Arkeliet start

WWW Arkeliet
Arkeliet.net home

Artilleri håndbok fra midten av 1700 tallet


Artilleri hÄndbok fra midten av 1700 tallet
part 2

Transkribert av Trond Johannessen


 

Tegn eller utrykk Betydning.
#, #d og #der Pund, eller punder. Hvor "#" er skålpund
Ski#, l# , # Vektenheter: Skippund Lispund og skålpund
Mund: Mundingen, munding, det samme som caliber og er diameteren på boringen.
Nem: Ord som slutter med ":" er alltid forkortet. Ofte er dette endelser som er innlysende som "ing", "ingen", " lig"og "lige".
* Ikke transkribert bokstav, en stjerne pr. bokstav.
/ Brukes som brøk tegn.
( ) Rettet skrivefeil, antatt begrep eller kommentar.

 

 

Side

Dansk Artillerie
Anden part

57 ref.bilde 059.. Handler om lade tøyets forferdigelse og Canonernes rette proportioner Af alle Sorter fra 43 til 3 pundige, tillige Lavetter med Hiul og forestillinger Sampt Skibs Canoner og Raperter dennes proportion med widere pp: som af Etterfølgende er at see.-
58 ref.bilde 060
Følger Nu For Det 1te Eendeel Spørsmaal, som og maa vides af een Artillerie betienter, efter som samme er til meegen brug og nytte ved forefaldende Ocationer og bestaar samme altsaa udj efterfølgende Puncter og ***ter- Nemblig,
1= Hvad Tilkommer Een Artillerie Betienter-
Resp: Een Artillerie betienter maa vel kunde læsse,Regne og Skrive, eftersom hand uden det er eJ Capable til at lære noget Fermt udi Artilleriet-
Naar Mand Skal Skyde Proba og Dertil andviises Eet Batterie,
hvad har mand da derved at Obsevere
Resp: Først maae mand eftterseer Hvorleedis Batteriet er beskaffen om samme enten er Høyt eller Laugt, om der er Horizontal eller ej, som vel maa Observeres, Hvilkket kan Kiendes med en Vatter Pas eller Skraatvaage; ved Hvilcket Horizonting vil give forstaait, Langs efter Batteriet, eftersom alle Batterier, har et lidet affald eller Hæng til brøstværcket, for desto bedre at faa Canonerne igienn til volds naar dermed skydes.- Mand maa og flittig efter see, Hvorledis Canonerne, Conditionered, om samme Haver Gruber og galler I Kiernen, eller og om bemlt: er reenbaahret om Kiernen er liige eller Krum; om Canoner er af fuld Godz eller Triangel

59 ref.bilde 061

Godz eller og om dend dertil haveede LadeSkiøffel er rigtig og ret Proportionered efter godzets Størkke, Paa det Canonerne icke skal lide nogen gevalt, Saavelsom om viskerne og ansætteren ære behørige Indrættede, og haver sit rætte Spill Rom, Item om Kuglerne Ære af den Rætte Slags, og Haver deeris behørig Spill eller Vind Rom, og endelig om Krudt er Itirsk, Musqvett eller Canon Kruud, Hvis storcke og Bonits vel maa Observeres,-
Naar nu dette Altsammen er j agttaged, saa Kand ieg lade mit Støkke at samme ej tilføjes nogen overlæst.
Hvad Har Ellers Een Constabel Paa Batteiet For Redskab Nødig
Resp: Først Een Kugle Scabelon og nogle baxe Bommer, saavelsom endel Haandspiger og StillKizeler, for det 2det et par eller fleere Lundte=Stokker med anteænte Lundter, adskillige Røm naaler, Een qvadrant og Maastab, en Haand og Krum Zirckel en dunKrafft endel Kruud Bariller, endeel Kruudhorn med Feng=Kruud, et Fyrtøy og en Haandløgt, een Koefoed eller breckJern, nogle 100 Spiger, een Hammer Tang, Saxve Nagel eller SpigerBoer, een øxe, endeeel Spærmaal?, endeel SauSkind med uld paa eendel bohrer og eet dertil, Hørende rendespill, eendeel Haarducker til Kruudetz bedeekning, et KiølFad, endeel Kruud maader, een Qvantile Patroner, saa og nogle 100 Forladninger af Høe eller Halm,-

Hører der Ikke=meere Til Eet Støcke,
Resp: Foruden Ladetøyet, som ikke udj owenmelte opsats er andført, saasom der, om nest foran er Mentionered, og hører med nu til et Støkke, dee fornødne Folck af Constabler og under Constabler,-

60 ref.bilde 062 Hvor Efter Afritzes Canonerne Nu Om fler
Resp: Om hver Canon afritzes nu om stunder efter egen Caliber eller Munding -
Hvor lang giøres da Canonerne Efter egen Caliber eller Munding og Hvor meeget godtz giøres paa een hver, paa det ordinaire wind eller spillrum
Een 48Pundig gandske Cartau gives gemeenlig til længde 18 à 19 mundinger og skyder een kugle paa 48 # jern bohringen derpaa er 54# jern, hvad metal støker ere andgaamde, I hvorvel disse Shvære Canoner ej meere nu omstunder ere brugelige formedels deres Stoere Shverhed og uregierrligheds skyld; een 36#dig eller 3/4 Cartau som er bohret 40 #d Jern, og skyder een Kugle paa 36#d er gemenelig 20 Caliber eller Mundinger Lang, og er altsaa wind eller spill rummet 4#d, disse Canoner Skyder gemenelig udj Horizontahl Skud 5à 600 Schritt og udj den 1 grads Elevation 900 à 1000 Schritt, og udj den Høyeste Elevation som er 45 grader 6000 Schritt dertil gives og ordinari 4 Constabler og 12 til 16 under Constabler- Een 24#d eller Halv Cartau som er bohret 27#d Jern, og Skyder en Kugle paa 24#d, er gemenelig 22 Mund: lange hvad fuldgodtz Støkker ere, mens af brochen eller Triangel godtz Støkker, ære icke meere end som 16 Mundinger Lange, Wind eller Spill rommet derpaa er 3#d og Skyder gemenelig Samme fuldgodtz Støkker udi Horizonthal=skud 4 à 500 Schritt, og i den første grads Elevation 8 à 900 Schritt og J dend Høyeste Elevation 5070 Schritt Hertil behøves og 3 Constabler, og 10 à 12 under Constabler og 12 til 16 hæster til Fortbringelse,- 18#dige Canoner bohres 20#d og Skyder en Kugle paa 18#d Jern er Ordinarie 24 Mund: Lange, samme slags Canoner Støbes og af Jern

61 ref.bilde 063 Og bliver J Mengde brugt udj Fæstningerne Saadanne Jern Canoner er ordinaire 20 til 22 Mund: Lange, og Proportioneres Wind eller SpilleRommet derpaa saaledis som af efterfølgene bliver Lærdt-- 12#dig eller 1/4 Cartau som er bohret 13 1/2 #d til 14#d Jern, og skyder en Kugle paa 12#d Jern er gemenelig 24 og 26 Mund: Lang, Skyder udj Horizontahl Skud 370 Schritt, I dend første grads Elevation 750 Schritt, og j den 45 grader 4400 schritt, dertil gives 2 Constabler 6 til 8 under Constabler og 8 à 10 Hæster til fortbringelse.-
8 #dige Canoner er 24 Mundinger Lange og bliver bohret 9#d Jern af dette Slags støkke Støbes vange af Jern og bliver brugt I mengde udi Fæstningerne-
6#dig Canoner som bohres 6 3/4#d Jern er 24 til 26 Caliber Lang, Skyder j Horizontal Skud 320 Skritt- I den første grad 650 skritt og I den første eller høyeste Elevation 3600 skritt, hertil gives en Constable og 3 under Constabler, og 6 hæster til fortbringelse-
4 og 3#dige Canoner gives Spill-rum ordinaire 4#dig og 4 2/3#d 1: 3#dig 3 1/2#d, Jern, bohringer, lengden paa samme Støkker er underskendlig, dog er den nu brugelig længde 24: 21: og 15, Mundinger, og bruges dee til Regiment Støkker, og geschvinde Skud, Hvoraf og eendeel ej ere meere end 16 Munding lang, Skyder udj Horizontal Skud 300 schritt, og J dend første grad Elevation 550 Schritt, og I dend 45 grader 3000 Skritt dertil erfordres 1 Constabel, 3 til 4 under Constable, og 2 à 6 Hæster til fort bringehlse- NB: Paa hvert Centner af Canoners wægt beregnes 1 Hæst til fortbringehlse, meens til kierrernes forspann, Regnes 4 Centners tynge paa hver Hæst til Marchen-
Hvorleedis Er Det forbemelte Proportion Paa Canonernes Længde udfunden.-
Responce: Canonernes rætte Proportion udj Længde er formedelst overflødig Prober endelig Saaledes udfunden, at Keisher Carollus den 5te og Cour=Fursten af Saxsen, desligeste Printz Mauritz af N/M/V/? ærchau, har Ladet Støbe Støkker med 3hoveder eller Kopper, af hvilke den ene efter den andre

62 ref.bilde 064 For hver Prøve er bleven afskaaren og da derved befunden for hver Kop som er bleven afskaaren, Stærkere Skud og endeelig ved densidste den rætteste Proportion og Stærkeste Skud NB: Mann har og ellers formedelst adskillige prøver befunden at 24#dig Canoner paa 500 à 600 Skritts Distancie Skyder sin Kugle j haard og Compact Jord 9:11:12 à 13 foed-
Hvor af Kommer det sig af naar Et Støcke af=skydes at da Samme. Springer 2 à 3skritt Tilbage.-
Resp: Aarsagen hertil er ingen anden end Dunzen af Krudetz Kraft der liigesaa Stærkt Støder imod baanden paa Støkket, som jmod Kuglen forend at samme kand bevæges J Hændis Schneller løb eller Fahrt.-
Af Hvad for Slags Materie Bliver Canonerne støbt-
Resp: Af Metal eller Jern og bestaaer Metaller af Kaabber og tind sampt Messing, Saa som til en goed Composition 100#d Kaabber 10#d fiint Engelsk tind, og 10# messing-
Udi Hvad for slags Tilfælde Bringes Canonerne
Resp: Canonerne bliver paa følgende maasde Emplojeret, først med de Halve Cartauer eller 24#d Skydes J Disse tiid en Breche, saasom udj beleyringer, Wolder og Muurer dermed at nedskyde, 2det med 1/4 Cartauer eller 12#dige Canonerne ned skydes Retrenschemente og deslige Saa det infanteriet Kand Have frij Passage derpaa at løbe Storm, 3 mens at 6:4 og 3#dige Canoner Regiments Støkker og deslige betiener Mand sig udj Charmysler og Battalier Sampt at bemæstrer og Maintener Passagen og samme dermed at Defendere, eftersom mand alle tiider saadanne lette Støkker
63 ref.bilde 065 Beqvem og uden Store bekostnin kand fortbringe med faa Hæster
Hvortil Bruges Een Qvadrant-
Resp: Een Qvadrant er meget tienlig først til at finge middelpunkten paa en Canon der med Saavelsom en Canon efter wisse Grader, enten Elevere eller Sænke J ligemaade, I lligemaade een Morteer paa wisse grader at sætte og samme derefter at bringe udj ritz og paa Papier desligeste kand mand og derefter aller snarest forlige sin Canon og sætte samme udj Horizontahl Skud-
Hvad Er Den Høyeste drift eller Elevation Paa Een Qvadrant
Resp: Dend 45t grad er dend høyeste drift eller Elevation og hvad derover sættes eller forhøyes har liden eller Sledt ingen Kraft og Holder man derfor som og I sig Selv er saaledis at saa meeget mand rætter over 45grader, saa meeget gaar Kuglen igien til bage som I Exempel naar ieg retter samme paa 45 grader og giver Fyhr, saa skal ieg befinde at naar ieg igien Lader Støkket og rætter samme paa 49 grader og atter giver fyhr at kuglen ikke Skal wære wiidere gaaen end som tilforne, ja ikke lengere, end naar samme ikkun Stoed paa 41 grader-
Naar Et Støcke vorder af Ritzet Hvorleedis Finder mand det stæd hvor Tapperne Skal Sidde
Resp: Dette Stæd Hvor Tapperne Skal sidde, at finde, giver sig til Kiende baade paa Korte og Lange
64 ref.bilde 066

Støkker Naar ieg deeler Støkket I 7 lige deele og sætter 3/7deel fra Calusen til tappstøkket saa er bemelt: 3/7deel Tappenes Centrum- Dette er en General=Maneer til at finde Tappernes Centrum paa alle Canoner af fuld godtz; der findes og vel Flere Methoder som for widtløftighedens skyld er udelades, mens til under godtz=Støkker som enten er 3/4 godtz, eller Triangel Cammer Støcker deeler Canonernes gandske længde I 5 deele saa er 2/5 bagenfra, eller og 3/5 forfra Tappernes Centrum, Tappernes tyckelse er En Mund: ordinaire, og lige saa Lang dog giøres det undertiiden noget længere formedelst ****(Zira)hteren paa Canonen som paa siderne intager nogle deeler-
Paa Hvad Stæd sættes Delphinerne paa Canonerne-
Resp: Delphinerne sættes med Hovedet mit paa Tapperne paa det at Støkket icke Skal blive forwægtigt, og bliver samme Delphiner 1 3/4 Mund: lang, Staaer og 1 Caliber widt fra henanden,-
Hvor mange Mundinger Skal Eet Støcke Holde over Fenghulle Over Tapperne Og over Halsen
Resp: Derpaa kan icke gives nogen vis Proportion eftersom endel Canoner ære I fuldgodtz og endel Triangel gods Støkker og vel meere og mindre, mens naar det er et fuld godtz Stokke, saa Skal samme holde J diameter over fænghullet 3 mund: og J Circumferentzen 9 3/7 deele Mundinger, over Tapperne j Diameter 2 1/2 Mund: og I Circumferentzen 6 &/7 Mund: Item over Halsen 2 Mund: I Diameter og I Circumferentzen 6 2/7 Mund:

65 ref.bilde 067

Eller og saaledis, godtz over fænghullet, 1 Mund: over Tapperne 2/4 Mund: over halsen 1/2 Mund: NB: der findes og vel flere proportioner som ere meere Propotionerlige, Hvilcket eehnhver efter behag Kann inventere naar nogen Canon Ritz udgives dog bliver icke fuld godtz Støkker under en Mund: tyck over feng=hullet og vil ieg denne foranførte Proportion allene forstaaet ved Metal Canoner, eftersom jern Canoner gives meeget tykkere godtz baade over Fenghullet, Tapperne og Halsen.-
NB: Det at Støkke som Holder over Fenghullet 3de Mundinger I Diameter, er udj Circumferentzen 9 3/7 deel Mundinger, beviiser at Archimedes Proportion 7 Diameter..
22 Ct.. 3M: 66/7 f 9 3/7M:
3/66 J Circumferent ogS: videre
Heraf sees at det er Falskt, som mange af uvidenhed meener naar et Støkke over Fænghullet holder I Diameter 3 Mund: da samme i Circumferentzen Skal ickun holde Mundingen som af ovenandførte Exempel er bevist til oplysning af Circulens proportion 7 til 22 eller 100 til 314 mens den herudkommende brøch Kand icke formindskes derfore bliver man ved den 1te
Men Om Mand var udi Een Beseiret Festning Hvor Ingen Jern Kugler meere var I Forraad, mens I Mangel Deraf Maa Skyde Med Blye Kugler, Hvor meget Krudt Gives da Canonerne.-
Resp: Naar ieg til en Jern kugle , haver en Skiøffel paa 4re Kugler lang saa haver ieg ikke meere nødig til blye Kugler af samme Størrelse, end som end** Skiøffel paa 3 kuglers længde, aarsagen er at jo Schvere Materie krudet finder for seg jo Stærckere magt og gevalt bruger samme til at drive eller Springe.--

 

66 ref.bilde 068 Naar Jeg Ikke Haver Fleere Kugler Til Eet Under Havende Støcke Uden Nogle Som ære Forstoere, Paa hvad maade faaer mand samme Da Mindre at de at de Kan passe Til Støcket-
Resp: Saa tager jeg bemte: Kuhle, og giør samme gloendes og Kaster den i oil, ædick eller og Vand saa Skiælles hver gang saadant Skeer, noget af samme Kugler dermed forthæheres saa længe Indtil samme Passer til Støkket Hvilcket dog er vidtløftig. og langsom arbeyde mann Holder ellers derfore at paa 10# skal gaae 1# til afgang hver gang da saaledis Kaster gloendes I ædick eller vand-
Hworleedis Skyder Mand Ellers Gloende Kugler
Resp: Først Lades Støkket, som ordinre og Sættes forladningen for Kruudet, Naar det erSkeed Viskes Støkket reent udj kiernen saa at icke ringeste Kruud Korn bliver derudj tilbage liggendes, derpaa Sættes atter udenpaa forladningen en Praap af Rodttræ forand ind blick beslaged eller og I Mangel dette Kand mand liigesaa vel betiene sig af Torv som opstickes med en dertil giordt torf eller *(Soder?) Sticker, som just er passet efter Canonernes Mund: dernest sættes Støkket derhen som man agter at Skyde, og Sættes paa Skud, langer saa Kuglen med en dertil giort tang Af Ilden samme I Støkket Indløbe og Strax tænder Canonen an, Mann Kann og fylde Kruudet udj en Cardus af Papiir giordt Patron saa har mand ikke nødig hverkken torf eller Prop icke heller har mand fornøden at Viske
67 ref.bilde 069

Støkket Thi saadanne Carduser er Meeget Goede for farligheds Skyld; NB: herved er At Obdservere, at Støkkett maa Staae noget lidt Eleveret, paa det den gloende Kugle af seg Selv kand Indløbe, naar mand ellers med gloende Kugler Skulde Skyde underskud eller udj een dahl, saa maa mand have blye byster, som just Passer efter Mundingen hvorudj dend gloende Kugle bliver lagt og med andsetteren, som foran med Jern blick maa være beslagen bliver Kuglen andsatt med udj Kiernen til forladningen.-
Hworleedis Lades Een Kiede, Stang Eller Kugle af Knippel.-
At Lade en Kiede eller Lencke Kugle skeer Saaleedis forst legges dee 2de halve Kugler Tilsammen Siden lægges og lencker tilsammen om et Stocke af langt træ og bindes meget Sterck tilsammens, med Lunte eller merling Paa det at Kiederne eller lenckerne formedelst den Stærcke og Hastige omstød af Krudets dunst og Force, Skal komme over hinanden og lætt Kand foraarsage Støkket til at springe; mens een Stang eller Knippel Kugle omvindes gandske fuld om stangen med halm, som igjenn ombindes hyssing eller lundter paa det ingen vind Skal sætte sig derimellem, der og lett Kand foraarsage Skade og Komme Støkket til at Springe, Ellers er ikke disse Kugler saa farlige at Skyde med som en lenckeKugle, mand holder og derfore som og I sig Selv er Sandt, at Stang Kuglerne giør Større Efect, og Skade, baade til lands og Vands, endsaa som den forbemelte Lencke Kugler thi de hindre hinande, meeget udj deeris fart, som mand af erfahrenhed Nocksom haver Obsherveret
Naar Et Støcke Vorder Saa Varmt at samme Maa Af-Kiøles forInden Dermed Kand Skydes, Hvorpaa Kiendes Det-
Dette Kiendes derpaa, naar Salpeteren sætter sig, som hvide Korn indvændig I Kiernen, og Svovelen giver et guelt Slim fra sig saa er det paa tiid at afkiøle Canonen-

68 ref.bilde 070 Hvormed Afkiøler Mand Da Eet Støkke-
Resp: Eendeel vil formene at Øll eller vin=ædike Skal være den beste Kiøling, mens eftersom det er noget Kostbahr, saa tager mand et pr.(par) Lade Skiøffeler med Kruud, og Slaaer udj en balg, med reent vand, og Kommer samme udj Kiernen paa Støcket efter at det før; noget er Eleveret og Fenghullet med et Stocke guult vox er til Klævet, Samme SalpetterVand Lader mand da staae udj Støcket ongefæhr en tiime eller Halvanden, og derefter lader mand vandet igien udløbe, I den forbemt: balg, og visker støkket een pr. ganger saa at det bliver vel tørt og reent, saa er det igien færdig til bruug
Hworleedis Findes Mitten af Eet Støcke-
Resp: Jeg tager en Quadrant og Sætter samme forpaa Kappen paa Støkket, og Røkker bemelte Hid og did, Jndtil sa lenge, at Quadrantens Pendicul, wiisser meg mittel punckten hvorpaa ieg enten Sætter et Støkke Wox eller bemerckes det med en fiil ligeledes fortfahrir mand og ved den høyeste frisse bagen for fenghullet; Mens Skulde Mand icke nogen Quadrant Have ved Haanden, saa tager ieg Spærmaalet Accurat af mundingen, og deeler det I 2de deeler, tager saa en blyekugle eller lod, som Hænger i en traad, og Holder samme saaleedes paa Kappen af Støkket, jndtil dend viisser just udj mitten af Spærmaalet, som sidder
69 ref.bilde 071

for udj Mundingen, saa haver enddel punkter Paa Støkket for paa Kappen bagentil retter mand sig alltiider etter Fæng=hullet paa Støkket, om mand fornemmer det stemme just udj mitten er bohret.
Hvorleedes Settes Een Canon Udi Horizontal Skud
Resp: Dette Skeer best formedelst een dertil giort Canon Qvadrant, som er den gechvindeste forligning naar Stangen hvorpaa Qvadranten hænger Stikkes I Kiernen eller Mundingen paa Canonen og Canonen breckes saa ater op og neder indtil den paa Qvadranten hengende pp dicull (pendelen) just Staar i mitten saa staar Støkket udj Horizontal Skud-
Hvorleedis Under Søges Een Canon Af Hvad Gods Samme Befindes
Resp: Dette at Erfahre saa tager ieg een Røm Naal og Sticker den udj Feng=Hullet alt til baanden paa Støcket dernest Tager ieg samme distanze, og Holder for Mundingen paa Støkket finder ieg da 2 Mund: saa er det fuld godtz, 1 1/3 Mund: saa er det 3/4 eller Triangel gods, eller 1 1/2 Mund: saa er samme udj Halv godtz Støbt, dog observeres om Støcket har Cammer eller ikke-
Naar Et Støcke war Krumt Hvorleedies Erfahres Det
Resp: Jeg tager Diametene af Mund: og Lader mig et smalt brett forfærdige af samme

 

70 ref.bilde 072

Bredde som er 2 à 3 foed lengere, endsom Støkket og deeler saa Samme, brett efter længden iI 2 lige deeler, Stikker det saa trangt ind I Kiernen, alt til Stødbaanden, naar det er Skeed saa tager ieg 2de Røm Naaler, og Sætter dem I mitten af brettet tager saa middelpuncktet bag paa Støkket, som ieg bemercker med et Støcke Wox, Steller meg saa foran Støkket, og Seer om disse 3de objecter Staar udj lige linie med Hinanden befindes samme udj en liige linie, saa er Kiernen Liige, Hvis icke er dend Skiev bohret-
Naar Et Støcke war Ladet og Kuglen blev Sidende udi Mitten Derpaa Saalediis at mand Samme Hvercken Kunde Faae ind eller Ud Hvad var derved at Giøre-
Resp: Saa Sænker ieg mit Støkke med Mund: gandske under, og tager enten en Haand Spiig eller en Stoer Qlubbe, og Slaar meget Stærck for Mund: dermed, Hielper det icke saa Eleverer ieg igien mit Støkke, og Slaar vand der udi, og lader det staae dermed Ongefær 1/2 tiimes tiid saa andfugtes Strax Ladningen, derefter retter ieg Støkket ned I Marcken og giver Ild derpaa saa gaar Kuglen foruden Skade ud af Støkket.-
Naar Een Kugle war Kommen udi Eet U=Ladet Støcke Paa Hvad Maade Bringes samme ud-
Resp: Mand Kommer igennem Fenghullet Kruud udi Støkket som antende, og driver Kuglen ud mens Skulde Kuglen ligge saa tætt, under fønghullet at icke noget Kruud derudj Kunde bekommes, Saa tager mand en Lad Pistohl og sætter liige paa fenghullet,

 

71 ref.bilde 073 Og Affyrer samme saa holder mand derefter at Kuglen noget lidt Hvergang flytter sig, mand kand og med en Lad=skiøffel, bancke samme foran tynd Hvormed og Kuglen Kand udtages naar dend icke sidder alt formeeged Fast udj Støkket-
Paa Hvad Maade Bringes Nagelen Igien udaf Et Fornagled Støcke
Resp: Jeg Lader først mit Støkke som ordinairs og Sætter I Stæden for forladningen een Træ=Prop som er en Lang Rende udj mitten under, derefter Strøer mand Langs kiernen løst=kruud og Sticker Støkket an for udj Mund: saa fremt icke naglen sidder alt for fast og haart derudj saa springer samme ud, Hvis icke saa maa samme bohres ud med Staal Sætter bohren-
Naar Fenghullet Udi Et Støcke Warsaa Stort og Vidt usbrent At Støcket ey meere Kunde bruges Hvorleedes kand Da Nøds=fald Hielpe det saavidt Igien Til Rætte-
Resp: Saa tager ieg og forferdiger een Prop af Lær (leire), noget Større end som Kuglen og Støder samme trangt indtil baanden I Støkket derefter tage ieg Smeltet tind og Støber derudi; og bohrer et Fænghull paa nye nest foran, og trækker saa igien Lærproppen ud af Støkket med en Falckenters, og Skyder saa igien dermed saa længe det holder. Skulde hertil
72 ref.bilde 074

Ikke wære Tind, saa tager ieg een Stoer Jern Nagel som giøres ligesaa lang som godtzet er tyckt over Fænghullet og Proportionerer den efter hullet, og Slaaer samme derudj, og paa nyt som før er sagt Bohrer et Fænghull nest foran og Skyder saa med Støcket saa Længe mand Kannd-
Hvorleedis Kand mand uden wægt finde Hvormeget Eet Metall Eller Jern Støcke Weier-
Resp: Dette at finde saa mand først observere Hvor Tung Kuglen er til det fore Havende Støkke dernest regner mand, Hvad fuld=godtz Støkker, paa Hvert # (pund) Kugle 10#d metal mens paa af=brøchen godtz Støkker ickuns 9#d for det andet maa mand Vide Hvor mange Mund: Støkket er langt som her 22 Mund: Multipliceres saa Viisser dend udkommende product mig Hvormange # Canonen er Tung-

24# Kugle
10#
240
22 caliber Støkket langt
5280# Eller 52 Centner 80# eller 16SK#: (Skippund) 10Li# (lispund) for bemelte 24#d Can:
Paa samme maade Kand mand og noget nær finde Hvor mange # en Jern Canon vejer naar mand Regner paa hvert #=af Kuglen 20#=Jern og naar Samme Fuldgodtz Canon hvar 20 Caliber ellerMund: Lang saa bliver Kuglens Schværhed med 20 Caliber Multipliceres saa bekommer Canonens Wægt-
24#d er Kuglen
20 Caliber lang Canon
480#d
20#d
9600#d Eller 96Centner Eller 30 Skippund er Canonen Tung-

73 ref.bilde 075 Hvilcke Skud Driver Stærckere Enten det som Skydes Opad Eller Nedad-
De Skud som Skydes opad driver Stærckere end de som Skydes nederad, aarsagen ere 2de først giver Dunsten Kuglen meere Forshe, saasom samme følger med Kuglen af Mund: et langt Støkke, thi eftersom ilden af Natuur alletiider søger I højden, for det andet saa finder og Kruudt meere Resictance af Kuglen, ettersom den med sin gandske tyngde ligger derpaa, og allsaa maa bruge Stærkkere Forsce endsom ellers til at bringe Kuglen ud af Støcket med, Hvorfore samme bekommer Stærckere og Sehværere fahrt, saasom den med gevalt og magt maa drives udaf Kiernen eller Støkkets Mund: mens aarsagen Hvorfore et under Skud icke er saa Kraftig, er ingen anden end dunsten som saa Strax den kommer udaf Mund: søger I Højden og forlader I saa maade Kugelen som Skydet nedad, for det andet saa finder icke heller Kruddet saa meegen Resistance og modstaaelse, af Kuglen I under Skud, som udj over Skud, efterdj samme Løber saa godt som af sig selv ud af Mund: Paa Støcket, og icke formedelst Kruudet ej bruger sin tilbehørlige og Havende magt; NB: Naar mand vil Skyde udj een Dahl eller under Horizontten saa maa mand alle tiider rette til Støkke under Skiven eller maalet, af dend Raison at Kruudet alletiider af Natuuren driver Kuglen j Højden, saa snart samme af Støkketz Mund: udkommer-
Mens om Jeg med min Canon Staar udj een Dahl og Skal Skyde Opad, neml: paa en backebierg, eller Huus, saa maa Jig Sætte mit Støkke over maalet thi under det, maatte ieg Skyde under, Aarsagen er denne, at dend Fugtighed, som staaer udj dahlen alletiider
74 ref.bilde 076 Trøkker Kuglen til sig, og maa den som Haver rættet Støkket og sadt det paa Skud, icke Selv af fyhre det formedelsr hand ej dermed Kand observere Hvor Kuglen træffer for dereftter nøje at Iagt tag, hvis observation som derved Kand forfalde udj Skuddene, som Kand Skee paa under Skeedelige Lange og Korte Distanzer, mens maa forrættes af en under Constable-
Een deel Smaae Observationer som Falder udi Skydningen fore eller Canoneringen at I=agt=tage
1= Haart Krud vel ansadt driver Haart og Stærckt,
2det Weigt Kruud Haart andsadt driver ikke godt
3de Haart Kruud ei for Haart andsadt, og med meehl Kruud forunget driver meeget Haart og Størckt
4de Naar svagt Kruud bliver lindt omsadt (ant. lett ansatt) Driver Passable
5te , 2de Slags Kruud udj een Ladning det stærckeste bag, drive Haart;
6te Naar en tung eller Schvær Corpus Lades for Kruudet saa driver det Stærckeste og bedre, end naar som een Lædt dito derpaa var Ladet;
7de om Sommers Tiider udi Tørt veir, driver Kruudet Langt bedre, end om Vinteren;
8de jo Hastigere med en Canon eller Morteer Skydes eller Wervftes, jo bedre driver Kruudet;
9de udj reign veier driver Kruudet Kuglen ligesaa Langt som J tørt veir-
10de udj Stærck vind, driver icke Krudet Kuglen saa langt som udj Klart og Stille veir;
11te udj tøij veier driver ikke Kruudet Kuglen saa langt som i TørtVeier
Naar Mand Om Dagen Tilforne Har Skudt Breche Paa Een Muur Wold eller Taarn etc: og om natten dermed Skulde Continueres, paa det at Fienden Ikke skulde forbygge
75 ref.bilde 077

Eller Igien I Standsætte Hvis man om Natten Har Nedskudt Hvorleedes Kand Dette Best Skee-
Resp: Dette Kand Skee formedelst en Rigtig Compas og Qvadrant, og naar mand om dagen vel Har troffet, saa maa mand tegne med kriid paa Batteriet Hvor hjulene og Lavetten Swanzen Har Staaet, Samt for Hvert Hiul Indslaa en nagle med et brett Hoved og bag ved swantsen af Lavetten, tage en Winckel hage Hvorudj Skrues een dertil giordt Compas, Hvorpaa tilforne Neml: om dagen vel maa oserveres, naar mand vel Har trosset Paa Hvilcken Streg paa Compassen og Grader paa Qvadranten Støkket har Staaet saa Skal mand nock treffe, hertil maa Haves enten blind forborgene Landterne eller og tente Lunter-
Hvor af Kommer det Sig at Det 3de=4de og wel Fleere Skud gaaer Lengere Endsom det Første-
Resp: Aarsagen Hertil er vel Luften som formedelst dend Stærcke Canonering, bliver tyndere og flygtigere, og det formedelst, ej aldeeles saa Sterckt hindrer eller modstaaer Kuglen som udj dend første begyndelse af Skydningen, mens naar Canonen bliver Warm derimod, Saa brecker saa brecker atter Skuddene af og icke gaar saa langt som før, Hvilcket udj Canoneringen vel maa observeres-
Hvilcke Skud ere de Korteste-
Resp: Alle Skud som under Horizonten rættes og Skydes, ere de Korteste-
Hvor Dybt Kand mand wel Sencke Een Canon-
Resp: Til 10 grader, Kand vel Een Canon Sænckes Mens Ikke meere thi ellers Kand Canoenen Ledt Springe

76 ref.bilde 078 af Lavetten-
Kand Ellers Een Canon Eleveres paa 45 Grad-
Resp: Da dette kand vel slaa meere Først maa obseveres at Lavetten graves med Swantzen ned udj Jorden, Hvilket er ellers et meeget fahrligt arbeide, og icke uden Særdelis ordre at Probere, Eftersom Lavetten ordinaire wed Støckets affyhring Springer udj Støkker og I saamaade giør Stoer Skade paa dee Omkringstaaende Folck -
Naar Mand Kommer Til Eet Støcke som er Ladet Hvorleedis Kand mand wide enten Samme erHalft Kugle eller Svehr eller 2/3 Kugleswer Ladet-
Resp: Saa tager mand en Andsetter og Sticker samme udj Støcket, og mercker hvor dybt samme er Indgaaen, dereftter tager Ieg, og legger samme Distanze udenpaa Støcket og tag saa med en haand Zirckel (passer), Mundingen, af Støkket, og Seer hvormange Mund: der er fra enden af andsætter Kolven og til Fæng Hullet, finder ieg nu bemelte Spatium 3 Mund: saa er Støcket ladet med half Kugles Schver Ladning 4 1/4 Mund 2/3 Kugles Schwer, og 6 Mund, saa er Støk Ladet med Gandske schwert Kruud-
Hvorledis Forholder mand sig Naar Mand Skal Skyde Efter Skiven-
Resp: Først maa mand afkaste Distanzen fra Canonen og til Skive /: er Lærdt udj Geometrieen Hvor langt det er , 2de saa maa mand nøje eftersee, om Skiven Staaer Højere eller Støkket eller om Støkket Staaer Højere end som Skiven, finder mand nu begge deele udj udj liige linie og Højde, og at ikke maalet eftter Proportion av Canonen er forlangt, saa Kand mand vel sætte liige paa Skiven, dog underst I blincken, mens Staaer Skiven
77 ref.bilde 079 Lavere end som Canonen, saa maa Støkket Sættes fuldkommen. Skivens Højde under blincken, Item Staaer Skiven højere end som Canonen, saa maa mand rætte noged over Skiven sin Canonen og saaledies forholder det sig alletiider, naar mand Have noged at beskyde mens Praxis her I er det beste-
Hvorledis Undersøger Eet Cammer Støcke-
Resp:
Jeg Tager eet Støkke woxLys Sticker det an og fæster det paa en Stang, farer dermed ind udj Kiernen og Seer nøje til Hvorleedes Cammeret er beskaffen, derefter Lader Jeg meg et Støkke træ til Hugge, Ohngefær som Cammeretz Figuur og Sætter samme paa een Stang og fahrer dermed Jnd udj Cammeret, og driver det nogle ganger derudj om saa seer ieg Strax Hvor samme Træ har formeeget eller forlidet, og det giør mand saa ofte Indtil bemelte Træ Just Passer udj Cammeret Hvoreftter da siden Lade Skiøffelen Propotioneres-
Af Hvorledis Feldes Eller Nedskydes Een Muur=Wold Eller Taarn
-
Resp: Dette Skeer paa underskeedlige maader. Saasom derved falder mange observationer Hvoraf Jeg det fornemmeste Her Kortelig vil andføre, . Er det een Muur som er bygt af KampeSteen, saa Skydes Breche derpa, saa nedrig mand kand tilkomme af aarsagen samme meeget Hastig efter trykker, som da ere fast, tilsammen falder omkuld naae først Fundamentet, giøres brøstefældig, disse ere og de beste Muure at fælde og nedskyde mens er det een teigl=Steen=Muur, da er samme meeget beswærlige at giøre ringeste breche derudj, af aarsage at Kuglene icke derved finder saa stoer Resictance
78 ref.bilde 080 Som, Ved Kampsteen Muure Hvorfore samme Muure Werck med Stor Force og Magct maa andgribes af Stoere Batterie, Støkker, som maa wære 24#dig Canoner, som nogle udj Kryts wiis og nogle gerade derpaa maa affyhres, og beskyder man samme Muur werck, liigesom de andre, saa nedrig og dybt Kand tilkommes Paa det at Fundamenten Kand giøre brøstfældig og den øverste last Kan trykkes etter og saa paa eengang omfaldes Ensen (?), alleslags Muur=wærck paa den Snareste og beste maade at Felde, saa er det Raadeligst at mand sætter 12 à 16 af den beste og Største Batterier Støkker, Paa et stæd eller Poin Paa Muuren, og med eengang, af skyder samme, saa vil det u=feilbahrlig følge det samme giør at Port hull eller Breche udj Muuren, I Særdeeleished hvor Gevelsser(?) eller Cassermatter findes og naar eet rund Taarn eller Muur, Continuerlig med Krydtz Skud udj Fundamenten andgives, saa maa det inden Kort tiid, Ruineres og om falde meens er det wold af Jord, saa maa samme angribes oventil og forfølges, med Continuerlig Skud, alt udj grunden, som er meeget besværligt arbeide, hvofore samme bædre Kand Ruineres med store Granater, som Skydes ud af Haubitzerne, saavelsom Canoner, Saasom samme ved det at den under wolden Jndskudes Crepere, og giør Store Huul derudj ellers kand saadanne Wolder og Muurer meeget Ledt og uden saa Store Møje og bekostning Nedkaste og I grund fældes, formedelst Miiner og desslige som af den dertil foraardnede Miiner og Saperer(?) Forrættes, Naar som Jngen forhindringer af Vand Morrasser(?), berger *** (est): det forhindrer
79 ref.bilde 081 Hvorfore Leilighederne bæst Paa alle Kanter nøje og vel maa Obsserveres, førind nogle Resolution I disse Maade bestandig andtages til Fortbringelse og Execution--
Hvorleedes Fortifier Mand sine Stocker Til Felts-
Resp: Formedelst et Brystverck Eller og med Skantz Kurver som med Jord bliver Opfyldte-
Hvor Stærkt Maae Da Brost Werck Til Eet Batterie Være, Hvoraf Med Halve Cartauer Skydes Breche-
Respon: 20 Til 24: Foed tyckt og 8 à 9 foed Høyt I Hvorvel ikke nogen bestandig Proportion derpaa Kan Sættes Eftersom Slige Batterier maa blive Indrættet, Eftter Situationen, og Attaqveenes Beskaffenhed og Ligesom Wand Forefindes Stercke og Svage Contra Batterier til Længden Paa Batteriet giøres og etter Canonernes Tall, og Regner mand gemeenlig for Distanze Innemellem Hver24# Canon 18 til 20 foed mens til mindre Støcker 12 à 16 Foed
Hvor Store Bliver Embrasurerne Eller Skyd Anglerne-
Resp: Disse Proportioneres eftter Canonernes Størrehlse, til 1: 24#dig Canon bliver Skydanglen Invændig 2 à 2 1/2 foed og invændig 10 à 13 foed breed og saa Dyb som Canonen det erfordrer eftter sin Højde fra Jorden, til 12#dig Canoner gives Indvændig 2 foed og udvændig 8 à 10 Foed bred, Skyd Angleren til 8 à 6#dig Canoner gives Indvændig 1 1/2 foed og udvændig 8 à 10 Foed bred, Højde eller Dybheden Proportioneres som meldt
80 ref.bilde 082

Efter Canonens og Lavettens Høyde og Hiulenes Højde, dog Skal til ydermeere Oplysning Forend Jeg ender denne Matterie, over Batterierne Hereftter Presenters en General Maneer baade over Batteriet j sig Selv saavelsom over desssens (disses) Profil Hvoreftter man nogenlunde Kand Regulairs et hvert forekommende batteri, saa samme ej findes af nogen Bestandig Proportion meens som meldt alle tiide maa endres, og Indrættes eftter Situationens beskaffenhed, som og eftter hvis Wærcker som Skal Attaqveres, Hvilcket alt andkommer paa et godt Subject, som nøje observeres alle Omstændighederne, som derved kand forefalde-
-------------------------------------------------------------------------
Udi Efterfølgende Grund=Ritz Paa Et Fuldkommen Felt Breche Batterie Til 24#dig Canoner, worder Grund=Ritz Saavelsom Profiller Af følgende Proportion-
-------------------------------------------------------------------------
Batteriets Længde Retter sig alletiider efter Canonernes Tall og Eftersom Nesthosstaaende Batterie er Indrætted til 4re Canoner Som bestaaer af 24#dig saa har ieg given for hver af Canonernes= bættinger har beteignett med *** udj
Breeden 20 foed og udj Længden for hver 20 foed
som er for de 4.80 (: eller ---------------------8 (0
Woldgangen B er bred-----------------------20 (1
Dito=Lang ----------------------------------80 (1
Brøstwercket L:I er Tyk i anlegningen--------30 (1
Dito Paa siddene ved D ---------------------14 (1
Woldens Foed eller Berme G: ----------------4 (1
Graven om Batteiet IL er Bred---------------18 (1
Dito underste breedde -----------------------12 (1
Batteriets Opgang eller Apperett I er breed --16 (1
Ditto Lang -----------------------------------15 (1
Med een Liden Dossering
I Stæden for en broe eller Brygge over Graven bruges
den Ledige og uopgravne pladtz som er bred--16 (1
og Ditto Lang Conform med gravens breede--18 (1
Embrasurens C: ere brede invændig ----------2 (1
Dito udvændig bredde------------------------10 (1
dito Dybe som rætter sig eftter Hiulenes Højde og vil
Jeg Her saa Ongefæhr andføre 3 (1 indvændig og 2 (1 høyde

81 ref.bilde 083 Udvændig fra Jorden at forstaa, Hvilcket udj dend hosstaaende Profil medenn linie igjennem b** (ru?)stwærcket med p:2: beteignet, andviistes- M: Er en leedig Pladtz af Horizonten breed--50(1 Samme Ledige Platz er og tillige med graven andgivet og bliver brugt til at Opkaste Kruud Magasziner, derudj , som og til at legge Kugler saavelsom andet til Artilleriet fornødent Materialer, derpaa saadanne, Slags Kruud kielder giøres ordinaire 12(: breede og lange, og 4'a 6 foed Dybe, maa og meeget vel forsynes med Et godt og Dourabelt Tag af tømmer eller Bielkker som igjenn overtrækkes Jord, Haardekkener ect: og desslige for at være desto Sickre, for ald undergiven Fahrlighed af Fientlige Bomber og Ild detz formeedelst, haver og icke Stoer forraad af Kruud i saadanne Kieldere, den findes altsaa udj eftterstaaende Grund=Ridtz andført og betegnet med N.-
Profil Af Forestaaende Batterie Plaine
Graven er dyb ----------------------------------6 .(1
Dito Øverste breedde--------------------------18.(1
Underste breede-------------------------------12 (1
Gravens Ind og udvændige Doshering
er 3 (4 og for Begge---------------------------6 (4
Woldgangen med Batteriet er breed ----------40 (4
Dito bagerste Højde ---------------------------5 (4
Dito foran Høj---------------------------------4 (4
Brøstwærcket ind og udvændige Højde -------8 (3
Dito breed udj andleedning ved L ------------30(1
Og paa sidene ved D -------------------------14 (1
Brøstwærcket indvændige Dossering eller af-
fald--------------------------------------------1 (1
Wolden og Brøstwærcket indvændige Dossering-5
Dend yderste grav er Ligesom den inderste 18 (1 I dend øvre og 12 (1 I den inderste bredde og 8 (1 Dyb, Som ellers altsammen Tydelig og Klart kan sees af Eftterfølgende Plain og 2de Profiller, baade over Batteriets Breede, Saavelsom Lengde-
82 ref.bilde 084

Det som står på tegningen er:
Øverst: Breche Batterie Plain Til 24#dig Canoner
Høyre side: Profil Af Breche Batteries Bredde Fra A til B
Nederst til høyre: Maastab paa 100 fod
Nederst: Profil Af Breche Batteries Længde fra C til D
Klikk for større

83 ref.bilde 085 Det som står på tegningen er:
Øverst Kesel Til 4:100de #dig Morterer
Høyre side på høykant: Profil Til Kesslerne
Nederste: Maastab paa 100 fod
Høyre side:

Klikk for større Proportion paa Kesselen
Kesselernes Lengde retter sig og alletider etter Morterernes tal og er denne Kassel indrettet til 4:100#dig Morterer og altsaa givet
Spatium imellem hver Morteer----------18 (1
Og imellem BrøstVerket og Mortererne
som staaer paa fløjene -----------------8-
brede fra bettingerne, og til brøst
Verket givet --------------------------6-
brøstVerket breed-------------------30-
Platz imellem bettingen og graven
som skal være Voldgang--------------16:_
graven breed uden for Kesselen--------12:-
Dito indenfor ---------------------------8:-
Mørse bettingerne staaer og er
er under Horizonten---------------------4
og brøstvercket halvparten under
nemlig 4 foed og den anden halveparten
over horizonten 4(1 giør tilsammen
brøstverket højt -----------------------8:-
graven dyb ----------------------------6 (1
Det øvvrige Kand sees af Ritzen og hosstaaende Maastab samt af Profillet-
84 ref.bilde 086

At Finde Spill Rommet Til Alle Jern og Metal Støcker.-
Kand Skee paa 2de Slags Maade Baade Arithmetice Saavelsom Mecanice, eller Geometrice
1te Arithmetice at finde SpilleRommet til metal og Jern Støkker, er Saaleedes dog maa 1te observeres det naar en Metal Canon paa 10# Høyt er Bohret, gives paa samme 10# bohring 1# SpillRom, og altsaa kun Kugle af 9# Jern og til Jern Støcket Paa 12# Bohring 2# Spill=Rom, ogen Kugle paa 10#Jern-
Jeg Forefinder derfore at Metal Støkkersom er bohret 40# Jern og et Jern Støkke som er bohret 28 3/4# Jern, nu Spørges Hvormeeget Kuglen Skall Weje Saavelsom Hvormeeget der Skal af brydes SpillRommer for at worde Kuglenes Vægt og Størrelse bekient til fornæfnte 2de Canoner-

1te Til Metal=Støcker-
10# Bohring 9# Kugle 40 bohring
  40  
  360  
360/ 110 = 36# Skall altsaa Kuglen veije til bemte: Støcke  
2det Til Jern Støkket.-
12# bohring 10#Kugle 28 4/5#
5 *   144 .10
60   1440
144/60 = 24#: Skall altsaa Kuglen Veje til bemte: Jern Støcke  

Til ydermeere Oplysning Skal der endvidere Støbes Eendeel Metal Støkker, som Skal Skyde Kugler af 36#d: 24#: 18#: og 12#: Jern, og Jern Støkker som skal Skyde Kugler af 24#: 18#:12# og 8# Jern, nu Spørges eftter Bohringen og Spillerommet til bemte: Metal og Jern Canoner-

9# Kugle 10#Bohring 36#: Kugle
    10
 
=
360
 
(/)
9 (=)
    40# Skal et Metal Støkke være Bohret, som skal skyde 1:36#dig Jern Kugle

 

 

85 ref.bilde 087 1te Til alle Metal Canoner At søge Bohring-
9# Kugle______10# Bohring
24Kugle
______18#Kugle ______12#d Kugle
66
10
10
10
240
240
180
120
99
180
120
  (=)
99
(=)
99
(=)
26 2/3# Bohring for 1 24#dig Metal Støcke
20#Bohring for 1
18#dig Metal Stocke
13 1/2# bohring for 1. 12#dig
Metal Støck
2det Til Jern Canoner at søge Bohring
10#: Kugle-----12# Bohring 24# Kugle 18# Kugle 12# K: 8# b:
  12      
  288      
  288 216 144 96
  110 (=) 28 4/5# bohring for 1:24#dig JernStøcke 110 (=) 21 3/5# Bohring for 1: 18#dig JernStøcke 110 (=)14 2/5# Bohring for 1: 12#dig JernStøcke 10 (=) 9 3/5# Bohring for 1: 8#dig

Den Foregaaende Proportion til Metal Støkker Paa 9# Kugle 10# bohring, er til 100 ****beelt mens til 6:4:3:2 og 1# dig Støkker, maa Spill=rommet noget afbrydes, eftersom disse #d, faller noget widt fra hverandre, detz formededelst Kand Samme ellers saaleedes Proportioneres

I 4# Kugle I 5#Bohring 6# Kugle 4# ect.    
           
36     24    
90 6 3/7# bohring for I: 6#dig Metal Støcker   60 4 2/7 bohring for I: 24 (feil skal være 4)#dig Metal S(t)øcker  
14     14    

 

 

86 ref.bilde 088 Mecanice Eller Geometrice At Finde Canonernes Bohring Eller Spil=Rom og 1= Til Metal Canoner.-

Til kugle at Søge Munding Til Munding at Søge Kugle Til Munding at søge Kugle 2den Maner Til Kugle at Søge Munding Til Munding at Søge Kugle
42# I 1/8 Ritz N:W: (nw= nye vekt) 24# i 1/4 Ritz N:W: 24# i 1/4 Ritz N:W: 18# i 1/4 Ritz N:W: 18# i 1/4 Ritz N:W:
Til kugle at Søge Munding Til Munding at Søge Kugle Til kugle at Søge Munding Til Munding at Søge Kugle Til kugle at Søge Munding
24# I 1/4 Ritz N:W: 24# I 1/4 Ritz N:W: 18# I 1/4 Ritz 18# I 1/4 Ritz N:W: 12# I1/4 Ritz N:W:
87 ref.bilde 089

Heraf Flyder altsaa denne Hosstaaende Maastab Paa Canonernes Bohring Nye og gl: W:

(sim. av bilde av målestokk)

Nye Wegt Metal canoners Bohring 1/4# 1/2# 3/4# 1# 2# 4# 6# 8# 12# 18# 24# 36#  
Kugle N:W:                          
Jern Canon Bohring N:W:                          
Gammel Wegt Metal canoners Bohring                          
Kugle G:W:                          
Jern Canon Bohring G:W:                          

Af Hvad aarsage bliver Canonerne Højere og Større Bohret end Størrelse, og Hvorfore gives det for***(bem)eldte Wind eller Spill=Rom-
Resp: Denne aarsage er ingen anden, end at dersom Canonerne Ikke efter Proportion af deris Størrelse blev bohret Højere og Større, endsom Kuglen I Størrelse, Hvormed det tilbørlige Wind eller Spill=Rom gives, altsaa Stød Støkkett for fahre at Springe af dend Størke Dunst som formedelst Kuglens Knapped ikke Kunde erholde den tilbehørlige Luft._
Hvorfore Gives Jern Canoner Meere Spil Rom End som Metal Canoner.-.

 

 

88 ref.bilde 090

Dette skeer detz formeedelst, eftersom Jern Canoner Ikke saa Reene Lade sig bohre som metal Canoner, og derfore ikke udj Kiernen findet saa Slette som de foruden detz, saa er og Metal Godtz Sterkere og Dourablere End som Jern, og ikke saa ledt Springer, mens derimod har Jern Canoner den fordeel for Metal at ikke Salpeteren formedelst Stærk Canonering er Capabel for at uduve fenghullet pg giør Støkket I saamaade udøgtig til tieneste, som ellers ofte metal Støcker Skeer, aarsagen dertil er vel den Største, At naar et MetalStøcke, formedelst Sterck Canonering bliver varmt saa vorder og Metalen, formedelst tinnet, som dermed findes ganske Sprø, og eltsaa Salpeterens Force, meer undergives, ellers Holdes og derfore, at dunstens Force, hos Metal Canoner er Langt Sterkere, end som hos Jern Canoner.-
Om Lade Tøyets=Rette Proportion og Først Om Lade Skiøflerne.-
Lade Skiøflerne til Eenhver Canon bliver ordinaire giordt af Kaabberplader saa tynde som ungefær ***=Knivs Ryg tyck og bliver Slagen paa Kolven med KaaberNagler formedelst ingen u=lempe eller ulykke, der af Skal foraarsages.-
Hvor Efter Forferdiges Da Lade Skiøfflerne, Enten efter Canonernes Eller efter Kuglens Caliber

resp: Efter Canonernes Caliber bliver Ingen Ladeskiøffel forferdiget mens alletiider efter Kuglenes formeedelst Spillrommet og dend øvrige Proportion Skyld-
Bliver Lade Skiøfflerne Proportioneret Efter Godzets Svaghed Og Størcke Eller Efter Kuglens Vægt.-
resp: Efter Kuglens Vægt bliver Ingen Ladeskiøffel nogen tiid Proportioneret , efftersom Kugelen alletiider bliver I dend vægt og Valeur enten det er fuldgodtz eller af brochen godtz Støkker, derfore

89 ref.bilde 091 bliver Lad Skiflerne Alletiider Proportioneret efter Canners gotz og Størcke, efttersom samme befindes, det maa være af fuld eller under godtz.-
Hvorleedes Proportioneres Lade Skiøflerne Da Efter Godset.-
resp: Saa tager jeg Først een forehavende Canons Munding, og deeler dennes Diameter udi 32 deele, For det andet tager ieg Godtzets Tyckelse over Fenghullet med een hage maal og Sætter samme paa den ***** Mundings Diameter saa seer mand Strax, om det er et Over godtz, fuldgodtz eller undergodtz Støkke, befinder nu samme Canon at være et fuldgodtz Støkke saa bliver Skiøffelen til ordinaire, og halv kugeles Schvær Ladning 4 kugler Lang og 2 kugler breed pa bladet, og 1 kugle lang og 3 kugler bred over kolven, meens er den forehavende Canon eet Over eller undre=godtz Støck, saa maa Ladeskiøffelen enten tillægges eller afbrydes saa mange 1/8 deel kugler som Samme af 1/32 deel, enten er over eller undergodtz, Ex:gr: Dend forehavende 48#dig Canon, befindes af 27/32 deel godtz over fenghullet, spørges derfore hvor meeget gruud, samme skal have til ordinaire Ladning, Facit 20 1/4# kruud og Staaer I Regel-
Fuldgodtz Canon Af------------- Skal have til 48#dig halv KugleSchver Ladning... Hvor meeget Kruud behø
--------------------------------------------=
32 deele   24# Kruud____________________= ere da 27deele
  648
20 1/4 # Kruud Facit-- 24
  32   648

Til at finde Ladskiøffeles Længde som just Skal fatte formelte 20 1/4# Kruud skeer Saaleedes-

24# Krud halv Kugeles Schvær Ladning til en 48# fuldgods Canon - giver mig en Ladeskiøffel af
4 kugler Lang
Hvormange Kugle lang Skal da Ladeskiøffelen være som just fater
4 81 20 1/4 # Kruud
96 324 81

 

90 ref.bilde 092 Ikke transkribert enda. Se lenger ned for mer tekst!
91 ref.bilde 093 Ikke transkribert enda. Se lenger ned for mer tekst!
92 ref.bilde 094 Ikke transkribert enda. Se lenger ned for mer tekst!
93 ref.bilde 095 Ikke transkribert enda. Se lenger ned for mer tekst!
94 ref.bilde 096 Ikke transkribert enda. Se lenger ned for mer tekst!
95 ref.bilde 097

Forklaring over efterfølgende figurer.-

No=1 24#dig Ladeskiøffel som Pressenters flad og tilsamme bøyet, til halv Kugle Schvær Ladning og 12# Kruud udi 1/5 deel Ritz.-
=2 24#dig Triangelgodtz Ladeskiøffel flad og tilsamme bøyet, 3 Kugler lang og fatter 9# Kruud
=3 24#dig halvgodtz Ladeskiøffel flad og tilsamme bøyet, 2 Kugler lang og fatter 6# Kruud udi 1/8 Ritz.-
=4 24#dig Wiscker og Ansetter Kolven, med Stang, udi 1/8 Ritz.-
=5 24#dig Sckraae seck.-
=6 24#dig Cardous til fuldgods Canoner, halv Kuuglesschver ladning eller 12# Kruud udi 1/8 Ritz
=7 24#dig Triangel Cammer godtz Ladeskiøfffel 3 5/8 kugle lang Propotionered etter godtz tykehlse ofer fenghullet 29/32 munding.-
=8 24#dig Triangel Cammer godtz Ladeskiøfffel 3 kugler lang, som samme ellers bruges til sådanne slags Cammerstocker.-
=9 24#dig Triangel Cammer godtz Cardous 3 kuugle lang.-
=10 24#dig Wiscker Kolv Med Stang og ansætter, Ditto tilsamme slags Canoner

... Ikke transkribert enda. Se lenger ned for mer tekst!

96 ref.bilde 098 (Tegning av forskjellige ladeskuffer, det som står på tegningen: ) Maastab Paa 4 Kugler til 24#dig Ladetøy I 1/8 Ritz
97 ref.bilde 099

(Tegning av: Ansetter og visker nr.4, Seilduk til skråsekk nr.5, Skinn til en visker nr.6, Speile og pinne til skråskudd A,B, som beskrevet nedenfor.)

(Det som står på tegningen:) Saaledes med Pinder til 24#dig SckraaSæcker, befindes af Proportion som oven staaende 2de Figurer Til=A og B udviister, den første Litr: A Presenterer Speilen udj Durch Schnitt, og Profill, Og den anden Figur Litr: B Presenterer Speilens Plains, med 5 dertilHørende 1#d Jern Skraa Kugler, alle udj 1/8 deel af denn rætte Størrehlse.-

98 ref.bilde 100 (Det som står på tegningen:) Triangel Cammer Gods Schioffeler og Ditto Cardous.- N7, N8, N9.
99 ref.bilde 101

(Det som står på tegningen:)
N=10.-
NB Lade Skiøflernes bredde over bladet ved Kolfen er 2 Kugler minus foran ej meere endsom 1 1/3 Kugle eller og 2de Kugler af Cammerets Spill N=7 og 8.-
Visker Kolfen N=10 er 3 1/2 Kugle lang og 3/4 tyck, og foran 3/4 Kugle af Cammeretz Spil. Øvrigens bliver skraa Sækkerne og andsetter Kolfvene, ligesom ved de Kierne rætte Canoner.-

100 ref.bilde 103

Opsats På hvad som tilgaar af Sortementer til eftterskrevet #dig Skraa=Sæcker Nemlig:-

Til 20Stq: 24#dig Skraa Sækker erfordres 1#dig eller 28Loddig Skraae Kugler Wægtig 1Ski# 10 l# 11# (skippund Lispund og skålpund) eller af 28 Loddige kugler 562 stq
Seil-Dug 10 al
Merling til * (Ste)ckningen (noe usikker trans.) 2 1/2#
Seilgarn til Syningen 4 Lod
Beeg foruden tiære som eftter følger til Skraa Sæcker Wed dybning 6 #
1 Fur eller Aspe Stock til Speiler og Pinder Kommer da Ohngefær Stocket paa eftter ordinaire Priis paa Wahrene 1 riks 35 Skilling-  
Til 18#dig SkraaSecker erfordres mestedeelen det samme som til 24#dig Ditto, dog Kand noget af hver sort afknibes-  
Til 20stq 12#dig Skraa Sækker
16 Loddige Skraae Kugler Beeg, 1Fuur eller Aspestokk_7 al: Seck dug, 2# Merling, 2 1/2 Lod Seilgarn, 3 1/2#
480stq
 
Til 20stq: 8# Skraa Sæcker, gaaer mest det samme til som 12#dig undtagen mindre loddige kugler Naaer til ogsaa noget afkortning paa hver sort._  

Til 20stq 6#dig Skraae Sækker, behøves- 8 lødige skraa Kugler

480stq
5al: Seil=dug 1 1/2#d Merling 2 Lod Seigarn 24#=beeg 1/2 Fuurestock, til Speiler og pinder Mindre #dig Skraa Sækker giøres icke g***ne til brug, mens derimod,  
Overslag hvad til 20stq 4#dig Cartesqver Behøves-  
14 Lødige blye Kugler 5 Lip# eller 1120stq
2 Fuure eller Aspe stocker Cartesqver-  
3 al: messing Traae og 2# beg  
Kommer Ohngefær Stocket paa eftter ordinaire Priis 36 Skilling-  
Til 20stq 3#dig Cartesqver behøves 14 lødige blye Kugler 3 Lis# 12# og 3 allen messing traae- 840stq
Er Ohngefær for Stocket eftter ordinaire priis 30s-  

 

101 ref.bilde 104 Videre behøves endnu til foreskrevne til dybningen 1/8# gultWox 4 à 6 Seilnaaler 1/2 qt Tiere mens naar 1 qvantitet Skal Projecteres, saa andslaaes udj et, baade til stoere og Smaa, mens maa nøye observeres at Saadanne Skraae Kugler bliver tagen som Netto udj Diameter, naar Skraa Sekkerne er færdig icke bliver Større endsom Kuglen Neml: 24#dig Canon, Skraa Sæcker Skal weje 24#d: 18#dig Canon, Skraae Sæcker 18#d Og saa viiidere, deraf Kommer eftter staaendeTabell.-
Tabell
Over hvis Lodige Iern Skraae, som til foranførte Skraae Sæcker Bruges.-
Hvad 3dig Skraa Sæcker Hvad Lodig kugler (*) I Bunden I Høyden Summa stq et Wager I Wægt kulenes dia. i millimeter (**) kulenes vekt i gram (**) Totalvekten av kulene. I tillegg kommer speilen og pinnen
48#dig
1#dig 7 7 49 49# 54 jern 498 24,4
36#dig
1#dig 6 6 36 36# 54 jern 498 17,9
24#dig
1#dig 5 5 25 24# 54 jern 498 12,5
**ock24#dig
28 Lodige 5 5 25 21#d 28 lod 49 jern 424 10,6
18#dig
22 Loddige 5 5 25 17#d 6 lod 46 jern 333 8,3
12#dig
16 Lodige 5 5 25 12#d 16 lod 40 jern 242 6,1
8#dig
10 Lodige 5 5 25 7#d 26 lod 34 jern 151 3,8
6#dig
8 Lodige 5 5 25 6#d 8 lod 32 jern 121 3
4#dig
5 Lodige 5 5 25 3#d 29 lod 27 jern og 23 i bly 76 1,9
3#dig
4 Lodige 5 5 25 3#d 4 lod 25 jern og 21 i bly 61 1,5
2#dig
3 Lodige 4 4 16 1#d 16 lod 23 jern og 19 i bly 45 0,7
NB: Til 4:3 og 2#dige Canoner giøres ordinaire Cartesquer af 14 lodige Blye kugler.-

*(Merk : med lodige menes antall "lod", og ikke lødige. Et lod er 1/32 dels pund hvor et lod er 15,6 gram. "Lødige eller lødighet er hvor mange kuler av denne størrelse som det går på et pund à 498 gram)

**(De tre siste kolonnene er lagt til for enklere å se dimmensjonene.)

102 ref.bilde 105  
103 ref.bilde 106  
104-132  
133 ref.bilde 139

Førind nogen viden om Lavetternes afritzning og desses Proportioner haandles bliver først andført en Fortegnelse over hvis een Materialer, jern Kisl, og deslige, som til en hver Felt og WoldLavett er fornødent, Neml:

Fortegnelse

Paa hvis Ege Tømmer, som til efterskreven Felt og Wold Lavetter, erfordres Naar som samme af nye skal giøres eller forferdiges, med Sampt Længden, Bredden, og Tykkelsen af en hver Sort I Særdelished som bliver forstaaet ved Ruue hugningen.-

Til Felt Lavetter
Til een 24#dig FeltLavett med Hjul og forestilling Behøves.-
2 Ege Planker til Skinkler, og 1/2 ditto til Stødholdter Lang 7 alen bred 26 tommer, Tyk 7 1/2 Tomme
1 EgeAxel, lang 4 al: bred 17 Tommer, Tyk 8 Tommer-
2de Nav, lang 27 Tommer, og Tyk 20 Tommer-
12 Ege felg lang 26 tommer bred 9 tommer,tyck 2 1/2 tomme (2 1/2 t må være feil skriving)
24 stx: Ege Eger, Lang 24Tommer bred 5 to og Tyck 4 tommer(4 t må være feil skriving burde være 8-9t)
15 Sk# 10 Li# Stang Jern, til Lavetter og hjulenes beslag
12 1/4 tønde Steenkull.-
Til forstillingen med Hiulene.-
1 Ege axsel af forbenevnte længde
2de Nav ligesaa 12 felge 24 eger 2 Ski# 5Li# Stangjern
8 tønder Steenkul, 2de aske kløvningr Lang 10 fod-
3 Hammel eller Svengeltre.-
4 Potter Liin Olie til Lavettene og forstillingens anstrygning, 8#brunrødt og Malerens løn.-

Til 1: 18#dig FeltLavett.-
2 1/2 Ege Plancker, Lang 6al: bred 22t, tyk 6 1/2 tomme
2de Nav Lang 26 Tommer, tyk 19tommer.-
12 Felg, Lang 24 tom: Bred 7 tommer og tyk 6 tommer
1 Eger Lang 24t Bred 5 tommer, tyck 7 tommer
4 1/2 Ski# Stang Jern 15 3/4 tønde Steenkul
3 Potter lindOlie, 6# brunrødt og Mahleren Lønn.-

134ref.bilde 140

Til en Ditto forstilling
1 Ege Axel af berørte Længde-
2 Nav 12 Feg. 24 Ege, 24Ski# StangJern.-
7 tønder Steen Kull,
2de aske klovninger Lang 10 Foed
1 Aske styrestang 13 foed,-
3de Hammel eller Svingel Træe.-
3/4 Pott liin Olie og 1 1/2 brunt rødt-


Til 1 12#dig Felt Lavett,-
2 1/2 Ege Plancker lang 6al bred 20 tommer tyk 5 1/2 tomme
1 Eege Axel Lang 3 1/2 al: breed 24 tommer tyk 16 tommer
2 eege Nav Lang 24 tommer, tyck 16 Tommer
12 Ditto Felg, Lang 24 tommer breed 6 tom, tyck 5 tommer
24 ditto Eeger, Lang 24 tommer breed 4 1/2 tom:, tyck 24 tommer (24 tommer tyk må være feil skriving 4 tommer + er nok det riktige)
4 Ski# Stang Jern 14 tønder Steen Kull, 2 1/2 pott liin Olie
5# brundt=rødt Mahlerens Arbeislønn


Til en 12 #dig Ditto Forstilling.-
1 axsel 2 Nav 12 felger 24 Eeger 2 Sk# Stang Jern
7 tønder Steen Kull, 2 aske Klovninger lang 9 foed,
1 Ditto Styre stang lang 13 foed-
3de G(H)amler eller Svingeltræer-
3/4 Pott liin Olie, 1 1/2# brundt Rødt-

Til 1: 8#dig FeltLavett.-
2 1/2 Ege Plancker, Lang 6al: bred 29t, tyk 5 tomme
1 Ditto axsel, lang 3 1/2 al: breed 13 tom: tyk 4 1/2 tommer
2de Nav Lang 22 Tommer, tyk 14 1/2 tommer.-
12 Felg, Lang 22 tommer bred 5 1/2 tommer og tyk 4 tommer
24 Eger Lang 24t Bred 4 tom:, tyck 3 3/4 tommer
3 Ski# =15lis#Stang Jern 13 tønder Steenkul
2 Potter lindOlie, 4# brunrødt og Mahleren løn.-

Til en Ditto Forstilling.-
1 Eege Axsel, 2 Nav, 12 felger 24 Eeger 1 Sk# 15lis# Stang Jern
6 1/2 tød:(tønner) Steen Kull, 2de aske Klovninger lang 8 foed,
1 aske Styre stang lang 13 foed-
3de Hamler trær-
1 Pott liin Olie, 2# brundt Rødt-

Til 1 6#dig Felt Lavett,-
2 1/2 Eege Plancker lang 5 1/2 al: bred 18 tom: tyk 4 tomme
1 Eege Axel Lang 3 1/4 al: breed 12 tommer tyk 4 tommer
2de Eege Nav, Lang 20 tommer, tyck 14 Tommer
12 Felg, Lang 20 tommer breed 4 1/2 t:, tyck 4 tommer-
24 Eeger, Lang 24 tommer breed 3 1/2 t:, tyck 3 tommer-
3 1/2 Ski# Stang Jern 12 1/4 td: Steen Kull, -
1 3/4 pott liin Olie 3 1/2# brundt=rødt og Mahler løn

Til en Ditto Forstilling.-
1 Axsel af berørte længde,breede og tykkelse.-
2 Nav, 12 felger 24 Ditto eeger 1 Sk# 13lis# Stang Jern-
4 1/2 td:(tønner) Steen Kull, 2de aske Klovninger lang 7 foed,
1 aske Styre stang lang 12 foed-

135ref.bilde 141

Hammel og Svingel Træe, 3/4 Pots LinOlie 1/2 # brunt=Rødt-

Til Een 4#dig eller 3#dig Felt Lawett
2 1/2 Eege Planker Lang 5 al: breed 15t tyk 3 1/2 Tomme
1 Eeg Axsel Lang 3 1/4 al: breed 10 tom: tyk 3 1/2 tomm
2de Nav Lang 18 t: tyk 13 tommer-
12 Felg Lang 24 tommer breed 3 tom: Tyk 2 1/2 tomm
2 Sk#- Stang Jern 7 tønder steen Kull-
1 1/2 Pots Lind=Olie 3# brunt=rødt, mahler Løn

Til Een Ditto Enckelt Forestilling-
.
.
Avsnittene ovenfor fremstilt som tabell med mål i Dansk-Norske tommer
OBS. dette er materialliste, og ikke ferdig lavett mål

. Antall 24#dig 18#dig 12#dig 8#dig 6#dig 4#dig 3#dig
Lavett lengde Skinkler 2,5 168 144 144 144 132 120 120
Lavett bredde   26 22 20 29 18 15 15
Planke tykkelse   7,5 6,5 5,5 5 4 3,5 3,5
Aksel lengde 1 96 0 72 84 78 78 78
Akselhøyde (planke bredde) 17 0 24 13 12 10 10
Aksel tykkelse   8 0 16 4,5 4 3,5 3,5
Lengde på navet 2 27 26 24 22 20 18 18
Største diameter på navet 20 19 16 14,5 14 13 13
Felgen lang 12 26 24 24 22 20 24 24
Felgen bred   9 7 6 5,5 4,5 3 3
Felgen tykk   2,5 6 5 4 4 2,5 2,5
EikeLengde 24 24 24 24 24 24 0 0
Eikebredde   5 5 4,5 4 3,5 0 0
Eiketykkelse   4 7 4 3,75 3 0 0

Tallene i rødt er enten feil eller mangler

Som tabellen ovenfor, men med mål i centimeter.
OBS. dette er materialliste, og ikke ferdig lavett mål

. Antall 24#dig 18#dig 12#dig 8#dig 6#dig 4#dig 3#dig
Lavett lengde Skinkler 2,5 439,5 376,7 376,7 376,7 345,3 313,9 313,9
Lavett bredde   68,0 57,6 52,3 75,9 47,1 39,2 39,2
Planke tykkelse   19,6 17,0 14,4 13,1 10,5 9,2 9,2
Aksel lengde 1 251,1 0,0 188,4 219,7 204,0 204,0 204,0
Akselhøyde (planke bredde)   44,5 0,0 62,8 34,0 31,4 26,2 26,2
Aksel tykkelse   20,9 0,0 41,9 11,8 10,5 9,2 9,2
Lengde på navet 2 70,6 68,0 62,8 57,6 52,3 47,1 47,1
Største diameter på navet   52,3 49,7 41,9 37,9 36,6 34,0 34,0
Felgen lang 12 68,0 62,8 62,8 57,6 52,3 62,8 62,8
Felgen bred   23,5 18,3 15,7 14,4 11,8 7,8 7,8
Felgen tykk   6,5 15,7 13,1 10,5 10,5 6,5 6,5
EikeLengde 24 62,8 62,8 62,8 62,8 62,8 0,0 0,0
Eikebredde   13,1 13,1 11,8 10,5 9,2 0,0 0,0
Eiketykkelse   10,5 18,3 10,5 9,8 7,8 0,0 0,0


Til Effterskrevne Wold Lawetter Bliver Eege

.
.Alle data på voldlavetter er ikke transkribert enda, men vil komme her.
.
Til Een 4#dig eller 3#dig Wold Lawett._

136ref.bilde 142 2 1/2 Eeges Plancker 1 axsel, 2 Nav, 12 Felg, 24 Eeger, 15 Lispund Jern. 3 tønder Steenkull, 1 1/2 Pott lin Olie 3# brundt rødt, Mahler Løn Aparde-
Til Lawetternes Mahling erfordres endnu 4 1/2# Agergield, 1 1/2# Sølver glitt, 2 1/2#d= bleghwidt 5 Sverte Børster, Forunden Pensler.-
NB: Paa 1 Ski# Stang Jern at opsmide i det allermindste 3 1/2 tønder Steen Kull eller 3 1/2 Læst trækull til afgang paa et Sk# Jern til groft arbeide beregnes 3 lispund Mens til fiint arbejde 4 lispund.-
Proportion
Paa efterskrevene Felt og Wold Lavetter Hjuls Højder, som samme Her i Norge Bruges
  Felt Lavett Hiuls Højde Vold Lavett Hiuls Højde Felgens Tyck
  Til Lavetten Til Forstilling:      
  Al: tom: Al: tom: Al: tom: Al: tom: Tommer
24#dig 2 7 1 16 2   2 6 5 ,66
18#dig 2 6 1 16 1 18 2 6 5 ,5
12#dig 2 3 1 15 1 18 2 2 4,5
8#dig 2   1 12 1 12 1 22 4
6#dig 2   1 12 1 12 1 20,5 3,5
4#dig 1 18 1 8 1 9 1 19 3,125
3#dig 1 18 1 8 1 9 1 18,5 2,83
2#dig           1 18,5 2,5
Disse Ovenstaaende hjuls Høyder er at forstaae uden Jern beslaget (På høykant i enden av tabellen)
Conform
med Kugklens Caliber

(Tallene i tabellen ovenfor er omgjort fra brøk til desimal)

Samme som tabellen ovenfor, men med målene i centimeter

  24#dig 18#dig 12#dig 8#dig 6#dig 4#dig 3#dig 2#dig
Caliber i cm 15,5 14 12 10,5 9,6 8,4 7,5 6,5
Hjul til Felt Lavett 143,9 141,3 133,4 125,6 125,6 109,9 109,9 0,0
Hjul til Felt Lavettens forstilling 104,6 104,6 102,0 94,2 94,2 83,7 83,7 0,0
Hjul til Vold Lavett 125,6 109,9 109,9 94,2 94,2 86,3 86,3 2,6
Hiuls Høyde (forstilling) 141,3 141,3 130,8 120,3 116,4 112,5 111,2 111,2
Felgens Tyck 14,8 14,4 11,8 10,5 9,2 8,2 7,4 6,5

 

137

Mangler eller finnes ikke.

138 Mangler eller finnes ikke.
139ref.bilde 143

Specification

Paa hvor mange Tommer og linier Een hver Jern og Metal Canon Holder udj Bohring og Diameter saa vel efter Nye som gammel vægt, og det fra 48# til 3# Inclusive Neml:-

 
Nye Wægts
Gammel Wægts
  Metal Canoner Jern Canoner Metal Canoner Jern Canoner
  tommer linjer tommer linjer tommer linjer tommer linjer
48#dig Munding 7 4 7/12 7 5 3/4 7 5 7 5
36#dig --------- 6 8 1/2 6 10 1/2 6 6 3/12 6 8 1/6
24#dig dito ---- 5 10 1/2 6   5 9 5 10
18#dig --------- 5 9 5 5 1/3 5 2 1/2 5 3 1/2
12#dig --------- 4 7 5/6 4 9 4 6 2/3 4 7 1/4
8#dig --------- 4 7/12 4 1 1/3 4   4 2/3
6#dig --------- 3 8 1/2 3 8 5/6 3 7 1/2 3 8 1/2
4#dig --------- 3 2 7/12 3 3 1/2 3 2 3 2 9/12
3#dig --------- 2 11 1/4 3   2 10 6/12 2 11

Samme tabell som ovenfor men, i Centimeter mål

Nye Wægts Gammel Wægts
Pund Metal Canoner Jern Canoner Metal Canoner Jern Canoner
48 19,31 19,62 19,40 19,40
36 17,55 17,00 17,06 17,48
24 15,37 16,79 15,04 15,26
18 15,04 13,95 13,63 13,84
12 12,17 11,34 11,92 12,04
8 10,59 11,12 10,46 10,61
6 9,70 8,50 9,48 9,70
4 8,41 8,50 8,28 8,45
3 7,68 7,85 7,52 7,63

 

140
ref.bilde 144

Anwisning