne for den del af regimentet, der kom i hollandsk tjeneste
(disse oplysninger vedrører altså ikke 'direkte tropperoe
i dansk tjeneste), var efter hollandsk mønster. For de menige
med generalløjtnant v.Schwerins navn på skiltet og i midten
hertugen af Mecklenburgs våben.
Grenaderhuerne for officerer og underofficerer havde kun det hertugelige
våben (1702). Når denne oplysning er taget med, er det for
at illustrere noget almindeligt på den tid, nemlig en forskel på
hueudsmykningen mellem mandskab og befalingsmænd, ikke kun i kostbarhed
men også i udseende.
17. WiIrtemberg-Öels
Regimentsfarven angives i Kapitulationen af 22.oktober 1701 som både
livkjole og kasak af hvidgråt klæde forsynet med blåt
underfor af boy. Hertil nævnes uden farveangivelse benklæder,
hat, sko og strømper, skjorter, halsklude og et par læderhandsker.
Underofficerer var bevæbnet med
kortgevær og degen (infanterikårde), medens de menige og tømmermænd
havde 14 lødige geværer, en kort bajonet og infanterikårde
med jernfæste. Gehæng med 2 lommer til henholdsvis bajonet
og kårde. Regimentet blev forsynet med 8 faner til 10 kompagnier,
hvilket tyder på 2 grenaderkompagnier, uden dog at disse eller deres
udrustning nævnes i kapitulationen.
18. Hansens Regiment
Generalstaben bd.III, p.38 angiver 22. april 1710 hvidgrå kamisol
og surtout med rødt for, samt røde benklæder og strømper.
Hat med ulden snor og kokarde. Scheunchen angiver 1710 røde opslag
med blå stribe.
Om chefen Jakob Hansen og hans for officerskorpsets tidstypiske, men fuldt
accepterede økonomiske svindlerier, se "Museum" 1896
II, p. 334-61.
19. Baartigs Regiment
Oprettet II. marts 1710 med 2 bataljoner, men nåede aldrig op på
mere end en bataljon.
Scheunchen angiver 1710 røde opslag med blå stribe.
Ifgl. Krigskollegiet. Indk. sager. Capitulation af 7.september 1709 angives
for menige og underofficerer: "surtout hvidgrå besat med bredskåret
galon, camisol hvidgrå, røde benklæder og strømper,
hatte med kokarde og uldsnor".
20. von Callenbergs Bataljon
Hvervet i Westphalen 1711 og 25.april 1713 indlemmet i 4.Infanteriregiment.
21. von Kleppings Bataljon
Bataljonen blev benyttet til forstærkning af andre bestående
regimenter.
Den blev købt fuldt udrustet af hertugen af Sachsen-Meiningen 1712
og hvervet i Westfalen 1711. Resterne indlemmet 25.april 1713 i 4.Infanteriregiment.
Uniform: hvide kjoler og kamisoler med rødt for og besætning.
Røde benklæder og strømper. (Skrivelse fra Klepping
til Scholten 28.februar 1712.)
| Landmilits 1701-1712 | ||||
| Tessin | Vaupel | Regiment | Farve | note |
| 1701/15 | 698 | Østsjællandske | vinrød | |
| 1701/16 | 699 | Vestsjællandske | orange | |
| 1701/17 | 699 | Fynske | zinober | 1) |
| 1701/18 | 700 | Ålborgske | lysebrun | |
| 1701/19 | 700 | Arhusiske | blå | |
| 1701/20 | 701 | Riberske | lysegrøn | |
| 1701/21 | 701 | Viborgske | gul | |
| 1704/3 | 701 | Oldenborgske | rød(brun?) brun | |
Nationalregimenter (Landmilits) oprettet 1701 - 1704
Egentlig var regimenterne med deres lidt bedrøvelige træning
og udrustning blot tiltænkt rollen som fæstningstropper og
soldateske (besætning på flåden under krig som marineinfanteri).
Alligevel kom de, som det også skete under Skånske Krig, til
at gøre tjeneste på lige fod med de hvervede, og gjorde ofte
lige så god fyldest.
Men tjenesten var ikke ligefrem populær, idet befolkningen ikke
havde glemt, hvorledes Christian 5s løfter til nationalmilitsen
var blevet brudt på det skammeligste, og at flere af regimenterne
senere var sendt i udenlandsk tjeneste mod betaling.
Alle bar lysegrå kjoler med regimentsfarvede opslag.
Kamisoler blev først udleveret, hvis enhederne skulle i felten.
Disse bondesoldater tog ved den almindelige træning efter kirkegang
blot kjolen over deres ofte farverige bondekofter.
Det er antageligvis derfor, at figurerne i loftet på Rosenborg og
tegningerne af Worgewitz 1728 viser Landmilitsen med tilknappede lukkede
kjoler.
Efter det uheldige slag ved Helsingborg 1710 var mandskabsmangelen ved
de hvervede regimenter så katastrofal, at man måtte forstærke
disse med mandskab, som ellers var tiltænkt Nationalregimenterne.
Folkene blev beordret til at møde med grå vadmelskjole, trøje,
skindbukser, sko og strømper, så behøvede man blot
at sætte et par farvede ærmeopslag på og uniformeringen
var i orden.
| Officer fra Gardes Frangaises 1695-1700. På denne tegning ses, hvor Ug danske uniformer var de fianske, når man sammenligner med W. Møllers og P. Kanniks officerer fra den danske Fodgarde i samme tidsrum. Kilden til de to sidstes tegninger er vist Gyldenløves bergravelse. Tegning fra "Sabretache" 1987/90 af E. Lelii evre. |
Note 1. Fynske Nationalregiment
Vrigny angiver p.353 fra en mønstring den 19.juni 1702, "at
regimentet var iklædt jerngråt med rødt for. Hattene
var kantet med rødt og havde røde kokarder. Strømperne
var rødstribede på siderne og bagpå (havde sviklers
?). Det så smukt ud. Der var kun en fane pr. bataillon".
 |
| Dette er den eneste virkelig gode afbildning af dansk infanteri
fra 1700-1712, og figurerne måler hver godt 2 m i højden!
Samtidig er det en af europal meget få nøjagtige gengivelser
af samtidens uniformer. Denne del af loftsudsmykningen på Rosenborg er skabt for mindes oprettelsen af landmilitsen 1702-1704. Oprindelig skulle det have været et maleri med samme motiv udført af le Coffie, som blev betalt derfor i 1706, men dette ændredes i stedet til et stukloft. Størsteparten skabtes af Frans Biener fra efteråret 1706, medens de 5 bageste figurer er udført af en Leonhard Schwabe. Desværre har det ikke været muligt at finde en ordentlig fotogengivelse, som yder de mange fine detaljer retfærdighed, lige som der tilsyneladende heller aldrig er lavet en nøjagtig tegning af hele tiisen, hvorfor interesserede selv må begive sig til slottet og studere udsmykningen nærmere. Forrest står en officer (kaptajn) med pique, og man bemærker hans fjer om hattekransen, kokarden, knappernes fordeling (1:2:3) og måden skærfet er bundet om livet. I følge Rosenborg så man ved den seneste restaurering, at officeren under kjolen bar ringkrave med dobbeltmonogrammet F4. Bag ham står en officer med fane (fændrik) og lige bag ham, ses hovedet af en underofficer bevæbnet med hellebard. De menige synes opstillet på fire geledder. Alle med tilknappet kjole, som det var almindeligt for landmilitsen, når de ikke havde fået udleveret kamisoler og i stedet bar bondekofter. Geværerne har alle løsthængende rem, som det skulle være på den tid, og gehænget er uden bæltespænde. Alle har de store kokarder. I tredje geled ser man som 3. figur en tambour. Placeringen der er nok mere gjort af praktiske kunstneriske årsager, idet han ellers skulle stå på fløjen af første geled. Hans eneste kjoleudsmykning synes at være en halskrave. Den sidste figur er en officer, tilsyneladende uden pique. |
|
klikk på bildene for å se en større versjon.
|
 |
| Figurer til perioden |
|
| Foto Rosenborg. | |
