Arkeliet start

WWW Arkeliet

Dag-Bog over fremgangsmaaden ved Underviisningen
i Trondhiems Exerceer Skole og hvad som afvigende fra det i Exercitien forhen her brugeligen, nu bliver at anmerke til Befølgelse Anno 1807

Transkribert av Thorbjørn Jensen


Rekruttene mødte indtil nærmere ordre uden støvlets, ligesom uden bandoleer og Patrontaske, indtil de kunne stille sig i god Positour. – Pracise paa befalet  klokkeslet begyndte Tieneste øvelserne. Da manglendes eller de som kom for silde, blev meldte.

Rekruttene inddeeltes strax udi Trupes, efter deres mere eller mindre syneladen Nemhed til at dannes, --

Paa det de bedre ikke skulle standses i en hurtigere fremgang, flyttedes Rekruttene strax og udi en anden Trup, naar han var for god i den han stod.

De Skiødesløse og de dovne, mødte hver Gang enten ½ time forud, eller stode ½ time længere end de andre, under en alvorlig Underofficer og en indspecterende Officeers Tilsyn. Hver Underofficeer tildeeltes 6 til 10 Rekrutter, som han paa en sagtmodig, og kort og lydig Maade, uden skrinden og slag lærte efterfølgende :

Han betydede Rekruttene  først og fremst hans plikt at være opmærksom paa det som bliver ham sagt, og til den ende giorde ham det fatteligt, hvor nødvendigt det er.: At alle maae være stille, ikke snakke, ikke røre sig, eller ..?.opet noget sted hen, ind sige, plukke ved sin Paaklædning, eller tage noget, og naar han staaer opstillet, uden han dertil befales. Ligesom Companie Bestyrerne betimelige havde sørget for, at Rekrutten forstod Krigsartiklerne i sær de om.: Incordination :/ Militair lydighed, saa havde rekruttens fordeelings Officeer strax holdt ham til Reenlighed og underviist ham i at pudse sine Munderings sager, som og at klæde sig Militairisk paa, Hvilken renlighed og ..?..... ved hvert møde i Exerceerskolen allerførst blev efterseet, og gientagende Mangler paa befalet sted anmeldt. Rekrutten vistes nu hvorledes han skal hilse enhver foresadt, ved i Gang paa 4 skridts afstand at see samme efter øinene, bryste sig, hæve de høire Arm med anstand i Veiret, og i det han berører mitten af Hattepullens høire side med den omvendte høire Haands samlede fingere fra dets nægle til knoperne, trækker han høire Albue tilbage for at danne et friere Bryst, den venstreArm holdes stille til venstre hofte, og naar den Foresatte er paseret, falder den høire haand fromt ned til til høire hofte. Naar Rekrutten saaledes paaklæd, uden Gevæhr paa skuldere, og udenfor Geledet blev tiltalet eller talede med sin Foresatte, maatte han i den tid vedblive at holde sin haand, som her ovenbeskrevet, til Hatten eller Huen. –

Det ere en ufravigelig regel for enhver Commandeur af en Trupe, stedse at kalde en Rekrutt om gangen frem, for saaledes, at vise enhver især hvad han skal lære, hvorved de andre stode stille og opmærksomme paa det som foretages.

Var Commandeeren imindste tvivl om, at Rekrutten ei forstod ham, da spurgte han samme saaledes, at han kunne forvisse sig om at være rigtig forstaaet. Man lærte Rekrutten intet nyt, foruden det foregaaende var vel forstaaet, og blev giort med  færdighed. Underofficeerene underviste tydelig og langsomt uden at være hæslig og opløbende, hvorved dog sporedes an driftig og sikker fremgang, af hvilken Aarsag ingen Slag fandt sted i Exersierskolen, uden forstanderen eller den indspektionshavende Officeer samtykke, og bruktes kun som og forsøgende Middel mod Liderlighed, Ondskab og Ulydighed, naar Tiltalte ei ville hielpe. Man beskikkede sig paa, hellere ved bestemt forhold og god Omgang, at opvække tillid, kappelyst og Ærefølelse hos Rekrutten. Rekrutten blev nu beordret paa TRÆDAN.!  med et skridts afstand, hurtig at stille sig midt for sin Commandeur og see samme i Øinene, som den største af hver Trup .....dis begyndelse med, og derhos forklarede.: hvorledes en Soldat bør staae, eller fremstille sig, nemlig.: med Hælene tæt og lige ved hinanden, saa at den ene Hæl ei staaer det mindste bagom den anden, fodspidserne dreies ligemeget til begge sider af den lige linie, Soldaten kan tænke sig fra det sted hans Hæle berøre hinanden og lige frem /: herefter han omsider skal lære at marschere lige ud :/ hvorved, fødderne danner en lige vinkel, hvis størrelse bestemmes ved at undersøge naar karlen eller Soldaten staaer forsvarlig stærkt paa fødderne. Dette skede ved at Underofficeeren opmuntrede karlen at hælde ligemelt tyngde fra Hælen sin over til Ballen af Fødderne og at dreie Fødderne saa meget ud til siderne, at han ved at lit tryk, saavel fra den høire som venstre side, ei vaklede, og ved at berøres forfra ei faldt bagover, thi i saa fald var Fødderne for meget uddreget, karlen hvilede paa Hælene og Soldaten var da ei i stand til at holde sin Tyngde eller hvilepunkt mellem Hæl og Ball, som det rette sted, for med lethed at kunde faa Tyngde over Hælene til Vending, og hen til Ballen, naar der skal Marscheres. Syntes Soldatens tyngde aldeles Ballen af Fødderne, vil han ved mindste Tryk bagfra falde forover og ud af Geledet. Paa den maade stod alle Rekrutter just ikke precise under en og samme vinkel eller indslettede en lige stoer Jordmon mellem Fodbladerne, som den lille karl med breede fødder, og især hjulbeenet ei behøvede mod den den lange smale fod, dog havde alle det vesentligste til fælleds : At de stode stærkt paa Fødderne. Man forstod nu fodbladernes stilling, som den væsentlige deel til en lige og rigtig Positur og betydede at knærne maatte anstrækkes, og være krumme, men holdes lige, saaledes at det ene Knæ ei holdes bagom det andet, hvilket var vanskeligst at skiønne ved en Hiulbenet karl., Laarene maa saa meget muligt sluttes. Rekrutten maatte nu hæve sig paa Ballen af Fødderne, hvorved Hælene strækkes fra Jorden, kroppen bringes i Ligevækt over Ballen, og overlegemet strækker sig lige ud af hofterne, som ikke maae dreie sig eller synke til nogen side. Saaledes anstrukken med sluttede laar, lige og stive Knæer samt fasthed i Hofterne, samt Rekrutten sagte ned ind til Hælen berørte Jorden. Paa det brystet kan komme vel forud og forover, samt underlivet af sig selv indtrukket, vistes Rekrutten hvorledes Skuldrene maa trækkes tilbage og noget nedefter.

Commandeuren af Truppen stillede sig bagom de karle som havde et huult indvelvet bryst, tog begge deres hænder og bøiede dem lemplig, under skuldrenes synken, omvendt ned, bagom Ryggen saa nær sammen som muelig, hvorved de fik et bredere og friere Bryst. Armene holdtes fra Skuldrene af ned til Albuen, sluttet, lodret ned ad legemet, den øwrige deel af armen hang ogsaa lige ned, men mindre tvungen, med fingerne samlede og hænderne flade uden at være stive eller holde i laaret, og det saa langt tilbage at pegefingeren laae strax bag ved Boxesømmen. Hovedet holdtes lige paa halsen vel i veiret uden at synke bagover, hælde ned til Brystet eller siderne, men utvunget, frit og løs, saa at han uden at dreie skuldrene kan vende sammen til høire eller venstre.

Rekrutten opmuntredes nu ofte at hæve sig paa Ballen af Fødderne, under hvilken strækning, Commandeuren iagttog at rette det Manglende i en god Positur. Ved at legge flade hænder bagom til Rekruttens nakke og Tommelfingerne under hans Øre, blev hovedet løftet lige op. Rekrutten som saae lige ud, lærtes nu paa komandoe : See til høyre !  At vende hovedet didhen uden at dreie Skuldrene eller rykke med det øvrige af kroppen. Hovedet maatte ikke vendes meere til høire, naar det venstre Øye stod lige over Vestens Tilknapning, det sidste Ord af komandoet gaves i førstningen trækkende paa det at hovedet langsomt skulde vendes, for derved at venne legemet til stilhed og bedre at kunne passe hovedets bevægelse.

Hovedet maatte ligesaalidet under bevægelsen som siden hælde til (q) den side hvorhen hovedet ventes.

(q) = nogen af blikerne og Øyene skiælnede kun saa at sige til.

Paa komandoet See lige = Ud !  vendte Rekrutten igien hovedet ligeud mot Kommandeuren. Ved komandoet See til = Venstre ! som ogsaa i førstningen gaves trækkende, forholdt Rekrutten sig kun modsadt til Venstre, som ved : See til høire var forklaret. Under disse forskellige stillinger med hovedet maatte Rekrutten ofte hæve sig paa Ballen af Fødderne, hvorved kommandeuren nøie bemærkede, hans anstængelse til en rigtig positur. Lige saalidet som Rekrutten især i førstningen kunde holde ud at staae saaledes længe anstrænget, saa blev han dog ei heller tilladt, ved at see paa det kommandeuren lærte de andre : at staae med Fødderne fra hinanden, og lægge Hænderne enten frem paa livet eller samte med dem op i Hovedet, ere Bøndedrængs viis, men maatte holde Hælene samlede og ellers rank krop, med Armene utvungen til siden, og hvilede derhos ofte i førstningen, dog kortelig. Saasnart Truppens kommandeur fandt at Rekrutten stod lige og stille med Skuldrene under en halv Vending til høire og venstre med hovedet, kommanderede han ei længere See lige = Ud !  men  gik over fra : At See til høire, med at see til venstre og omvendt, dog naar en enkel Rekrutt, ei vendte Hovedet rigtig eller ei stillede sig godt og lige, lod han ham See lige=Ud, og løfte sig paa Fodballerne. Da Posituren var bragt til fuldkommenhed, blev Retningen forklaret Truppen saaledes :  At rette en Trups er at bringe sammes Skuldre i en lige linie, mellem 2d bestemte Punkter. For at komme til den fuldkommenhed, maae hver Soldat altid staae saaledes som han er lært, den mindste fravigelse deri især naar man taler ham til, giør arettningen vanskelig, og usikker. Saaledes fremstillet skulle Rekrutten strax være opmærksom paa sin Naboe til den side han saae, hvis flade Bryst han skiælnede skulle skiønne og derefter dreie sine Skuldre og fødder, hvornæst blev ham betydet at skiønne et Glimt af andre Mands Bryst til samme side, for med sikkerhed at være rettet. Den punkt som skulle sees efter paa hver anden Mands Bryst blev antaget at være en Haandbred inden for, Halsen. Kommandeuren lod dets største Rekrut af Truppen træde frem, beordret den næst største at lægge høire Haand til sidemandens venstre skulder med udstrakt Arm, og strax tage den ned igien, for saaledes ved en bestemt Afstand fra hverandre bedre at kunne skiøne indløbne feil. Da 2de fremkomne Karles Positur blev nøie efterseet.

Kommandeuren stillede første Mand i Linie med den Punkt hvorpaa han ville rette Truppen, stillede sig selv 3 à 4 skridt tilbage paa den forlængede Linie i fra denne stillede Mand, saa at han frem for dennes Bryst netop øiner den punkt han vil rette paa. Med rank Krop befalede han 2den Mand, Ret=Eder !  som med uforandret Positur stillede sig paa vedtagen afstand med sine skuldre, som rettende  sidemands.

Kommandeuren skiønnede strax om han kom for meget eller for lidet frem, om han stod lige med Hoved og Skulder, hvortil feilen alminderlig fandtes ved Føddernes ulige stilling.

Naar en Karl blev befalet at rykke lidet frem eller tilbage, da maatte det skee med det heele legeme, fra Fødderne af, og ei ved at hælde overdelen af Kroppen enten meere forover paa Ballen af Foden eller bagover paa Hælen. Der nu de 2 første Karle stod med Skuldrene lige paa den bestemte Linie, saa at Punkten hvorpaa der rettedes,  saaes fremfor og langsefter de rettendes Bryst, da havde den 3die mand paa Ret=eder ! lettere at rette sig, thi han fik et Mærke eller Retningsmiddel, mere i første Mands Bryst, ligesom 4de Mand, i den andens o:s:v.. Naar Truppen længere hen lærte svingningen, og derfor stode Arm ved arm, da fik hver Mand et Retningsmiddel til, isidemandens albuer, som naar de holdes rigtig skal berøre hinanden. Saaledes blev Retningen til høire læret Truppen paa Kommandoet Ret=eder ! og efter samme Regler blev Retningen til venstre foretaget paa Kommandoet: Til Venstre Ret=eder ! Ligesom Retningen, paa Truppens toe Mitterste mænd ved Kommandoet: Til Mitten Ret=eder !. Herefter blev Rekrutten beordret at trøde frem med Bandolær og Patrontaske paa, som ogsaa strax voldte nogen forandring udi Posituren og Retningen, hvilken derfor nu nøiagtig, og ofte blev efterseet og øvet. Rekruttens fordeelings Underofficeer havde besørget ham Patrontasken paa, saa at den hang en Tverhaand neden for den bøiede Albue, fæstet med en Rem til Gehænget, -- denne Underofficeer paaser at Rekrutten bringer udi Patrontaskens, Kartuske med 4 stærke og ei for smale Træpatronen af Birk, da de ellers kan stødes om hinanden i Geværløbet, og blive siddende fast, hvorved mueligens Exercitien for den gang standses. Mellem Kartusken og det bagerste af Patrontasken giemmes Brandremmen, naar den er udleveret og ei er om Geværet, under Kartousken lægges de Patroner som ei bruges, i det lille rum paa Tasken giemmes en Læderprop, af en Tommes høide passende til Løbet, Geværkradseren , Flintesteener og det saa kaldede pudseredskab, bestaaende af: Fængnaal, skruvjern, fjæderkrog, Wisklaq, og en lille Nøilepibe at fortynde Flintesteenen med, over hvilket alt, taskeloget holdes lukket indtil noget af dette skal bruges, og imidlertid intet tabes fra dette Giemsted. -Vendingerne paa Kommandoet Høire = om! Og Venstre= om! Bleve viste og forklaret som i Ex: Regl. §6, hvorefter ved begge Vendinger blev øvet at rette sig efter den giorts ¼ Vending, saaledes at alle saae lige ud, sin formand lige i Nakken, og ved den ei at kunde see den andre Mands Nakke,  thi ellers stod han ei lige paa Formanden.

                 Feldt=Tienesten

                   Angaaende

                             ================

I Interims Instruction for Feldt Tienesten Pagina 17, maae rettes i svaret paa: Naar feldtraabet angives urigtig ? saaledes: // den avancerede Mand bringes til Vagten /: ved at holde ham i Brystet:/ medens den øvrige Deel, etc:

Med hver Rekrut øves Feldttienesten  saaledes:

  1. ved at  Corpisom blives paa Stædet !  A., etter at Bayonetten er borttaget, gientages det lærte, at tage Geværet fra foden af:

                               I Armen !

                                 Hviil ?

                               Skulder !

                   Geværet i høire Haand !

                               I Armen !

                              Arm over !

                               I Armen !

                             Ved Foden !

B., forklares hver Rekrut følgende Instruktion: Feldtvagter og Forposter – eller Vedetter, blive udsadt i krigsted til Armeens Sikkerhed saa det der ikke skal overrumples af Fienden.

Uden Sikkerhed kan ingen Armee bestaae eller holde det ud, thi ellers maatte de jo stedse holde sig i Stand til at modtage et fientlig Angreb og desformedelst tabe den fornødene Hvile.  Feldtvagterne som afløses hver 24 Timer behøver nu kun at holde sig aarvagen til fornøden Værge. Til deres Sikkerhed og Varsel udstiller den Poster, for mueligens at opdage Fienden langt fra, og fra det. Intet uopdaget eller uindmeldt kan komme giennom kiæden af Vedetterne eller disse forposter. Naar disse poster bestaae af en Mand, kaldes de enkelte Vedetter:  mellomvedetter eller Cosacs:_Vedetter, men bestaae de af to Mand, kaldes de dobbelt Vedetter. Disse samtlige Poster kaldes saaledes udstilled forpostkiæde.___ paa det ingen uvedkommende kan liste sig giennom forpostkiæden udgiver til Feldtvakter og dets forposter et ord, som kaldes Feldtraab, og et tegn, som kaldes Kontrategn og uden at angive disse slipper ingen giennom uanmeldt.__

                               Vedetternes Forhold.

1.      De maae bestandig være stille paa Posten , og derfor være meget opmærksom paa Egnen, mellem deres siders dekking, ligesom paa Egnen mod Fienden.  De maae ikke Tale med hinanden, ikke rasle med Geværet, ei vende dets løb mod Fienden, ei røge Tobak eller slaae Ild, og aldrig sætte Geværet fra sig.

2.     Kun ved Dagen, eller naar det er lyst haver ingen Bajonet paa Geværet som bæres hviilende i den venstre Armlykke, den høire Tommelfinger paa hanen og meget opmærksom paa at ikke Fængkrudet spilles eller bliver vaadt, for hvilket sidste kan tages Arm over !

3.     Saasnart Posterne af Officeeren er udstillet, maae de strax giøre sig bekiendt med hvorNord, Syd, Øst og Vest ere, saa det de nogenlunde kunde angive i hvilken Egn eller hvilket stodg noget opdages. Da maae ligeledes søge at blive bekiendt med de Veie, Høider, Krat, Huuse, gierder etc: som ligger i Nærheden af deres Post, og som tilkiendegives den som løser af. De øve sig i at bedømme afstanden, for at kunde give vigtig Melding.----

4.     Vedetterne giver ingen Honneurs !

5.     Alt som paa Posten opdages, saasom: Støvskyen, Blinket af Geværet og Bajonetten, de fientlige Truppers bevægelse, larm af Vogne, Hæste, Hunde, Giæs etc: maae den ene Vedæt, uopholdelig melde til Feldtvagten, medens den anden nøie bemærker det opdagede, som stilfærdig underrettes ham, forinden hiin gaaer og melder i,-

6.      Naar Nogen nærmer sig Posten paa 50 skridt, springer den eene Vedet som først opdager samme 10 skridt frem, med spendt Hane, Tommelfingeren paa Hanen, Geværet holdende fladt til høire Hofte og raaber høit og raskt Hvem der ! /: dog ei for høit Raab om Natten, thi ellers kunde man af Fienden for snart opdages:/ den anden Vedet fælder ogsaa strax Geværet, spender Hanen og staaer opmærksom paa det som foretages.—

Giver den anraabte intet svar, men nærmer sig meere, da skyder den nærmeste Vedet, gaaer tilbage, sin kammerad forbie, dog tilsides, hvilken da ogsaa skyder, trækkende sig tilbage efter den adspredte Fægtningsmaade, holdende sig hen til siden af feldtvakten, saa at sammes front er fri og ladder imedens.

    7. Skulle Fienden pludselig bryde ind paa Vedetten /: 

        hvorfor disse maae passe paa :/ da skyder begge paa en

    gang , og skulle krudet ei gaae af, da skrige de saa høit de

    kan: Fienden er der !  og søger mandigen at undgaae  

   Fienden.

8. Nærmer enkelte fientlige Blenkere sig, nær Forpostkieden,                        

da skyder og lader Vedetterne afvexlende og bliver paa deres Poster. Rykker derimod Fienden forstærket frem og Posterne staaer fare for at blive afskaaren eller og tagne, da trække de sig unden ved holdende shargering tilbake mod Examinations Truppen paa Feldtvakten og helst lige fordeelte til dennes Fløi, hvis ikke Tarrainet deri kræve forandring, dog maae altid Vaktens fronte være fri.

    9. Saasnart det er mørkt om Natten sætter Forposten af sig

selv Bajonetten paa, og Vedetterne maae være særdeles          opmærksomme paa hvad som nærmer sig.

De maa ofte lægge sig ned paa Jorden og Lytte efter, ved at legge Øret til Jorden:--- I taaget veir, og ved al slags uveir, maae Posterne være særdeeles opmærksom. Forposterne  gaae afvexlende 20 Skridt frem efter mod de Stæder hvorfra man kan vente Fienden opklarer om noget nærmer sig, dog saaledes at den eene ikke taber den anden af sigte. All usædvanlig Larm maae igiennom ExaminationsTruppen stax meldes til Feldtvagten, ligeledes om den Fientlige Vagtild brænder stærker eller mindre, end  sædvanlig, thi brænder de stærkere, vil de vist bedrage os, og brænde de svagere maae man formode de fortrække – og saa maae strax meldes om Signaler gives ved opstigende Raketter og deslige.

C., Tages af Truppen to Mand  frem, og disse Læres:

1. Hvorledes en dobbelt Vedet skal staae og bære Geværet.---

Disse 2 Mand stiller sig Arm ved Arm med Front mod Fienden, de giør begge 1/8 Vending til høire og venstre fra hinanden, paa det enhver kan have sit bestemte stykke af landet for sig, at oversee, lægge Geværet i venstre Arm-lykke, løbet ind til  Kroppen og høire Tommelfinger paa Hanen. -- I taaget veir og mørke Nat sætter de udstillede Vedets af sig selv, Bajonetten paa, og bære Geværet med før nevnt Iagttagelse i venstre Armlykke. I Regnveir bære Vedetterne Geværet som paa Arm over er viist, under høire Arm, og agter sig vel for at Krudet under Pandhælten ei bliver vaadt, da deres og fleeres Liv derved kan staae i fare.

2.Hvorledes disse forsigtigst skal skifte til at bevæge sig. Eller begge paa en Gang.

Nu om Natten, i taaget, eller tungt Veirligt, og naar Posterne staae saalangt fra hinanden at de ei kunne sees, maa den eene Mand paa 20 Skridt til siden eller fremefter, hvorved den anden Mand imidlertid haver Øinene til den kant hvor hans Kammerad ikke seer hen. Ved at vende sig paa sin Post, og som Vedet maae han ei vende Ryggen til Fienden, men ved at gaae til siden, frem eller tilbage holde Øie med samme. Naar den eene Mand er kommet tilbage og intet opdaget paa den eene side, saa gaaer den andre Mand paa samme maade ud til den anden side.—Synes een af dem paa afstand at see eller høre noget da lader denne, dette nærmere i all Stilhed undersøge ved den anden, for strax at kunne løbe til ExaminationsVakten med paalidelig Melding, tagende Geværet i Høire Haand og venster Haand paa Patrontasken, da den gienblivende Vedet staaer stille, for at bemærke om noget af ham skulle meldes, naar den første kommer tilbage. Ogsaa naar Posterne staaer meget langt fra hinanden og man intet bestemt ved om Fienden, kunne begge Vedetter ved mørkt Veirligt efter Aftale, gaae bestemt antal Skridt paa engang til hver sin side, som ei maae være fleere end at de ved Vendingen omtrent til en Tid: kunne see hinanden. ------    Naar de begge ved at gaae til deres Post komme sammen, viste de hinanden til hvad de synes at have seet eller hørt, hvornæst de gaae hinanden saaledes forbi at bægges Geværkolber vende mod hinanden, og begge undersøger saaledes de side hans Kammerad komfra.—

3. Paa hvad Maade en Recrut kan komme efter hvor Nord, Syd, Ost og Vest er, for derved mueligens at bestemme i hvad strøg noget opdages.----

Om dagen ved klart Veirligt findes solens stilling om formiddagen i Øst, om Middag i Syd og om Aftenen i Vest. ---

Ved tykt Veirligt om Dagen naar ingen Soel sees, findes Himmelegnen, ved at skjære af en Busk eller Træ en Green, saa er man vis paa at finde Nordsiden i den kant, hvor Træeringene ligge tettest sammen paa den Stump der bliver staaende, og naar man vender Ansigtet modt Nord, har man østen til høire, vesten til venstre og syd bagom sig. Om Natten opdages Himmelegnen ved det at Maanen staaer op i Østen , gaaer ned i Vesten og lysningen ved horitzonten samt Polarstiernen er Nord paa.--  Efter at Rekrutten har opdaget hvor Nord eller Syd er, maae han giøre sig bekient med alle de Veir, Høider, Buske, Indhegn, Huuse ogsaa videre, der ligge i Nordsiden af hans Post, og i sær have skarpt Øie paa disse Gjenstande, samt overveie deres Fraliggenhed. Den som løser ham af Post beretter han om det opdagede til hans nærmere Undersøgelse. -- 

4. Hvorledes en anden udenfor Soldaterstanden anraabes, naar han nermer sig en Forpost, og hvorledes han behandles. –

Denne anraabes med Hvem der !  standses omtrent paa 100 Skridt frem for Kiæden ved en Vedet, som springer frem og visiterer ham nøie medens Kammeraden fremrykkende paa 20 Skridts afstand passer ham med spendt Hane, under Tommelfingeren, om endog intet mistænkelig findes ved denne Fremmede, bringes han strax til ExaminationsTruppen ved den forreste Vedet – der lader ham gaae langtsom nær foran sig og passer ham med spendt Hane. Kommer fleere saadanne Mænd til en af Forposterne, da anholdes de og meldes til ExaminationsTruppen, hvis Underoffceer med Mandskaber omringer og visiterer dem, samt fører dem til Feldtvagtens videre forgodtbetendende efter deres Instruktion. Skulle disse ikke svare eller blive staaende paa anraabet, da skyder Vedetterne afvexlende paa dem da de maae være Spioner, eller forklædte bevæbnede Karle. –

5. Hvorledes anraabes, og naar det er Patrolle med rigtig eller urigtig Contrategn eller Feldtraab, hvorledes en Vedet da forholder sig. ------

Ved Hvem der ! og fældt Gevær anraabes enhver hurtig, dog tydelig to gange, og ved ei at bespare det tredie Gang,-- skydes strax. Rekrutterne forklares: At Kontrategn, er hver aftalt Lyd, naar det er mørkt, og enhver synlig umærkelig bevægelse naar det lyst hvorved samme Konges Mandskab kunne kiende hinanden. Naar det er mørkt, kan til Exempel aftales og gives, et eller fleere Slag paa Patrontasken, paa Sabel eller Geværet.

Naar det er lyst, den venstre Haand løftes i Veiret paa hatten, paa Skyggen etc: Svares paa anraabet af Patrullens spidse:               Patrulle !  byder Vedetten.

                             Staa Patrulle !

                             Contrategn !

Og naar dette gives rigtigt af Spidsen da

                            Hvem fører Patrullen !

                            Hvor stærk er den !

                            En Mand fræm !

Som vaabenløs kommer frem eller bydes ham; Træd ind igjen, læg først vaaben bort !  og atter

                            En Mand frem !

                            Feldtraab !

Og naar dette var rigtig, gik Vedetten baglænds tilbage, til sin Kammerad havende Øie-med Patrullen, raabende i det samme

                            Patrulle Forbie. –

Har Patrullen urigtig Kontrategn, da følger anraabet saaledes:

                            Hvem der !

Geværet fældes som før af begge Vedetterne og Hanen holdes spendt, for den fremspringende Vedet, til Svar Patrulle  da byder han:           Staae Patrulle !

                            Contrategn !

Naar dette gives urigtig, da byder Vedetten:

                            Omkring Patrulle ! Ved Foden !

                            En Mand Frem !

Spørger denne fremkomne vaabenløse Mand:

                            Hvem Fører Patrullen !

                            Hvor Stærk er den !

                            Af hvilket Regiment !

                         Hvorfra og naar udgaaet !

             Af hvad Aarsag haves ei rigtigt contrategn !

                            Feldtraab !

                            Træd ind igjen !

Den Vedet som anraabte og Examinerte Patullen beordrer sin Kammerad at melde til ExaminationsTruppen: At ved Forposten No. Er en Patrulle, 1 Underofficeer, 7 Mand stærk, anholdt for urigtigt Kontrategn, denne sætter Hanen i Roe, tager Geværet i høire Haand, venstre Haand holder tasken lukket, og løber til ExaminationsTruppen. Mellemvedetter, saavelsom en af Posterne for ExaminationsTruppen wil anraabe den meldende Vedet, hvorpaa denne i løbet svarer: Mælding fra Forposten No.  Og viser i det samme Kontrategnet, ligesom upaafordret giver Feldtraabet, hvorved han ustandset passerer og giver sin Melding til Examination- Truppens kommandør. Dennes melding bliver ligeledes anraabt ved en af feldtvagtens poster og begge forholde sig som nys nævnt ved meldingen fra forpostkiæden. Underofficeeren af Examinations Truppen tager fleere  Mandskab med end Patrullen er stærk, og hvis han nu ikke haver det, og Patrullen synes ved Meldingen mistænkelig, da maae ved  Meldingen fra  Examinations Truppen til  Feldtvagten, fornøden Mandskab, derfra strax erholdes for at rykke frem og undersøge Patrullen. Dette Mandskab viises frem ved  Vedetten der bragtes Meldingen. Saasnart disse komme til Forpostkiæden, indtager Vedetten sin Post til det ankomne kommandoe, commanderer Underofficeren  2`det Geld Holdt !  Fæld – Geværet !  og Hanen spendes strax mod Patrullen.  Ved første Geled som blev i Marschen, Rykker fremom, mod patrullen og Underofficeeren commanderer;  1. Geled Fæld Geværet ! mod Patrullen og Hanen spendes. Underofficeeren examinerer Patrullen ligesom Vedetten, dog meere forfølgende. Underofficeeren commanderer;  Patrulle i Armen !  Omkring !  Marsch !

Marsch !  Kommandoets andet Geleed giør ogsaa omkring, og dets begge Geleeder trække sig til høire og venstre om Patrullen, som saaledes omringet føres til Feldtvagten. Ved nermere Undersøgelse af Feldtvagten vil erfares om Patrullen ei er en komplot, snædige Deserteurs, derhave forfeitet Vejen og mueligens ved Aftesningen tilsniiget sig det ved deres Desertion foranrede Feldtraab, men seet Contrategnet urigtigt, derfor maae Vedetterne være varsom, og nøie med Contrategnet og Feldtraabet. Naar en af Åosterne fra Examinations Truppen eller feldtvagten raaber an, lader Examinationstruppen og Feldtvagten tage i Armen. Den deel af Exam.truppen som omringer og bringer saaledes nogen fra forpostkieden anraabes og lader hver Mellemvedet og Post, passere forbi naar Spidsen svarer Exam.trup fra forpostkieden givende Contrategn, og Feldtraab, ellers bydes afstaae En Mand Frem ! –feldtraab, hvilket gives forstaaeligt, dog saa sagte som mueligt af de 4 føreste mænds venstre Fløymænd, der sætter hanen i Roe og leverer sine Vaaben til høire sidemand. Nu raabes Exam.trup forbie ! ” *.  Underoficeeren fra Exam.truppen som foran forpostkiæden examinerede Patrullen efter at han lade dem gjøre Omkring og kommandoet Marscherer saaledes ind til Feldtvagten.

6  er Examinations Truppens kiæde, fra 10 til 20 skridt foran      

     Mandskabet.  

8  er dets Mandskab.

10  Patroul  Underofficeeren og dets  Mandskab.      12

14      Examinationstrups Underofficeer.

Examinations truppens Underofficeer og Mandskab bære Geværet  i venstre haand  for Brystet med høire Tommelfinger paa spendt Hane og øinene opmærksom paa Patroullen.- Naar Feldtvagten for meldt General du jour Tildragelsen og Omstændighederne ved denne Patroulle, da tillades enten at give Patroullen det vigtige Contrategn for at Marschere videre efter den afleverer til leierens eller Cantonementets Arrestantvagt.

         Har Patroullen urigtigt Feldtraab !

          Saa anraabes og behandles den som følger :

          Hvem der !  raaber Vedetten

          Spidsen svarer : Patroulle !

          Staae Patroulle ! – Contrategn !

          Hvem fører Patroullen !

          Hvor stærk er den !

          En Mand frem !  Feldtraab !  - som gives urigtigt.

          Omkring Patroulle !  Læg vaaben ned !

Vedetten toeg sit Gevær i høire haand og den arresterede vaabenløse Mand med venstre haand i Brystet, førte han saaledes foran sig til Examinationsvagten passede ham vel .

Examinations Truppens kommandoe lader denne Mand strax bringe til Feldtvagten, og begiver sig selv med Mandskab og den ankomne Vedet frem til forpostkieden for at examinere  og bringe Patroullen til Feldtvagten.  Patroullen omgives som før meldt, og Underofficeeren befaler : Patroullen tag vaaben op !

Omkring !  Marsch !  Marsch !  og Marscherer ud i forhen lignede Orden. -   Alle slags Patrouller skal angive og viise sig fram for forpostkiæden.

6. Hvorledes en Afløsning afferdiges :

Afløsninger skal stedse vise sig inden forpostkieden, og anraabes med  Hvem der !

                      Spidsen svarer: Afløsning !

                      Staae Afløsning !  Contrategn !

                      Hvem fører Afløsningen !

                      Hvor stærk er den !

                      En Mand frem !  Feldtraab !

                                   Løs af !

Afløsning forbie !  gives af den som kom paa Post og modtoeg Underretning om Postens til Grændsende. Den som først skal afløses besørger anraabet. Hans kammerad har opmærksomhed med det som foregaaer. –

7. En Kommando, der kommer udenfra Afferdiges !

                                Hvem der !

Svar: kommandoe fra / ex. Byneset /

                                Staae !   Omkring !

                                Bajonetten bort !

                        En Mand frem !  - denne spørges :

                       Hvem fører Kommandoet !

                             Hvor stærk er den !

                            Af hvilket Regiment !

                            Hvorfra kommer den !

                    Hvor lenge har den været borte !

                                     Feldtraab !

                                 Træd ind igjen !

Og Vedetten beordrer at melde Examinations Vagten eller Trouppen : At, kommer der udenfra  12 Mand stærk er anholdt ved forposten No.—den meldende Vedet, viser Examinations Truppen frem, som strax har sendt Feldtvagten melding herom. Examinations Trouppen omringer  kommandoet, og Underofficeeren, examinerer kommandoets Fører først ved de 6 spørgesmaale, Vedetten gjorde det og saadand, fra flere han synes passende efter deres svar : - Befaler kommandoet at Skuldre ! Omkring !  rangerer, og omringer det, og Marscherer, saaledes ind til Feldtvagten.

Paa anraab af Mellemvedets og Posten, svarer Spidsen : Examinationstrup fra forpostkiæden, givende Contrategn og Feldtraab, svarsord uanholdt passeres forbie.

8. Hvorledes en Deserteur eller flere anraabes og behandles :

                        Hvem der !  svar : Deserteur

                          Staae !   Omkring !

                          Læg vaaben ned !

                           20 skridt tilbage !

Den fremspringne Vedet visiterer om det kun er een, medens den anden Vedet passer paa, og bringer denne Deserteur Værgeløs frem for Vedetten, erholder en Mand med at hente Deserteurs vaaben. Var det derimod fleere Deserteurs, beordres den anden Vedet at melde Examinations Truppen : At til forpost No.- er ankommet 3 eller fleere Deserteurs af Infanteri eller Kavalleri, paa det af med Examinationstruppen kan følge Mandskab der kunde bringe vaaben og heste ind. Deserteurene omringes, visiteres og føres til Feldtvagten. Paa nogen afstand følge Mandskabet med Deserteurenes Vaaben og Heste.

9. Hvorledes en Courèr / en Officeer med Trondpeter eller en Mand i Baad med hvidt flag, anraabes eller anholdes og behandles. –

De anraabes med : Hvem der !  og efter at angive deres ærinde eller bestemmelse, befales de at gjøre : Omkring !.

Den fremspringende Vedet modtager Papirer eller Depecher, som ved den anden Vedet bringes til Feldtvagten, men vil nogen af disse ankomne tale med den høiste kommanderende, da meldes saadandt, og da bliver han afhentet, og med forbundne øine bragt til Feldtvagten af Examinations Trup.

10. Naar en Afløsning og Patroulle møde hinanden, hvorledes forholdes :

Da springer Spidsen af Afløsningen frem raaber an, og som en Skieldvagt affærdiges Patroullen.

11. To Patrouller som møde hinanden :

Den som bliver først anraabt, er pligtig til at lade sig affærdige paa forskreven maade..

                             II. Envidere undervises !

1. Hvorledes de for Examinations Truppen og Feldtvagten udsatte Vedetter have at forholde sig, naar Mældinger eller Examinations Trups ankomne fra Forpostkiæden :

Den ene raaber Hvem der !  medens den anden passer paa og saasnart er svaret : Melding fra forpost No.- og Contrategn, gives strax rigtigt, ligesom Feldtraabet, eller der svares af Examinationstruppens Spidse. Examinations Trup fra forpostkiæden, med en Patroul, Commando, Deserteur eller Deserteurs Vaaben, og de strax gives rigtig Feldtraab, da tillades den at vedblive Marschen, men ellers behandles den som en Commando der kommer udenfra.

2. Hvor stærk og i hvilken Marschorden en Patroulle skal gaae.

En Patroulle, hvis hensigt allene er at visitere forpostkiæden, udsendes fra Feldtvagten med en Underofficeer og 3 Mand, alle med Geværet til hviile i høire arm, undtagen Spidsen der gaaer omtrent 20 Skridt med Geværet i venstre armlykke, og spendt Hane frem for Underofficeeren, bag hvilke strax de 2 Mænd følger. Er det Patroullens hensigt, tillige at undersøge Egnen paa 600 til 1000 skridt foran forpostkiæden ligesom Egnen paa fløiene af Feldtvagten eller mellem Feldtvagtene og derhos visitere forpost, da Spidsen 50 til 100 skridt foran Underofficeeren hvorved 2 Mand 50 skridt derfra 4: Mand.

Begge disse Patrouller udgaae fra Feldtvaften, men den sidste melder sig til nermeste Feldtvagt til høire side for, underrettet om mulig forandring i Contrategn eller Feldtraab at gaae udgiennem midten af deres forpostkiæde, venster forbie sin egen, hen til midten af den Feldtvagt til venstre hvorfra den udgik, melder de sig der og marscherer bag vedetkiæden hjem, hvorfra den var udgaaet. Er det Patroullens bestæmmelse at afsøge den vidløftige Strækning, hvor igjennem et Corps om kort tid vil Marschere igjennem eller af andre aarsager vil have Underretning om Egnen og Fienden, da bestaaer Patroullen af 1 Officeer med 12 til 16 Mand. Den klogeste af mandskabet gaaer foran, efter hviken følger 2de paa hen til 100 skridt, saaledes at disse 3 have Øie med hinanden.

Paa fleere hundrede skridt følger Officeerene med det øvrige Mandskab, hvor af han sender 2de Mand til hver side og tvende bagom sig, saa langt bort , at de  kunne holde Øie med hovedtruppen. Disse sideblinkers maae varsom understøtte hinanden, og vogte sig for at blive seet eller afskaaren fra hovedtruppen. Saadan Patroulle kaldes snigpatroulle.

3. Hvorledes en Vedet skal frembringe en melding og exempel derom,--

a.    Jeg har at melde fra Observationsposten:  at vestenfor Stralsbierget, omtrent 2000 skridt fra min Post sees Blinken af Bajonetter, der Marschere ad Sydost, og hører tillige megen bulder og trampen af vogner og Heste.—

b.     Jeg har at melde fra forposten No.2 at der Syd for Stavne, omtrent 5000 skridt fra min Post, saaes stærkt slør opstige, og hørtes hestevrinsken.

c.     Jeg har at melde fra Posten No.1, at da en fientlig Blinker besteg Graakallen omtrent 900 skridt i Sydvest fra min Post, skjød han, og reed strax i Vest ned i Dahlen, hvorigjennem det synes som Fiendens Blinker vil falde vore fortrupper i Ryggen, ogsaa videre. Disse meldinger gives med Geværet i høire Arm.

4. Hvorfor Contrategn og Feldtraab forandres og hvorfor samme bekiendtgjøres.

Naar en forpost tvivler paa under afløsning eller andet afraab i Taaget Veir at være bleven beluret: eller ved Desertion:  at Contrategn og Feldtraab er røbet, meldes det strax gjennem Examinations Trouppen til Feldtvagten der strax melder det til General du jour, hvorfra Feldtvagterne faaer forandret Contrategn og Feldtraab, der afstilles Examinations Trouppen og forposterne ved en Patroulle.

Naar alt anførte er øved, da udsættes Troupper som Feldtvagt.

Er det lyst tages Bajonetten bort, ellers beholdes den paa.

1.      Commanderes Feldtvagten Geværet i Armen.

2.     Udgives Contrategn Og Feldtraab.

3.     Forposterne tages af Feldtvagtens begge fløie, giver nummer, to til hver Post og commanderer Forposterne Marsch ! Marsch !, efter 10 skridt  Holdt !  I to Geleder ret Eder !  og det omtrent midt for Feldtvagten.

Saaledes afdeles for Feldtvagtens begge det fornødne Mandskab til Examinations Trouppen og Commanderes: Examinationstrup Marsch ! Marsch !  rykkende 5 à 6 skridt frem for Feldtvagten, hvorpaa Holdt !.  Feldtvagten rangerer sig i to Geleder og to Mand af denne udtages til Post for samme.--  Officeeren af Feldtvagten Commanderer: Forposter og Feldtvagt Marsch ! Marsch !. Naar Officeeren har betemt dens plads Commanderer dens Underofficeer Holdt ! og udstiller 2de Mand Post for samme.  Nu udstiller Officeeren forposterne og udseer hvor best rigtighed gives, en Observationspost og om Mellemvedets ere fornødne. Naar Officeeren af Feldtvagten ved at udsætte forposterne har efterseet Terrainet, bestemmer han hvor Observationsposten  skal udstilles, enten i Linnie af forpostkiæden eller nærmere Feldtvagten. Denne Post bestaaer best af Infanterister og Kavallerister og udsættes skiult paa en Høy, i et Træe eller Kirketaarn. Kavallerister for at bringe Melding hurtig overhovedet er let. Infanteristerbest tienlig til Forpost om dagen og Infanterister om Natten, ligesom disse om Natten trække sig nærmere samme og stiller sig i Dahlen, da de see bedre i Mørket mod høiden eller Bakkerne end ned af samme, og derved skiuler sig best, for ei saa snarlig at opdages. Er Veirligt koldt og vodt, da anlægges Vagtkiæden veg Feldtvagten, hvor Mandskabet stiller sig bagom.

5. Nu øvedes Mandskabet med,-

1. Patroul som er rigtig !

Som udsendes fra Feldtvagten.

Naar Officeeren har ordnet de Mandskaber som derril er udnævnte, commanderer Officeeren eller Underofficeeren af Patroullen : Patroul i Armen !  - Hvil ! – Marsch ! Marsch !. Spidsen beholder Geværet i venstre Armlykke og høire Tommelfinger paa spendt Hane. For at alle Mandskaberne kan faae lige øvelse stiftes saaledes ved Underviisningen: venstre fløimand bagom Patroulføreren, gik frem og gav Feldtraabet, hvorved han gav sine vaaben til sin høire sidemand.

Naar Patroullen blev tilraabt at gaae forbi, toeg denne sine vaaben igjen, og hans høire sidemand gik frem i Spidsen sted, hvilken igjen stillede sig paa den venstre side af den bag Patroulføreren gaaende.

Patroulføreren commanderede Marsch ! Marsch !.

En Patoulle som tillige undersøgte Egnen foran Feldtposten bestaaende af en Over eller Underofficeer og 7 Mand bytter ved hvert anraab i Feldpostkiæden saaledes til Øvelse. Venstre fløimand af de to bag Patroulføreren giver Feldtraabet, hans høire sidemand holder hans vaaben og naar han har givet ham dem igjen træder han frem i Spidsens sted som stiller sig paa venstre fløi af de bagerste 4 Mænd , og paa det Gelæd, af hvis høire fløi  antræder frem paa venstre side af den bag Patroulføreren gaaende.

2. Afløsninger.

Disse udgaae til forpostkiæden fra Feldtvagten.

En Underofficeer Gefreider ordner Mandskabet. 2 Geleder som skal afløse, paa Feldtvagtofficeerenes bestemmelse dertil underofficeerenes eller Gefreiders Commando:

Afløsning i Armen ! Marsch ! Marsch !  Spidsen forholder sig som ved en Patroulle. Efter Spidsen følger føreren af afløsning paa 50 skridt og strax efter ham Mandskabet i 2 Geleeder.-

3. Patroul som er urigtig.--

4. Ankomne Commandoers behandling.--

5. En eller fleere Deserteurs.--

For at examinere og visitere disse udsændes en kommandoe af Examinations Truppen til den hertil udnævnte Underofficeer eller Gefreider leverer Commandeuren af Examinations Truppen det fornøden Mannskab, som stiller i 2 Geleeder, hvortil han commanderer , -- I Armen !  Hvil !  Marsch !  Marsch !  Og ved Spidsens venstre side gaaer den som bragte Meldingen, begge disse bære Geværet skraadt, for Brystet i venstre Haand, høyre Tommelfinger paa spendt Haane, for ei at skade hinanden. Naar dette Commandoe kommer i Forpostkiæden tager Vedetten sin Plads og Underofficeeren commanderer 2de geleed Holdt ! – Feldt !  Geværet ! 

1. Geleed Høire Om !  Marsch !  Marsch !  Venstre Om ! 

Fæld Geværet !  Begge Geleeder Spender Hanen og holde høire Tommelfinger paa Hanen. Naa examinerer og visiterer Underofficeeren de ankomne og kommanderer derpaa til en Petroul :  Patroul I Armen !  Omkring ! 

Er det en Commandoe :

Commandoe !  Skulder !  Omkring ! 

Og er det Deserteurs :

Omkring !  Paa samme uttager Examinations Truppen som omringer dem, Geværene op i venstre Haand skraa for Brystet og føres omringet ind som før viist.

6. Meldinger fra Opservationsposten og videre fra Feldtvagten efter Instruksen.

7. Meldinger fra Forposterne til Examinations Truppen, derfra til Feldtvagten og videre efter Instruxen til General du Jour eller Høist Commanderende for Piqvetten .

8. Forposterne angribes, overmandes, retirerer til Fløyene af Examinations Truppen, for i forening med denne adspredt at fegte og opholde fienden. Imidlertid fatter Feldtvagten Bajonetten paa deler den i Plotons. Examinations Truppen trækker sig chargerende tilbage paa Feldtvagtens Fløye og dækker samme. Feldtvagten attaquerer enten Fienden en Echellou, bryder dens Linnie, eller opholder den blot ved afløsende Platonreld eller ved at formere en Kiede og mueligens anfalde ham i Flanqven, indtil Understyttelse kan faaes.

9. Cosak Vedets udsættes af Føreren for kommandoe som er saa svag at den ei kan afholde en Feldtvagt med Examinations Trupp: 

Da stilles efter hinanden, saanær til Fienden som muelig, dog skjult. Den Fienden nærmeste Post er dobbelt og forholder sig som en Forpost, de andre staae enkelte saa langt fra hinanden, at de tydelig kunne se hinanden. Foran Kommandoet staaer også en dobbelt Post. Disse samtlige Poster maae være i idelig bevægelse, ved det at en af Posten foran Kommandoet gaaer frem til nermeste Post, fremfor den og giver tydelig Contrategnet saa snart Posten fælder Geværet. Den til posten kommende underretter Posten om Vejen og Egnen han har tilbagelagt og modtager igjen af denne hvad han veed om Egnen af sin Post, hvorpaa denne igjen gaaer frem til Posten foran ham med Underretning om Egnen fra Kommandoet, hvilket saaledes vedbliver indtil den fremste dobbelte Post, som nu modtager Underretning om Egnen og hvad der kan have foregaaet imellem Kommandoet og fremmeste Post.

En mann af den fremmeste Post gaaer nu tilbage til nermeste Post bag sig og beretter Posten der, hvad han veed om Egnen foran den Post han kom fra og hvad han har hørt og seet. Her bliver den ankomne staaende og den staaende gaaer tilbage til nermeste Post. Saaledes holdes Posterne stedse aarvogne og Kommandoet har givet Underretning fra sine Poster.

Enhver anholdes stilferdig og Posten tager Geværet ikke op foruden Contrategnet er givet tydeligt, er det urigtigt skydes straks, ikke saa meget for at treffe, som at Kommandoet kan blive underrettet. Seer eller hører den fremmeste Post noget, løber han tilbage, giver Contrategn og melder for Kommandoføreren der selv med nogle Mænd iiler frem for at undersøge Meldinger af Vigtighet. Kommandøren tager nogle Mænd med sig hvis Spidse giver Posterne Contrategn og ved hvis Side den meldende følger, begge med Geværet i venstre Haand for Brystet. Kommandoet maae flittigt lade patroullere og hver Time afløses en Mand af hver Post, ligesom hved Forpostkiæden, men her anraabes ikke, og gives kun Contrategn af Spidsen. Skal en Huulvej besættes af Kosakvedets saa udsættes Observationspost paa Høiderne og ved Siderne af samme, for mueligens at opdage fientligt langt fra, uden at sees.

Posterne stilles i Huulvejens krumminger saaledes, at den eene kan se den anden. I øvrigt bevæge og stille de sig som før nævnt. Føreren af Kommandoet bestemmer Tegn som forreste Post giver og gjentages af de paafølgende For Expl: Naar fiendtligt sees paa lang Afstand at Marschere til en af Siderne, da holdes Geværet i een Haand til den Siide, kommer han liige paa os, da løftes Geværet liige i Veiret. Sees enkelte Blinkere, bukke de seg ned, kommer de omsider forstærket frem skyde Posterne og trækker sig hvor det er sporligt paa forskellige Veie til Kommandoets Fløye som naar det har Ordre at opholde en fremtrengende Fiende, maae søge at gjøre ham det så vanskeligt som mueligt ved adspredt at besætte Høiden og Huulveien paa halve den skudlængdes Afstand at opkaste 1½ Aalen dybe Træer, Grøvter, for der i bag opkaste at dække sig, hvilke saaledes ei kan nyttes af Fienden.

Illustrasjon

+ Observationspost paa Høiderne.

: Dobbelt Cosak Vedet.

. Enkelt Cosak dito.

— Grøvt eller nedfeldt Træer, Harver, Hjuul, Vogne, Slæder, etc.

g  Kommandoet som der havde sin første Stilling, og ved Fiendens nermelse rykkede fra A til B, trækkene sig tilbage i C til D, E, F, hvor Forstærkning erholdtes.

Fienden blev anfaldet i Ryggen og saaledes afskaaren.

Cosakvedetter forholder sig som Snigpatrouller,  de opsnapper og fører i all Stilhed enkelte ankomne til føreren af Kommandoet for at inhændte Oplysning om Fienden og disse løslades ei før end Kommandoet rykker bort ad en Omvej paa det saadane ei skal kunne slutte sig til hensigten av Marschen og røbe dend.

III. Vedetcorps i bevægelse.

I hvilken orden et fremrykkende Infanteriekorps skal Marschere med sikkerhed, ved Fortrup /: Avantgarde /: Bagtrup /: Arriergarde /: og sidepatrouller, vises ved hosføyede afridds. –

A. Er kolonnen Marscherende i sectioner til høire, fra hvert Plotons mellemste section findes en Rode til høire,

Illustrasjon

og venstre hvor af andet og tredie Geleeds Mandskab Marschere omtrent 3 à 400 skridt fra Kolonnen og 1. Geleeds Mandskab 50 skridt fra sine Rodekamerader, efter Egnens beskaffenhed. Af samme Aarsag, udsendes 1 Captaine,

 1 Lieuteneant, 4 Underofficeerer med Colonnens / Deossion paa faae eller flere hundrede Skridt som Avantgarde i B, hvorfra

1 Lieutenant, 1 Underofficeer og 17 Mand udsendes i C der Marschere 300 skridt foran Avantgarden. Denne Lieutenant sænder 1 Gefreider og 5 Mand 150 Skridt i A frem for seg, og 2 Mand 100 Skridt i E til begge sider, hvor af en gaaer 50 Skridt længere ud til siderne i O beholdende 1 Underofficeer og 7 Mand hos sig. Gefreideren udsender en Mand frem for sig som Spidsen af Fortruppen og paa hver side af sig, som udgjør Fortruppens Blinkere beholdende 2 Mand hos sig. Fra Avantgarden udsendes i G og H i linnien med Lieutnantsposten dog 350 skridt til siderne af ham, 1 Underofficeer og 13 Mand, hvoraf disse sender 2 Mand 150 skridt, til hver side i P og Q og hvoraf igjen den eene Mand gaaer 50 skridt længere ud til siden i V og U. Underofficeerene udsender ogsaa en Gefreider 150 skridt frem efter med 5 Mand i M og N. Underofficeerene af sidetrupen beholder 3 Mand hos sig, for lige som Lieutenanten at kunde afsende og undersøge de enkelte tvivelsomme for stæder som kunne ligge mellem Blænkerne og deres sidetrups. Gefreiderne sende en Mand 50 skridt fremfor sig og ligeledes een Mand til hver side af sig, beholdende to Mand hos sig. Fra Avantgarden A udsendes tre Mand 3 à 400 skridt til hver side hvoraf en igjen trækker sig endnu 50 skridt længere ud til siden. Til Arriergarderne F tages Kolonnens sidste Division, som i henseende afstand og Marschorden forholder sig som Avantgarden og dens udsendte fortrup, kun omvendt saa at Blænkerne og Spidsen ere de bagerste der følger Kolonnen. Efter Egnens beskaffenhed, tiden og det Marsherende

korps størrelse, bestemmes Truppearten og dens Mængde som skal udnævnes til Sikkerheds Anstalten for saadant korps. Egnen er ved Snigpatrouls før afsøgt.

Som forandring i Vagttienesten,

blev øved med hver Mand seende til venstre at Presentere for hver foresadt som fra den side nærmede sig en Skildvagt. Paa første Tempo af Skuldringen naar den foresadte er forbi, vendte Skildvagten Hovedet til høire. Naar en Skildvagt efter Tappenstræg ved anraab med fældt Gevær for til svar af Gefreideren: Ronde eller Patroulle. Da raaber Skildvagten: Staae Ronde eller Patroulle!

Hvem fører Ronden ! 

Hvor sterk er den !

En Mand frem !

Feldtraab !                           - Gefreideren svarer...

Vaabenløs træder en Mand frem af den som gaaer bagom Føreren, og forholdes med Omskiftning etc: Som ved Feldttienesten er viist, og raaber i det han sætter Hanen i Roe og skuldrer.

                                  Rond – Forbi !

Skildvagten for Gevær af en Vagt derimod, som bliver Uorden i Nærhed af Vagten aner eller seer bevæbnede ankomme paa 50 skridt, raaber til Vagten :

                                 Wagt I Gevær !

Den Vagthavende afdeeler strax 1 Gefreider og 2 Mand for at afsende til at undersøge hvis fleere anraab høres. Skildvagten raaber nu med Fældt Gevær: Hvem der !  een eller to gange, svares Ronde af den Gefreider, da Staae Ronde !  Officeer eller Underofficeer Ud !  Vagt i Gevær !

Den Vagthavende har allerede ladet de 2 Mand og 1 Gefreider afgaae for paa 20 skridt fra Ronden at gjøre Holdt, Gefreideren anraaber Ronden 1 gang med Hvem der !, som Rondens Gefreider besvarer med Ronde !  Vagtens Gefreider spørger:

 Hvem fører Ronden !

Hvor Stærk er den !

En Mand frem !

Feldtraab !                                    Rondens Gefreider svarer:

Efter modtagelsen af rigtigt Feldtraab fra Rondens eene vaabenløse Mand raaber Gefreideren fra Vagten til  sin Vagtkommandør: Captain, Lieutenant, eller Underofficeer. Ronden er rigtig !  

Skildvagten for Gevær skuldrer efter at Hanen er bragt i Roe. Den vagthavende som hidendtil har rangeret, afdele sin vagt og skuldret anraaber: Hvem der !  0g der svares af den Ronderende:

Hovedronde !

Nat eller Dag Ronde !

Den vagthavende kommanderer:

Giv Agt !

Presenter Geværet !

Skildvagten for Gevær presenterer med:

Avanceer Ronde !

og begiver sig til den Fløy af Vagten som Ronden skal gaae forbie.-

Det Mandskab som har bragt den Ronderende frem begiver sig nu til sin Vagt. Den Ronderende træder bagom Gefreideren som nu satte Hanen i Roe og bærer Geværet i høire Haand, commanderer:

Omkring !

 Gefreideren træder fremom og:

Marsch !  Marsch !

For saaledes at føres frem til Vagten hvor Mandskabet på 4 skridt nær standser. Den Ronderende træder frem for den Vagthavende Over / Underofficeer eller Gefreider uden at drage Værge og giver samme Feldtraabet i det den Vagthavende sætter blottet Værge mod den Ronderendes Bryst. Naar Feldtraabet er givet, pligter den Vagthavende at gaae til hver Ronde: Parolen og fullstændig Rapport om sin Vagtsmandskab og om noget Nyt er forefaldet efter Tappenstræg eller mellem Ronderne. Skildvagten for Gevær raaber Rond forbi og skuldrer med vagten, i det den Ronderende igjen træder i mellem Mandskabet som førte ham til vagten og nu skal gaae videre til næste vagt. Mandskabet som har bragt en Ronde frem, og igjen gaar tilbage til sin Vagt, anraabes af hver Skildvagt, og behandles som Patroul efter Feldttienestens bestemmelse uden at fordre Contrategn.

Ligeledes behandles Afløsning ved Nattetid. Skildvagten for Gevær af en Vagt byder disse at staae og lader dem undersøge ved en Gefreider og to Mand af Vagten, Hvilke anraabes som forhen ved Rondernes Ankomst, varsles, hvorpaa de indlades eller raabes Patroul forbi !  om den hører anden steds hen.---

Fortsettes !

16

18

Skraa og ad mod stangen 3 til 4 tommer

dybe huller i hvilke gevær-kolben indsættes om aftenen eller naar fugtigt og stærkt veir indtreffer, og geværene støttes op ad mod Teltstangen og mod hinanden, og fastbindes for oven med et Toug, som før brugtes om teltstangen.

Ladstokken trækkes 2 Tommer ud af Myttergen og mellom den og Geværets Løb indstikkes Bandolæret

hvorved Patrontasken hænger og Gehænget med sabelen i. — Brødeposerne og Tornysterne ordnes om dagen i lige mængde til begge sider af Teltet og Halmen oplægges og overdækkes med dækkenet saa det afgiver et beqvemt sæde for Mandskabet.

Hakkene anbringes ved Rygstangen. Om Natten bredes  Halmen jevnt ud, hver Mand for sin Brødpose, sin Tornyster og sin Mundering under sit hoved, og de fællede dækkener under og over sig. Øxer og Feldtkiedelen har sin plads i bagdelen af Teltet, og hakken og Spaden staae indenfor Telt—aabningen. Naar Teltet saaledes er opreist og alt Mandskabets Tøi ordnet paa den omtalte maade, afstikkes rundt omkring Teltet for at hindre Reinvand fra at trænge derind, en brede som giver afløb eller forbindelse med de andre Telts breder, til den side Jordsmonnet hælder og den udgravene torv lægges op til Teltet for at dække aabningerne mellem Stropperne. Strax Teltet er Skraa og ad mod stangen 3 til 4 tommer

dybe huller i hvilke gevær-kolben indsættes om aftenen eller naar fugtigt og stærkt veir indtreffer, og geværene støttes op ad mod Teltstangen og mod hinanden, og fastbindes for oven med et Toug, som før brugtes om teltstangen.

Ladstokken trækkes 2 Tommer ud af Myttergen og mellom den og Geværets Løb indstikkes Bandolæret

hvorved Patrontasken hænger og Gehænget med sabelen i. — Brødeposerne og Tornysterne ordnes om dagen i lige mængde til begge sider af Teltet og Halmen oplægges og overdækkes med dækkenet saa det afgiver et beqvemt sæde for Mandskabet.

Hakkene anbringes ved Rygstangen. Om Natten bredes  Halmen jevnt ud, hver Mand for sin Brødpose, sin Tornyster og sin Mundering under sit hoved, og de fællede dækkener under og over sig. Øxer og Feldtkiedelen har sin plads i bagdelen af Teltet, og hakken og Spaden staae indenfor Telt—aabningen. Naar Teltet saaledes er opreist og alt Mandskabets Tøi ordnet paa den omtalte maade, afstikkes rundt omkring Teltet for at hindre Reinvand fra at trænge derind, en brede som giver afløb eller forbindelse med de andre Telts breder, til den side Jordsmonnet hælder og den udgravene torv lægges op til Teltet for at dække aabningerne mellem Stropperne. Strax Teltet er som er den høire uden fra.

21

Saa forskillig officeeri—Teltene ere i deres udseende saa forskillige ere de ogsaa i maaden at opreise paa, i Almendelighed er fremgangsmaaden dermod denne : Ved 8 til 10 Mand af Compagniet udbredes indreteltet dobbelt og fladt paa den Plads Teltet opreist skal staae, Rygstangen indstikkes i den dertil indrettede skede, oven i Teltryggen og For og Bagstykkerne indstikkes i deres huller, derpaa trækkes yderteltet ovenover dette Telt saaledes og fordeelen af begge Telte staae  mod hinanden, hvilket ved yderteltet kiendes paa de 2 de huller, som til Stængerne ved Indgangen ere anbragte i fordeelen heraf. Pløggerne stikkes igienom Hullerne, Stormlimiblikket paasættes, knapperne der ovenpaa igien, og begge Telterne reises med deres Stænger, som endelig maae skee paa en Gang, thi ellers brækkes Stængerne enkelt. Den forreste Stang føres til det af Fenrerstykken ved pløggens bemærkede stæd, og den bagerste rettes efter denne, derpaa udstrammes og fæstes med sin Pløgge først den bagerste og forreste Stormlimie i forlængring af Elyestangens Direktion, dernest de 4de andre Linnier lodret paa første, i lige linnie med deres respektive Stænger i overdeelen af det samlede Telt som hidtil med sine stænger har været holdt opreist af de to mand som reisede det, maae nu staae lige og fast og da udstrammes og fæstes ved sine Pløgge, først yderteltet siden indreteltet, hver med sine linnier og i fuld længde af disse, hvorved begyndelsen skeer med hjørnelinnierne. Endelig opreises Stængerne ved Indgangen, sidevæggerne som formedelst deres forskellige Længde og Bredde, ikke let kunne forbyttes, paahægtes og Teltet er fuldkommend reiset.

Nedbogseringen skeer i den omvendte orden af opreisingen.Væggerne baade af indre og ydreteltet, som sædvanlig viis hver ere deelte i to stykker lægges sammen og dobbelt hver for sig, og oprulles saaledes : Teltene selv lægges som Musqetters Teltene først i firkant derpaa oplægges den underste deel til midten af Teltet saaledes, at linnierene som hver for sig ere blevne oprullede medens Teltet endnu stoed opreiset giemmes under i Teltet naar dets øverste deel falder over igien.— Begge Teltene oprulles derpaa hver for sig, og det heele Telts forskellige Stykker — tilligemed deres tilhørende Limier, Knapper og Pløgger samles igien  i de dertil hørende Sække og pakkes paa Hesten eller Vognen. —

Bestemmelse hvorledes et Tornyst skal pakkes, hvad Brødposen bør indeholde og hvorledes en Soldat skal være bebakket til Marsch.—

Underst eller paa bunden af Tornysteret lægges et par boxer, tæt sammenlagte, og saaledes sammenbøiede at de omtrent have længden af Tornysterets bredde, der ovenpaa to skiorter tæt sammenrullede hver for sig. — Inderst et par Strømper sammenlagt som boxerne, ved siden deraf Sieglet, psalmebogen og Telthuen — Skrene.

Der ovenpaa igien hver for sig, ved siden af hinanden med saalerne op ad og i det venstre sidestykke af Tornysteret, Feldtlournegetten i det dertil indrettede Rum.

I dækkelen derimod kommer den fine og grove Kam i et Fouteral, klæde og Skoebørster i en Pung, traad, Uldgarn, Sye og Stoppenaal i en mindre Pung. Endelig de lærreds Bind eller Talg klude til Føddernes bevaring.

               ==============================

I Brødposen opbevares : Brød, Salt og andre  madvarer, tilligemed en Træe en Hornskee og en Kniv.

               ==============================

Soldaten Bebakker stedse til Marsch ————–

Saaledes :   At Brødposen hænger nærmest legemet over venstre skulder, der ovenpaa paa samme skulder :  Bandoleret, syenlig efter Reglementets Forskrift. —

Paa høire skuldet : Tornysteret, hver ovenpaa Feldtflasken. ——–